Cykelsti ved Lyager Plantage, Besigtigelses- og ekspropriationsforrretning den 21. februar 2012

BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg af en cykelsti ved Lyager Plantage vil der efter reglerne i statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en besigtigelses- og ekspropriationsforretning

 

TIRSDAG DEN 21. FEBRUAR 2012

Forretningen begynder kl. 10.00 i Dejbjerg Golfklub, Letagervej 1, Skjern og omfatter de ejendomme, der er opført på arealfortegnelse nr. 1 under løbenumrene 1, 2, 3 og 4.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere og eventuelle brugere af ejendommene som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt.

 

Forretningen vil begynde med en orientering og gennemgang af projektet, hvor både anlægsmyndigheden og de berørte lodsejere vil få lejlighed til at udtale sig om projektet. Kommissionen vil herefter foretage en besigtigelse i marken.

 

Hvis kommissionen kan godkende projektet, vil den med det samme foretage de nødvendige ekspropriationer. Kommissionen vil herefter forhandle med ejerne om erstatningens størrelse. Forhandlingerne forventes afsluttet på stedet.

 

Arealfortegnelse med ekspropriationsplanen vil fra og med den 24. januar 2012 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, tlf. 86 52 16 55,

den 18. januar 2012

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

 

www.kommissarius.dk   post@kommissarius.dk