220 kV landkabel Grenaa N – Trige, Besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 27. marts 2012

EKSTRAKT

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

220 KV LANDKABEL TRIGE – GRENAA NORD

(Besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 27. marts 2012)

1. hæfte

Tirsdag den 27. marts 2012 kl. 9.00 samledes kommissionen på Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43, Ørum Djurs for at afholde en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning i anledning af anlæg af et 220 kV landkabel mellem Trige og Grenaa Nord.

 

Til stede var kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transportministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidl. gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup og gårdejer Niels Wind-Friis, Vamdrup samt Bent Braüner, Bryrup og Jens Ole Juhler, Fredericia, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Norddjurs Kommune mødte Annie Eggert-Hansen.

 

Den ledende landinspektør, landinspektør Niels Kr. Nielsen, mødte ved landinspektør Søren Andersen.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Helle Johansen.

 

For anlægsmyndigheden, Energinet.dk, mødte tilsynsleder Launy Grau, ingeniør Jan Havsager, landinspektør Niels Nybroe Eriksen og chefkonsulent Marian Kaagh.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Kommissarius fremlagde brev af 18. januar 2012 fra Transportministeriet, hvorved sagen blev forelagt for kommissionen, og hvorved der samtidig blev givet den fornødne ekspropriationsbemyndigelse.

 

Energinet.dk’s repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

Med baggrund i den energipolitiske aftale af 12. februar 2008 blev Energinet.dk ved pålæg af 30. oktober 2008 fra Klima- og Energiministeriet anmodet om at iværksætte aktiviteter med henblik på at etablere et ilandføringskabel fra Anholt Havvindmøllepark. Pålægget omfattede iværksættelse af aktiviteter med henblik på at tilvejebringe mulighed for kabelindtræk senest den 1. maj 2012 og spændingssætning af transformerplatform i havvindmølleparken senest den 1. august 2012.

 

Energinet.dk’s bestyrelse vedtog herefter den 19. maj 2009 den tekniske løsning for ilandføringsanlægget baseret på en 220 kV-forbindelse og godkendte samtidig et samlet anlægsbudget på 1,3 mia. kr., hvoraf ca. 313 mio. kr. vedrører landkablet.

 

Ilandføringsanlægget til Anholt Havvindmøllepark kommer til at bestå af:

 

  • En transformerplatform ved havvindmølleparken, hvor strømmen fra møllerne samles og sendes i land.
  • Et ca. 30 km langt søkabel fra transformerplatformen ind til land nord for Grenaa Havn.
  • En kabelstation i industri- og erhvervsområdet nord for Grenaa Havn.
  • Et nedgravet landkabel på 58 km fra Grenaa Havn til transformerstation i Trige.
  • Et tilslutningsanlæg ved den eksisterende transformerstation i Trige.

 

Kabelsystemet etableres fortrinsvis ved nedgravning. Dog er naturen visse steder så følsom, at gravearbejde vil udgøre en for stor belastning. I disse områder vil kabelsystemet blive ført under området som f.eks. ved åer og vandløb. Det sker ved, at kabelsystemet bliver underboret.

 

De berørte kommuner Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune har i efteråret 2010 udarbejdet og vedtaget kommuneplantillæg vedrørende ilandføringsanlægget.

 

Klima- og Energiministeriet meddelte den 19. januar 2011 tilladelse til Energinet.dk til etablering af ilandføringskablet.

 

Der er 148 lodsejere, som berøres af kabelforbindelsen ved, at kablet nedgraves på deres ejendom. De fleste berørte lodsejere har indgået frivillig aftale med Energinet.dk. Dog er der 6 lodsejere, som ikke har ønsket at indgå frivillig aftale med Energinet.dk, hvorfor Sikkerhedsstyrelsen ved brev af 12. december 2011 har meddelt ekspropriationstilladelse og anmodet Transportministeriet om at forelægge nærværende sag for ekspropriationskommissionen.

 

De fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde herefter lejlighed til at udtale sig.

 

De enkelte forhold for hver enkelt ejendom blev herefter påvist overfor de fremmødte lodsejere, som havde lejlighed til at udtale sig herom til kommissionen.

 

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og disses repræsentanter atter havde lejlighed til at udtale sig.

 

Kommissionen samledes herefter og drøftede det fremlagte projekt i lyset af de af lodsejerne fremsatte bemærkninger og den gennemførte besigtigelse i marken.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

En række lodsejere anførte, at der ikke er krav fra almenvellet om, at der foretages ekspropriation til anlæg af kablet. Det blev i den forbindelse anført, at den af Klima- og Energiministeriet meddelte tilladelse af 19. januar 2011 er ulovlig, idet tilladelsen hviler på vurderinger foretaget af bygherren og ikke af en uvildig ekspert indenfor stærkstrømskabler.

 

Det blev anført, at der ønskes ekspropriation til et 220 kV landkabel, men at bygherren, Energinet.dk, har indkøbt 245 kV anlæg med betydelig overkapacitet, og at det indkøbte 245 kV anlæg ikke i almindelig forståelse er et kabel, men 3 ledere der ønskes lagt i jorden med en indbyrdes afstand på 40 cm. I den forbindelse gav flere lodsejere udtryk for bekymring for magnetfeltets styrke.

 

Det blev endvidere anført, at der består ubenyttet overføringskapacitet i området, som blot venter på at blive tilsluttet Anholt Havvindmøllepark. Den ubenyttede overføringskapacitet består af 2 parallelt liggende 170 kV kabler med et kvadrat på 800 mm2. Der blev i den forbindelse fremlagt udtalelse fra civilingeniør lektor Claus Leth Bak, Aalborg Universitet, om muligheden for at udnytte eksisterende kabler.

 

Energinet.dk ved ingeniør Jan Havsager oplyste herefter, at det ønskede kabel består af tre ledere, der skal drives med spænding på 220 kV; det er isoleret til at kunne tåle spænding op til 245 kV. De tre kabler ligges fladt ned på jorden og med en vis afstand, således der køles mellem kablerne. Løsningen med 220 kV er valgt ud fra bl.a. samfundsøkonomiske hensyn, ligesom der er hentet erfaring fra udlandet.

 

Ingeniør Jan Havsager oplyste videre, at kablet er en international standard, der er isoleret til at kunne klare 245 kV i tilfælde af spændingsudsving, men der skal kun føres 220 kV gennem kablet. Der er redegjort for det overfor Energistyrelsen, og det er accepteret af samme.

 

Endvidere oplyste Jan Havsager, at Energinet.dk har haft kontakt til ejeren af de eksisterende kabler, som oplyser, at denne ikke er i stand til at kunne føre den kapacitet, som kræves fra havmølleparken via eksisterende 170 kV ledningstracé.

 

Advokat Helle Carlsen anførte på vegne af en række af lodsejerne, at Energinet.dk er inhabile i forhold til den undersøgelse, der er lavet forud for ilandføringsanlægget, idet Energinet.dk skal eje og drive anlæg over 150 kV. Derfor har Energinet.dk en interesse i at få et kabel på 220 kV. Advokat Helle Carlsen oplyste videre, at der er anlagt en klagesag ved Energiklagenævnet, som forventes behandlet i juni 2012. Det er derfor lodsejernes opfattelse, at ekspropriation bør afvente, at klagen over Klima- og Energiministeriets tilladelse af 19. januar 2011 behandles af Energiklagenævnet.

 

Efter en indgående drøftelse af de fremsatte bemærkninger besluttede kommissionen at gennemføre forretningen. Kommissionen lagde i den forbindelse vægt på, at der foreligger den fornødne bemyndigelse fra Transportministeriet på baggrund af anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen, samt at klagen over Klima- og Energiministeriets tilladelse af 19. januar 2011 ikke er tillagt opsættende virkning.

 

Kommissionen godkendte herefter projektet og fastsatte følgende:

 

Deklaration:

Kabel: 220 kV landkabel Trige – Grenaa Nord.

Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia, CVR-nr. 28980671 (herefter benævnt Selskabet) eller den, til hvem Selskabet senere måtte overdrage sine rettigheder, har ret til på ejendommen,

  • at anbringe et jordkabelsystem med tilbehør til brug ved fremføring af elektricitet og kommunikation (herefter benævnt Jordkabelanlægget). Selskabet har endvidere ret til at efterse og vedligeholde samt helt eller delvist at udskifte Jordkabelanlægget.
  • Følgende bestemmelser skal være gældende inden for et 7 m bredt bælte omkring Jordkabelanlæggets ledningsmidte (herefter benævnt Arealet):

 

Ejer har følgende rettigheder og forpligtelser:

 

a) Ejer må dyrke Arealet i den udstrækning, det er muligt uden, at der opstår risiko for beskadigelse af Jordkabelanlægget. Dog må ejer ikke dyrke og bearbejde Arealet i en dybde på mere end 60 cm.

 

b) Ejer må ikke placere hegnspæle og lignende på Arealet i en dybde på mere end 60 cm. Ejer må dog gerne plante læhegn på tværs af Arealet, men læhegnet må ikke beplantes med træer med dybtgående rødder inden for 3,5 meters afstand fra ledningsmidten.

c) Ejer må ikke bebygge eller beplante Arealet med træer med dybtgående rødder eller benytte Arealet på anden måde, der kan være til gene for Jordkabelanlægget. Selskabet udleverer på opfordring fra ejer en liste over de træer, der har dybtgående rødder.

 

d) Ejer må ikke nedlægge ledninger, kabler eller lignende på Arealet uden forudgående aftale med Selskabet.

Ejer må ikke foretage grøftegravning på Arealet, hvad enten det gælder uddybning af eksisterende grøfter eller anlæg af nye, ligesom ejer ikke må foretage dræning, påfyldning eller afgravning af jord eller anlægge nye veje på Arealet uden særlig tilladelse fra Selskabet.

Ejer må ikke grave og bore m.v. med mekaniske redskaber på Arealet uden særlig tilladelse fra og under tilsyn af Selskabet.

Ejer forpligter sig til at anmelde arbejde, ud over almindelig drift i Arealet, til Selskabet mindst 8 dage før arbejdet påbegyndes.

Ud over ovennævnte begrænsninger, forpligter ejer sig til at respektere de begrænsninger i brugen af Arealet, som Stærkstrømsloven og anden lov til enhver tid foreskriver.

 

Selskabet har følgende rettigheder og forpligtelser:

 

e) Selskabet har ret til at drive Jordkabelanlægget og har pligt til at vedligeholde og overvåge dette. Selskabet har endvidere pligt til for egen regning at påvise Jordkabelanlægget.

 

f) Efter etablering af Jordkabelanlægget samt efter eventuelt reparationsarbejde på dette afleveres Arealet over Jordkabelanlægget planeret til normal terrænhøjde, med mindre andet er aftalt.

 

g) Ved eftersyn har Selskabet ret til at lade foretage udskiftninger og vedligeholdelse af Jordkabelanlægget. Hvis Selskabet forvolder skader og ulemper på ejendommen, modtager ejer erstatning fra Selskabet efter skadens størrelse i henhold til Landsaftalen.

 

h) Hvis der findes træer og buske på Arealet, som vanskeliggør eller umuliggør adgang til Jordkabelanlægget, har Selskabet ret til for egen regning og uden yderligere erstatning til ejer at fjerne sådan beplantning og således friholde et passagebælte på indtil 4 meter omkring Jordkabelanlæggets ledningsmidte.

Hvor der underbores, kan Selskabet træffe særlige aftaler for den eksisterende beplantning.

Hvis der på noget tidspunkt efter Selskabets opfattelse opstår en risiko for, at træer og buske på Arealet kan beskadige Jordkabelanlægget, er Selskabet berettiget til for egen regning og uden yderligere erstatning til ejer at fjerne sådanne træer og buske. Dette gælder samtlige træer og buske på Arealet.

 

Selskabet har ret til at overdrage rettigheder og pligter, som følger af denne deklaration, til tredjemand. Enhver henvendelse vedrørende denne deklaration skal ske til den adresse, der til enhver tid er oplyst i LER (Ledningsejerregistret).

 

Selskabet eller den, til hvem Selskabet senere måtte overdrage sine rettigheder, er påtaleberettiget med hensyn til overtrædelse af denne deklarations bestemmelser.

 

 

Der fremlagdes herefter arealfortegnelse med tilhørende ekspropriationsplan.

 

Kommissionen foretog de rekvirerede ekspropriationer vedrørende de i fortegnelsen under løbenumrene 1-7 opførte ejendomme.

 

Under erstatningsforhandlingerne blev lodsejerne orienteret om følgende generelle bestemmelser vedrørende ekspropriationerne:

Rentefoden er 0,75 %.

 

Ekspropriationen træder i kraft pr. dags dato, 27. marts 2012, med mindre andet er anført under det enkelte løbenummer, og erstatningsbeløbene forrentes fra denne dato, med mindre andet er anført under det enkelte løbenummer.

 

Der er ligeledes ved ekspropriationen sikret anlægsmyndigheden fornødent arbejdsareal.

 

Erstatning for gener i forbindelse med nedgravning af ledning og midlertidig brug af arbejdsareal, herunder for afgrødetab, tab af beplantning og strukturskader, fastsættes efter anlæggets udførelse og tilfalder den, der er ejer (evt. bruger) af arealet på tidspunktet for den midlertidige brug. Der vil ske opmåling af det faktisk anvendte arbejdsareal.

 

I tilfælde, hvor der ikke umiddelbart opnås forlig, kan der blive tale om a conto afregning af erstatningen. Beløbets størrelse og øvrige vilkår fastsættes af kommissa-rius.

 

Sag om spørgsmål af ekspropriationernes lovlighed skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra ekspropriationsdatoen.

 

Med hensyn til de enkelte løbenumre passerede følgende:

 

……….

 

Hermed afsluttedes forretningen.

 

Mette Plejdrup Nielsen

Holger Hedegaard Niels Wind-Friis

Bent Braüner Jens Ole Juhler

/Helle Johansen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 

 

Helle Johansen