Ny bane ved Aalborg Lufthavn, ekspropriationsforretning den 24. november 2017

 

EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg af ny bane ved Aalborg Lufthavn vil der efter reglerne i statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en ekspropriationsforretning

 

FREDAG DEN 24. NOVEMBER 2017

 

Forretningen begynder kl. 10.00 ved hovedindgangen til Haveselskabet Voerbjerglund, 9400 Nørresundby, hvor den private vej Voerbjerglund støder op til kommunevejen Søndergårdsvej. Forretningen omfatter den ejendom, der er opført på arealfortegnelse nr. 2 under løbenumrene 2, AF2A og AF2B.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejer og brugere af ejendommen som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejer bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Møde om erstatningen vil foregå i forlængelse af besigtigelsen af ejendommen og færdigbehandles på stedet.

 

Ovennævnte fortegnelse over det rekvirerede areal er tilsendt den berørte ejer og bruger. Fortegnelsen og ekspropriationsplanen vil fra og med den 27. oktober 2017 være fremlagt til gennemsyn hos By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 17. oktober 2017

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk