Cykelsti Jels – Øster Lindet, besigtigelsesforretning den 11. juni 2025

 

BESIGTIGELSE

 

Med henblik på anlæg af cykelsti fra Jels til Øster Lindet indkalder jeg i henhold til ekspropriationsprocesloven til en besigtigelsesforretning

 

ONSDAG DEN 11. JUNI 2025

 

Forretningen begynder kl. 10.00 på Royal Oak, Golfvej 2, 6630 Rødding, hvor der vil blive foretaget en orientering om og gennemgang af projektet vedrørende Cykelsti Jels – Øster Lindet. De berørte lodsejere og anlægsmyndigheden vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.

 

Enhver, der berøres af anlægget, kan møde og udtale sig om projektet samt foreslå ændringer.

 

Kommissionen drøfter projektets indflydelse på de enkelte ejendomme med hver enkelt af de fremmødte lodsejere. Der kan i den forbindelse forekomme ventetid.

 

Kommissionen vil efterfølgende foretage en besigtigelse af forholdene i marken i fornødent omfang. Den nærmere tidsplan og rækkefølge for besigtigelsen aftales på mødet.

 

Såfremt kommissionen kan vedtage projektet, vil de nødvendige ekspropriationer blive foretaget ved en senere lejlighed.

 

Lodsejere, der efter det foreliggende projekt berøres af anlægget, modtager et eksemplar af denne kundgørelse og bedes orientere eventuelle brugere om sagen.

 

Oversigtsplaner for det påtænkte projekt vil senest den 14. maj 2025 være tilgængelig på kommissariatets hjemmeside www.kommissarius.dk/indkaldelser.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 30. april 2025

Mette Plejdrup Nielsen

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk

 

Klik her for at se Vejdirektoratets beskrivelse og kort materiale

H32104 Kort projektbeskrivelse,

H32104-1002,

H32104-33001

H32104-33002

H32104-33003

H32104-33004

H32104-33005

H32104-33006