Elektrificering af jernbanestrækningen Mariagerfjord - Aalborg, ekspropriationsforretning den 14. marts 2018

 

EKSPROPRIATION

 

Med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen mellem Mariagerfjord og Aalborg vil der efter reglerne i ekspropriationsprocesloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en ekspropriationsforretning

 

ONSDAG DEN 14. MARTS 2018

 

Forretningen begynder kl. 16.00 ud for ejendommen Klepholmvej 11, 9530 Støvring og omfatter den ejendom, der er opført på arealfortegnelse nr. 1 under løbenummer 1.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejer og brugere af ejendommen som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejer bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Møde om erstatningen vil foregå i forlængelse af besigtigelsen af ejendommen og færdigbehandles på stedet.

 

Ovennævnte fortegnelse over de rekvirerede arealer m.v. er tilsendt den berørte ejer og brugere. Fortegnelsen og ekspropriationsplanen vil fra og med den 14. februar 2018 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Rebild Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 5. februar 2018

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk