Baltic Pipe Jylland, Houstrup Strand – Nybro, Besigtigelsesforretningen den 12. maj 2020

 

 

 

 

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

 

 

BALTIC PIPE JYLLAND

HOUSTRUP STRAND – NYBRO

(Besigtigelsesforretningen den 12. maj 2020)

1. hæfte

 

 

Tirsdag den 12. maj 2020 kl. 8.15 samledes kommissionen på parkeringspladsen ud for Outrup Idrætscenter, Outrup for at afholde en besigtigelsesforretning omfattende de lodsejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 401, 403 og 404 i anledning af etablering af Baltic Pipe Jylland, Houstrup Strand – Nybro.

 

Forretningen fortsatte kl. 9.00 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 405, 406 og 408.

 

Forretningen fortsatte kl. 9.45 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 407, 409, 410, 411 og 412.

 

Forretningen fortsatte kl. 10.30 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 413, 414, 415 og 418.

 

Forretningen fortsatte kl. 11.15 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 416, 417, 419 og 420.

 

Forretningen fortsatte kl. 12.00 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 421, 422 og 423.

 

Forretningen fortsatte kl. 13.30 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 424, 425, 426 og 427.

 

Forretningen fortsatte kl. 14.15 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 428, 429 og 432.

 

Forretningen fortsatte kl. 15.00 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 430, 431, 433 og 437.

 

Forretningen fortsatte kl. 15.45 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 434, 435 og 438.

 

Forretningen fortsatte kl. 16.30 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 439, 440 og 441.

 

Forretningen fortsatte kl. 17.15 samme sted og i samme anledning omfattende de lods ejere, der i besigtigelsesmaterialet er tildelt løbenumrene 442, 443, 447, 460, 461, 462, 463 og 464.

 

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia og tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund samt Uffe Henneberg, Ejstrupholm og Albert Vinther Krogh, Thyborøn, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Varde Kommune mødte Suzi Lynn-Pedersen, som dog af hensyn til coronavirus smitterisikoen ikke var fysisk til stede på møderne.

 

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

 

For anlægsmyndigheden, Energinet, mødte landinspektør Hans Vognsen Christensen.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere var mødt.

 

Ekspropriationskommissionen og anlægsmyndighedens repræsentant var på møderne særligt opmærksomme på at iagttage de gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne med henblik på at undgå yderligere smittespredning af coronavirus. Således blev der ikke givet hånd de deltagende imellem, ligesom der blev sikret en tilstrækkelig afstand mellem de enkelte personer, og mødeforsamlingen udgjorde på intet tidspunkt mere end 10 personer.

 

Transport- og Boligministeriet har ved brev af 12. marts 2020 bemyndiget Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland til at nedsætte en ekspropriationskommission med henblik på at afholde de nødvendige besigtigelsesforretninger for nærværende delstrækning.

 

Energinet gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

 

Forudsætninger

Baltic Pipe-projektet gennemføres i samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM. Projektet er godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til § 4 i lov om Energinet, og kommercielle aktører har indgået bindende 15-årige kontrakter vedr. kapacitet fra det norske gasopstrømssystem til det danske gastransmissionssystem og videre til det polske transmissionssystem på i alt ca. 8 mia. m3 årligt, svarende til 80 % af den samlede kapacitet.

 

Baltic Pipe-projektet er et projekt af fælles europæisk interesse (PCI), der binder Europas energisystemer tættere sammen og bidrager til opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske mål. Regionalt vil projektet, sammen med andre af GAZ-SYSTEMs planlagte projekter, binde gasmarkederne i Europa bedre sammen og således understøtte sammenhængen i den europæiske energiunion. Projektet modtager på den baggrund støtte fra EU.

 

Projektet styrker det eksisterende danske gassystem ved bl.a. at diversificere forsyningen, da Danmark får en ekstra forsyningskilde fra det norske gassystem med mulighed for også at blive forsynet via Polen. Det giver endvidere mulighed for øget konkurrence på gasmarkedet.

 

Herudover vil Baltic Pipe bidrage til at understøtte økonomien i det samlede danske gassystem, således at det kan understøtte den grønne omstilling ved transport af biogas og andre grønne gasser, der bidrager til at reducere den danske CO2-udledning. Frem mod 2050 vil der forventeligt også være mulighed for at transportere grønne gasser i Baltic Pipe.

 

Endelig forventes projektet at skabe et potentiale for, at Polen og tilstødende lande får mulighed for at fortrænge noget af deres betydelige kulforbrug med gas, hvilket reducerer deres negative påvirkning af jordens klima. Denne mulighed for hurtige CO2-reduktioner følger anbefalingerne fra FN’s klimapanel. Samtidig skabes mulighed for at afhjælpe den omfattende lokale luftforurening i Polens storbyer.

 

Idriftsættelsen skal ske senest 1. oktober 2022 inden udløb af Polens nuværende gaskontrakter med Rusland.

 

Lovgrundlag

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ved brev af 20. november 2018 godkendt den del af Baltic Pipe-projektet som Energinet skal etablere. Godkendelsen er truffet i henhold til § 4, stk. 3, i lov om Energinet.

 

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets godkendelse medfører ikke fritagelse for eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning.

 

Myndighedsgodkendelser

Erhvervsministeren har den 9. juli 2019 udstedt bekendtgørelse nr. 713, som fastlægger plangrundlaget for Baltic Pipe-Projektet på dansk grund.

 

Miljøstyrelsen har ved brev af 12. juli 2019 meddelt tilladelse til Baltic Pipe-projektet. Tilladelsen er meddelt i henhold til § 25, stk. 1 i miljøvurderingsloven.

 

Energistyrelsen har i brev dateret 14. januar 2020 meddelt tilladelse til ekspropriation i medfør af § 55 i lov om naturgasforsyning.

 

Transport- og Boligministeriet har den 12. marts 2020 meddelt Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland bemyndigelse til at iværksætte en besigtigelsesforretning.

 

Der er i forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen indhentet tilladelser efter anden lovgivning til konkrete arbejder, herunder f.eks.:

 

  • Naturbeskyttelsesloven: Arbejde ved beskyttede naturtyper og krydsning af vandløb
  • Museumsloven: Gennembrydning af beskyttede diger og berøring af fortidsminder
  • Skovloven: Arbejde i fredskov
  • Vandløbsloven: Afbrydelse og omlægning af vandløb
  • Vejloven: Krydsning af offentlige veje
  • Jernbaneloven: Krydsning af jernbaner

 

 

Tilladelserne i henhold til særlovgivningen medbringes ved besigtigelses- og ekspropriationsforretningen.

 

Tegningsoversigt

Tegn. nr. Dato Mål Emne Stationering
23-403-1 24.02.2020 1:20.000 Oversigtskort -700 – 17.385
23-403-100-1 05.03.2020 1:5.000 Besigtigelsesplan -700 – 4.570
23-403-100-1.1 27.02.2020 1:5000 Besigtigelsesplan
23-403-100-2 05.03.2020 1:5.000 Besigtigelsesplan 4.570 – 8.600
23-403-100-3 05.03.2020 1:5.000 Besigtigelsesplan 8.600 – 13.880
23-403-100-4 05.03.2020 1:5.000 Besigtigelsesplan 13.880 -17.385

 

Projektbeskrivelse

Projektet består af nedenstående elementer:

  • Rørledning fra Europipe II rørledningen i Nordsøen og ind til modtagerterminal Nybro
  • En udbygning af modtagerterminalen i Nybro (inden for eksisterende stationsareal)
  • Rørledning i Jylland fra Egtved til Lillebælt
  • Rørledning til krydsning af Lillebælt
  • Rørledning på Fyn fra Lillebælt til Nyborg
  • Rørledning på Sjælland går fra Kongsmark til ilandføringspunktet ved Faxe Bugt
  • En rørledning tværs over Østersøen fra Faxe Bugt til Polen
  • Anlæg af en kompressorstation ved Næstved
  • Anlæg af 17 linjeventilstationer (herefter L/V stationer)

Figur 1 viser oversigt over Baltic Pipe (grøn signatur).
  Eksisterende gastransmissionsnet vist med gul signatur.

 

På strækningerne mellem modtagerterminal Nybro og eksisterende kompressorstation ved Egtved samt krydsningen af Storebælt er der allerede anlagt to parallelførte rørledninger, og kapaciteten på disse strækninger er tilstrækkelige. Den samlede længde af rørledningen på land er ca. 210 km.

 

Da bl.a. kompressorenhederne på kompressorstationen er drevet på el, er der behov for at etablere en transformerstation i tilknytning hertil. Elforsyningen af kompressorstationen ved Næstved består af følgende elementer:

 

    • Anlæg af 50 kV transformerstation i umiddelbar tilknytning til kompressorstation, og
    • 50 kV elkabler fra eksisterende eltransformerstationer ved Blangslev og Haslev og frem til kompressorstationen.

 

Det er netselskabet Cerius, som har ansvaret for at etablere og drive elforsyningen frem til koblingen på transformerstationen, mens Energinet skal etablere og drive transformerne.

 

Rørledningen passerer gennem følgende kommuner:

 

I Jylland: Varde, Vejen, Vejle og Kolding

På Fyn: Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde og Nyborg

På Sjælland: Slagelse, Næstved og Faxe

 

Linjeføringen for rørledningen (Varde Kommune)

 

Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorfor der har været gennemført en fuld VVM-proces med 1. og 2. offentlighedsfase. Linjeføringen er fastlagt inden for det projektområde, som er godkendt i miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Endvidere er den fastlagt med respekt for landsplandirektivet, således linjeføringen er fastlagt minimum 200 meter fra landsplandirektivets afgrænsning.

 

Energinets valg af linjeføring er fastlagt ud fra sikkerhedsmæssige, anlægstekniske, miljømæssige og samfundsøkonomiske forhold. I forbindelse med fastlæggelsen af linjeføringen er der også inddraget hensyn i forhold til kommunernes planlægning, landskabelige- og ejendomsspecifikke forhold samt input fra den enkelte lodsejer efter besøg, herunder om der f.eks. er meddelt en landzonetilladelse til byggeri.

 

Rørledningen er fra ilandføringen ved Houstrup Strand til modtagerstation Nybro parallelført med Ørsteds eksisterende rørledning Syd Arne – Nybro, hvor Baltic Pipe anlægges ca. 20 meter henholdsvis syd og vest for den eksisterende rørledning.

 

Fra ilandføringen ved Houstrup Strand er linjeføringen fastlagt gennem Klitlandsskabet frem til L/V Houstrup i ca. st. 1.180. Rørledningen etableres på de første ca. 800 meter fra kysten og ind på land som en lang underboring under klitfredede arealer samt beskyttede hede- og overdrevsarealer. Linjeføringen fortsætter mod vest gennem Blaabjerg Klitplantage frem til kommunevejene Blåbjergvej i st. 4.017 og Skovvej ved st. 4.609, hvorefter linjeføringen primært fastlægges i det åbne land på landbrugsjorder. Linjeføringen fortsætter mod sydvest henover landbrugsjord og krydser kommunevejen Klintingvej i en vinkelret skæring ved st. 5.696, frem til kommunevejen Kollevej ved st. 7.485.

 

Herefter drejer linjeføringen mod sydvest til skæring med kommune-vejen Dejrupvej ved st. 7.876 i en vinkelret skæring. Efter kommunevejen Dejrupvej fastlægges linjeføringen stik syd henover landbrugsjord i en ret linje frem til vandløbet Fidde Strøm ved st. 9.612, hvorefter linjeføringen igen drejer mod sydvest. Omkring st. 10.600 passerer linjeføringen mellem landbrugsbygningerne på matr. nr. 3b Fidde By, Henne og renseanlæg på matr. nr. 3q ibd. Herefter passerer linjeføringen mod sydvest til skæring med kommunevejen Hennevej i en vinkelret skæring ved st. 11.580 umiddelbart øst for Henne Stationsby.

 

Efter skæring med kommunevejen Hennevej fortsætter linjeføringen mod sydvest henover landbrugsarealer og passerer syd om skovområdet ved Outrup Golfbane til en vinkelret skæring med kommunevejen Rottarpvej ved st. 13.892. Herefter passerer linjeføringen nord om Rottarp Plantage til skæring med kommunevejen Strandvejen ved st. 15.603 og fortsætter stik syd henover landbrugsarealer ned mod modtagerstation Nybro, hvor den undervejs skærer kommunevejene Snuromvej og Søvigvej ved st. 16.299 og 16.988, Søvig Bæk ved st. 17.389, hvorefter linjeføringen rammer modtagerstation Nybro.

 

Tekniske bestemmelser

Rørledningen projekteres og udføres i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø (nr. 414 af 8. juli 1988 med senere tilføjelser). Bekendtgørelsens regler bygger ovenpå GPTC-guiden, som er en amerikansk standard: ”Guide for Transmission and Distribution Piping Systems, GPTC, 1998”. Som tillæg til denne GPTC-guide foreligger tillægsbestemmelser fra Arbejdstilsynet i form af en vejledning (F.0.1 fra juli 2001). Vejledningen refererer til en række standarder for materialer og udførelse.

 

Rørledningen

På strækningen mellem Europipe II i Nordsøen og Nybro modtagerterminal, defineres rørledningen, som et opstrømsanlæg. Et opstrømsanlæg er en rørledning, som er anlagt til transport af gas fra et gasproduktionsanlæg til en modtagerterminal. Fra Egtved til Faxe Bugt er rørledningen defineret som en gastransmissionsledning.

 

På strækningen mellem Houstrup Strand og Nybro anlægges rørledningen med en udvendig diameter på 813 mm (32”). Rørenes godstykkelse ligger mellem 22 og 40 mm.

 

Rørledningen anlægges som en stålledning med en coating udvendigt på 2,5 mm polyethylen (PE).

 

I områder med særlig høj grundvandsstand eller blød bund, hvor der kan være risiko for opdrift på rørledningen, monteres betonklodser på rørledningen.

 

Rørledningens placering og etablering

GPTC-guiden fastsætter sammen med Arbejdstilsynets danske tillægsbestemmelser krav til linjeføringens ”class-location” og ”minimumsafstand”.

 

Class-location fastlægges i en afstand på 200 meter på hver side af centerlinjen for rørledningen i enhver fortløbende længde på 1.600 meter langs med rørledningen.

 

Class-location zonen bestemmes ud fra befolknings- og bygningstætheden langs rørledningen samt på grundlag af kommuners udbygningsplaner (kommuneplaner, lokalplaner m.v.) eller udstedte byggetilladelser.

 

Arealerne omkring rørledningen opdeles i klasser (class-locations) fra klasse 1 til klasse 4.

 

Jo flere bygninger beregnet til beboelse og erhverv, der findes indenfor 200 meter på hver side af rørledningen, des tykkere stålrør skal anvendes. Tykkelsen af stålrørene kan således variere afhængig af behov. Variation af stålrøret kan ses af nedenstående tabel.

 

Udover ovennævnte class-location stiller Arbejdstilsynet krav om overholdelse af en minimumsafstand til bygninger, som er beregnet til varigt ophold for mennesker. Minimumsafstanden beregnes på baggrund af det maksimale tryk i rørledningen, ledningens diameter og ståltykkelsen.

 

På strækningen Houstrup Strand – Nybro er der følgende minimumsafstande til bebyggelse:

 

Rør-

diameter

Designtryk

Ståltykkelse af rør

(mm)

Minimumsafstande til bebyggelse

(m)

Tommer/ mm

(bar)

Min

(Kl. 1)*

Max

(Kl. 4)

Kl. 1 Kl. 2 Kl. 3 Kl. 4**
32″/813 163 22,2 40 144 120 100

80

 

* Kl. refererer til rørklasse (class-location)
** Klasse 4 rør anvendes kun efter særlig tilladelse fra Arbejdstilsynet

 

 

I det åbne land etableres rørledningen generelt i class-location 1, hvor afstanden til nærmeste beboelse som minimum er 144 meter. Hvis rørledningen ligger tættere på boliger end 144 meter, vil godstykkelsen typisk være øget på den del af rørledningen, der ligger inden for de 144 meter.

 

Generelt etableres rørledningen i åben rørgrav med en jorddækning på mindst 1 meter. Konkrete forhold kan betyde, at rørledningen etableres dybere med f.eks. 1,3 – 1,5 meters jorddække for f.eks. at udligne terrænforskelle eller for at kunne overholde afstandskrav til eksisterende ledninger i jorden, herunder hensynet til drændybde m.v.

 

Generelt søges anvendt lige rør, der reguleres til landskabet med elastiske bøjninger. I enkelte tilfælde ved skarpe retningsændringer og lignende indsvejses et rørstykke, der enten er forbukket eller bukkes lokalt med bukkemaskine.

 

Rørledningen udstyres med et katodisk beskyttelsesanlæg (KB-anlæg), som ved hjælp af en lavspænding beskytter gasledningen mod korrosion, hvorfor der enkelte steder i markskel, vejsider m.v. bliver placeret mindre målerskabe.

 

Langs ledningen placeres markeringspæle, normalt 2 meter forskudt fra ledningen. Markeringspælene placeres i markskel, vejkanter og lignende med en afstand, så man generelt kan se fra den ene pæl til den anden.

 

Rørledningens krydsning af jernbaner, veje, vandløb og ledninger

Krydsninger af jernbane, veje, vandløb og andre ledninger sker efter nærmere forhandlinger med de respektive myndigheder/ejere.

 

Krydsning af jernbane sker efter nærmere aftale med Banedanmark eller anden ejer af jernbanestrækning. Krydsning af jernbane vil enten blive udført som en styret underboring eller ved tunnelering med et foringsrør, der har en større diameter end rørledningen.

 

Ved krydsning af større veje, hvor etablering i åben rørgrav giver særlige udfordringer, vælges i stedet at udføre krydsningen ved hjælp af gennempresning eller styrede underboringer. Krydsning af offentlige veje sker efter nærmere forhandlinger med vejmyndigheden, jf. vejloven.

 

Ved krydsning af vandløb og lignende, hvor etablering i åben rørgrav giver særlige udfordringer, vælges i stedet at udføre krydsningen ved hjælp af styrede underboringer. Private og offentlige vandløb, afvandingssystemer m.m. reguleres og/eller retableres i fornødent omfang. Regulering af vandløb gennemføres i samarbejde med vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

 

Drænledninger og andre former for afvandingssystemer vil blive retableret og reguleret i fornødent omfang. Energinets dræneksperter vil på baggrund af oplysninger om dræn og afvandingssystemer fra lodsejer og ud fra konkrete forhold, som viser sig under anlægsarbejderne, stå for valg af løsning for retableringen.

 

Afsnit 5 indeholder en angivelse af de jernbaner, offentlige veje, offentlige vandløb og større ledningsanlæg, som rørledningen krydser.

 

Katodisk beskyttelse af rørledningen mod elektriske spændinger

Til den katodiske beskyttelse af rørledningen, som er en stålledning, kan der blive behov for såkaldte anodebede med tilhørende teknikhuse. Et anodebed vil aflede spændinger til jord. Der kan være behov for anodebed, hvor rørledningen anlægges i nærhed af højspænding eller nær høje genstande, hvor der er øget risici for lynnedslag. Et anodebed består typisk af 8 stk. anoder placeret med en indbyrdes afstand på 3 meter i en eller to rækker. Anoderne kan være et ”spirorør” Ø300 mm af galvaniseret stål med en længde på omkring 1,6 meter, hvori der er placeret en magnetit anode i koksfyld. Anoderne placeres i forborede huller, således der vil være ca. 2 meter fra terræn til overkant af anode. Den endelige placering vil blive fastlagt inden ekspropriationsforretningen.

 

Fiberkabel langs gasledningen

I forbindelse med etableringen af gasledningen etableres der desuden et fiberkabel til brug for kommunikation og overvågning af Energinets installationer. Fiberkablet etableres under overkant af gasrøret og med en afstand på højst 15 – 50 cm fra gasrøret.

 

Til fiberkablet etableres brønde i niveau med terræn til brug for overvågning og reparation. Den omtrentlige placering af fiberbrøndene i forhold til rørledningen er vist med tilhørende bilag.

 

Erhvervelse af rettigheder

Til projektets gennemførelse er der behov for at erhverve arealer til brug for stationsanlæg og vejadgang hertil, til pålæg af servitutrettigheder til sikring af gastransmissionsanlægget med tilbehør samt ret til etablering af midlertidige rørlager- og oplagspladser samt skurby.

 

Hertil kommer behov for ret til midlertidige overkørsler fra offentlige veje i ledningstracéet og ret til benyttelse af private fællesveje og private veje som adgangsveje til anlægsarbejderne i forbindelse med anlæg af naturgasledningen.

 

Erhvervelse af areal

Til projektets gennemførelse er der behov for at erhverve areal til Linjeventilstation Houstrup og udlæg af ny privat fællesvej som adgangsvej til linjeventilstationen.

 

Pålæg af servitut til sikring af gasopstrømsanlæg

For at sikre opstrømsanlægget mod beskadigelse eller anden overlast pålægges servitut om gasopstrømsanlæg i en bredde på 20 meter til hver side af rørledningens centerlinje. Servitutten regulerer byggeri og andre faste anlæg, beplantning samt terrænregulering m.v. Servitutten sikrer desuden ledningsejers ret til at foretage eftersyn og vedligehold.

 

Ligeledes kan der blive behov for supplerende servitutbestemmelser til beskyttelse af installationsskabe, ledninger, katodisk beskyttelsesanlæg m.m.

 

Anvendelse af arbejdsarealer

Til gennemførelse af anlægsarbejderne er der behov for ret til midlertidig brug af arealer langs med linjeføringen. Endvidere er der behov for ret til etablering af midlertidige rørlager- og oplagspladser samt skurby.

 

Den endelige placering og udformning fastlægges ved ekspropriationsforretningen.

 

De midlertidigt eksproprierede arealer, der er langs den nye rørledning, vil blive anvendt til arbejdsareal i form af muld- og råjordsdepot, køreveje og rørgrav og har normalt en bredde på ca. 32 meter.

 

Mulden skrabes af og lægges til side inden anlægsarbejdets opstart. Gasledningen samles oven på jorden og hejses derefter samlet i sektioner ned i den gravede ledningsgrav.

 

Det samlede anlægsarbejde vil typisk vare op til 3 måneder på den enkelte ejendom.

Figur 2 viser det typiske arbejdsbælte på ca. 32 meter

 

Gener og tab vil blive opgjort efter anlægsarbejdets afslutning ved indgåelse af aftale mellem lodsejer og Energinet.

 

Krydsninger af jernbaner og offentlige veje m.m.

 

Varde Kommune

 

STATIONERING (M) KRYDSNING
2.399 V. Hennebysvej – privat fællesvej
2.779 220kV kabelanlæg
2.787 150kV kabelanlæg
4.017 Blåbjergvej – kommunevej (ikke udskilt)
4.609 Skovvej – kommunevej (ikke udskilt)
5.696 Klintingvej – kommunevej
7.485 Kollevej – kommunevej
7.876 Dejrupvej – kommunevej
8.950 60 kV luftledningsanlæg
8.956 60 kV luftledningsanlæg
9.612 Fidde Strøm, vandløb
11.568 Jernbane – Vestbanen
11.580 Hennevej – kommunevej (ikke udskilt)
12.990 60 kV luftledningsanlæg
13.892 Rottarpvej – kommunevej (ikke udskilt)
15.603 Strandvejen – kommunevej
16.299 Snuromvej – kommunevej
16.841 Ørsted olieledning
16.988 Søvigvej – kommunevej (ikke udskilt)
17.389 Søvig Bæk, vandløb

 

 

De enkelte lodsejere fik herefter lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og forslag til ændringer i det fremlagte projekt. De væsentligste bemærkninger var i den forbindelse følgende:

 

En lodsejerrepræsentant anførte, at der i forbindelse med anlægsarbejderne som hovedregel bør nedlægges langsgående dræn, da erfaringerne fra den eksisterende transmissionsledning viser, at sådanne dræn er nødvendige, da der flere steder på nærværende strækningen er problemer med vandafledning. Anlægsmyndighedens repræsentant oplyste hertil, at Energinet har et stort fokus på dræn, og at Energinet som udgangspunkt foretrækker at nedlægge tværgående dræn med et afskærende dræn, men at det efter omstændighederne kan vise sig nødvendigt også at nedlægge et langsgående dræn. Anlægsmyndighedens repræsentant oplyste i den forbindelse, at det for hver enkelt ejendom vurderes konkret, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning.

 

En lodsejer stillede forslag om, at gasledningen flyttes uden om det § 3-beskyttede areal på matr. nr. 4d Hennebjerg By, Henne, og længere ind på marken på matr. nr. 15b Hennebjerg By, Henne. Anlægsmyndighedens repræsentant har efter besigtigelsesforretningens afholdelse fremsendt følgende bemærkninger til den af lodsejeren foreslåede projektændring:

 

Strækningen Houstrup – Nybro er planlagt parallelført med den eksisterende gasrørsledning ”SydArne pipeline” fra 1998 i en indbyrdes afstand af 19m. Den indbyrdes afstand mellem de to pipelines er designet, således de ikke kan påvirke hinanden negativt.

 

Det er Energinets klare holdning, at den foreslåede ændring vil nedsætte den samlede sikkerhed på systemet ved at afvige fra det generelle designkriterie på 19 meter.

 

Ved at benytte en fast defineret afstand på den ca. 19km lange parallelføring minimeres usikkerheden om rørledningernes placeringer for lodsejere, myndigheder, entreprenører og andre aktører i området. Herved minimeres sandsynligheden for eventuelle pågravninger som international erfaring påpeger som den største risiko for rørledninger.

 

Energinet har allerede opnået tilladelse til krydsning af de omtalte områder og har i den forbindelse taget alle restriktioner angivet i VVM og tilladelser med i designet af rørledningen. Når anlægsarbejderne er afsluttet, vil arealerne og den nyanlagte fredskov blive retableret, dog med servitutbestemmelserne in mente i forhold til friholdelse af beplantning i en afstand på minimum 2 meter fra gasrørledningen.

 

Energinet forstår lodsejers ønske om at undgå konflikt med fredet natur samt nyetableret skov på matr.nr. 15b, men Energinet ønsker ud fra sikkerhedsmæssige årsager at fastholde den allerede fremlagte linjeføring.

 

En lodsejer fremførte bekymring for det forestående anlægsarbejde på én af lodsejerens matrikler, som den dag i dag er svær at dræne. Anlægsmyndighedens repræsentant oplyste hertil, at Energinet i forbindelse med tilbagelevering af arbejdsarealer tildeler en strukturskadeerstatning for den skade, som kan konstateres, og at eventuelle øvrige skader, som måtte opstå på et senere tidspunkt, håndteres efterfølgende. Anlægsmyndighedens repræsentant oplyste derudover, at Energinet er forpligtet til at reetablere forholdene på ejendommen, når anlægsarbejdet afsluttes.

 

En lodsejer stillede forslag om, at gasledningen flyttes længere væk fra erhvervsbygningerne på matr. nr. 3b Fidde By, Henne, således at de to transmissionsledninger om muligt krydser hinanden. Lodsejeren oplyste således, at denne har indsendt en byggeansøgning til Varde Kommune vedrørende ønsket om at udvide produktionen på ejendommen, og at den eneste udvidelsesretning er mod nordøst, hvor de to transmissionsledninger foreslås nedlagt parallelt. Lodsejeren oplyste samtidig, at lodsejeren alternativt ønsker, at der etableres en kraftig betonmur mellem Baltic Pipe-gasledningen og produktionsbygningerne, idet der herefter kan bygges tættere på gasledningen. Anlægsmyndighedens repræsentant har efter besigtigelsesforretningens afholdelse fremsendt følgende bemærkninger til de af lodsejeren foreslåede projektændringer:

 

Energinet har i fremlagte forslag til linjeføringen minimeret afstanden mellem de to rørledninger på matrikel 3b med ca. 8m, for herigennem at minimere de gener lodsejer har udtrykt, at Baltic Pipe vil give på ejendommen og de fremtidige planer. Krav til sikkerheden på gasrørledninger gør at yderligere minimering af den indbyrdes afstand mellem de to rørledninger ikke er muligt.

 

Lodsejer har ligeledes fremsat forslag om at opføre en kraftig betonmur mellem ledningerne for således at minimere den indbyrdes afstand yderligere. Denne løsning kan sikkerhedsmæssigt ikke accepteres.

 

På besigtigelsesforretningen har der ligeledes været diskuteret muligheden for at opføre en tilsvarende mur mellem rørledningerne og ejendommen. I forhold til gældende regler for gastransmissionsledninger vil denne løsning ikke give mindre restriktioner på ejendommen, og afvises derfor af Energinet.

 

Såfremt afstanden mellem Baltic Pipe-gasrørledningen og ejendommens bygninger skulle øges, vil det være nødvendigt at krydse den eksisterende gasrørledning to gange på ejendommen. Denne løsning frarådes af sikkerhedsmæssige og økonomiske grunde. Krydsninger af gasrørsledninger bør af sikkerhedsmæssige grunde begrænses, hvorfor Energinet har valgt fuldstændigt at undgå sådanne på strækningen Houstrup – Nybro.

 

Samtidig er krydsninger af aktive gasrørsledninger omkostningstunge. For den specifikke lokation er løsningen vurderet til at udgøre en meromkostning på ikke under 1,6 mio. kr.

 

På baggrund af ovenstående ønsker Energinet at fastholde den allerede fremlagte linjeføring.

 

En lodsejer forespurgte, hvorvidt arbejdsbæltet på dennes ejendom kan mindskes til 20 meter, idet lodsejeren oplyste, at det berørte areal udgør fredskov, som ønskes bevaret i videst muligt omfang. Anlægsmyndighedens repræsentant oplyste hertil, at Energinet altid begrænser sit indgreb i videst muligt omfang, og at dette konkret afhænger af, om det vil være anlægsteknisk muligt at arbejde i et smallere arbejdsbælte.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvorledes det forholder sig rent juridisk, hvis der sker skade på gasledningen. Anlægsmyndighedens repræsentant oplyste hertil, at der for ejer eller forpagter som udgangspunkt gælder en ansvarsbegrænsning på 35.000 kr., hvilket fremgår af folderen ”Baltic Pipe på landbrugsjord” (samt af servituttekstens punkt 3).

 

En lodsejer fremførte ønske om, at gasledningen nedlægges med et jorddække på 1,5 meter.

 

Endelig fremførte en lodsejerrepræsentant ønske om, at der udtages jordprøver på hele strækningen med henblik på, at Energinet ved anlægsarbejdets afslutning kan foretage opkalkning af de berørte arealer efter behov.

 

Ekspropriationskommissionens beslutning

På baggrund af det forelagte projekt og de fremkomne bemærkninger besluttede ekspropriationskommissionen at godkende det for kommissionen forelagte projekt.

 

Kommissionen imødekommer ikke det fremførte forslag om, at gasledningen flyttes uden om det § 3-beskyttede areal på matr. nr. 4d Hennebjerg By, Henne, og længere ind på marken på matr. nr. 15b Hennebjerg By, Henne, idet kommissionen finder, at den foreslåede ændring af linjeføringen vil være betænkelig, da Energinet ud fra sikkerhedsmæssige betragtninger ønsker en ensartet afstand transmissionsledningerne imellem. Kommissionen finder således, at de sikkerhedsmæssige betragtninger vejere tungere end hensynet til det § 3-beskyttede areal.

 

Kommissionen imødekommer ej heller det fremførte forslag om, at gasledningen flyttes længere væk fra erhvervsbygningerne på matr. nr. 3b Fidde By, Henne, således at de to transmissionsledninger om muligt krydser hinanden – alternativt at der opsættes en kraftig betonmur eller tilsvarende mur mellem de eksisterende erhvervsbygninger og transmissionsledningerne. Kommissionen lægger i den forbindelse vægt på, at de fremførte forslag efter det af Energinet oplyste, frarådes såvel af sikkerhedsmæssige som af økonomiske årsager.

 

I forhold til ønsket om, at der i forbindelse med anlægsarbejderne som hovedregel skal etableres langsgående dræn, vil kommissionen lade det være op til Energinet at vurdere konkret for hver enkelt ejendom, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning.

 

Kommissionen vil derudover lade det være op til Energinet at vurdere, hvorvidt der skal udtages jordprøver med henblik på en opkalkning af de berørte arealer, idet kommissionen bemærker, at Energinet er forpligtet til at reetablere de berørte arealer.

 

Kommissionens beslutning er truffet i henhold til § 13, stk. 1 i ekspropriationsprocesloven, lov nr. 1161 af 20. november 2008.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Jens Ole Juhler                             Niels Juel

Uffe Henneberg              Albert Vinther Krogh

/Frederik Jacobi Grøn

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Frederik Jacobi Grøn