Udbygning af rute 26 mellem Viborg og Aarhus, ekspropriationsforretning den 22. november 2017

 

EKSPROPRIATION

 

Med henblik på udbygning af rute 26 til motortrafikvej/motorvej på delstrækningen Søbyvad - Mundelstrup vil der efter reglerne i statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en ekspropriationsforretning

 

ONSDAG DEN 22. NOVEMBER 2017

 

Forretningen begynder kl. 9.30 på ejendommen Sjellevej 93, 8450 Hammel og omfatter den ejendom, der er opført på arealfortegnelse nr. 1 under løbenummer 1.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejer og brugere af ejendommen som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejer bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Møde om erstatningen vil foregå i forlængelse af besigtigelsen af ejendommen og færdigbehandles på stedet.

 

Ovennævnte fortegnelse over det rekvirerede areal er tilsendt den berørte ejer. Fortegnelsen og ekspropriationsplanen vil fra og med den 25. oktober 2017 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Favrskov Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 17. oktober 2017

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk