Anlæg af vildsvinehegn langs grænsen mellem Danmark og Tyskland, besigtigelsesforretningen den 15. og 16. august 2018

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ANLÆG AF VILDSVINEHEGN LANGS GRÆNSEN

MELLEM DANMARK OG TYSKLAND

(Besigtigelsesforretningen den 15. og 16. august 2018)

  1. hæfte

Onsdag den 15. august 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen på ECCO Conference Centre, Ecco Alléen 4, Tønder for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af anlæg af vildsvinehegn langs grænsen mellem Danmark og Tyskland, delstrækning st. -0.600 – st. 20.500.

Forretningen fortsatte kl. 11.00 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækning st. 20.500 – st. 44.150.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne og tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia samt Uffe Henneberg, Ejstrupholm og Carl Otto Mastrup, Vamdrup, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Som repræsentant for Tønder Kommune mødte Bo Jessen og Jan Daniel Fandrey.

Som repræsentant for Aabenraa Kommune mødte Arne Leyh Petersen.

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

For anlægsmyndigheden, Naturstyrelsen Vadehavet, mødte skovrider Bent Rasmussen, skovfoged Anders Rahbek og landskabsforvalter Martin Brink.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 5. juli 2018 bemyndiget Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland til at nedsætte en ekspropriationskommission til afholdelse af de nødvendige besigtigelsesforretninger.

Naturstyrelsen Vadehavets repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

Baggrund for projektet

Regeringen har besluttet at iværksætte en samlet pakke af tiltag mod afrikansk svinepest (ASP) i Danmark med henblik på at sikre den danske eksport af svinekød. Forekomst af ASP i Danmark vil medføre et meget betydeligt tab af eksportindtægter. ASP findes i dag i flere EU-lande, og bestanden af vildsvin i Tyskland er vokset meget kraftigt de seneste år, hvorfor der er behov for at styrke det forebyggende arbejde for at forhindre ASP i at komme til Danmark.

Lovforslag L228 bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at projektere og meddele tilladelse til anlæg af et hegn langs den dansk-tyske landegrænse som værn mod, at vildsvin kommer til Danmark fra Nordtyskland.

Den dansk-tyske grænse er ca. 67,7 km lang, fra Vadehavet i vest til Flensborg Fjord i øst. Linjeføringen af hegnet følger så vidt muligt grænsen på nær de steder, hvor det ikke er muligt anlægsteknisk eller på grund af naturhensyn. Der hegnes ikke på Schengen-grænseovergange, jernbanestrækninger, i byer og ved beboelse.

Overordnede myndighedsgodkendelser

Lovforslag L228 indeholder hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren udsteder en anlægstilladelse, som varetager beskyttelses-, bevarings- og afvandingsmæssige hensyn efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, lov om jagt- og vildtforvaltning, museumsloven og lov om vandløb, hvorved de nævnte hensyn alene varetages af miljø- og fødevareministeren efter denne lov.

Miljø- og fødevareministeren vil således ikke være bundet af eventuelle tilladelses- eller forbudsordninger i disse love. I anlægstilladelsen er planlovens regler om landzonetilladelse og kommune- og lokalplanlægning ligeledes behandlet.

Miljø- og fødevareministeren skal efterleve reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i forbindelse med projektering og anlæg af vildsvinehegnet. Dette sker ligeledes igennem anlægstilladelsen. Ligeledes vil anlægstilladelsen tage stilling til, at Danmarks EU-retlige forpligtelser efterleves, herunder EU-regler om natur- og miljøbeskyttelse samt administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Det samme gælder reglerne i det såkaldte Schengen-kodeks samt traktaten fra 1922 mellem Danmark og Tyskland, der regulerer forskellige grænseforhold, herunder i ”Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse”.

L228 trådte i kraft den 8. juni 2018.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 5. juli 2018 givet Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland bemyndigelse til at iværksætte en besigtigelsesforretning.

Miljøstyrelsen har den 13. august 2018 meddelt anlægstilladelse.

Kortbilag

Kort nr. Mål Emne Stationering
0 1:45.000 Oversigtskort  
1 1:4.000 Detailkort -700 – 3.700
2 1:4.000 Detailkort 3.700 – 5.500
3 1:4.000 Detailkort 5.500 – 10.600
4 1:4.000 Detailkort 10.600 – 15.400
5 1:4.000 Detailkort 15.400 – 21.700
6 1:4.000 Detailkort 21.700 – 25.200
7 1:4.000 Detailkort 24.900 – 27.500
8 1:4.000 Detailkort 27.600 – 29.600
9 1:4.000 Detailkort 29.600 – 35.100
10 1:4.000 Detailkort 35.100 – 38.700
11 1:4.000 Detailkort 35.700 – 41.900
12 1:4.000 Detailkort 41.900 – 44.400
13 1:4.000 Detailkort 44.400 – 45.700
14 1:4.000 Detailkort 45.700 – 48.000
15 1:4.000 Detailkort 48.000 – 49.800
16 1:4.000 Detailkort 49.800 – 52.300
17 1:4.000 Detailkort 52.200 – 59.400
18 1:4.000/2.500 Detailkort 61.700 – 63.000
19 1:4.000 Detailkort 63.000 – 66.300
20 1:4.000 Detailkort 66.300 – 65.000
21 1:4.000 Detailkort 65.000 – 67.500
22 1:4.000 Detailkort 67.200 – 68.400

Projektbeskrivelse

Placering af hegnet

Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske landegrænse er søgt placeret så tæt på den dansk-tyske landegrænse, som det er muligt under hensyntagen til lodsejere, veje, vandløb, sammenhængende naturområder etc. Der hegnes ikke i bysamfund og ved beboelse samt ved krydsende veje og vandløb. Når hegnet er etableret, vil de eksisterende naturlige forhold omkring hegnet retableres, og hegnet i sig selv vurderes at have en ubetydelig arealinddragelse.

Øst for Rudbøl langs med Rudbøl Sø og Magisterkogen etableres hegnet langs med digefod på det å-dige, som inddiger Vidåen mod nord. Hegning syd for Vidåen langs med grænsen vurderes på grund af de sumpede forhold ikke muligt uden væsentligt at beskadige Natura 2000-området.

Ved Frøslev Mose etableres hegnet nord og øst for mosen og følger i praksis grænsen af de statsejede arealer. Dette betyder, at anlæg i et fredet sumpet område og gennem Natura 2000-naturtyper undgås.

Udformning af hegnet

Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske landegrænse er projekteret som et 1,5 meter højt stålhegn over jordniveau med en ca. 0,5 meter nedgravet del for at modstå vildsvin bedst muligt. Ved placering af hegn på den danske side af vandløb vil hegnshøjden blive reduceret til ca. 1 meter, som tilsammen med det foranliggende vandløb eller grøft har en højde på mindst 1,5 meter. I områder, hvor overfladen af andre hensyn skal bevares intakt, f.eks. på diger og i fugtige områder, vil en 0,2 – 0,3 meter høj stålplade blive presset ned som alternativ til det nedgravede hegn.

Stolpeafstanden forventes at være ca. 2,5 meter, men formentlig stedvis også kortere, da der dels er et styrkekrav, der skal efterleves, dels er nogle praktiske forhold vedrørende terræntilpasninger, der kan nødvendiggøre kortere afstande. Stolpedybden vil typisk være mellem 1,0 og 1,5 meter, afhængig af jordbund, samt om stolpen placeres i nedgravet rende eller i terræn. Omkring stolper i låger og porte omstøbes stolper med beton. Det kan også komme på tale ved stolperne i hegnet, såfremt jorden er blød, og stolpen i sig selv ikke giver hegnet den nødvendige stabilitet.

Hegnet får en maskestørrelse på ca. 5 cm i bredden og 20 cm i højden, hvilket tillader padder, krybdyr, småfugle og insekter samt de helt små pattedyr (mus, egern, mår etc.) at kunne passere. Hegnet vil have en farve, så det er indpasset bedst muligt i landskabet og naturen på strækningen.

Faunapassager

For omtrent hver 100 meter eller efter behov og ved ledelinjer i landskabet (levende hegn, diger, markskel etc.) er hegnet udformet med en 20×20 cm åbning forneden i hegnet, der skal tilgodese spredning af de lidt større pattedyr (odder, bæver, brud, hare, grævling, ræv, guldsjakal m.fl.). På de enkelte delstrækninger, herunder i Natura 2000-områder, i beskyttede naturtyper og i fredskov, vil åbningerne blive placeret med omtrent 50 meters afstand, tilpasset de lokale forhold.

Hegnets overkant vil blive udformet, så de store pattedyr (kronvildt, dåvildt og råvildt) vil kunne springe over hegnet uden at komme til skade af skarpe kanter etc.

Færiste vil blive udformet, så padder og små pattedyr, der kan falde mellem tremmerne, kan komme op via en sliske.

Krydsende veje

Ved krydsende veje afsluttes hegnet før vejen af hensyn til vildtpassage og trafiksikkerhed. Mindste afstand fra vejen til hegnet afhænger af trafikintensitet, hastighed og lokale forhold, såsom oversigt etc., så der ved en kombination af lav trafikintensitet og hastighed og med gode oversigtsforhold accepteres en fri afstand mellem hegn og vej på ned til 2 meter. For mere befærdede veje vil afstanden være minimum 5 meter, og ved store trafikanlæg vil afstanden være over 20 meter. Den konkrete afslutning af vildsvinehegnet ved vejene vil blive tilpasset ledelinjer i landskabet omkring vejen.

Langsgående veje

Ved hegning langs langsgående veje vil placeringen være afhængig af placering af den langsgående grøft eller det langsgående levende hegn (evt. på dige), der ofte forløber langs vejen. Følgende prioritering er anvendt, idet hegnet som udgangspunkt placeres på den sydlige side af vejen (den side, der vender mod Tyskland):

1. Langs bagsiden af grøfter, således at driftsarbejdet for vejen berøres mindst muligt.
2. Minimum 2 meter fra vejkanten, såfremt det er muligt. Er det ikke muligt, rykkes hegnet tættere på vejen, dog ikke tættere end minimum 1 meter til vejkanten.

Når hegnet opsættes tæt på vejen, kan det blive nødvendigt at opsætte et vejautoværn af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

Krydsende stier, markveje og andre adgangsveje

Ved krydsende befæstede og ubefæstede stier for vandrere, herunder trampestier, opsættes låger, og ved krydsende cykelstier, krydsende private grusveje og markovergange etableres færiste eller låger.

Krydsende baner

Ved banebroen mellem Tønder og Niebüll afsluttes hegnet ca. 5 meter fra broens rækværk.

Ved banen i Padborg afsluttes hegnet mod Industrivej på vestsiden. På østsiden afsluttes hegnet ca. 20 meter fra nærmeste spor.

Krydsende vandløb

Ingen vandløb spærres, og ved krydsning af vandløb eller ved hegn langs grænsevandløb hegnes normalt ikke tættere end 2 meter på vandløbet af hensyn til bl.a. vandløbsvedligeholdelse og vandløbslovens 2 meters bræmme. Enkelte steder vil denne afstand være reduceret til 1 meter, hvor vandløbsregulativ tillader dette. Mindre grøfter rørlægges.

Flensborg Fjord

Der udføres sikring af den kystnære del af fjorden (ca. 30 meter ud i fjorden til ca. 1 meters dybde) med en flydespærring, bestående af rør med en diameter på 0,4 – 0,7 meter, der forankres med kæder til betonklodser på havbunden eller til nedrammede træpæle.

Anlægs- og driftsfase

Nedenstående beskrivelse er vejledende, da entreprenøren får metodefrihed inden for visse grænser.

Arbejdet og arbejdsrækkefølgen vurderes i hovedtræk at være:

1. Linjeføring afsættes.
2. Der foretages den nødvendige rydning for arbejdet. I samme ombæring etableres også midlertidige adgangsveje, f.eks. køreplader. Det meste maskineri vil dog være terrængående, så kravet til arbejdsveje er ikke så høje.

Arbejdsbredden vil være 4-5 meter afhængig af terræn, bund og naturforhold.

3. Der udgraves en smal rende med eksempelvis en kædegraver eller skovl i en dybde af ca. 0,5 meter (hvor hegnet skal graves ned).
4. Stolper (stålprofiler) placeres i stolpehuller (forborede) eller nedpresses. Hvor hegnet ikke nedgraves, monteres stolper og hegn fra terræn. Eventuel stålplade nedpresses, når stolperne er placeret.
5. Der foretages tilbagefyldning omkring hegnet, og arbejdsveje m.v. retableres.
6. Færiste, låger og åbninger i hegn m.v. etableres.
7. Afsluttende gennemgang og opretning inden aflevering.

Arealer til byggeplads og materialeoplag vil blive stillet til rådighed, men i praksis vil entreprenøren selv træffe supplerende aftale med de lokale lodsejere, da det vil være mest hensigtsmæssigt også at have en række små, lokale steder til oplag og parkering/toilet (sanitetsvogne flyttes med arbejdskolonnen). Varigheden for et område (strækning) forventes at være 1-5 dage for selve hegnets etablering afhængig af den detaljerede arbejdsplanlægning. Færiste og låger etableres selvstændigt i forhold til hegnet. Varighed forventes at være 1-3 uger.

Vildsvinehegnet tilses og vedligeholdes. Hegnet vil have en holdbarhed på mindst 15-20 år.

Hensyn til natur- og kulturværdier under anlæg og vedligeholdelse

Hensyn til natur- og kulturværdier varetages i forbindelse med anlægstilladelse, jf. L228.

Generelle bestemmelser

I forbindelse med anlæg af hegnet vil der som udgangspunkt være behov for et arbejdsareal på ca. 6 meter.

Myndighedsgodkendelser efter særlovgivning

I henhold til tidligere beskrivelse så er disse forhold varetaget gennem den anlægstilladelse, som lovforslag nr. L228 giver hjemmel til. Derfor er der ikke behov for at indhente tilladelser i henhold til særlovgivning, herunder:

Naturbeskyttelsesloven
Vandløbsloven
Museumsloven
Skovloven
Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken
Lov om jagt- og vildtforvaltning
Planloven

Dog vil der blive taget alle de hensyn, som er mulige, samtidigt med at hegnets formål kan opretholdes.

COWI er på vegne af Naturstyrelsen i dialog med Vejdirektoratet samt Tønder Kommune og Aabenraa Kommune vedrørende hegning langs med veje og hegning op mod veje. Placering af hegnet efterlever de krav, som Vejdirektoratet stiller.

COWI er på vegne af Naturstyrelsen i dialog med Banedanmark omkring hegning ind til nord- og sydgående jernbanespor. Placeringen af hegnet efterlever de krav, som Banedanmark stiller.

Bemærkninger

I forbindelse med etablering af vildsvinehegnet vil der både være behov for en midlertidig og en permanent rådighedsindskrænkning, således at anlægsarbejdet med etablering af hegnet kan gennemføres og således, at hegnet fremover er beskyttet, og der kan foretages vedligehold og reparation af hegnet.

Midlertidig rådighedsindskrænkning

I anlægsfasen er der behov for en midlertidig rådighedsindskrænkning til brug for arbejdsarealer i et 6 meter bredt bælte omkring hegnet.

Permanent rådighedsindskrænkning

For at sikre fuld beskyttelse af hegnet vil der blive tinglyst en servitut med et tilhørende servitutareal med en bredde på 6 meter. 1 meter på hver side af hegnet skal være dyrkningsfri.

***************

 

Projektets indflydelse på ejendommene langs hegnstracéet blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede efterfølgende forholdene i marken.

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil der henvises.

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Frederik Jacobi Grøn

Torsdag den 16. august 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen på Bov Kro, Hærvejen 25, Padborg for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af anlæg af vildsvinehegn langs grænsen mellem Danmark og Tyskland, delstrækning st. 44.150 – st. 69.330.

Til stede var på ny kommissarius og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

Som repræsentant for Aabenraa Kommune mødte Arne Leyh Petersen og Mette Juhl.

Den ledende landinspektør mødte på ny, og protokollen førtes som på gårsdagens forretning.

Anlægsmyndigheden var repræsenteret som på gårsdagens forretning.

En række af de berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Naturstyrelsen Vadehavets repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning.

Projektets indflydelse på ejendommene langs hegnstracéet blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede efterfølgende forholdene i marken.

Efter besigtigelse i marken fortsatte forretningen på Bov Kro, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom på de indledende møder og under besigtigelserne i marken.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste indledningsvis på alle møder, at der ikke etableres åbninger i vildsvinehegnet (herefter hegnet), som har til formål, at hjortvildt og ulve kan passere. Således oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at der alene etableres åbninger i hegnet, som er påkrævede i henhold til Schengen-samarbejdet, hvilket vil sige ved veje og jernbaner, og at de passagemuligheder, som tidligere har været tilgængelige, fortsat vil være det, eventuelt ved brug af færister. Derudover oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at det ikke er fysisk muligt at hegne over vandløb. Endvidere oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at der ikke i første omgang er planer om at hegne i Vadehavet, idet der ikke er observeret et nævneværdigt antal vildsvin i det vestlige Slesvig-Holstein, men at man overvåger situationen og eventuelt vil udbygge hegnet, hvis der bliver behov for det. Desuden oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at anlægsmyndigheden helt principielt har besluttet, at der ikke hegnes foran privat beboelse eller ved tæt bebyggelse.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det er hensigten, at det nye hegn skal erstatte det gamle grænsehegn, som står på en del af grænsestrækningen. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt hegnet kan erstatte de enkelte landmænds eksisterende hegn, samt om hegnet løbende vedligeholdes. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at hegnet alene har til formål at holde vildsvin ude af landet, og at anlægsmyndigheden anbefaler, at der etableres strømførende hegn til kreaturer, idet vildsvinehegnet hverken er beregnet til eller kan holde til tunge kreaturer. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det er forudsat, at der skal ske en løbende vedligeholdelse af hegnet, og at det i første omgang er entreprenøren, som står for at sætte hegnet op, der har vedligeholdelsesopgaven for de første 2 år, hvorefter opgaven vil blive udbudt for 5-årige perioder.

En lodsejer ønskede oplyst, hvem der betaler for, at eksisterende hegn skal flyttes eller erstattes af nyt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette er et spørgsmål, som afklares på en eventuel ekspropriationsforretning.

En lodsejer ønskede oplyst, hvor der etableres låger til personfærdsel i hegnet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der etableres låger for hver 1.000 meter hegn samt ved allerede eksisterende stier. Således vil der aldrig være mere end 500 meter til hver låge. Derudover oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at hegnet presses ned i jorden, hvorfor hegnet vil være relativt nemt at pille op enkelte steder, hvis det skulle være nødvendigt.

En lodsejer ønskede oplyst, om uautoriserede adgange over grænsen fjernes med opsætningen af hegnet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at eventuelt uautoriserede adgange ikke berøres af nærværende projekt.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt projektet er medfinansieret af landbruget. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det er forudsat, at landbruget yder en medfinansiering på 30 mio. kr. til projektet.

Flere lodsejere ønskede oplyst, om der eksproprieres for en livslang periode eller alene for en begrænset periode. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at hegnet som udgangspunkt er midlertidigt, og at hegnet kun står så længe afrikansk svinepest vurderes at udgøre en trussel for det danske landbrug.

Kommissarius oplyste i den forbindelse, at nærværende forretning alene er en besigtigelsesforretning, hvor kommissionen skal prøve projektet i sin helhed, og at erstatningsspørgsmålet afklares én gang for alle på ekspropriationsforretningen, hvor indgrebene og ulemperne på de enkelte ejendomme vil blive nærmere belyst.

Kommissarius oplyste i forlængelse heraf, at et ekspropriativt indgreb enten kan bestå i en rådighedsindskrænkning i form af en servitut eller en arealafståelse. Et servitutpålæg kan være for en midlertidig periode, så længe det skønnes nødvendigt. Kommissarius oplyste hertil, at det servitutpålæg, som anlægsmyndigheden har lagt op til, medfører en rådighedsindskrænkning på 1 meter på hegnets sydlige side og 5 meter på hegnets nordlige side. Kommissarius oplyste derudover, at en sådan rådighedsindskrænkning vil kunne blive aflyst, såfremt hegnet på et tidspunkt tages ned igen, hvorefter der ikke længere vil være en indskrænkning på de enkelte ejendomme.

Endelig oplyste kommissarius, at anlægsmyndigheden vil tage en snak om eventuelle strukturskader m.v. med hver enkelt lodsejer, når de midlertidigt eksproprierede arealer tilbageleveres.

Flere lodsejere bemærkede, at der er en smal rabat ved Pluskærvej, og at der ikke vil være plads nok til, at landbrugskøretøjer kan krydse hinanden på vejen, med hegnets placering in mente.

Flere lodsejere ønskede oplyst begrundelsen for, at der ikke hegnes helt tæt på vandløb, således at ”voldgravseffekten” forbedres. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det er den stedlige kommune, der som vandløbsmyndighed sætter reglerne for hvor tæt på vandløb, der må hegnes. I den forbindelse har Tønder Kommune tilkendegivet, at der kan hegnes 1 meter fra brinkkanten, hvorfra bræmmen måles, mens Aabenraa Kommune har tilkendegivet, at der kan hegnes 2 meter fra brinkkanten.

Kommissarius oplyste i forlængelse heraf, at der er en forudgående sagsbehandling, hvor de forskellige myndigheder, herunder kommunerne, har udtalt sig, hvilket kommissionen herefter forholder sig til.

En lodsejer ønskede oplyst, hvem der står for oprensning af vandløb de steder, hvor der fremover står et hegn foran vandløbet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at vandløbene kan vedligeholdes hen over hegnet, og at hegnets opsætning ikke ændrer på, hvem der står for oprensning af de enkelte vandløb.

En lodsejer bemærkede, at hegnet vil gøre det besværligt for mejetærskere at køre frem til overgangen ved Beierskrovej, idet stykket frem til overgangen herefter ikke vil være bredt nok. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man vil se nærmere på dette forhold.

En lodsejer bemærkede, at det vil blive svært for anlægsmyndigheden at sætte hegnet på å-siden af å-digerne øst for Sæd, henset til områdets karakter. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at hegnet sættes på landsiden og ikke på å-siden og alene på den nordlige side af grænsen.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der vil være åbninger i hegnet langs grænsevandløb, hvor personer kan passere igennem. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at de passager, der tidligere har været, fortsat vil være der, og at lågernes placering kan tilpasses lodsejernes ønsker. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at man ved specifikke ønsker til lågernes placering bedes tage kontakt til Naturstyrelsen Vadehavet.

Flere lodsejere ønskede oplyst, om hegnet får den ønskede virkning, henset til hegnets udformning, herunder især åbninger i hegnet samt hegnets højde. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det med den foreslåede hegnshøjde samt tilpasningen til de landskabelige forhold vil være usandsynligt, at vildsvin kan springe over hegnet.

En lodsejer bemærkede, at hegnet vil besværliggøre transporten ind til de vindmøller, der er placeret på Bølåvej, idet hegnet vil komme til at ligge tæt op ad adgangsvejen ind til vindmøllerne, hvorved der fremover vil være mindre plads til de store vindmølletransporter.

En lodsejer ønskede oplyst, om det fremover vil være muligt at søge hektarstøtte på de arealer, der ligger bag ved hegnet. Kommissarius oplyste hertil, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at svare på dette spørgsmål.

En repræsentant fra Aabenraa Kommune bemærkede, at kommunen ønsker at blive kompenseret for eventuelle merudgifter i forbindelse med den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Kommissarius oplyste hertil, at kommissionen afventer en afklaring af dette særlige forhold frem mod ekspropriationsforretningen.

En lodsejer udtrykte utilfredshed med projektet, idet hegnet efter lodsejerens opfattelse medfører, at man adskiller to lande, som tidligere har hængt sammen.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt en eventuel erstatningsudbetaling er skattefri. Kommissarius oplyste hertil, at dette er et spørgsmål, som skattemyndighederne kan svare på.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorledes det forholder sig, hvis der sker skade på hegnet, eksempelvis ved påkørsel. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der i tilfælde, hvor der sker skade på statens ejendom, efter omstændighederne vil være tale om et erstatningsansvar for den skadevoldende part og dermed formentlig et forsikringsanliggende.

En lodsejer bemærkede, at vildsvin, så vidt lodsejeren er orienteret, kan springe op til 1,8 meter, hvorfor hegnet efter lodsejerens opfattelse ikke vil have nogen reel effekt de steder, hvor hegnet kun er ca. 1 meter højt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at hegnet kun er ca. 1 meter højt, hvor der laves en ”voldgravs-effekt”, og at højden vil være 1,2 meter andre steder, hvor der er andre former for hindringer i landskabet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at hegnet vil være 1,5 meter højt i det åbne land, hvor der ikke er vandløb eller andre hindringer, og at hegnshøjden er afstemt med fødevaremyndighederne.

En lodsejer udtrykte undren over, at hegnet en række steder placeres tæt op ad diger, idet vildsvinene efter lodsejerens opfattelse blot kunne kravle op på diget for derefter at springe over hegnet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette ikke er blevet påpeget som et problem hos Miljøstyrelsen, men at det ikke kan udelukkes, at det kan lade sig gøre. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det ikke vil være en fordel for den enkelte lodsejer, at hegnet ligger længere inde på dennes mark, idet der i så fald vil være en større indskrænkning på ejendommen.

Flere lodsejere fremsatte ønske om, at hegnet generelt rykkes længere ind på statens arealer, hvor det er muligt, for derved at undgå ulemper for private lodsejere. Samme lodsejere bemærkede, at den fremtidige oprensning af Frøslev Mose vil blive besværliggjort med hegnets placering. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man har valgt et tracé som det foreslåede ved Frøslev Mose af hensyn til ynglende traner i engarealer, hvilket er blevet påpeget af Miljøstyrelsen som et tungtvejende hensyn. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i forlængelse heraf, at man vil undersøge, om det inden for de givne rammer er muligt at flytte hegnet længere ind mod Frøslev Mose.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det kan konkluderes, om der er afrikansk svinepest i Danmark, hvis et vildsvin krydser grænsen ved Frøslev Mose, hvor der ikke planlægges hegnsætning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det er et politisk spørgsmål, hvorvidt der i så fald kan siges at være afrikansk svinepest i Danmark. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at Miljøstyrelsen har udtalt, at det ikke anses som et problem i relation til faren for afrikansk svinepest, at der hegnes uden om Frøslev Mose, hvorved ca. 330 ha hegnes ”ude af Danmark”.

En lodsejer ønskede oplyst, hvordan flydespærringen i Flensborg Fjord udformes. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der etableres en flydespærring ca. 30 meter ud i fjorden og vinkelret på bredden. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det ikke på noget tidspunkt har været hensigten at etablere flydespærring hele vejen gennem fjorden.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede det fremlagte projekt indgående set i lyset af de fremsatte bemærkninger og forslag.

Kommissionen anmodede anlægsmyndigheden om at arbejde videre med den fremlagte deklarationstekst frem mod ekspropriationsforretningen.

Endvidere anmodede kommissionen anlægsmyndigheden om at indarbejde alle åbninger/låger i det endelige projekt frem mod ekspropriationsforretningen.

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter det fremlagte projekt.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

St. -0.600 – 69.330 Der anlægges et vildsvinehegn
St. -0.550 Port ved beredskabsvej, port genbruges
St. -0.455 Port ved beredskabsvej, port genbruges
St. 0.436 Standard personlåge og færist
St. 1.585 Standard personlåge
St. 1.655 – 1.780 Åbning ved Siltoftvej
St. 1.994 Standard personlåge og færist
St. 2.395 Standard personlåge og færist
St. 3.180 Standard personlåge og færist
St. 7.551 – 8.288 Åbning ved Rudbøl By
St. 13.925 – 14.058 Åbning ved Vidåens tilløb
St. 14.390 – 14.488 Åbning ved Møllehus
St. 17.682 – 17.707 Åbning ved jernbanen til Niebüll
St. 19.953 Standard personlåge og færist
St. 21.080 – 21.158 Åbning ved Sæd grænseovergang
St. 22.064 Standard personlåge
St. 23.000 Standard personlåge
St. 24.243 – 24.328 Åbning ved Vindtved Kanal
St. 24.720 – 24.730 Åbning ved Sønderåens tilløb
St. 25.134 Færist
St. 25.336 Færist
St. 25.954 Standard personlåge og færist
St. 26.890 – 26.900 Åbning ved Beierskrovej
St. 30.960 Standard personlåge og færist
St. 32.900 Færist
St. 32.965 – 32.976 Åbning ved Pebermarksvej
St. 33.217 Færist
St. 34.517 Standard personlåge og færist
St. 37.179 – 37.190 Åbning ved Grænsevejen
St. 44.056 – 44.160 Åbning ved Sofiedal
St. 44.870 Standard personlåge og færist
St. 45.722 Standard personlåge og færist
St. 45.999 – 46.008 Åbning over vandløb/kanal
St. 47.262 Standard personlåge og færist
St. 48.240 Standard personlåge
St. 47.936 Færist
St. 48.324 Færist
St. 48.426 Færist
St. 48.603 Færist
St. 48.800 Standard personlåge og færist
St. 49.110 Færist
St. 49.706 Færist
St. 49.740 Standard personlåge og færist
St. 49.932 Færist
St. 49.943 Standard personlåge og færist
St. 50.420 Færist
St. 52.926 Standard personlåge og færist
St. 53.044 – 53.053 Åbning ved Kristiansmindevej
St. 53.181 – 53.282 Åbning ved Kristiansmindevej 1
St. 54.750 Standard personlåge og færist
St. 56.426 – 56.827 Åbning ved motorvej E45
St. 57.424 Standard personlåge og færist
St. 58.010 Færist
St. 58.711 Standard personlåge og færist
St. 60.327 – 60.747 Åbning ved Industrivej og Jernbane i Padborg
St. 60.873 – 60.964 Åbning ved Haraldsdalvej 51
St. 62.225 – 62.241 Åbning ved vandløb
St. 62.247 Standard personlåge
St. 62.719 Standard personlåge
St. 62.856 Låge ved Gendarmstien
St. 63.074 Låge ved Gendarmstien
St. 63.569 Låge ved Gendarmstien
St. 63.579 Låge ved Gendarmstien
St. 64.609 – 64.621 Åbning ved bro over Kruså
St. 65.660 Standard personlåge
St. 65.871 – 66.270 Åbning ved Flensborgvej
St. 66.591 – 66.603 Åbning ved bro over Kruså
St. 67.620 Låge ved Gendarmstien
St. 67.800 Standard personlåge
St. 68.140 Låge ved Gendarmstien
St. 68.420 Standard personlåge
St. 68.470 Standard personlåge
St. 68.580 Standard personlåge
St. 68.700 Standard personlåge
St. 69.300 Låge og færist ved Gendarmstien
St. 69.300 – 69.330 Der etableres flydespærring i Flensborg Fjord

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Ole Riber Kjær                             Jens Ole Juhler

Uffe Henneberg               Carl Otto Mastrup

/Frederik Jacobi Grøn

Udskriftens rigtighed bekræftes.

​​

Frederik Jacobi Grøn