Modificering af 2 broer i Randers

 

 

 

 

 

EKSTRAKT

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

MODIFICERING AF 2 BROER I RANDERS

(VED PARKBOULEVARDEN OG VIBORGVEJ)

(Besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 10. januar 2018)

1. hæfte

 

 

Onsdag den 10. januar 2018 kl. 8.30 samledes kommissionen på Fladbro Kro, Randersvej 75, Randers NV for at afholde en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning i anledning af modificering af 2 broer i Randers (ved Parkboulevarden og Viborgvej).

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia og tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup samt Eva Pinnerup, Viborg og Knud Møller Jensen, Samsø, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Randers Kommune mødte Kjeld Kristensen, Vej og Trafik.

 

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Anne Cathrine Worning Jensen.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektchef Jens Søgaard Nielsen, projektleder Martin Friis og ingeniør Ditte Holst. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra Vejdirektoratet ingeniør Steffen Hansen og landinspektørerne Herluf Due Madsen, Trine Gram Overby og Kenneth Vittrup. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte endvidere fra Atkins landinspektør Rikke Ramsgaard Hald og vejingeniør Jesper Vankát.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Der henvises til brev af 6. oktober 2017 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvorved sagen blev forelagt for kommissionen, og hvorved der samtidig blev givet den fornødne ekspropriationsbemyndigelse.

 

Jens Søgaard Nielsen, Banedanmark og Rikke Ramsgaard Hald, Atkins, gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

 

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

 

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

 

Med elektrificering af Fredericia - Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

 

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

 

    •  Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

    •  Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større frirum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

    •  Beskyttelse (immunisering) af de øvrige banetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

    •  Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem banetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen, samt lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.

 

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 20. april 2015 til 31. maj 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 3. oktober 2016 til 27. november 2016. De næsten 200 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra marts 2017.

 

Sporombygning Langå - Hobro

I 2018 sporombygges strækningen Langå - Hobro, og i den forbindelse moderniseres hele Randers Station. I forbindelse med ombygningen hastighedsopgraderes der fra Gudenåbroen og ind til stationen.

 

Fornyelsen gennemføres på baggrund af Banedanmarks økonomiske ramme til fornyelse og vedligehold for perioden 2015 - 2020 som opført på finansloven for 2015.

 

Ekspropriation gennemføres med hjemmel i lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.

 

I forbindelse med at alle sporene på Randers Station ombygges, bliver sporene 1, 2 og 3 rettet ud, hvormed de får en bedre linjeføring. Dette medfører yderligere, at hastigheden i spor 1 og 3 kan hæves til 100 km/t.

 

Ovennævnte får den afledte konsekvens, at sporskiftet 114b (forbindelsen til havnesporet) bliver rykket længere mod NØ. Sporskiftet skal flyttes i et omfang, der kræver en mindre udvidelse af Banedanmarks areal.

 

Dette areal er medtaget i denne besigtigelses- og ekspropriationsbog.

 

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

 

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

 

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til i dette projekt, er: Miljøstyrelsen, Randers Kommune og Museum Østjylland.

 

Modtaget myndighedstilladelse

Dispensation til at ophæve fredskovspligt i Doktorparken, matrikel nr. 33s Randers Markjorder af 11.10.2017. Der er stillet som vilkår fra Miljøstyrelsen, at:

 

    •  der udlægges bynær erstatningsskov på 0,32 ha, svarende til et areal der er dobbelt så stort, som det areal den skal erstatte.

 

    •  der udlægges bynær erstatningsskov på 0,04 ha, svarende til det areal der benyttes til arbejdsareal m.v. i anlægsperioden. Der er ved fastlæggelsen af erstatningsskovens størrelse taget udgangspunkt i, at Banedanmark forventer, at hele arbejdsarealet gentilplantes efter endt anvendelse.

 

Det er afklaret med Randers Kommune, at der ikke skal gives tilladelse til afledning af regnvand fra Viborgvej og Parkboulevarden.

 

Museum Østjylland har udført arkivalsk kontrol inden for det forventede berørte projektområde, og museet har afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

 

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal fjernes og dels skal etableres for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

 

Broer og tilstødende vejanlæg

De to vejbærende broer ved Viborgvej og Parkboulevarden i Randers ombygges for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene. 

 

De valgte løsninger for nye broer og tilstødende vejanlæg er udarbejdet i dialog med Randers Kommune.

 

Banedanmark vil have ejerskabet til de nyopførte brokonstruktioner, mens Vejdirektoratet har ejerskab til vejanlægget og vejbelægning på broen på Viborgvej, og Randers Kommune har ejerskab til vejanlægget og vejbelægning på broen på Parkboulevarden. Den fremtidige vedligehold af bro- og vejanlæg følger ejerforholdet.

 

Viborgvej

Viborgvej er hovedfærdselsåren mellem Randers og Viborg og en vigtig lokal vejforbindelse i Randers.

 

Broen forskydes mod NV i forhold til den eksisterende bro, således at Viborgvej forlægges ca. 6 meter mod nord samtidigt med, at den hæves ca. 1,40 meter. For ejendommene syd for Viborgvej og vest for krydsningen med jernbanen betyder det, at afstanden til Viborgvej øges.

 

Viborgvej udføres, således at eksisterende forhold bevares. Vejen udføres med 2 x 3,25 meter kørespor, 2 x 2,50 meter cykelsti, 2 x 0,40 meter chaussestensbånd, 2 x 1,35 meter fortov og 2 x 1,50 meter rabat. I alt en bredde på 18,00 meter. Vejen er dimensioneret til 60 km/t.

 

Parkboulevarden

Parkboulevarden er endnu en vigtig vejforbindelse i Randers, da den er en af mulighederne for at krydse jernbanen, som løber midt gennem byen.

 

Broen ved Parkboulevarden hæves ca. 1,30 meter. Parkboulevardens forløb bliver næsten identisk med det nuværende. Dog hæves vejen på en del af strækningen på begge sider af jernbanen.

 

Parkboulevarden udføres med 2 x 3,00 meter kørespor, 2 x 0,25 meter kantbane, 2 x 1,80 meter cykelsti, 2 x 1,70 meter fortov, 2 x 1,50 meter rabat og 2 x 1,00 meter autoværnstillæg. I alt en bredde på 18,50 meter. Vejen er dimensioneret til 50 km/t, dog er vejens tilladte hastighed maksimalt 40 km/t.

 

Generelle bestemmelser

 

Arealer og ekspropriationer

Ombygning af de to eksisterende broer og tilhørende vejanlæg medfører et større arealbehov som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation.

 

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

 

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet ledningsprotokoller. De underskrevne ledningsprotokoller fremvises på besigtigelsesforretningen.

 

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre nogen ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

 

Plan-, natur- og miljøforhold, rekreative og kulturhistoriske interesser

 

Planforhold

I anlægs- og driftsfasen medfører det samlede projekt ingen hindring af den planlagte generelle arealanvendelse, da projektet hovedsageligt etableres i tilknytning til det eksisterende jernbane- og vejanlæg. 

 

Natur

Det samlede projekt gennemføres uden direkte og indirekte påvirkning af flora og fauna. Ingen naturbeskyttede arealer påvirkes af projektet.

 

Fredskov

Som følge af ombygningen af Parkboulevarden berøres fredskov NV for Parkboulevarden. Fredskovsarealet er ejet af Randers Kommune. Fredskovsarealer, der ryddes som følge af projektet, erstattes af erstatningsskov efter vilkår, som stilles af Miljøstyrelsen.

 

Rekreative interesser

De rekreative interesser påvirkes af projektet i anlægsfasen, hvor et rekreativt parkområde påvirkes midlertidigt af anlægsarbejdet i forbindelse med ombygning af Parkboulevarden.

 

Desuden påvirkes anvendelsen af boldbanerne ved Randers Stadion ligeledes midlertidigt, da en del af arealet, som er indrettet med boldbaner, udlægges til arbejdsareal i forbindelse med anlægsarbejdet.

 

Kulturhistoriske interesser

Museum Østjylland har gennemført en arkivalsk kontrol. Museet ønsker ikke at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

 

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

 

Anlægsfasen

Banedanmark ønsker at igangsætte anlægsarbejderne ultimo 2018 og forventer at afslutte anlægsarbejderne ved udgangen af 2. halvår 2019.

 

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

 

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

 

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

 

I februar, marts og april 2018 er der til forskellige forberedende arbejder planlagt flere korte perioder med spærringer af minimum tre dages varighed og maksimalt 21 dages varighed. Disse spærringer er fortrinsvist spærring af kun det ene spor, hvormed togdriften i disse perioder opretholdes som enkeltsporet drift. I kun en periode med en varighed af 3 dage foretages der totalspærring i løbet af disse måneder.

 

Ved udgangen af juni 2018 etableres der en længerevarende totalspærring i 8 uger, hvilket bliver den længste periode med sporspærring. I denne periode vil de gamle broer blive nedbrudt, og i forlængelse af denne nedbrydning vil de nye broanlæg blive opført.

 

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over banen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark i samarbejde med kommune og busselskaber planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

 

Kommunevej Vasen lukkes i en periode fra medio juni 2018 til december 2018. I denne periode vil der være adgang til det offentlige vejnet via kommunevej Hvidemøllevej og via bro nr. 20994.

 

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne vil nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive støjbelastet.

 

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

 

    •  Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer

    •  Nedbrydning af broer

    •  Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne

 

Anlægsarbejder vil i perioder foregå i døgndrift (24/2-9/3, 26/3-22/4, 5/5-11/5, 29/6-28/9). Uden for disse perioder vil arbejdet primært finde sted i dagtimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med spunsning og pæleramning ved broarbejder samt nedbrydning af eksisterende.

 

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer og anlæg af nye broer kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særlig vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet, ligesom arbejdet planlægges, således at vibrationer reduceres mest muligt (ved bl.a. forboring for rammearbejder i videst muligt omfang).

 

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

 

Bemærkninger til forslagene

Kommissionen talte med de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig, og besigtigede herefter forholdene i marken.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

Flere lodsejere efterspurgte en konkret tidsplan for anlægsarbejdet - særligt hvornår og hvor længe arbejdet med spunsvægge står på.

 

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der endnu ikke er skrevet kontrakt med en entreprenør, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en endelig tidsplan. Det blev dog oplyst, at den første sporspærring vil finde sted fra den 23. februar 2018. Samtidig blev det oplyst, at der senere i januar afholdes et informationsmøde blandt andet vedrørende tidsplanen for projektet.

 

Nogle lodsejere ønskede oplyst, om der vil være adgang til ejendommene i hele anlægsfasen.

 

Repræsentanterne for anlægsmyndigheden bekræftede dette, men tog dog det forbehold, at entreprenøren muligvis vil tage en snak med lodsejerne, hvis det bliver nødvendigt at lukke for adgangen til ejendommene i kortere perioder.

 

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvor mange midlertidige p-pladser der er indregnet i projektet i forhold til, hvor mange der er i dag.

 

Hertil blev det af anlægsmyndigheden oplyst, at der er tale om grusparkering, hvorfor det er svært helt præcist at sige, hvor mange p-pladser der er - men der estimeres at være ca. 230 p-pladser i dag, og i projektet har man fundet plads til ca. 200 p-pladser.

 

Nogle lodsejere udtrykte stor utilfredshed med, at de pålægges udgifter til fremtidig vedligeholdelse af privat fællesvej og fremsatte ønske om ændret status på vejen.

 

Det blev hertil oplyst, at der ikke er hjemmel til at pålægge andre end brugere og ejere vedligeholdelsespligten efter privatvejsloven. Det blev endvidere af anlægsmyndigheden oplyst, at det første oplæg til projektet indebar en lang og stejl udkørsel til Viborgvej fra flere af de berørte ejendomme. Dette forslag var dog ikke trafiksikkerhedsmæssigt en optimal løsning, ligesom de berørte lodsejere ikke var tilfredse med den. Derfor fremlægger anlægsmyndigheden nu et revideret projekt.

 

Ejeren af matr. nr. 152d Randers Markjorder fremsatte ønske om, at den private fællesvej forlænges, således at den fortsætter til ejendommens østlige side, hvor der er indgang til huset.

 

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at man vil se på muligheden herfor. Det blev endvidere oplyst, at fortovet vil fortsætte til ejendommens nordøstlige hjørne uafhængigt af vejen.

 

Flere af de fremmødte lodsejere udtrykte stor bekymring for støj i anlægsfasen og spurgte blandt andet ind til muligheden for genhusning.

 

Repræsentanterne for anlægsmyndigheden forklarede, at der ikke i dette projekt er hjemmel til genhusning. I forbindelse med metrobyggeriet i København, som lodsejerne henviste til, er der udarbejdet særlig lovgivning til netop dette projekt.

 

Det blev endvidere oplyst af anlægsmyndigheden, at der arbejdes på udførelsesmetoden i forbindelse med etablering af spunsvæggene, således at de presses ned i stedet for at blive vibreret eller banket ned. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor meget det kommer til at larme. De tidligere udleverede støjkort er udtryk for den værst tænkelige situation, så forventningen er, at man kan ende med et lavere niveau af støj, end støjkortet udviser. Det er dog uundgåeligt, at det i perioder vil støje. Det fremgår i øvrigt af udbudsmaterialet, at spuns skal etableres så støjsvagt som muligt.

 

Anlægsmyndigheden oplyste endvidere, at der har været en dialog vedrørende støj i anlægsfasen med både kammeradvokaten og kommissarius.

 

Det blev af kommissarius oplyst, at ekspropriationskommissionen, såfremt behovet opstår, er indstillet på at afholde en ekstra forretning med kort varsel, hvor kommissionen vil vurdere, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Det er ikke muligt for kommissionen at spå om, hvordan støjen bliver i anlægsfasen, hvorfor kommissionen først vil tage stilling til spørgsmålet, når anlægsarbejdet er i gang. Det blev endvidere oplyst, at kommissionen ved vurderingen af, om tålegrænsen er overskredet, vil tage udgangspunkt i førsituationen, som blandt andet indebærer 16.000 biler i døgnet på Viborgvej. Endelig blev det oplyst, at kommissionen ikke af egen drift tager spørgsmålet om støj i anlægsfasen op, hvorfor lodsejerne selv skal henvende sig.

 

Nogle lodsejere udtrykte ønske om støjafskærmning på Viborgvej.

 

Hertil oplyste anlægsmyndigheden, at det ikke er en del af projektet.

 

Enkelte lodsejere udtrykte bekymring for et ændret støjbillede på ejendommen, når Viborgvej hæves.

 

Lodsejerne blev vejledt om muligheden for inden for et år efter anlæggets ibrugtagning at begære dette spørgsmål behandlet af ekspropriationskommissionen.

 

I forlængelse af bekymringen for støj i anlægsfasen udtrykte lodsejerne også bekymring for eventuelle skader på ejendommene.

 

Hertil blev det af anlægsmyndighedens repræsentanter oplyst, at der vil blive foretaget fotoregistrering af allerede eksisterende revnedannelser i ejendomme, ligesom der vil blive sat vibrationsmålere på ejendomme i et vist omfang. Det er endnu ikke besluttet, hvilke ejendomme der skal fotoregistreres, eller hvilke ejendomme som får påmonteret vibrationsmålere.

 

Kommissionens beslutning

Kommissionen godkendte efter en indgående drøftelse af projektet og de fremkomne bemærkninger det af anlægsmyndigheden fremlagte projekt med følgende bemærkninger:

 

For så vidt angår det fremsatte ønske om ændret status på den private fællesvej vedtages det af anlægsmyndigheden fremlagte projekt, således at vejen bliver privat fællesvej.

 

Kommissionen kan tiltræde, at den private fællesvej ud for matr. nr. 152d Randers Markjorder forlænges i det omfang, det er muligt.

 

Det fremsatte ønske om støjafskærmning på Viborgvej kan ikke imødekommes af kommissionen.

 

Herefter fastsatte kommissionen følgende:

 

Særlige bestemmelser

Her følger en gennemgang af, hvad der sker ved de to brosteder og vejanlæg langs jernbanen. Arealer langs jernbanen beskrives henholdsvis banens venstre side (benævnt bvs.) og banens højre side (benævnt bhs.).

 

Jernbanens kilometrering er i forhold til kørselsretningen fra Aarhus til Lindholm.

 

Areal til sporombygningsprojektet ved Randers Station

 

Km 167.350 - 167.420 bhs.

I forbindelse med sporombygningsprojektet, hvor sporene ombygges på strækningen ved Randers Station, er der behov for at ekspropriere et areal, løbenummer 1, fra matr. nr. 664a Randers Markjorder. Arealet anvendes i dag til parkeringsareal. Alle parkeringspladser bevares som de er der i dag.

 

Viborgvej

 

Km 168.480 - 168.870

Eksisterende vejbærende bro nr. 20998 over jernbanen ved statsvejen Viborgvej fjernes. Der anlægges en ny vejbærende bro over jernbanen ved statsvej Viborgvej.

 

Statsvej Viborgvej forlægges mod NØ.

 

Statsvej Viborgvej anlægges med 2 kørespor a 3,25 meter, 2 cykelstier a 2,50 meter, 2 chaussestensbånd a 0,40 meter, 2 fortove a 1,35 meter og 2 rabatter a 1,50 meter. I alt en bredde på 18,00 meter.

 

Km 168.480 - 168.730 bhs.

Areal af løbenummer 3, matr. nr. 33a ibd. eksproprieres til statsvejen Viborgvejs forlægning og udskilles som offentlig vej.

 

Km 168.490 - 168.530 bhs.

Areal af løbenummer 8, matr. nr. 667b Randers Markjorder eksproprieres til forlægning af statsvej Viborgvej og udskilles til offentlig vej.

 

Km 168.530 - 168.620 bhs.

Der anlægges en 3,50 meter bred højresvingsbane til sidevej til statsvejen Viborgvej.

 

Km 168.560 - 168.580 bhs.

Areal af løbenummer 7, matr. nr. 156d ibd. eksproprieres til statsvejen Viborgvejs forlægning og udskilles som offentlig vej.

 

Km 168.570 - 168.600 bhs.

Areal af løbenummer 2, matr. nr. 667a ibd. (jernbanen) eksproprieres til statsvejen Viborgvejs forlægning og udskilles som offentlig vej.

 

Km 168.580 - 168.610 bhs.

Areal af løbenummer 6, matr. nr. 156g ibd. eksproprieres til statsvejen Viborgvejs forlægning og udskilles som offentlig vej.

 

Km 168.580 - 168.610 bhs.

Der anlægges en midterhelle med krydsningspunkt til fodgængere på statsvejen Viborgvej.

 

Km 168.600 - 168.620 bhs.

Areal af løbenummer 4, litra ”ag” (statsvejen Viborgvej) nedlægges som offentlig vej og henlægges under jernbanen.

 

Km 168.620 bhs.

Der anlægges et signalreguleret kryds ved tilslutning af sidevej, privat fællesvej fra matr. nr. 33a ibd., til statsvejen Viborgvej.

 

Privat fællesvej fra matr. nr. 33a ibd., sidevej til Viborgvej ombygges og tilsluttes statsvejen Viborgvej. Vejen dimensioneres som nuværende.

 

Km 168.630 - 168.690 bhs.

Der anlægges en buslomme langs statsvejen Viborgvej.

 

Km 168.650 - 168.760

Eksisterende vejbærende bro over jernbanen ved statsvejen Viborgvej fjernes. Der anlægges en ny vejbærende bro over jernbanen ved statsvejen Viborgvej. Vejudlæg på matrikelkortet på løbenummer 2, matr. nr. 667a ibd. (jernbanen) tilpasses.

 

Km 168.670 - 168.680 bhs.

Der anlægges en markeringshelle mellem de to kørselsretninger.

 

Km 168.690 - 168.770 bvs.

Der anlægges en venstresvingsbane til kommunevej Vasen.

 

Km 168.700 - 168.760 bvs.

Der anlægges ny privat fællesvej som adgangsvej for matr. nr. 152a, 152d og 152e ibd., Viborgvej 3c, 5 og 7, 8920 Randers NV.

 

Vejen anlægges med fortov på 1,30 meter og kørebane på 3,75 meter samt rabat på 1,00 meter.

 

Km 168.710 - 168.720 bvs.

Areal af løbenummer 2, matr. nr. 667a ibd. (jernbanen) eksproprieres til privat fællesvej og udlægges til privat fællesvej.

 

Km 168.720 - 168.760 bvs.

Areal af løbenummer 21, litra ”hh” ibd. (statsvej Viborgvej) nedlægges som offentlig vej og udlægges til privat fællesvej.

 

Km 168.740 bvs.

Der anlægges fælles plads til affaldscontainere for ejendommene Viborgvej 3c, 5 og 7, 8920 Randers NV, matr. nr. 152a, 152d og 152e ibd., på NØ side af ny privat fællesvej ud for ejendommen Viborgvej 7, 8920 Randers NV.

 

Km 168.740 - 168.750 bvs.

Areal af løbenummer 11, matr. nr. 152a ibd. eksproprieres til ombygning af kommunevej Vasen og udskilles til offentlig vej.

 

Km 168.750 - 168.760 bvs.

Areal af løbenummer 15, matr. nr. 151h ibd. eksproprieres til ombygning af kommunevej Vasen og udskilles til offentlig vej.

 

Km 168.760 - 168.780 bvs.

Indkørsler til løbenummer 15, matr. nr. 151h ibd. ombygges.

 

Km 168.770 - 168.780 bvs.

Der anlægges helle med krydsningspunkt mellem de to kørselsretninger.

 

Km 168.770 - 168.840 bvs.

Buslomme på Viborgvej nedlægges.

 

Km 168.770 - 168.840 bvs.

Indkørsler til løbenummer 16, matr. nr. 151n ibd., løbenummer 17, matr. nr. 151m ibd. og løbenummer 18, matr. nr. 151l ibd. forlænges til forlagt Viborgvej.

 

Km 168.840 - 168.870 bvs.

Indkørsel til løbenummer 24, matr. nr. 151d ibd. og løbenummer 23, matr. nr. 151e ibd. retableres.

 

Km 168.780 - 168.860 bvs.

Areal af løbenummer 14, matr. nr. 33t ibd. eksproprieres til forlægning af Viborgvej og udskilles til offentlig vej.

 

Parkboulevarden

 

Km 169.210 - 169.230

Eksisterende vejbærende bro nr. 21004 over jernbanen ved kommunevej Parkboulevarden fjernes. Der anlægges en ny vejbærende bro over jernbanen ved kommunevej Parkboulevarden.

 

Kommunevej Parkboulevarden hæves på begge sider af jernbanen og tilpasses den eksisterende kommunevej Parkboulevarden på begge sider af jernbanen.

 

Kommunevej Parkboulevarden anlægges med 2 kørespor a 3,00 meter, 2 kantbaner a 0,25 meter, 2 cykelstier a 1,80 meter, 2 fortove a 1,70 meter og 2 siderabatter a 1,50 meter plus 2 autoværnstillæg a 1,00 meter. I alt en bredde på 18,50 meter.

 

Km 169.210 bvs.

Sti på løbenummer 20, matr. nr. 33u ibd. med adgang til Parkboulevarden tæt på jernbanen afbrydes. Stiens fremtidige adgang til Parkboulevarden er forbi bygningerne på ejendommen og via parkeringsplads på ejendommen mod SV.

 

Km 169.210 bvs.

Skråningsanlæg på løbenummer 20, matr. nr. 33u ibd. tilpasses Parkboulevardens fremtidige forløb. Vejen hæves, hvilket gør, at skråningens areal på ejendommen ændrer sig.

 

Areal af løbenummer 20, matr. nr. 33u ibd. eksproprieres til jernbanen og henlægges under jernbanen.

 

Km 169.210 bhs.

Skråningsanlæg på løbenummer 3, matr. nr. 33a ibd. tilpasses Parkboulevardens fremtidige forløb. Vejen hæves, hvilket gør, at skråningens areal på ejendommen ændrer sig.

 

Km 169.235 bhs.

Der anlægges en spunsvæg langs Parkboulevarden mod ejendommen løbenummer 22, matr. nr. 551en Randers Markjorder. På det højeste sted mod jernbanen er spunsvæggen 1,50 meter over havens terræn.

 

Højden på spunsvæggen er faldende mod krydsningen mellem Parkboulevarden og Kobbersmedevej.

 

Areal af løbenummer 22, matr. nr. 551en ibd. eksproprieres til jernbanen og henlægges under jernbanen.

 

Km 169.240 bvs.

Skråningsanlæg på løbenummer 13, matr. nr. 33s ibd. tilpasses Parkboulevardens fremtidige forløb. Vejen hæves, hvilket gør, at skråningens areal på ejendommen ændrer sig.

 

Areal af løbenummer 13, matr. nr. 33s ibd. eksproprieres til jernbanen og henlægges under jernbanen.

 

Endvidere tilføjes fortegnelsen følgende rettelse:

Anmærkning d, hvorefter ejendommen pålægges servitut om vejret, ændres afsnittet fra:

Uoverensstemmelser afgøres efter lov om private fællesveje § 15

til:

Uoverensstemmelser afgøres efter lov om private fællesveje § 45

 

Den øvrige del af indholdet i anmærkning d er uændret.

 

**********

 

Der fremlagdes herefter arealfortegnelse nr. 1 med tilhørende ekspropriationsplan.

 

Kommissionen foretog de rekvirerede ekspropriationer vedrørende de i fortegnelsen under løbenumrene 1 - 24 opførte ejendomme.

 

Under erstatningsforhandlingerne blev lodsejerne orienteret om følgende generelle bestemmelser vedrørende ekspropriationerne:

 

Rentefoden er 0,00 %.

 

Eksproprierede arealer afgives pr. dags dato, 10. januar 2018, og erstatningsbeløbene forrentes fra denne dato, med mindre andet er anført under det enkelte løbenummer.

 

Såfremt der ikke foreligger anden aftale, fastsættes erstatningen for midlertidig brug efter anlæggets udførelse og tilfalder den, der er ejer (evt. bruger) af arealet på tidspunktet for den midlertidige brug.

 

Overdragelse af arealer til lodsejere sker efter anlæggets udførelse, med mindre andet er aftalt, og med de servitutter, der er angivet nedenfor, samt med sådanne servitutter, der skal opretholdes uanset den skete ekspropriation.

 

Aflagte vejarealer overdrages med sædvanlig ledningsservitut.

 

Overdragne, nedlagte vejarealer stilles først til modtagerens rådighed efter anlæggets udførelse. Ved afleveringen af aflagte vejarealer er vejbelægningen fjernet, såfremt ikke andet aftales.

 

I tilfælde, hvor der ikke umiddelbart opnås forlig, kan der blive tale om a conto afregning af erstatninger. Afregningsbeløbenes størrelse og øvrige vilkår fastsættes af kommissarius.

 

Den matrikulære og tingbogsmæssige berigtigelse vedrørende de overdragne arealer vil til sin tid finde sted uden udgift for modtagerne, såfremt den sker i forbindelse med den tilsvarende berigtigelse vedrørende de øvrige til anlægget eksproprierede arealer.

 

Kommissarius forestår indberetning til skattemyndighederne vedrørende ændringer i ejerforholdene. For ejendomme, der er berørt af delekspropriationer, foretages der en omvurdering med skattemæssig virkning fra den 1. januar 2020. Der tages derfor ved erstatningsfastsættelsen hensyn til, at ejeren i et tidsrum efter ekspropriationen skal svare skat af det eksproprierede areal.

 

Med undtagelse af erstatninger for begrænsede indgreb, der ikke indebærer fare for pantesikkerheden, forudsætter erstatningens udbetaling, at ejeren til kommissarius indsender tingbogsattest og erklæring fra panthaverne i ejendommen. I disse tilfælde tillægges der derfor lodsejeren et beløb til betaling af tingbogsattesten og et skønsmæssigt fastsat beløb til betaling af gebyrer til panthaverne.

 

Lodsejerne blev endvidere gjort bekendt med reglerne for opgørelse af erstatning, der er fastsat i § 24, stk. 1, i ekspropriationsprocesloven. De fremmødte blev herunder gjort bekendt med, at erstatninger, der ikke er fastsat pr. arealenhed, men som faste beløb for det afståede areal og/eller ulemper, ikke ændres, selv om den endelige opmåling viser et andet areal end forudsat i arealfortegnelsen. Ved delekspropriationer sker dog en regulering, såfremt det afståede areal efter opmåling viser sig at være mere end 5 % større end angivet i arealfortegnelsen.

 

Endelig blev lodsejerne gjort bekendt med, at der ikke, med mindre andet er anført under det enkelte løbenummer, på nuværende tidspunkt er taget stilling til spørgsmålet om erstatning for ejendomsforringelse som følge af anlæggets nærhed, hvorfor ejeren inden for et år efter anlæggets ibrugtagning kan begære dette erstatningsspørgsmål behandlet af ekspropriationskommissionen, jf. § 21 i ekspropriationsprocesloven.

 

Sag om spørgsmål af ekspropriationernes lovlighed skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra ekspropriationsdatoen.

 

Med hensyn til de enkelte løbenumre passerede følgende:

 

……….

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Jens Ole Juhler                              Holger Hedegaard

Eva Pinnerup               Knud Møller Jensen

/Anne Cathrine Worning Jensen

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Anne Cathrine Worning Jensen