UDSKRIFT
AF
FORHANDLINGSPROTOKOLLEN
FOR
STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN
FOR JYLLAND
ELEKTRIFICERING
AARHUS – RANDERS
(Besigtigelsesforretningen den 13. og 14. juni 2018)
Onsdag den 13. juni 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen i Arena Randers, Fyensgade 1, Randers for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers, delstrækning st. 153.700 – st. 162.600.
Forretningen fortsatte kl. 11.00 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækningen st. 162.600 – st. 170.700.
Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund og tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup og Eva Pinnerup, Viborg, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.
Som repræsentant for Randers Kommune mødte ingeniør Kjeld Kristensen.
Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.
Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mads Dalsgaard.
For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra Atkins landinspektør Peter Møller Bartholomæussen samt ingeniør Else-Marie Hjerrild Lorenzen, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.
En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 2. februar 2018 bemyndiget Banedanmark til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.
Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:
Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.
Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.
Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.
Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:
| • | Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.
|
| • | Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.
|
| • | Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.
|
| • | Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.
|
Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen, samt lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.
Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 20. april 2015 til 31. maj 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 3. oktober 2016 til 27. november 2016. De næsten 200 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra marts 2017.
Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.
I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.
Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på jernbanestrækningen Aarhus – Randers, er: Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune, Favrskov Kommune, Randers Kommune, Moesgaard Museum og Museum Østjylland.
Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Moesgaard Museum og Museum Østjylland at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.
Modtagne myndighedstilladelser
Det er afklaret med Randers Kommune, at der, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, ikke skal søges landzonetilladelse for etablering af arbejdsplads i landzone i forbindelse med offentlige trafik- og forsyningsanlæg.
Det er afklaret med Randers Kommune, at der ikke skal gives tilladelse til afledning af regnvand for broerne i Randers Kommune.
Bro nr. 20978 – Væthvej
Randers Kommune har den 16. januar 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for midlertidig inddragelse af 320 m2 skovbevokset mose med høj naturværdi på matr. nr. 61i og 61g Langå By, Langå til arbejdsareal langs vejdæmning. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Dispensationen er betinget af, at der kan findes erstatningsnatur for den natur, der bliver berørt. Her at der for midlertidigt påvirket areal udlægges kompensationsareal svarende til 100 % af det påvirkede areal. Samlet skal der etableres ca. 320 m2 erstatningseng. |
Miljøstyrelsen har den 2. februar 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på 0,14 ha og midlertidigt på 0,16 ha på matr. nr. 61g og 61i Langå By, Langå. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017. |
| • | Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal. |
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Væthvej.
Autotransformer ved Industriparken
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved autotransformer ved Industriparken.
Bro nr. 20981 – Engvej
Ifølge Randers Kommune skal der ikke gives dispensation for skovbyggelinjen for Fladbro Skov, jf. naturbeskyttelseslovens § 17, til placering af arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord, idet anlægsperioden forventes at være ca. 1 måned.
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Engvej.
Bro nr. 20988 – Fuglsangsvej
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Fuglsangsvej.
Bro nr. 20992 – Fjordvang
Randers Kommune har den 16. januar 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af 1.190 m2 af eng med høj naturværdi til ny bro og udvidelse af vejdæmning samt midlertidig inddragelse af 3.790 m2 eng med høj naturværdi på matr. nr. 15m og 16ar Vorup By, Vorup til arbejdsareal for bro og vejdæmning. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Dispensationen er betinget af, at der kan findes erstatningsnatur for den natur, der bliver berørt. Her at der for midlertidigt påvirket areal udlægges kompensationsareal svarende til 100 % af det påvirkede areal. For permanent inddraget areal udlægges kompensationsareal svarende til 200 % af det påvirkede areal. Samlet skal der etableres ca. 6.170 m2 erstatningseng. |
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Fjordvang.
Forsyningsstation ved Thomas Edisons Vej
Miljøstyrelsen har den 2. februar 2018 givet dispensation til permanent at ophæve fredskovspligt på 0,78 ha til forsyningsstation på matr. nr. 30x Over Hornbæk By, Hornbæk og til nedlægning af kablet mellem forsyningsstationen og en eksisterende autotransformer ved Viborgvej på matr. nr. 30x og 60 Over Hornbæk By, Hornbæk og matr. nr. 55 Neder Hornbæk By, Hornbæk. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017. |
| • | Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal. |
| • | Anlægsarbejdet med kablet fra omformerstationen ved Viborgvej til forsyningsstationen udføres uden for paddernes vandringstid (ca. marts – april og juli – august), eller der afskærmes med midlertidige paddehegn, mens anlægsarbejdet står på. |
Der foretages midlertidig gennembrydning af to diger for nedlægning af forsyningskabel på matr. nr. 4ad og 3n Neder Hornbæk By, Hornbæk. Randers Kommune har den 18. december 2017 meddelt, at på baggrund af tidligere udtalelser fra Slots- og Kulturstyrelsen er det Randers Kommunes vurdering, at de midlertidige digegennembrud ikke kræver dispensation, fordi de er under 5 meter brede og retableres fuldstændigt, og fordi der er tale om almindelige jorddiger uden en ekstraordinær høj beskyttelsesværdi.
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved forsyningsstation ved Thomas Edisons Vej.
Bro nr. 21022 – Svejstrupvej
Randers Kommune har den 16. januar 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for midlertidig inddragelse af 60 m2 mose med moderat naturværdi på matr. nr. 1k Svejstrup By, Råsted til arbejdsareal langs vejdæmning. Der er ikke stillet specifikke vilkår.
Miljøstyrelsen har den 2. februar 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på 0,01 ha og midlertidigt på 0,04 ha på matr. nr. 10 Svejstrup By, Råsted. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017. |
| • | Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal. |
Syd for jernbanen, øst for Svejstrupvej, ligger en registrering af et beskyttet dige på matr. nr. 1k Svejstrup By, Råsted, jf. miljøportalen. Den del af diget, der påvirkes ved Svejstrupvej, går ned til et markskel og er ca. 130 meter langt. Denne del af diget kan ikke identificeres på luftfoto. Randers Kommune har den 18. december 2017 meddelt, at denne del af digestrækningen ikke er omfattet af beskyttelse og derfor kræves ikke dispensation til at fjerne denne del af diget.
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Svejstrupvej.
Bro nr. 21030 – Ørrildvej Syd
Broen ved Ørrildvej Syd er beliggende delvist i Natura 2000-området, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Broen rives ned og erstattes af en ny, højere bro.
Forhold vedrørende Natura 2000 er behandlet i Natura 2000 konsekvensvurdering i VVM-undersøgelsen, hvor det konkluderes, at projektet med de indarbejdede afværgeforanstaltninger ikke vil påvirke muligheden for at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget.
Randers Kommune har den 16. januar 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af 45 m2 eng til vej og midlertidig inddragelse af 540 m2 eng til arbejdsareal langs vejdæmning på matr. nr. 3f og 5k Kousted By, Kousted, hvor engen har henholdsvis ringe og god naturværdi. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Rigkæret på matr. nr. 5h og 18g Kousted By, Kousted må ikke blive berørt, hverken midlertidigt eller permanent. Randers Kommune vil isætte nogle træstolper, der afgrænser rigkæret. |
| • | Dispensationen er betinget af, at der kan findes erstatningsnatur for den natur, der bliver berørt. Her at der for midlertidigt påvirket areal udlægges kompensationsareal svarende til 100 % af det påvirkede areal. For permanent inddraget areal udlægges kompensationsareal svarende til 200 % af det påvirkede areal. Samlet skal der etableres ca. 330 m2 erstatningseng. |
Randers Kommune har den 16. januar 2018 givet dispensation for placering af arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt terrænregulering inden for åbeskyttelseslinjen for Skals Å, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Ørrildvej Syd.
Bro nr. 21034 – Ørrildvej Nord
Broen ved Ørrildvej Nord ligger lige op ad Natura 2000-området, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk.
Forhold vedrørende Natura 2000 er behandlet i Natura 2000 konsekvensvurdering i VVM-undersøgelsen, hvor det konkluderes, at projektet med de indarbejdede afværgeforanstaltninger ikke vil påvirke muligheden for at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Opgraderingen af grusvejen er lagt så langt ind mod jernbanen som muligt for at minimere påvirkningen af beskyttede engarealer i Natura 2000-området. Påvirkningen er dermed minimeret til det nødvendigste og er mindre end den påvirkning, der blev forventet i Natura 2000-konsekvensvurderingen i VVM-undersøgelsen.
Randers Kommune har den 16. januar 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af 820 m2 eng med ringe til god naturværdi til at opgradere erstatningsvej fra bro nr. 21030 til bro nr. 21034. Der er stillet følgende vilkår:
| • | Dispensationen er betinget af, at der kan findes erstatningsnatur for den natur, der bliver berørt. Her at der for permanent inddraget areal udlægges kompensationsareal svarende til 200 % af det påvirkede areal. Samlet skal der etableres ca. 1.640 m2 erstatningseng. |
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Ørrildvej Nord.
Bro nr. 21046 – Poppelvænget
Museum Østjylland har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Poppelvænget.
Tegningsoversigt
| Tegningsnr. | Tegningsnavn | Mål
|
||
| TATKC-X-24-154340-001 | Oversigtskort Randers Syd | 1:25.000
|
||
| TATKC-X-24-173170-001 | Oversigtskort Randers Nord | 1:25.000
|
||
| SA-24-151100-05-17 | Besigtigelsesplan st. 153.400 – 153.900 | 1:4.000
|
||
| SA-24-153900-05-17 | Besigtigelsesplan st. 153.900 – 156.100 | 1:2.000
|
||
| SA-24-154940-05-17 | Besigtigelsesplan st. 154.940
Bro nr. 20978 – Væthvej |
1:1.000
|
||
| SA-24-156100-05-17 | Besigtigelsesplan st. 156.100 – 160.900 | 1:4.000
|
||
| SA-24-156840-05-17 | Besigtigelsesplan st. 156.840
Autotransformerstation – Industrivej
|
1:1.000
|
||
| SA-24-160600-05-17 | Besigtigelsesplan st. 160.500 – 165.100 | 1:4.000
|
||
| SA-24-161695-05-17 | Besigtigelsesplan st. 161.695
Bro nr. 20981 – Engvej
|
1:1.000 | ||
| SA-24-164545-05-17 | Besigtigelsesplan st. 164.545
Bro nr. 20988 – Fuglsangsvej
|
1:1.000 | ||
| SA-24-164900-05-17 | Besigtigelsesplan st. 164.900 – 166.800 | 1:2.000
|
||
| SA-24-165725-05-17 | Besigtigelsesplan st. 165.725
Bro nr. 20992 – Fjordvang
|
1:1.000 | ||
| SA-24-166600-05-17 | Besigtigelsesplan st. 166.600 – 168.200 | 1:2.000
|
||
| SA-24-168000-05-17 | Besigtigelsesplan st. 168.000 – 169.900 | 1:2.000
|
||
| SA-24-169800-05-17 | Besigtigelsesplan st. 169.800 – 171.700 | 1:2.000
|
||
| SA-24-171000-05-17 | Besigtigelsesplan st. 171.000 – 171.300
Forsyningsstation – Thomas Edisons Vej
|
1:1.000
|
||
| SA-24-171600-05-17 | Besigtigelsesplan st. 171.600 – 175.400 | 1:4.000
|
||
| SA-24-173270-05-17 | Besigtigelsesplan st. 173.270
Bro nr. 21022 – Svejstrupvej
|
1:1.000 | ||
| SA-24-175400-05-17 | Besigtigelsesplan st. 175.400 – 177.600 | 1:4.000
|
||
| SA-24-177500-05-17 | Besigtigelsesplan st. 177.500 – 181.300 | 1:4.000
|
||
| SA-24-178240-05-17 | Besigtigelsesplan st. 178.240
Bro nr. 21030 – Ørrildvej Syd
|
1:1.000 | ||
| SA-24-179480-05-17 | Besigtigelsesplan st. 179.480
Bro nr. 21034 – Ørrildvej Nord
|
1:1.000 | ||
| SA-24-181300-05-17 | Besigtigelsesplan st. 181.300 – 183.410 | 1:2.000
|
||
| SA-24-182930-05-17 | Besigtigelsesplan st. 182.930
Bro nr. 21046 – Poppelvænget |
1:1.000 | ||
Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.
Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.
Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene.
I Randers Kommune nedlægges tre vejbærende broer, og fem vejbærende broer erstattes af nye broer. Derudover er broerne Viborgvej og Parkboulevarden behandlet tidligere, og broen Hvidemøllevej er udsat til senere behandling.
Bro nr. 20978 – Væthvej
Væthvej er en kommunevej og udgør en central vejforbindelse mellem øst- og vest-siden af Langå. Væthvej er den eneste mulighed for at krydse jernbanen med køretøjer i Langå. Bløde trafikanter vil også have mulighed for at krydse jernbanen ved ny stibro på Langå Station. Øst for brostedet ved Væthvej tilsluttes sidevejene Mosevej (privat fællesvej og kommunesti) og Skovlystvej (kommunevej) til Væthvej.
Broen erstattes med en ny bro. Broen hæves ca. 1,1 meter over en strækning på 350 meter. Linjeføringen er uændret, samt ca. 100 meter på tilstødende Mosevej og ca. 70 meter på Skovlystvej.
Væthvej udføres med 2 x 3 meter kørespor, 2 x 2,5 meter sti og 2 x 1,5 meter rabat (med autoværn). Vejen er dimensioneret til 50 km/t. Mosevej udføres med 4 meter asfaltareal og 2 x 2,5 meter rabat. Skovlystvej udføres med 5 meter asfaltareal, 1,75 meter fortov og 1 meter rabat i den ene side og 2 meter rabat i den anden side.
Bro nr. 20981 – Engvej
Engvej er en kommunesti og indgår i regional cykelrute 29, der forløber mellem Randers og Silkeborg. Broen er placeret nordøst for Stevnstrup. På vestsiden af broen er der et mindre skovområde og landbrugsarealer, imens der på østsiden hovedsageligt er landbrugsarealer. Broen kan ikke anvendes af større landbrugsmaskiner.
Den fremtidige adgang til offentlig vej fra landbrugsarealerne på jernbanens østlige side henvises til at ske ad eksisterende privat fællesvej frem til kommunevejen Engvej.
Broen nedlægges, og den offentlige overkørsel nr. 335 i Stevnstrup vil fungere som erstatning for broen Engvej.
Rampeanlægget til broen, der nedlægges, bevares og tilpasses i mindre omfang eksisterende omgivelser. Der etableres beplantning på opbrudte veje på begge sider af jernbanen.
Bro nr. 20988 – Fuglsangsvej
Fuglsangsvej er en kommunevej, der også forgrener sig ud i privat fællesvej.
Broen, der er beliggende på den kommunale del af Fuglsangsvej, nedlægges. Bro nr. 20992 ved kommunevejen Fjordvang, som er beliggende øst for Fuglsangsvej, vil fungere som erstatning for broen. Desuden er der en underføring (bro nr. 20987) for bløde trafikanter ved kommunevejen Kallehavevej, ca. 800 meter vest for broen ved Fuglsangsvej.
Nord for broen ved Fuglsangsvej etableres vendeplads for busser. Syd for broen etableres beplantning på opbrudt vej ved Kærgade.
Bro nr. 20992 – Fjordvang
Fjordvang er dels kommunevej og dels privat fællesvej/privat vej og en vigtig forbindelse mellem boligkvarteret nord for jernbanen og Randers.
Broen, der er beliggende på den kommunale del af Fjordvang, erstattes med en ny bro. Linjeføringen af Fjordvang opretholdes.
Fjordvang udføres med 2 x 3,5 meter kørespor, 2 x 1 meter rabat og 2 x 1 meter autoværnstillæg. Vejen er dimensioneret til 50 km/t, og der vil være ca. 9 meter mellem autoværn på broen.
Forlagt privat fællesvej på matr. nr. 15m og 16ar Vorup By, Vorup udlægges i 5,50 meters bredde og anlægges med en grusbefæstet kørebane på 4,00 meter med 0,75 meter brede rabatter i begge sider af vejen. Hertil kan komme fornødne arealer til etablering af grøfter til afvanding af vejen samt til vejens skråningsanlæg.
Bro nr. 21022 – Svejstrupvej
Svejstrupvej er en kommunevej. Vejen forbinder kommunevejene Viborgvej og Hobrovej.
Broen nedrives og erstattes med en ny bro. Vejen hæves over en strækning på 320 meter. Vejens linjeføring ændres ikke. Den eksisterende markvejs vejtilslutning til Svejstrupvej retableres. Indkørsel til ejendommen Svejstrupvej 110 forlægges mod vest.
Svejstrupvej udføres med 2 x 3,5 meter kørespor, 2 x 1 meter rabat og 2 x 1 meter autoværnstillæg. Vejen er dimensioneret til 70 km/t, og der vil være ca. 9 meter mellem autoværn på broen.
Ny privat fællesvej på matr. nr. 1k Svejstrup By, Råsted udlægges i 5,50 meters bredde og anlægges med en grusbefæstet kørebane på 4,00 meter med 0,75 meter brede rabatter i begge sider af vejen. Hertil kan komme fornødne arealer til etablering af grøfter til afvanding af vejen samt til vejens skråningsanlæg.
Ny privat vej på matr. nr. 1b Svejstrup By, Råsted anlægges som eksisterende privat vej i en bredde af 3,00 meter, grusbefæstet og med skråningsanlæg.
Bro nr. 21030 – Ørrildvej Syd
Broen over jernbanen forbinder kommunevejen Ørrildvej på østsiden af jernbanen med den private fællesvej Ørrildvej på vestsiden. Broen fungerer som adgangsvej til to ejendomme vest for jernbanen til Ørrildvej øst for jernbanen. Ligeledes er der adgang til landbrugsarealer vest for jernbanen via brostedet.
Broen ved Ørrildvej Syd erstattes med en ny bro, og linjeføringen af den private fællesvej reguleres.
Den private fællesvej ved Ørrildvej Syd udføres med 4,00 meter kørebane, 2 x 0,75 meter rabat og 2 x 1 meter autoværnstillæg. Vejen er dimensioneret til 40 km/t, og der vil være ca. 5,50 meter mellem autoværn på broen.
Bro nr. 21034 – Ørrildvej Nord
Her er ligeledes en bro over jernbanen, der forbinder kommunevejen Ørrildvej med den private fællesvej Ørrildvej.
Den eksisterende bro nedrives, og den eksisterende privat fællesvej vest for jernbanen opgraderes. Rampeanlægget til broen, der nedlægges, bevares og tilpasses i mindre omfang eksisterende omgivelser.
Inden broen nedrives, opgraderes 1.250 meter af den del af vejen, som ligger vest for jernbanen, til en 4 meter bred grusvej. Vejen er privat fællesvej.
Den færdige erstatningsvej udføres med en køresporsbredde på 4 meter og 2 x 0,75 meter rabat. Hertil kan komme fornødne arealer til etablering af grøfter til afvanding af vejen samt til vejens skråningsanlæg.
Den fremtidige adgang til offentlig vej, efter bro nr. 21034 nedlægges, henvises til at ske ad privat fællesvej (opgraderet) og ny bro nr. 21030 til kommunevejen Ørrildvej.
Bro nr. 21046 – Poppelvænget
Poppelvænget fungerer sammen med Fårupvej, begge kommuneveje, som forbindelse nord om Fårup og udgør den nordlige krydsning af jernbanen i Fårup. I den sydlige del af Fårup kan jernbanen krydses via kommunevejen Bakkevænget.
Bro nr. 21046 – Poppelvænget erstattes med en ny bro med cykelsti. Broen hæves ca. 1,5 meter over en strækning på ca. 420 meter. Linjeføringen forlægges ca. 5,4 meter nord for eksisterende linjeføring.
Poppelvænget udføres med 2 x 3,25 meter kørespor, 1 meter rabat, 3 meter dobbeltrettet cykelsti og 2 x 2 meter rabat. De tilstødende veje Lervænget (kommunevej) og Hobrovej (kommunevej) projekteres med et tværsnit svarende til eksisterende. Tværprofil for tilstødende grusvej projekteres med en kørebanebredde på 4,00 meter og 2 x 0,75 meter rabatter. Poppelvænget er dimensioneret til 50 km/t, og der vil være ca. 11,3 meter mellem autoværn på broen.
Ny privat fællesvej på matr. nr. 6av og 6aæ Fårup By, Fårup udlægges i 5,50 meters bredde og anlægges med en grusbefæstet kørebane på 4,00 meter med 0,75 meter brede rabatter i begge sider af vejen. Hertil kan komme fornødne arealer til etablering af grøfter til afvanding af vejen samt til vejens skråningsanlæg.
Autotransformerstationer og forsyningsstationer
I forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm skal der etableres to forsyningsstationer og otte autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Aarhus, Favrskov og Randers Kommune placeres én forsyningsstation og fire autotransformerstationer.
En forsyningsstation består af to jernbanetransformere og en fordelingsstation. Jernbanetransformeren omformer transformatorstationens 150 kV vekselstrøm til 25 kV vekselstrøm, der benyttes i køreledningsanlægget. Fordelingsstationen fordeler strømmen til køreledningerne og afhjælper nødsituationer.
Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.
Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationer vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 m2 og 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.
Industriparken
Nord for Langå etableres en autotransformerstation mellem jernbanen og kommunevejen Industriparken.
Der etableres adgangsvej til autotransformeren fra ny privat fællesvej til kommunevejen Industriparken.
Thomas Edisons Vej
Vest for Randers opføres en forsyningsstation mellem jernbanen og Thomas Edisons Vej. Forsyningsstationen placeres henover eksisterende vejareal tæt på skellet til jernbanen.
Forsyningsstationen tilkobles det overordnede 150 kV højspændingsnet på den eksisterende transformerstation nord for Viborgvej ved Over Hornbæk.
Der skabes vejadgang til forsyningsstationen ad kommunevejen Thomas Edisons Vej og ad den private fællesvej Hans Geigers Vej.
Der er en pumpestation tæt på arealet, hvor forsyningsstationen placeres. Desuden er der et regnvandsbassin umiddelbart vest for arealet.
Arealer og ekspropriationer
Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, autotransformerstationer og forsyningsstationer.
Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.
Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende.
Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:
| • | Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.
|
|||
| • | Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.
|
|||
| • | Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:
Inden for 10 meter: |
|||
| a) | Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger. | |||
| b) | Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. | |||
| c) | Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget. | |||
| d) | Flagstænger. | |||
| e) | Brønde til vandforsyning med stift pumperør. | |||
| f) | Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står. | |||
| g) | Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. | |||
| Mellem 10 meter og 14 meter:
De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl. Mellem 14 meter og 19 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl. |
||||
Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.
Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.
Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.
Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Aarhus – Randers opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.
Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.
Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:
Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.
I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel over flere år.
Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.
I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.
| § 1 | Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.
|
| § 2 | Påtaleretten tilkommer Banedanmark. |
Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet ledningsprotokoller.
De underskrevne ledningsprotokoller fremvises på besigtigelsesforretningen.
Støj og vibrationer i driftsfasen
I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.
Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.
Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.
Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.
Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2018 – 2024. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2024 – 2025.
I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.
Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.
I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.
I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.
Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.
De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:
| • | Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer. |
| • | Ramning af fundamenter til køreledningsmaster. |
| • | Nedbrydning og bygning af broer. |
| • | Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne. |
Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.
Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.
Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.
***************
Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.
Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.
De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil henvises.
Herefter afsluttedes mødet.
Mette Plejdrup Nielsen
/Mads Dalsgaard
Torsdag den 14. juni 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen i Arena Randers, Fyensgade 1, Randers for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers, delstrækning st. 170.700 – st. 183.410.
Til stede var på ny kommissarius og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.
Randers Kommune var repræsenteret som ved gårsdagens forretning.
Den ledende landinspektør mødte på ny ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup, og protokollen førtes som ved gårsdagens forretning.
For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen samt ingeniør Anders Roll. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra Atkins landinspektør Peter Møller Bartholomæussen samt ingeniør Else-Marie Hjerrild Lorenzen, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.
En række af de berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.
Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning, hvortil henvises.
Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.
Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.
Efter besigtigelse i marken fortsatte forretningen i Arena Randers, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom på de indledende møder samt under besigtigelserne i marken.
De væsentligste bemærkninger var følgende:
En lodsejer spurgte ind til muligheden for at føre cykelstien under den kommende bro nr. 20978 – Væthvej over jernbanen, idet lodsejeren fremførte, at dette findes mest hensigtsmæssigt. Anlægsmyndigheden svarede hertil, at dette ikke er en del af projektet og henviste i den forbindelse til det tilstødende vejnet. Randers Kommunes repræsentant oplyste hertil, at Randers Kommune er i dialog med anlægsmyndigheden herom.
En lodsejer anførte, at hans ejendom vil blive værdiløs, idet anlægsmyndigheden vil fjerne ejendommens beplantning i forbindelse med pålæg af eldriftsservitut, hvorfor ejendommen fremadrettet vil have store nærhedsgener.
Til ovenstående oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at ekspropriationskommissionen vil behandle spørgsmål om erstatning ved en senere ekspropriationsforretning, såfremt kommissionen vælger at fremme projektet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at man som nabo til et projekt har mulighed for at klage over et projekts nærhed.
En lodsejer ønskede oplyst, hvem der har ansvaret på den fremadrettede beskæring af den beplantning, som er beliggende på lodsejerens ejendom ud mod jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter besvarede ovenstående med, at den af anlægsmyndigheden tilknyttede forstfaglige udpeger den beplantning, som skal fjernes eller beskæres, hvilket bekostes af anlægsmyndigheden. Den efterfølgende vedligeholdelse påhviler lodsejeren.
En lodsejer ønskede oplyst, hvornår den af anlægsmyndigheden tilknyttede forstfaglige vil gennemgå de berørte ejendommes beplantning. Samme lodsejer ønskede endvidere oplyst, hvorvidt det vil være muligt at møde den forstfaglige. Til besvarelse heraf oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at berørte lodsejere vil modtage et varslingsbrev, hvoraf den overordnede tidsplan fremgår. Såfremt man som lodsejer ønsker at mødes med den forstfaglige på ejendommen, bedes man kontakte anlægsmyndigheden, som herefter vil arrangere mødet.
En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt projektet indeholder anlæg af støjværn for så vidt angår de ejendomme, der ligger tæt op ad jernbanen og mister deres beplantning. Anlægsmyndighedens repræsentanter svarede til dette, at projektet ikke indeholder anlæg af støjværn. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at togene fremadrettet vil generere den samme mængde støj som i dag – eller mindre. Endelig blev det oplyst, at beplantning ikke har en målbar støjreducerende effekt, men typisk vil have en mere visuel effekt.
En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt de strømførende ledninger fra jernbanens master vil generere en konstant summen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at disse ledninger ikke vil give en nævneværdig summen – og derved give støjmæssige gener.
En lodsejer udtrykte bekymring for tab af ejendomsværdi, såfremt der skal placeres en kørestrømsmast ud foran dennes ejendom. Kommissarius vejledte i den forbindelse om, at man som nabo til et projekt kan klage over nærhedsgener fra det fremtidige anlæg. Denne form for nærhedsgener kan påklages til kommissarius i op til et år efter anlæggets ibrugtagen.
En lodsejer bemærkede, at man som lodsejer ikke medinddrages i beslutningen om, hvor kørestrømsmasterne skal placeres, hvilket lodsejeren finder frustrerende. Til dette nævnte anlægsmyndigheden, at masternes konkrete placering først vil blive endelig besluttet ved en senere detailprojektering af anlægget. Masteplaceringen er bundet af tekniske forhold, men der er også fokus på de gener, masteplaceringerne kan give.
En lodsejer oplyste, at han finder det bekymrende, hvis projektet bliver godkendt, uden at ejendomsindgrebene er blevet konkretiseret. Til ovenstående oplyste kommissarius, at ekspropriationsprocessen er opdelt i to etaper: en besigtigelsesforretning og en ekspropriationsforretning. Idet der på nuværende tidspunkt er tale om en besigtigelsesforretning, vil projektet ved denne lejlighed blive prøvet af kommissionen. I prøvelsen indgår en fremlæggelse af projektet ved anlægsmyndigheden, en mulighed for spørgsmål og bemærkninger til projektet fra fremmødte lodsejere, besigtigelse i marken samt endelig en drøftelse internt i kommissionen af det fremlagte projekt. Kommissionens konklusioner vedrørende projektets fremme og eventuelle bemærkninger hertil vil fremgå af besigtigelsesprotokollen. De konkrete indgreb på de af projektet berørte ejendomme vil først blive behandlet under en ekspropriationsforretning, såfremt projektet fremmes.
En lodsejer stillede spørgsmål til den erstatningsmæssige praksis, som findes ved denne type sager. Lodsejeren bemærkede hertil, at der må findes praksis i forbindelse med kommissionens behandling af tilsvarende sager for projektets gennemførelse på strækningen Esbjerg – Lunderskov.
Til ovenstående oplyste kommissarius, at erstatningsspørgsmålet altid vil være en individuel og konkret vurdering, som tager sit afsæt i netop den konkrete ejendom med den anvendelse og indretning samt eventuel beplantning, som findes derpå. Kommissionen skal derfor have mulighed for at vurdere det konkrete indgreb på den enkelte ejendom, før der kan foretages et skøn med hensyn til erstatningsfastsættelsen.
En lodsejer udtrykte bekymring for det anlægsmæssige indgreb ved bro nr. 20992 – Fjordvang, idet lodsejeren oplyste at eje en bygning tæt derved. Lodsejeren bemærkede hertil, at indgrebet bør blive så skånsomt som muligt og ønskede i den forbindelse oplyst, hvorvidt anlægsmyndigheden stiller krav til entreprenøren herom.
Anlægsmyndighedens repræsentanter besvarede ovenstående ved at oplyse, at entreprenøren overordnet skal foretage et så skånsomt indgreb som muligt, men at indgrebets konkrete omfang ikke kendes på nuværende tidspunkt. Det blev endvidere bemærket, at anlægsmyndigheden vil indsamle billeddokumentation før anlægsarbejdets påbegyndelse for så vidt angår de ejendomme, hvor der er risiko for strukturskader.
En lodsejer stillede spørgsmål til den interimsvej, som vil blive anlagt i forbindelse med broarbejdet ved bro nr. 20992 – Fjordvang. Lodsejeren anførte, at vejens forløb vil have en afskærende effekt på ejendommen, idet lodsejeren har hestehold, som skal kunne passere vejen for at komme rundt på ejendommen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til lodsejeren, at de vil gå i dialog om vejens forløb frem mod ekspropriationsforretningen.
En lodsejer udtrykte bekymring for den fremadrettede trafikintensitet, i særdeleshed med den tunge trafik, idet bro nr. 20988 – Fuglsangsvej nedlægges, hvilket vil efterlade en større trafikmængde på den ombyggede bro nr. 20992 ved kommunevejen Fjordvang.
En lodsejer bemærkede, at der overordnet set er en ringe kommunikation fra anlægsmyndigheden, og at det er forvirrende, at Banedanmark har gang i så mange forskellige projekter på denne jernbanestrækning. En anden lodsejer bemærkede, at Banedanmark ikke informerer, når der midlertidigt lukkes veje i forbindelse med anlægsarbejdet. Til dette svarede anlægsmyndighedens repræsentanter, at lodsejerne var velkomne til at kontakte anlægsmyndigheden via de udleverede kontaktinformationer, f.eks. til projektets e-mailadresse. Ligeledes vil anlægsmyndigheden forsøge at kommunikere mere ud via projektets hjemmeside om status på projektet.
Flere lodsejere anførte, at der bør anlægges effektiv afskærmning ved jernbanen tæt ved bro nr. 20981 – Engvej i forbindelse med dens nedlæggelse, hvilket skal sikre, at gående ikke passerer jernbanen. Til dette svarede anlægsmyndighedens repræsentanter, at der laves en passende lokal løsning, så ulovlig færdsel på jernbanen kan undgås.
En ejer oplyste at have strømførende hestehegn tæt ved jernbanen og ønskede i den forbindelse oplyst, hvorvidt servitutten vil bevirke, at hegnet skal flyttes. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det som udgangspunkt ikke bliver nødvendigt, idet hegnet er under 2 meter højt. Endvidere blev det bemærket, at såfremt hegnet skal flyttes, vil dette blive bekostet af anlægsmyndigheden og afklaret i forbindelse med ekspropriationsforretningen.
En ejer ønskede oplyst, hvorvidt hans landbrugsmaskiner, med en højde på 4 meter, vil kunne passere jernbanens ledninger. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at jernbanens ledninger vil være i en højde på 7 meter.
En lodsejer udtrykte bekymring for den af anlægsmyndigheden foreslåede placering af forsyningsstationen på matr. nr. 30x Over Hornbæk By, Hornbæk, hvor lodsejeren bemærkede, at det er en større udgift, såfremt ledningerne i jorden skal flyttes. Det blev af anlægsmyndighedens repræsentanter nævnt, at de oplyste forhold inddrages i forsyningsstationens placering frem mod en eventuel ekspropriationsforretning.
En lodsejer anførte, at det af anlægsmyndighedens foreslåede vejforløb for den omlagte vej ved bro nr. 21022 – Svejstrupvej ikke findes hensigtsmæssig, idet forløbet indeholder for mange sving. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til dette, at de vil arbejde videre med vejforløbet under hensyntagen til de lokale forhold, herunder natur og eksisterende veje i marken.
En lodsejer, beboende tæt ved bro nr. 21022 – Svejstrupvej, anførte, at han ønsker trappestien op til broen opretholdt, idet nedlæggelsen af denne vil medføre en omvej på 90 meter fra ejendommens bygninger til den modsatte side af jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at projektet ikke indeholder etablering af en ny trappesti i forbindelse med etableringen af den nye bro over Svejstrupvej, idet der også efter projektets gennemførelse vil være fornøden adgang til ejendommen.
Ekspropriationskommissionens beslutning
Ekspropriationskommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.
I forbindelse med den af anlægsmyndigheden foreslåede placering af forsyningsstationen på matr. nr. 30x Over Hornbæk By, Hornbæk, anmodes anlægsmyndigheden om at arbejde videre med placeringen af denne frem mod en kommende ekspropriationsforretning.
For så vidt angår det af anlægsmyndigheden foreslåede vejforløb på matr. nr. 1b og 1k Svejstrup By, Råsted ved bro nr. 21022 – Svejstrupvej anmodes anlægsmyndigheden om at arbejde videre med at reducere inddragelsen af nyt areal til vejanlæggene frem mod ekspropriationsforretningen.
Kommissionen kan tiltræde nedlæggelsen af bro nr. 21034 – Ørrildvej Nord. Dog ændres vejforløbet for den foreslåede erstatningsvej ved brostedet, således at vejen føres parallelt med jernbanens sydlige side fra matr. nr. 49 Kousted By, Kousted, til den støder op til den nuværende private fællesvej på matr. nr. 9e ibd., hvorved erstatningsvejen får et mere ret vejforløb. Herved fjernes tillige den efterladte bakke på jernbanens sydlige side fra landskabet. Kommissionen anmoder tillige anlægsmyndigheden om at undersøge behovet for vigepladser langs erstatningsvejen frem mod ekspropriationsforretningen.
Ekspropriationskommissionen godkendte herefter det fremlagte projekt.
Kommissionen fastsatte herefter følgende:
St. 153.725 – 183.410
Jernbanen elektrificeres.
St. 154.940
Væthvej (bro nr. 20978)
Broen udskiftes og hæves ca. 1,1 meter.
St. 154.940 v.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 5cc, 14e, 61p og 56 Langå By, Langå til kommunevej Væthvej (vejlitra 7000e Langå By, Langå).
St. 154.940 h.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 61q, 61g, 5kb, 5f, 61i, 5ce og 5lh Langå By, Langå til kommunevej Væthvej (vejlitra 7000b Langå By, Langå).
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 61i og 5ce Langå By, Langå til privat fællesvej og kommunesti Mosevej.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 5kb, 5kc og 5kd Langå By, Langå til kommunevej Skovlystvej (vejlitra 7000p Langå By, Langå).
St. 156.870 – 156.930 v.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 4bx og 4al Langå By, Langå til autotransformerstation på jernbane, matr. nr. 61a, Langå By, Langå.
Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 4bx Langå By, Langå til transformatorstation.
Banedanmark tildeles vejret ad ny privat fællesvej til transformatorstation.
St. 161.695
Engvej (bro nr. 20981)
Broen nedlægges.
St. 161.695 h.s.
Udlagt vej til matr. nr. 7f Stevnstrup By, Grensten reguleres.
St. 161.000 – 161.800 h.s.
Der tillægges vejret for de vejberettigede til bro nr. 20981 til den private fællesvej på matr. nr. 7f, 41d, 12c, 42f, 11ah og 7n Stevnstrup By, Grensten frem til kommunevejen Engvej.
St. 164.545
Fuglsangsvej (bro nr. 20988)
Broen nedlægges.
St. 164.540 – 164.600 v.s.
Der etableres en vendeplads til busser på kommunevejen Fuglsangsvej (vejlitra 7000h Tebbestrup By, Haslund).
St. 165.725
Fjordvang (bro nr. 20992)
Eksisterende bro nedrives og erstattes med ny bro.
St. 165.725 h.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 27p, 16f og 16m Vorup By, Vorup til kommunevej Fjordvang (vejlitra 7000cg Vorup By, Vorup).
St. 165.725 v.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 15m og 16ar Vorup By, Vorup til kommunevej Fjordvang (vejlitra 7000q Vorup By, Vorup).
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14o, 15l, 15m og 16ar Vorup By, Vorup til privat fællesvej Fjordvang, matr. nr. 14n Vorup By, Vorup.
Afskåret areal på matr. nr. 15m og 16ar Vorup By, Vorup nord for forlagt privat fællesvej kan eventuelt tillægges matr. nr. 15l Vorup By, Vorup.
Afskåret areal på matr. nr. 14n Vorup By, Vorup vest for forlagt privat fællesvej Fjordvang kan eventuelt tillægges matr. nr. 14an, 14ap, 14l, 14y, 14z og 14æ Vorup By, Vorup.
Eksisterende vejadgang fra privat fællesvej Fjordvang, matr. nr. 14n til matr. nr. 14æ og 14z Vorup By, Vorup, reguleres og opretholdes.
St. 165.725 v.s.
Privat fællesvej Skovlund, matr. nr. 14l Vorup By, Vorup, lukkes ved tilslutning til privat fællesvej Fjordvang, matr. nr. 14n Vorup By, Vorup. Overgang opretholdes.
St. 167.190
Hvidemøllevej (bro nr. 20994)
Broen behandles på en senere forretning.
St. 170.400 – 171.120
Der eksproprieres ret til anbringelse af strømførende kabler samt tinglysning af tilstedeværelsesdeklaration på matr. nr. 30x og 45a Over Hornbæk By, Hornbæk samt matr. nr. 9b, 4ad og 3n Neder Hornbæk By, Hornbæk.
St. 171.080 – st. 171.160 v.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 30x Over Hornbæk By, Hornbæk til forsyningsstation på jernbane, matr. nr. 60 Over Hornbæk By, Hornbæk.
Der tildeles vejret til forsyningsstation for Banedanmark ad den private fællesvej Hans Geigers Vej, matr. nr. 30s Over Hornbæk By, Hornbæk.
St. 173.270
Svejstrupvej (bro nr. 21022)
Eksisterende bro nedrives og erstattes med ny bro.
St. 173.270 h.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2a, 1l, 4i og 4k Svejstrup By, Råsted til kommunevej Svejstrupvej (vejlitra 7000a Svejstrup By, Råsted).
St. 173.270 v.s.
Der eksproprieres areal til anlæg af ny privat fællesvej på matr. nr. 1k Svejstrup By, Råsted.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1k og 1b Svejstrup By, Råsted til kommunevej Svejstrupvej (vejlitra 7000c Svejstrup By, Råsted).
Privat vej til matr. nr. 1b Svejstrup By, Råsted omlægges og tilsluttes kommunevej Svejstrupvej (vejlitra 7000c Svejstrup By, Råsted).
Trappe fra matr. nr. 1b Svejstrup By, Råsted til kommunevej Svejstrupvej (vejlitra 7000c Svejstrup By, Råsted) nedlægges.
St. 178.220 – 178.360 v.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 40n, 3f, 3g, 50 og 5k Kousted By, Kousted til privat fællesvej Ørrildvej, matr. nr. 40n, 9p, 50 og 5k Kousted By, Kousted. Eksisterende adgange reguleres.
Eksisterende vejadgang fra privat fællesvej Ørrildvej til matr. nr. 3g Kousted By, Kousted reguleres og opretholdes.
På den sydvestlige side af privat fællesvej Ørrildvej ses en jordvej, der muligvis skaber vejadgang for matr. nr. 3g, 3f, 40n, 40c og 25b Kousted By, Kousted. Såfremt jordvejen skal opretholdes, vil dette kunne ske uden for fremtidigt vejudlæg for privat fællesvej Ørrildvej.
St. 178.240
Ørrildvej Syd (bro nr. 21030)
Eksisterende bro nedrives og erstattes med ny bro.
St. 178.240 – 179.480 v.s.
Eksisterende privat fællesvej, matr. nr. 9e, 14b, 16c, 34, 17c, 49, 3e, 10f og 11h Kousted By, Kousted, opgraderes. Vejskel og adgangsforhold til privat fællesvej Ørrildvej, matr. nr. 9e, 14b, 16c, 34, 17c, 49, 3e, 10f og 11h Kousted By, Kousted, reguleres i fornødent omfang for matr. nr. 10f, 3e, 18g, 5h, 13d, 3i, 11m, 4p, 8m, 15d, 9g, 10r, 12h, 5r, 13o, 33a, 11a, 37c, 17c, 34, 16c, 14b og 9e Kousted By, Kousted.
Adgangsforhold for matr. nr. 4i, 37a, 10k, 13g, 1k, 6l, 7e og 14h Kousted By, Kousted reguleres til privat fællesvej Ørrildvej.
St. 179.480
Ørrildvej Nord (bro nr. 21034)
Broen nedlægges.
Fremtidig adgang til offentlig vej Ørrildvej (vejlitra 7000b Kousted By, Kousted) for ejendomme, der fratages fornøden vejadgang ved nedlæggelse af broen Ørrildvej Nord, sker via privat fællesvej Ørrildvej og bro ved Ørrildvej Syd.
Aflagte skråningsarealer til broen Ørrildvej Nord nedlægges som privat fællesvej og kan overgå til lodsejers frie råden.
St. 179.480 v.s.
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14b, 34 og 17c Kousted By, Kousted til privat fællesvej Ørrildvej på matr. nr. 9e, 14b, 16c, 34 og 17c Kousted By, Kousted.
St. 182.930
Poppelvænget (bro nr. 21046)
Broen nedrives og erstattes af ny bro med cykelsti.
St. 182.930 v.s.
Der eksproprieres fra matr. nr. 6av og 6aæ Fårup By, Fårup til kommunevej Poppelvænget/Fårupvej (vejlitra 7000ag Fårup By, Fårup).
Der eksproprieres areal fra matr. nr. 6av og 6aæ Fårup By, Fårup til omlægning af privat fællesvej, matr. nr. 6av og 6aæ Fårup By, Fårup.
St. 182.930 h.s.
Der eksproprieres til kommunevej Poppelvænget (vejlitra 7000ac Fårup By, Fårup) fra matr. nr. 6a og 6bl Fårup By, Fårup.
Der eksproprieres til kommunevej Lervænget (vejlitra 7000ac og matr. nr. 6ct Fårup By, Fårup) fra matr. nr. 6bl og 6cs Fårup By, Fårup.
Hermed afsluttedes forretningen.
Mette Plejdrup Nielsen
Niels Juel Ole Riber Kjær
Bent Braüner Eva Pinnerup
/Mads Dalsgaard
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Mads Dalsgaard