Cykelstien Fabjerg – Lemvig, besigtigelsesforretning den 19. februar 2013

BESIGTIGELSE

 

Med henblik på anlæg af en cykelsti mellem Fabjerg og Lemvig indkalder jeg i henhold til statsekspro­priationsloven (lovbe­kendt­gørelse nr. 1161 af 20. november 2008) til en be­sigti­gel­ses­forretning

 

TIRSDAG DEN 19. FEBRUAR 2013

Forretningen begynder kl. 8.30 på Hotel Nørre Vinkel, Søgårdevejen 6, 7620 Lemvig, hvor der vil blive foretaget en orientering om og gennemgang af projektet. De berørte lodsejere og anlægsmyndigheden vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.

 

Herefter vil kommissionen drøfte projektets indflydelse på de enkelte ejendomme med hver enkelt af de fremmødte lodsejere. Der kan i den forbindelse forekomme ventetid.

 

Kommissionen vil efterfølgende foretage en besigtigelse af forholdene i marken. Den nærmere tidsplan og rækkefølge for besigtigelsen aftales på mødet.

 

Enhver, der berøres af anlægget, kan møde og udtale sig om projektet samt foreslå ændringer.

 

Såfremt kommissionen kan vedtage projektet, vil de nødvendige ekspropriationer blive foretaget ved en se­nere lejlighed.

 

Lodsejere, der efter det foreliggende projekt berøres af anlægget, modtager et eksemplar af denne kundgørelse og bedes orientere eventuelle brugere om sagen.

 

Oversigtsplaner for det påtænkte projekt vil fra og med den 22. januar 2013 være fremlagt til eftersyn hos Borgerservice i Lemvig Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, tlf. 86 52 16 55,

den 15. januar 2013

 

Mette Plejdrup Nielsen

www.kommissarius.dk     post@kommissarius.dk