150 kV kabelprojekt Søndervig – Stovstrup, besigtigelsesforretningen den 20. juni 2018

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

150 KV KABELPROJEKT

SØNDERVIG – STOVSTRUP

(Besigtigelsesforretningen den 20. juni 2018)

  1. hæfte

Onsdag den 20. juni 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen på Hotel Smedegaarden, Jernbanegade 2, Lem St. for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af anlæg af 150 kV kabelprojekt mellem Søndervig og Stovstrup.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne og tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup samt Albert Vinther Krogh, Thyborøn og Carl Otto Mastrup, Vamdrup, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Der mødte ingen repræsentant fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

For anlægsmyndigheden, Energinet, mødte projektleder Ole Daugaard Buhl, konsulent Casper Køie Bendtsen, seniorkonsulent Steen Rasmussen og landinspektør Hans Vognsen Christensen.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved breve af 4. maj 2018 bemyndiget Energinet til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.

Energinet gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

Baggrund for projektet

De kystnære havvindmøller har sin oprindelse i energiaftalen mellem regeringen og en række af folketingets partier om den danske energipolitik fra 2012-20 af 22. marts 2012 og sidenhen aftalen om afskaffelsen af PSO-afgiften, hvor der er fokus på omstillingen til mere grøn energi.

Kabelprojekterne HK15039 Engbjerg – Idomlund og HK15040 Søndervig – Stovstrup, populært kaldet Vesterhav Nord og Syd, er et delprojekt under ”De Kystnære Havvindmøller”.

Til forståelse af projektets delelementer kan oplyses, at Vattenfall varetager opgaverne på havet (havvindmøller) og kabelinstallationen frem til den nye station Engbjerg i nord og installationen frem til station Søndervig i syd. Energinet vil herefter bringe strømmen videre i systemet ved at anlægge 150 kV jordkabler fra station Engbjerg til station Idomlund i nord og fra station Søndervig til station Stovstrup i syd.

Overordnede myndighedsgodkendelser

Energi-, forsynings- og klimaministeren har den 20. december 2016 pålagt Energinet at etablere transformerstationer på land og bagvedliggende netforstærkninger. Ministeriet har ved skrivelse dateret 2. november 2017 godkendt projektet i henhold til § 4 i lov om Energinet.

Projektet har været anmeldt efter planlovens regler om VVM-pligt, og Miljøstyrelsen har meddelt VVM-tilladelse den 18. januar 2017. Styrelsen har tillige meddelt, at udvidelsen af station Søndervig og mindre udvidelse ved Velling og Dejbjerg Plantage ikke er VVM-pligtig.

Sikkerhedsstyrelsen har i april 2018 meddelt tilladelse til ekspropriation i medfør af § 27 i elsikkerhedsloven.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i maj 2018 givet Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland bemyndigelse til at iværksætte en besigtigelsesforretning.

Kortbilag

Kort nr. Emne Strækning/lb. nr. Mål
  Oversigtskort HK15040

Søndervig – Stovstrup

1:25.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 5 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 7 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 9 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 11 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 15 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 17 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 18 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 21 1:5.000
100-1 Besigtigelsesplan Lb. nr. 22 1:5.000
100-1 og 100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 24 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 25 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 27 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 28 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 29 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 32 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 33 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 37 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 38 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 42 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 43 1:5.000
100-2 Besigtigelsesplan Lb. nr. 45 1:5.000
100-3 Besigtigelsesplan Lb. nr. 49 1:5.000
100-3 Besigtigelsesplan Lb. nr. 57 1:5.000
100-3 og 100-4 Besigtigelsesplan Lb. nr. 59 1:5.000
100-4 Besigtigelsesplan Lb. nr. 65 1:5.000
100-4 Besigtigelsesplan Lb. nr. 66 1:5.000
100-4 Besigtigelsesplan Lb. nr. 67 1:5.000
100-4 Besigtigelsesplan Lb. nr. 68 1:5.000
100-4 Besigtigelsesplan Lb. nr. 76 1:5.000
100-4 og 100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 77 1:5.000
100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 79 1:5.000
100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 81 1:5.000
100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 82 1:5.000
100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 83 1:5.000
100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 89 1:5.000
100-5 Besigtigelsesplan Lb. nr. 90 1:5.000
100-5 og 100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 91 1:5.000
100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 92 1:5.000
100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 92A 1:5.000
100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 98 1:5.000
100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 99 1:5.000
100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 100 1:5.000
100-6 Besigtigelsesplan Lb. nr. 101 1:5.000
100-6 og 100-7 Besigtigelsesplan Lb. nr. 102 1:5.000
100-7 Besigtigelsesplan Lb. nr. 103 1:5.000
100-7 Besigtigelsesplan Lb. nr. 104 1:5.000
100-7 Besigtigelsesplan Lb. nr. 105 1:5.000
100-7 Besigtigelsesplan Lb. nr. 106 1:5.000
100-7 Besigtigelsesplan Lb. nr. 112 1:5.000
100-8 Besigtigelsesplan Lb. nr. 113 1:5.000
100-8 Besigtigelsesplan Lb. nr. 119 1:5.000
100-8 Besigtigelsesplan Lb. nr. 123 1:5.000

Projektbeskrivelse

Om det overordnede kabellægningsprojekt HK15040 Søndervig – Stovstrup (Vesterhav Syd) se ovenfor under ”Baggrund for projektet”.

Kabelstrækningen fra Søndervig til Stovstrup skal forbinde den nye station i Søndervig med den eksisterende station i Stovstrup.

Der er 52 ejendomme på den samlede strækning, som har ønsket spørgsmålet om kabellægning prøvet ved ekspropriation. For de øvrige 70 ejendomme på den pågældende strækning er der indgået frivillige aftaler inkl. erstatning med lodsejerne om ret til anbringelse af kabelsystemet og tinglysning af servitut om kabelanlægget.

Valg af linjeføring

Linjeføringen er fastlagt inden for det godkendte VVM-projektområde.

Baggrunden for Energinets valg af linjeføring er primært baseret på optimering af anlægstekniske som samfundsøkonomiske forhold med behørig respekt for kommuners og museers input, landskabelige- og ejendomsspecifikke forhold samt gennem dialog og besøg hos de enkelte lodsejere.

Lodsejere

Lodsejerlisten omfatter lodsejere, der har ønsket spørgsmålet om kabellægning prøvet ved ekspropriation. Den servitut, der ønskes tinglyst på den enkelte ejendom, er anvendt ved indgåelse af frivillig aftale med de øvrige lodsejere på strækningen.

Generelle bestemmelser

I forbindelse med nedgravning af kablerne vil der som udgangspunkt være behov for et arbejdsareal omkring kabeltracéet på ca. 18 meter – dog er der behov for større arbejdsarealer ved underboringer under veje, jernbaner, naturområder m.v. Efter etableringen af kabelsystemet vil der være et servitutareal med en standardbredde på i alt 7 meter omkring kabelsystemerne, herunder større bredde ved længere underboringer.

Figur 1: Arbejdsareal til etablering af kabelanlægget. Arbejdsbælte er på ca. 15 – 18 meter og et deklarationsareal med en bredde af 7 meter omkring kabelanlægget.

Tekniske bestemmelser

Kabelanlægget består af tre ledere samt et PE-rør til temperaturføler og kommunikation. Endvidere etableres dækplader og advarselsbånd over selve kablerne.

Når arbejdet i marken går i gang, vil det blive opdelt i etaper, der svarer til én kabellængde ad gangen – ca. 1.000 – 1.500 meter. Først udlægges jernkøreplader, og herefter rømmes muldjorden samt det areal, hvorpå råjorden efterfølgende vil blive opbevaret på.

Muldjorden lægges i en bunke for sig langs arbejdsbæltet og danner således grænsen for arbejdsarealet. Herefter graves råjorden op, så kabelgraven får den ønskede profil, således at dybden er 1,3 meter til overkant af kabel. Råjorden lægges på samme side af kabelgraven som muldjorden, men sådan at muldjord og råjord separeres, så det kan blive lagt tilbage med råjord først og dernæst mulden.

De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablerne blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, veje og beskyttede diger ikke påvirkes af gravearbejdet.

Underboringen sker med et særligt boreudstyr, som kræver etablering af et arbejdsareal på ca. 25 m2 i den ene ende af underboringen samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Størrelsen på pladsen, hvor rørene skal samles, afhænger af underboringens længde, ligesom også arbejdsarealet vil være større ved lange underboringer.

Det bør bemærkes, at kabelanlægget har behov for en række overjordiske inspektionsbrønde (linkboks- og fiberbrønde), der etableres for hver ca. 6 – 10 km. Brøndene er afmærket på kortmaterialet 1:5.000.

Der vil endvidere blive opsat markeringspæle ved f.eks. vejskel, åløb m.v.

Stationering i forhold til planlagte underboringer

Stationering i forhold til de planlagte underboringer kan aflæses i tabellen herunder.

Underboring (UB) Start stationering Slut stationering
UB 01 1584 1609
UB 02 3112 3143
UB 03 3908 3933
UB 03A 5133 5158
UB 04 5438 5647
UB 05 5970 6001
UB 05A 6526 6551
UB 05B 6682 6707
UB 06 (jernbane) 6872 6902
UB 07 7248 7298
RL 07A 7536 7556
RL 07B 7762 7784
UB 08 8409 8438
UB 09 8721 8761
UB 11 9120 9145
RL 11A 9450 9480
UB 12 10912 10937
UB 13 12126 12161
UB 14 13615 31665
UB 15 15278 15303
UB 16 15909 15934
UB 17 16265 16335
UB 18 16673 16703
RL 18A 17007 17067
UB 19 17558 17583
UB 20 17945 17970
UB 21 18874 18899
UB 22 19742 19772
UB 23 20724 20762
UB 24 22690 22740
UB 25 23133 23163
UB 26 24333 24377
UB 27 26607 26632
UB 28 28706 28771
UB 29 29577 29602
UB 30 30289 30314
UB 31 30764 30829
UB 32 30912 30937
UB 33 31035 31204
UB 34 31408 31458
UB 34A 31565 31590
UB 35 31792 31817
UB 36 32660 32685
UB 37 33280 33305
UB 38 34089 34149
UB 39 34434 34459
UB 40 34703 34728
UB 41 35394 35419
UB 42 (jernbane) 35869 35899
UB 43 36172 36197
UB 44 37000 37025
UB 45 37148 37678
UB 46 38293 38327
UB 47 39732 39757
UB 47A 40602 40677
UB 48 40987 41037

Myndighedsgodkendelser efter særlovgivning

Der vil i forbindelse med gennemførelse af anlægsarbejdet blive indhentet tilladelser i henhold til særlovgivning, herunder:

Naturbeskyttelsesloven til krydsning af beskyttede vandløb og naturtyper
Vandløbsloven til krydsning af vandløb
Museumsloven til krydsning af jord- og stendiger
Skovloven til krydsning af fredskov
Vejlovene til krydsning af offentlige veje
Jernbaneloven til krydsning af jernbaner

Der er indhentet tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune til krydsning af beskyttet natur, beskyttede diger og vandløb m.v. Endvidere har kommunens vejafdeling accepteret krydsning af de kommunale veje. Energinets entreprenør vil inden anlægsarbejdet fremsende konkret ansøgning om grave- og rådighedstilladelse til krydsning af disse.

Energinet er i dialog med Vejdirektoratet vedrørende krydsning af statsvej 404, Ringkøbing – Silkeborg (rute 15), statsvej 339, Tarm – Grindsted (rute 28), statsvej 349, Røgind – Skjern (rute 28) og statsvej 420, Holstebro – Skjern (rute 11). Selve grave- og rådighedstilladelsen til krydsning af statsvejene ansøges af Energinets entreprenør inden gennemførelsen af anlægsarbejderne.

Energinet har fremsendt ansøgning om krydsning af jernbane og forventer at modtage tilladelse inden gennemførelse af ekspropriationsforretningen.

Bemærkninger

I forbindelse med etablering af et kabelanlæg vil der både være behov for en midlertidig og en permanent rådighedsindskrænkning, således anlægsarbejderne kan gennemføres, og kabelanlægget fremover er beskyttet.

Midlertidig rådighedsindskrænkning

I anlægsfasen er der behov for en midlertidig rådighedsindskrænkning til brug for arbejdsarealer, adgangsveje til tracéet og midlertidige oplags- og depotpladser til sand, kabeltromler m.v. langs hele strækningen.

Permanent rådighedsindskrænkning

For at sikre fuld beskyttelse af kabelanlægget vil der blive pålagt og tinglyst en servitut med et tilhørende servitutareal med en bredde på 7 meter. Ved længere underboringer er der dog behov for et bredere servitutareal.

Besigtigelse

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

En lodsejer ønskede oplyst, om dræn retableres, såfremt anlægsmyndigheden forårsager skade på disse. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter, som samtidig oplyste, at lodsejere, der oplever skader på dræn, bedes tage kontakt til Energinet, så snart en eventuel skade er konstateret.

En lodsejer ønskede oplyst inden for hvilket tidsrum, der kan kræves erstatning eller retablering på baggrund af anlægsmyndighedens eventuelle skadeforvoldelse. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at et krav som det nævnte kan kræves opfyldt i op til 10 år efter, at en eventuel skade er opstået, eller en eventuel reparation er foretaget, såfremt der er tale om skjulte fejl eller mangler, som Energinet er ansvarlig for.

En lodsejer ønskede oplyst, hvor langt ned i jorden der kan ske grubning på arealer, der pålægges servitut om 150 kV kabelanlæg. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der kan ske grubning ned til en jorddybde på 60 cm.

En lodsejer ønskede oplyst, om landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord binder lodsejere, der ikke er medlem af SEGES. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at anlægsmyndigheden som udgangspunkt skal forsøge at indgå frivillige aftaler, hvor der skeles til landsaftalen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at anlægsmyndigheden i tilfælde af, at der ikke kan indgås frivillige aftaler, kan anmode om bistand til ekspropriation.

En lodsejer ønskede oplyst bevæggrunden for, at kabelanlægget ikke graves ned i Ringkøbing Fjord for derved at være til mindst mulig gene for lodsejere. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en nedgravning af kabelanlægget i Ringkøbing Fjord vil være betydeligt dyrere end den valgte løsning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at der vil være store miljømæssige vanskeligheder forbundet med en nedgravning i fjorden, idet der i miljølovgivningen findes en omfattende beskyttelse af fjorde og vandløb.

En lodsejer ønskede oplyst, hvornår der forventes afholdt ekspropriationsforretninger. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der – såfremt ekspropriationskommissionen godkender projektet – forventes afholdt ekspropriationsforretninger i uge 44 og 45, 2018.

En lodsejer stillede forslag om, at linjeføringen på dennes ejendom ligger så tæt på Ringkøbingvej som muligt eller eventuelt placeres på den østlige side af Ringkøbingvej. Dette noterede anlægsmyndighedens repræsentanter sig og oplyste samtidig, at man vil arbejde på et skriftligt svar til lodsejeren.

En lodsejer stillede forslag om, at linjeføringen på dennes ejendom ligger så tæt på Ringkøbingvej som muligt, idet lodsejeren planlægger at opføre siloer på dennes ejendom. Dette noterede anlægsmyndighedens repræsentanter sig og oplyste i den forbindelse, at man vil arbejde på et skriftligt svar til lodsejeren.

Flere lodsejere udtrykte undren over anlægsmyndighedens forslag til linjeføring gennem Dejbjerg Plantage, idet lodsejerne bemærkede, at en østlig linjeføring gennem plantagen vil være at foretrække, hvorved unødvendige underboringer ifølge lodsejerne samtidig undgås. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at valget af linjeføring hovedsageligt er begrundet i risikoen for stormfald, og at man uanset valg af linjeføring vil berøre et større skovstykke.

En lodsejer stillede forslag om, at kabeltracéet på dennes ejendom rykkes ca. 20 meter længere nordpå for derved at beskytte drænene i lodsejerens mark. Anlægsmyndighedens repræsentanter noterede sig dette og oplyste samtidig, at Energinet har stor erfaring med at arbejde med dræn i stort set alle slags jordtyper, og at dræn, som gennembrydes ved anlægsarbejderne, indmåles, fotograferes og registreres med type og dimension. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at der således er en fast procedure for håndtering af dræn, som berøres af anlægsarbejderne. Anlægsmyndighedens repræsentanter anmodede endvidere lodsejeren om at fremsende drænkort til Energinet.

En lodsejer stillede forslag om, at linjeføringen ud for dennes ejendom følger en markvej, og således ligger i skel. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man af anlægstekniske og økonomiske årsager generelt ikke uden videre følger markveje, skel eller driftsgrænser. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det ikke er muligt at etablere et fornuftigt tracé, såfremt man skal igennem alle markveje.

En lodsejer stillede forslag om, at tracéet lægges langs med en bæk på dennes ejendom. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en sådan løsning ikke er mulig af anlægstekniske årsager.

Ekspropriationskommissionens beslutning

På forretningen bad kommissionen anlægsmyndigheden om at fremkomme med en opgørelse, der nærmere fastlægger prisforskellen mellem den østlige og den vestlige linjeføring ved Dejbjerg Plantage samt en nærmere begrundelse for valget af den vestlige linjeføring. Derudover bad kommissionen anlægsmyndigheden om at få kvalificeret den forstfaglige udtalelse vedrørende valget af linjeføring gennem Dejbjerg Plantage henset til, at der på forretningen blev udtrykt tvivl om den forstfagliges habilitet.

Anlægsmyndigheden fremsendte efterfølgende den ønskede dokumentation samt begrundelse til kommissionen. Kommissionen drøftede herefter projektet set i lyset heraf og besluttede at godkende det.

For så vidt angår den af anlægsmyndigheden valgte linjeføring gennem Dejbjerg Plantage har kommissionen særligt lagt vægt på det af anlægsmyndigheden oplyste om, at der ved valg af den vestlige linjeføring – som foreslået af anlægsmyndigheden – er tale om et mindre indgreb i bestående skov, herunder fredskov, end der ville være tale om ved valg af den østlige linjeføring. Derudover har kommissionen særligt lagt vægt på det af anlægsmyndigheden oplyste om, at stormfaldsrisikoen minimeres ved valg af den vestlige linjeføring. Endvidere har kommissionen særligt lagt vægt på det af anlægsmyndigheden oplyste om, at den vestlige linjeføring vurderes at være ca. 50.000 kr. dyrere end den østlige linjeføring, hvorfor de to linjeføringer er økonomisk ligestillede. Endelig har kommissionen særligt lagt vægt på, at ovenstående er gennemgået af en uafhængig skovfaglig godsinspektør.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Ole Riber Kjær                              Holger Hedegaard

Albert Vinther Krogh               Carl Otto Mastrup

/Frederik Jacobi Grøn

Udskriftens rigtighed bekræftes.​

Frederik Jacobi Grøn