Odense Letbane, ekspropriationsforretning den 4. og 5. april 2017

 

EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg af Odense Letbane vil der efter reglerne i statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en ekspropriationsforretning

 

TIRSDAG DEN 4. APRIL 2017

 

Forretningen begynder kl. 10.30 på parkeringsarealet på den nordlige side af Tarupcentret, Rugvang 36, 5210 Odense NV og omfatter de ejendomme, der er opført på arealfortegnelse nr. 12 under løbenumrene 216 og 220.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere og brugere af ejendommene som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Møde om erstatningen vil, i det omfang spørgsmålet ikke færdigbehandles på stedet, så vidt muligt finde sted senere samme dag efter nærmere aftale under besigtigelsen.

 

ONSDAG DEN 5. APRIL 2017

 

Forretningen begynder kl. 8.30 på den nordligst beliggende parkeringsplads ved Bøgeskovvej, 5230 Odense M (Syddansk Universitet) vest for Campusvej og omfatter den ejendom, der er opført på arealfortegnelse nr. 12 under løbenumrene 319 og AF319A.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere som brugere af ejendommen som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Møde om erstatningen vil, i det omfang spørgsmålet ikke færdigbehandles på stedet, så vidt muligt finde sted senere samme dag efter nærmere aftale under besigtigelsen.

 

Ovennævnte fortegnelse over de rekvirerede arealer m.v. er tilsendt de berørte ejere og brugere. Fortegnelsen og ekspropriationsplanerne vil fra og med den 7. marts 2017 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Odense Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 27. februar 2017

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk