Elektrificering Aarhus – Randers, besigtigelsesforretningen den 29. og 30. maj 2018

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

AARHUS – RANDERS

(Besigtigelsesforretningen den 29. og 30. maj 2018)

  1. hæfte

Tirsdag den 29. maj 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers, delstrækning st. 110.630 – st. 114.400.

Forretningen fortsatte kl. 11.00 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækning st. 114.400 – st. 118.820.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund og tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen. Eva Pinnerup, Viborg, der tillige er udtaget fra listen over kommunale medlemmer af kommissionen, havde meldt forfald denne dag.

Der mødte ingen repræsentant fra Aarhus Kommune.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra Atkins landinspektør Peter Møller Bartholomæussen, fra NIRAS mødte biolog Charlotte Møller samt ingeniør Michael Kudsk, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 2. februar 2018 bemyndiget Banedanmark til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen, samt lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 20. april 2015 til 31. maj 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 3. oktober 2016 til 27. november 2016. De næsten 200 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra marts 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på jernbanestrækningen Aarhus – Randers, er: Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune, Favrskov Kommune, Randers Kommune, Moesgaard Museum og Museum Østjylland.

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Moesgaard Museum og Museum Østjylland at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Det er afklaret med Aarhus Kommune, at der, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, ikke skal søges landzonetilladelse for etablering af arbejdsplads i landzone i forbindelse med offentlige trafik- og forsyningsanlæg.

Det er afklaret med Aarhus Kommune, at der ikke skal gives tilladelse til afledning af regnvand for broerne i Aarhus Kommune.

Bro nr. 20888 – Broen L

Aarhus Kommune har den 7. februar 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for midlertidig inddragelse af 740 m2 mose på vejlitra 7000as Åby By, Åby til arbejdsareal for bro.

Der er fastsat vilkår om retablering af mosearealet, som inddrages midlertidig som arbejdsareal:

Al anlægsarbejde, kørsel og oplag skal holdes inden for afsatte arbejdspladser, så unødig påvirkning af beskyttet natur undgås.
Beskyttet natur tæt på arbejdspladsen skal afmærkes.
Ved midlertidig arealanvendelse i beskyttet natur skal underlaget beskyttes, f.eks. ved udlægning af køreplader på hele arealet inden for beskyttet natur.
Udlægning af eventuelt grus skal ske på fiberdug, så det udlagte materiale kan fjernes efter endt arbejde.
Efter endt arbejde skal retablering godkendes af Aarhus Kommune ved Center for Miljø- og Energi og Center for Byens Anvendelse.

 

 

Aarhus Kommune har desuden givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt permanent terrænændring inden for skovbyggelinjen omkring skov ved Eskelund og Aarhus Å og inden for åbeskyttelseslinjen for Aarhus Å, jf. naturbeskyttelseslovens § 16 og § 17.

For § 16 – åbeskyttelseslinje – er der stillet vilkår i forhold til Brabrandstien:

Der skal udlægges køreplader på Brabrandstien, hvor denne anvendes som arbejdsareal.
Midlertidig terrænregulering som følge af udvidelse af arbejdsarealet skal retableres til terræn som forud for arbejdets igangsætning.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Broen L.

Autotransformer ved Gjellerupvej

Aarhus Kommune har den 7. februar 2018 givet dispensation for placering af en autotransformer inden for skovbyggelinjen ved Gjellerup Skov på del af matr. nr. 2b Gellerup By, Brabrand.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser på arealet til autotransformeren.

Bro nr. 20908 – Silkeborgvej

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Silkeborgvej.

Bro nr. 20914 – Espenhøjvej

Aarhus Kommune har den 23. februar 2018 givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt permanent terrænændring inden for en skovbyggelinje, der er udpeget om områdets skove, bl.a. Årslev Skov og True, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Miljøstyrelsen har den 8. februar 2018 givet dispensation til midlertidigt at ophæve fredskovspligt på 0,2 ha på matr. nr. 45 og 1c Årslev By, Sdr. ÅrslevDer er stillet følgende vilkår:

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Espenhøjvej.

Bro nr. 20916 – Selkærvej

Aarhus Kommune har den 27. februar 2018 givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt permanent terrænændring inden for skovbyggelinjen, der er udpeget om True Skov, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Selkærvej.

Bro nr. 20920 – Lyngbygårdsvej

Aarhus Kommune har den 28. februar 2018 givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord inden for skovbyggelinjen, der er udpeget om True Skov, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

Miljøstyrelsen har den 8. februar 2018 givet dispensation til midlertidigt at ophæve fredskovspligt på 0,38 ha på matr. nr. 12, 22 og 25 Lyngby By, LyngbyDer er stillet følgende vilkår:

 

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Lyngbygårdsvej 52.

Ved bro nr. 20924 – Gammel Viborgvej, Tilst

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Gammel Viborgvej.

Bro nr. 20926 – Geding Søvej

Aarhus Kommune har den 15. februar 2018 givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt permanent terrænændring inden for søbeskyttelseslinjen for Geding Sø, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Miljøstyrelsen har den 8. februar 2018 givet dispensation til midlertidigt at ophæve fredskovspligt på 0,05 ha på matr. nr. 29 Geding By, TilstDer er stillet følgende vilkår:

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Geding Søvej.

Bro nr. 20932 – Tovhøjvej

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Tovhøjvej.

Autotransformer ved Tovhøjvej

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved autotransformer ved Tovhøjvej.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn

 

Mål
TATKC-X-24-111150-001

 

Oversigtskort Aarhus 1:25.000
SA-24-109100-05-17

 

Besigtigelsesplan st. 109.100 – 111.400 1:2.000
SA-24-111150-05-17

 

 

Besigtigelsesplan st. 111.550

Bro nr. 20888 – Broen L

1:1.000
SA-24-111400-05-17

 

Besigtigelsesplan st. 111.400 – 113.600 1:2.000
SA-24-112800-05-17

 

 

Besigtigelsesplan st. 112.800

Autotransformerstation – Gjellerupvej

1:1.000
SA-24-113700-05-17

 

Besigtigelsesplan st. 113.700 – 115.900 1:2.000
SA-24-114380-05-17

 

 

Besigtigelsesplan st. 114.380

Bro nr. 20908 – Silkeborgvej

1:1.000
SA-24-115800-05-17

 

Besigtigelsesplan st. 115.800 – 118.100 1:2.000
SA-24-117060-05-17

 

 

Besigtigelsesplan st. 117.060

Bro nr. 20914 – Espenhøjvej

1:1.000
SA-24-117900-05-17

 

Besigtigelsesplan st. 117.900 – 120.300 1:4.000
SA-24-118435-05-17 Besigtigelsesplan st. 118.435

Bro nr. 20916 – Selkærvej

 

1:1.000
SA-24-119665-05-17 Besigtigelsesplan st. 119.665

Bro nr. 20920 – Lyngbygårdsvej

 

1:1.000
SA-24-120400-05-17 Besigtigelsesplan st. 120.400 – 125.100

 

1:4.000
SA-24-122170-05-17 Besigtigelsesplan st. 122.170 – 122.600

Bro nr. 20924 – Gammel Viborgvej

 

1:1.000
SA-24-123275-05-17 Besigtigelsesplan st. 123.275

Bro nr. 20926 – Geding Søvej

 

1:1.000
SA-24-125100-05-17 Besigtigelsesplan st. 125.100 – 128.900

 

1:4.000
SA-24-125205-05-17 Besigtigelsesplan st. 125.205

Bro nr. 20932 – Tovhøjvej og

autotransformerstation

1:1.000

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene.

I Aarhus Kommune udskiftes én sporbærende bro for jernbanetrafikken, tre vejbærende broer nedlægges og udskiftes med stibroer, ved én bro foretages der hævning af brodækket og ved Gl. Viborgvej nedlægges én vejbærende bro og to cykel-/gangsti-bærende broer, hvor der i stedet etableres én ny vejbærende bro med stier. Endvidere foretages der sænkning af jernbanespor ved Silkeborgvej.

Bro nr. 20888 – Broen L

Broen L er beliggende umiddelbart vest for Aarhus H, hvor spor 20 og spor 30 krydser hinanden i en niveaufri skæring. Broen er beliggende på jernbaneterræn.

Den eksisterende bro erstattes med en ny sporbærende bro. Den nye bro bliver ca. 1,2 meter højere over en strækning på ca. 600 meter.

Bro nr. 20908 – Silkeborgvej

For at opnå den ønskede frihøjde foretages sporsænkning ved den vejbærende bro nr. 20908 Silkeborgvej, beliggende i Brabrand, Aarhus Kommune. Der skal foretages sporsænkning på en strækning på ca. 450 meter. Sporene sænkes ca. 1,2 meter.

Hastigheden vil efter elektrificeringen være 150 km/t på jernbanen på denne strækning.

Bro nr. 20914 – Espenhøjvej

Espenhøjvej er en mindre kommunevej, der ender syd for broen over jernbanen, hvorefter vejen bliver til en stiforbindelse til Aarhus V.

Broen hæves ca. 30 cm over en strækning på ca. 80 meter på begge sider af jernbanen.

Espenhøjvej udføres med det samme profil som eksisterende vej med ca. 4 – 5 meter kørebane og 2 x 1 meter rabat. Der ændres ikke på broens belægning ved brohævningen. Vejen er dimensioneret til 45 km/t, og der vil være ca. 6,5 meter mellem autoværn. Espenhøjvej reduceres til en cykelsti, som dog kan anvendes af køretøjer med ærinde til et eventuelt kommende regnvandsbassin. Der opsættes skiltning om sti umiddelbart nord for broen.

Bro nr. 20916 – Selkærvej

Selkærvej er en mindre kommunevej, der krydser jernbanen vest for Aarhus.

Der etableres en ny 3-fagsbro i samme tracé. Broen bliver ca. 1 meter højere på midten og hæves over en strækning på 180 meter.

Den nye bro udføres med 7 meter kørebane og 2 x 1 meter rabat. Den eksisterende vej er dimensioneret til 80 km/t. Den nye vej er dimensioneret til 50 km/t.

Bro nr. 20920 – Lyngbygårdsvej

Lyngbygårdsvej er en privat fællesvej (markvej), der krydser jernbanen vest for Aarhus.

Broen erstattes af en ny stibro. Der etableres en permanent erstatningsvej på ca. 300 meter på den østlige side af jernbanen, som fremadrettet giver arealerne øst for jernbanen adgang til offentlig vej. Erstatningsvejen udføres med 4 meter bred kørebane og 2 x 0,75 meter rabat.

Lyngbygårdsvej udføres med 3 meter kørebane og 2 x 0,5 meter rabat. Vejen på broen er dimensioneret til 40 km/t, og der vil være ca. 3,6 meter mellem autoværn.

Bro nr. 20924 – Gammel Viborgvej, Tilst

Gammel Viborgvej er en kommunevej, der krydser jernbanen i Mundelstrup stationsby vest for Tilst. Geding Søvej er en kommunevej og sidevej til Gammel Viborgvej. Parallelt med bro nr. 20924 ligger de to kommunalt ejede stibroer 20923 og 20925.

Der etableres en ny samlet broløsning for bro nr. 20923, 20924 og 20925. Ved brostedet hæves Gammel Viborgvej med ca. 70 cm, og vejens længdeprofil ændres over en strækning på ca. 100 meter. De to stibroer på hver side af vejbroen rives ned, dog benyttes den ene, for bløde trafikanter, i anlægsperioden. Linjeføringen ændres ikke. Geding Søvej forlægges vest for Geding Søvej 40 og 42. Lodsejere ved Geding Søvej bibeholder deres adgangsvej via eksisterende Geding Søvej.

Gammel Viborgvej udføres med 2 x 3,3 meter kørespor, 2 x 0,5 meter rabat og 2 x 2,10 meter sti. Vejen er dimensioneret til 60 km/t. Geding Søvej udføres med 2 x 3 meter kørespor og 2 x 2 meter rabat. Vejen er dimensioneret til 80 km/t.

Bro nr. 20926 – Geding Søvej

Geding Søvej er en privat fællesvej (markvej), der krydser jernbanen nordøst for Tilst.

Broen nedlægges og rives ned og erstattes af en ny stibro. Broen bliver ca. 1,6 meter højere end den eksisterende bro over en strækning på 70 meter vest for jernbanen og 40 meter øst for jernbanen. Der etableres en ca. 65 meter permanent erstatningsvej på den østlige side af jernbanen, der tilsluttes eksisterende privat vej på matr. nr. 2f Geding By, Tilst. Den private del af vejen ændrer status til privat fællesvej og skal sikre adgang til kommunevejen Geding Byvej. Adgang til ejendommen Geding Søvej 21 på den vestlige side af jernbanen flyttes umiddelbart før rampen.

Den nye stibro udføres med 3 meter bred kørebane og 2 x 0,5 meter rabat. Vejen på broen er dimensioneret til 40 km/t, og der vil være ca. 3,6 meter mellem autoværn. Erstatningsvejen udføres med 4 meter bred kørebane og 2 x 0,75 meter rabat.

Bro nr. 20932 – Tovhøjvej

Tovhøjvej er en privat fællesvej, der krydser jernbanen syd for Søften.

Den eksisterende bro nedlægges og rives ned og erstattes af en ny stibro. Broen bliver ca. 1,3 meter højere end den eksisterende vejbro. Linjeføringen ændres ikke.

Tovhøjvej udføres med 3 meter bred kørebane og 2 x 0,5 meter rabat. Vejen på broen er dimensioneret til 30 km/t, og der vil være ca. 3,6 meter mellem autoværn.

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm skal der etableres to forsyningsstationer og otte autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Aarhus, Favrskov og Randers Kommune placeres én forsyningsstation og fire autotransformerstationer.

En forsyningsstation består af to jernbanetransformere og en fordelingsstation. Jernbanetransformeren omformer transformatorstationens 150 kV vekselstrøm til 25 kV vekselstrøm, der benyttes i køreledningsanlægget. Fordelingsstationen fordeler strømmen til køreledningerne og afhjælper i nødsituationer.

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationer er varierende afhængig af den enkelte lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

Gjellerupvej

Der etableres en autotransformerstation ved kommunevejene Gjellerupvej og Louisevej i Brabrand. Autotransformeren placeres ved den østlige og sekundære indkørsel til Naturcenter Sølyst, der er et kommunalt økologisk naturcenter målrettet dagtilbud og skoler.

Mellem jernbanen og den planlagte placering ligger et haveareal tilhørende den private ejendom matr. nr. 9b Gellerup By, Brabrand samt den offentlige sti – Louisevej.

Adgangsvejen til autotransformeren bliver ad Gjellerupvej og den østlige indkørsel til Naturcenter Sølyst.

Tovhøjvej

Mellem Østjyske Motorvej og Tovhøjvej nord for Tilst er der planlagt opførelse af en autotransformer.

Der etableres adgangsvej fra den private fællesvej Tovhøjvej.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, autotransformerstationer og forsyningsstationer.

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

Inden for 10 meter:

    a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.  
    b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.  
    c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.  
    d) Flagstænger.  
    e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.  
    f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.  
    g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.  
  Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Aarhus – Randers opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet ledningsprotokoller.

De underskrevne ledningsprotokoller fremvises på besigtigelsesforretningen.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold eller vedligeholdelsesaftaler for bygværker i tilknytning til jernbanen.

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2018 – 2024. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2024 – 2025.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer.
Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.
Nedbrydning og bygning af broer.
Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil henvises.

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Frederik Jacobi Grøn

Onsdag den 30. maj 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers, delstrækning st. 118.820 – st. 126.020.

Til stede var på ny kommissarius og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer samt Eva Pinnerup, Viborg, der er udtaget fra listen over kommunale medlemmer af kommissionen.

Der mødte ingen repræsentant fra Aarhus Kommune.

Den ledende landinspektør mødte på ny ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup, og protokollen førtes som ved gårsdagens forretning.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra Atkins landinspektør Peter Møller Bartholomæussen samt ingeniør Else-Marie Hjerrild Lorentzen, fra NIRAS mødte biolog Charlotte Møller, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup samt landinspektør Anja Holmgaard Graversen.

En række af de berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning, hvortil henvises.

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.

Efter besigtigelse i marken fortsatte forretningen på Radisson Blu Scandinavia Hotel, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom på de indledende møder og under besigtigelserne i marken.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

En lodsejer ønskede oplyst, om det er nødvendigt med en sporkrydsningsbro ved bro nr. 20888 – Broen L. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at broen er nødvendig af hensyn til togtrafikken, og at den bedste og billigste løsning herefter er at udskifte broen og etablere en ny sporbærende bro.

En lodsejer ønskede oplyst, hvad der sker på de enkelte ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette ikke vides på nuværende tidspunkt, men at der forud for ekspropriationsforretningen vil blive foretaget en forstfaglig vurdering i forhold til bebyggelse og beplantning på de enkelte ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at anlægsmyndigheden vil kontakte de enkelte lodsejere forud for den forstfaglige vurdering.

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvor meget sporet sænkes i forbindelse med sporsænkningen ved bro nr. 20908 ved Silkeborgvej, samt hvor lang en strækning sporet sænkes over. Lodsejerne ønskede derudover oplyst, om der er lagt op til, at der skal afstås arealer fra de enkelte ejendomme langs denne strækning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at sporet sænkes ca. 1,2 meter over en strækning på ca. 450 meter. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at arbejderne foretages af sporkørende materiel, hvorfor der således ikke er behov for adgang gennem de omkringliggende ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at der er behov for permanente afståelser enkelte steder, og at de konkrete indgreb samt endelig placering af de midlertidige arbejdsarealer afklares frem mod ekspropriationsforretningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste således, at de fremlagte planer udgør anlægsmyndighedens foreløbige bud på, hvordan projektet kan føres ud i livet, og at anlægsmyndigheden så vidt muligt skal begrænse indgrebene på de enkelte ejendomme samt udvide jernbanens areal i det omfang, det er nødvendigt.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorledes de enkelte ejendomme langs sporsænkningen beskyttes mod nedramning og spuns. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ved de berørte ejendomme sættes vibrationsmålere op og laves en fotoregistrering, således at der er dokumentation for ”før og efter-situationen”.

En lodsejer ønskede oplyst, om det i forbindelse med etableringen af transformerstationen på Gjellerupvej sikres, at der er adgang for udrykningskøretøjer på Louisevej. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ud fra det fremlagte projekt ikke ændres i vejforløbet, men at der muligvis vil være en midlertidig gene. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at man vil undersøge forholdet nærmere omkring adgangen for udrykningskøretøjer på Louisevej.

En lodsejer ønskede oplyst, om alle store træer på de enkelte ejendomme skal fældes eller beskæres, samt om en forstfaglig vurdering kan fremmes. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at alene risikotræer ud fra en forstfaglig vurdering skal fældes på de enkelte ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at anlægsmyndigheden skal følge projektet i sin helhed, hvorfor det ikke tjener et selvstændigt formål at fremme en forstfaglig vurdering på de enkelte ejendomme. Man må derfor som lodsejer afvente den videre proces i denne henseende.

En lodsejer ønskede oplyst, for hvis regning den indledningsvise fjernelse af beplantning sker. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at anlægsmyndigheden bekoster den indledningsvise fjernelse af beplantning, men at hver enkelt lodsejer, der berøres af servitut om eldrift, fremover vil have en forpligtelse til at holde beplantning i overensstemmelse med servituttens bestemmelser.

En lodsejer ønskede oplyst, hvad en støttemur består af, og hvad meningen med en sådan er. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en støttemur eksempelvis kan være en spunsvæg med jernplader eller en plantestensmur. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i forlængelse heraf, at en støttemur har til formål at beskytte jorden rundt om anlægget og hindre udskridning – men ikke at fungere som visuelt eller støjværn.

En lodsejer bemærkede, at der efter dennes opfattelse indtræder et værditab på de enkelte ejendomme som følge af, at der ikke kan opføres ny beplantning, som skærmer af for jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at indgrebene på de enkelte ejendomme først kendes på ekspropriationsforretningen, hvor kommissionen samtidig vil tage stilling til erstatningsspørgsmålet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man som nabo til anlægget kan klage over nærhed, hvilket der vejledes nærmere om i forbindelse med en ekspropriationsforretning.

En lodsejer ønskede oplyst, om anlægsmyndigheden kan tilbyde et støjværn, når beplantningen mange steder skal fjernes, og om der i givet fald kan ansøges herom. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at afskærmninger ikke er indeholdt i nærværende projekt, men at en ansøgning herom kan sendes til Banedanmark, hvorefter ansøgningen vil gennemgå et selvstændigt forløb. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at de eldrevne tog ikke vil forværre den nuværende situation for så vidt angår støj. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste således, at den fremtidige støjbelastning enten vil være den samme som hidtil eller marginalt lavere. Anlægsmyndigheden tilføjede, at beregninger i øvrigt har vist, at beplantning ikke har en støjdæmpende effekt, men naturligvis virker visuelt afskærmende.

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvorvidt man som lodsejer har indflydelse på placeringen af elektrificeringsmaster, som opsættes langs med jernbanen, og om der er mulighed for, at masterne kan sættes op midt mellem sporene frem for i ydersiderne af jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man endnu ikke har detailprojekteret strækningen, men at masterne vil ligge i en afstand på mellem 60 og 80 meter fra hinanden, og at hver enkelt mast vil stå ca. 3,5 – 4 meter fra spormidte på jernbanens areal. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at man vil være bundet af, hvor den første mast opsættes, og at der ikke kan gives en garanti for masteplaceringerne. I forhold til ønsket om en central placering af masterne på jernbanen oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at der i VVM undersøgelsen er lagt op til, at masterne opsættes i ydersiden af jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man vil tage imod ønsker til masteplaceringer fra de enkelte lodsejere.

En lodsejer udtrykte bekymring over, at man efter dennes opfattelse bliver bondefanget som ejer af en ejendom, der ligger op til jernbanen, idet man efter denne lodsejers opfattelse ikke vil kunne sælge sin ejendom på grund af det forestående projekt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en eventuel køber vil være oplyst om projektet gennem den servitut, som tinglyses på ejendommen efter en ekspropriationsforretning. Anlægsmyndigheden tilbyder endvidere, at eventuelle købere kan henvises til anlægsmyndigheden for yderligere information.

En lodsejer ønskede oplyst, om der efter gennemførelsen af elektrificeringsprojektet fortsat vil kunne køre diesel- og godstog på jernbanestrækningen. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter.

Flere lodsejere bemærkede, at det ser ud til, at flere ejendomme, end det af anlægsmyndigheden oplyste, berøres af jernbanens fremtidige magnetfelt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at spændingen i anlægget varierer efter bl.a. terrænforhold, togenes acceleration, togenes nedbremsning, togtrafik og hastighed, hvorfor magnetfeltspåvirkningen ikke er den samme langs hele jernbanestrækningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at der ikke er tale om en måling, men en kompleks beregning, der inddrager en række faktorer, som tilsammen simulerer de kommende forhold langs jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at en beregning af magnetfeltspåvirkningen er mere konservativ og retvisende, bl.a. fordi der er strømførende elementer overalt, hvorfor man ikke kan sige, om strømmen kommer fra det ene eller andet sted, men også fordi beregningen tager udgangspunkt i en fremtidig køreplan med langt flere tog end i dag. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste samtidig, at der muligvis kan laves afværgeforanstaltninger i forhold til de ejendomme, der påvirkes med mere end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel.

I forlængelse af ovenstående ønskede kommissarius oplyst, om man som lodsejer kan få oplysninger om magnetfeltsbelastningen på ens ejendom. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man som lodsejer kan henvende sig til anlægsmyndighedens elektrificeringsafdeling med henblik på at få oplyst magnetfeltspåvirkningen på ens ejendom.

En lodsejer ønskede oplyst, om anlægsmyndigheden ved fældning af risikotræer agter at plante erstatningstræer. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der i et sådant tilfælde ydes økonomisk kompensation og ikke genplantning.

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvad der ydes i erstatning for de gener, som anlægget påfører de enkelte ejendomme. Kommissarius oplyste hertil, at der ikke på forhånd kan oplyses beløb, men at de enkelte lodsejere bedes gøre sig bekendt med det materiale, som til sin tid foreligger på ekspropriationsforretningen i forhold til bl.a. beplantning og gener fra anlægget.

En lodsejer gav udtryk for, at det ikke er penge, der er afgørende, men at bevare den ro, der er på nuværende tidspunkt. Kommissarius oplyste hertil, at man som lodsejer har mulighed for at påvirke projektet på besigtigelsesforretningen.

En lodsejer ønskede oplyst, hvornår der forventes afholdt ekspropriationsforretninger i Aarhus Kommune. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der i Aarhus Kommune p.t. er planlagt ekspropriation fra sommeren 2019 og frem.

En lodsejer ønskede oplyst, om der forventes at være mere trafik på banen, når der kører eldrevne tog på jernbanestrækningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at elektrificeringen ikke i sig selv medfører en øget trafik på jernbanen, men at den almindelige samfundsudvikling naturligt vil medføre, at der kører flere tog på landets jernbanestrækninger. Samme lodsejer udtrykte undren over, at der fremlægges et så stort og dyrt projekt, når der ikke samtidig laves støjtiltag på strækningen, idet der efter lodsejerens opfattelse allerede er mange støjbelastede boliger langs jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det vedtagne projekt ikke indeholder støjskærmende foranstaltninger.

En lodsejer ønskede oplyst, om man i henhold til det af anlægsmyndigheden oplyste om magnetfeltspåvirkning og forsigtighedsprincippet trygt kan opholde sig i sin have, når denne vender ud mod jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en have ikke er at betragte som et beboelsesrum, som er omfattet af forsigtighedsprincippet ifølge anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen og WHO, hvorfor opmærksomhedsområdet således ikke omfatter dette sted.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det er undersøgt, om der er reel risiko for elektromagnetisk afladning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der, såfremt en ejendom befinder sig inden for risikozonen, vil blive foretaget vurderinger på de enkelte ejendomme, men at der under alle omstændigheder ikke er risiko for, at der falder ledninger ned i de enkelte haver.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der udredes kompensation ved pålæg af servitut om eldrift. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter.

En lodsejer ønskede oplyst, om der er noget til hinder for, at et støjværn, som står 10 – 14 meter fra jernbanen, kan blive stående, når eldriftsservitutten pålægges. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at det nævnte støjværn kan blive stående, men at støjværnet eventuelt skal jordes for anlægsmyndighedens regning, hvis der er tale om særligt ledende materialer. Anlægsmyndigheden hører dog gerne fra lodsejere, der har kendskab til ledende materialer ud mod jernbanen på deres ejendomme, så arbejdet med jordingen sikres bedst muligt. Anlægsmyndigheden oplyste dog også, at strækningen tillige gennemgås af en faglig person for at sikre samme.

En lodsejer ønskede oplyst, om det er muligt at bygge til sin ejendom i strid med servitutten, indtil denne pålægges, samt hvad meningen er med 10-meters afstanden til nyopførte bygninger som nævnt i servituttens punkt a. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det fremlagte projekt endnu ikke er godkendt af kommissionen, og at servitutten først pålægges på en eventuel ekspropriationsforretning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man som lodsejer nu bliver gjort bekendt med, at der kommer et nyt projekt, som har indflydelse på ejendommene beliggende langs med jernbanen, ligesom almindelige regler om afstand til skel fortsat er gældende. I forlængelse heraf oplyste kommissarius, at man som lodsejer har en almindelig tabsbegrænsningsforpligtelse, som vil blive taget i betragtning på en eventuel ekspropriationsforretning.

Flere lodsejere udtrykte bekymring over de fremtidige muligheder for, at der på Dyssehøjvej kan køres med renovationsbiler og kraner med den i servitutten angivne afstand på 2 meter, jf. servituttens punkt c. Samtidig udtrykte lodsejerne bekymring over det forhold, at Dyssehøjvej ligger tæt op ad jernbanen og den indvirkning, dette vil have på de enkelte ejendomme i forhold til opsætning af kørestrømsmaster og lignende. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man har noteret sig, at Dyssehøjvej ligger tæt op ad jernbanen, hvilket kan medføre et problem i forhold til transporter.

En lodsejer udtrykte bekymring i forhold til omvejskørsel for landbrugskøretøjer i forbindelse med, at der etableres en ny vejbærende bro ved bro nr. 20916 – Selkærvej, som ifølge anlægsmyndigheden vil strække sig over en arbejdsperiode på 8 måneder. Lodsejeren anførte således, at den midlertidige lukning af brostedet vil medføre store gener for denne, men også den øvrige trafik samt beboere i området, og lodsejeren vil samtidig ifølge denne være nødsaget til at køre en væsentlig omvej. Lodsejeren foreslog i den forbindelse, at landbrugstrafikken under den midlertidige lukning af brostedet i stedet kan køre igennem Logistikparken til den midterste rundkørsel på Edwin Rahrs Vej og videre mod øst til rundkørslen ved Anelystvej. Lodsejeren bemærkede i forlængelse heraf, at Edwin Rahrs Vej på den nævnte strækning er udlagt som motortrafikvej og derfor på nuværende tidspunkt ikke er lovlig at køre på med langsomt kørende køretøjer. Lodsejeren foreslog derfor, at det på denne strækning under den midlertidige lukning af brostedet tillades landbrugskøretøjer at benytte motortrafik-vejen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man har noteret sig det fremlagte forslag og vil vurdere det videre omfang heraf. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at det uanset løsning ikke kan undgås, at der vil være midlertidige gener. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man vil gå i dialog med Vejdirektoratet om, hvorvidt det er muligt midlertidigt at sænke mindstehastigheden på motortrafikvejen, som dermed vil være en midlertidig nedklassificering af vejen.

En lodsejer ønskede oplyst, i hvilke måneder der pågår midlertidige arbejder ved brostedet ved bro nr. 20924 – Gammel Viborgvej, samt hvor længe de midlertidige arbejder forventes at vare. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man endnu ikke ved, i hvilke måneder de midlertidige arbejder pågår, men at de formentlig pågår i sommerperioden – dog ikke i høstperioden. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det forventes, at brostedet er lukket for kørsel i 3 måneder, og at én af de 3 nuværende broer omkring brostedet forventes anvendt som interimsbro i denne periode.

En lodsejer ønskede oplyst, om nye vejforbindelser anlægges, inden der etableres en ny bro ved Gammel Viborgvej. Dette bekræftede anlægsmyndighedens repræsentanter.

En repræsentant for en lodsejer stillede forslag om, at der ved bro nr. 20932 – Tovhøjvej etableres en ny vejbærende bro i stedet for en stibro, som anlægsmyndigheden har lagt op til. Samme repræsentant ønskede oplyst, hvad forskellen rent prismæssigt er på etableringen af en stibro og en vejbro. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der efter anlægsmyndighedens opfattelse ikke er hjemmel til at anlægge en ny vejbærende bro i stedet for en stibro. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at der ønskes opført en stibro af hensyn til adgangen til de rekreative arealer nord for jernbanen, og at stibroen således ikke etableres af hensyn til de omkringboende lodsejere. Anlægsmyndigheden påpegede desuden den vægtbegrænsning, der er skiltet med for nærværende brosted. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at prisforskellen mellem at anlægge en stibro og en vejbro er på flere millioner kroner.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt køreledninger forårsager støj eller summen/knitren. Samme lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt et hus i henhold til eldriftsservitutten kan genopføres. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at køreledningerne ikke forårsager lavfrekvent summen, samt at genopførsel af bygninger som udgangspunkt er tilladt uagtet servituttens ordlyd, men at arbejdet skal koordineres med Banedanmark under hensyn til afstanden fra køreledningsanlægget.

Flere lodsejere udtrykte bekymring over, at forlagt kommunevej Geding Søvej ud fra det fremlagte projekt vil komme til at ligge meget tæt på flere ejendomme, og at det i fremtiden vil føles som om, vejen ligger i baghaven, idet vejen samtidig kommer til at ligge højt i forhold til ejendommene. Lodsejerne udtrykte i den forbindelse bekymring over, at man frygter at blive støjbelastet. Lodsejerne stillede således forslag om, at forlagt kommunevej Geding Søvej rykkes 2 – 3 meter længere væk fra ejendommene for derved at begrænse støjgenerne fra vejen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det vil være muligt at flytte vejen, men at en flytning vil kræve et større indgreb på naboejendommen, matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.

I forhold til de ejendomme, som magnetfeltpåvirkes med mere end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel oplyste anlægsmyndigheden, at man er i dialog med ejerne og vil arbejde videre med at undersøge, hvorvidt der kan ske afværgeforanstaltninger enten på jernbanen eller i den enkelte ejendom på matr. nr. 12ad, 12y, 12ø, 19au og 19ax Åby By, Åby med henblik på en afklaring heraf inden ekspropriationsforretningen. Såfremt ejendommene ikke totaleksproprieres med henblik på nedrivning af ejendommenes bygninger, tinglyses servitut om magnetfelt på ejendommene.

For så vidt angår de fremførte bemærkninger fra ejeren af matr. nr. 16eq Brabrand By, Brabrand vil anlægsmyndigheden anskueliggøre de nærmere grænser for eldriftsservitutten direkte over for ejeren.

I relation til de fremførte bekymringer vedrørende Dyssehøjvejs tætte placering op ad jernbanen, oplyste anlægsmyndigheden, at det som udgangspunkt antages, at jernbanens installationer kan stå på jernbanens areal. Anlægsmyndigheden oplyste i den forbindelse, at man frem mod detailprojekteringen vil undersøge, hvordan de enkelte ejendomme langs Dyssehøjvej berøres i form af masteplaceringer og lignende.

Kommissionen har besluttet, at det fremlagte forslag om at flytte forlagt kommunevej Geding Søvej 2 – 3 meter længere ind på matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup ikke imødekommes henset til, at dette vil nødvendiggøre et yderligere arealindgreb på matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup, som ikke findes nødvendigt i forhold til forlæggelsen af kommunevej Geding Søvej.

For så vidt angår den af anlægsmyndigheden foreslåede private fællesvej over matr. nr. 10k Geding By, Tilst anmodes anlægsmyndigheden om at arbejde videre med et vejforløb, som så vidt muligt ligger i brugsgrænsen i marken.

Endelig har kommissionen besluttet, at det fremlagte forslag om at etablere en ny vejbærende bro i stedet for en stibro ved Tovhøjvej ikke imødekommes, idet der ikke er hjemmel til at anlægge en ny vejbærende bro. Eventuelle vejberettigede til brostedet skaffes fornøden adgang til det offentlige vejnet ad den eksisterende private vej beliggende på matr. nr. 33a Geding By, Tilst. Den private vej udlægges tillige som privat fællesvej på matrikelkortet med den udstrækning, den har i marken. De eventuelle vejberettigede tillægges tillige vejret ad eksisterende privat fællesvej frem til offentlig vej.

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter det fremlagte projekt.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 110.860 – 126.020

Jernbanen elektrificeres.

St. 110.860 – 110.960 v.s.

Der eksproprieres areal fra kommunesti Gjellerupstien (vejlitra 7000as Åby By, Åby) til jernbane, matr. nr. 67a Åby By, Åby.

St. 111.010 – 111.160 v.s.

Der eksproprieres areal fra kommunesti Gjellerupstien (vejlitra 7000as Åby By, Åby) til jernbane, matr. nr. 67a Åby By, Åby.

St. 111.150

Broen L (bro nr. 20888)

Sporbærende bro nedlægges. Ny sporbærende bro etableres og bliver ca. 1,2 meter højere end den eksisterende bro.

St. 111.390 – 111.420 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 12ad Åby By, Åby. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

St. 111.425 – 111.455 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 12ø Åby By, Åby. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

St. 111.460 – 111.490 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 12y Åby By, Åby. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

St. 111.755 – 111.810 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 19au Åby By, Åby. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

St. 111.800 – 111.830 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 19ax Åby By, Åby. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

St. 112.660 – 112.735 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2b Gellerup By, Brabrand til autotransformerstation, der særskilt udmatrikuleres som jernbaneareal.

Der eksproprieres ret til anbringelse af strømførende kabler samt tinglysning af tilstedeværelsesdeklaration på ejendommene matr. nr. 2b og 9b Gellerup By, Brabrand.

Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej over matr. nr. 2b Gellerup By, Brabrand til autotransformerstation med tilslutning til kommunevej Gjellerupvej (vejlitra 7000h Gellerup By, Brabrand).

St. 114.400

Silkeborgvej (bro nr. 20908)

Der udføres sporsænkning på ca. 1,2 meter.

St. 114.410 – 114.610 v.s.

Der eksproprieres areal fra kommunevej Silkeborgvej (vejlitra 7000c Brabrand By, Brabrand) til jernbane, matr. nr. 74a Brabrand By, Brabrand.

St. 114.620 – 114.785 v.s.

Silkeborgvej (bro nr. 20908)

Der eksproprieres areal fra kommunevej Silkeborgvej (vejlitra 7000c Brabrand By, Brabrand) til jernbane, matr. nr. 74a Brabrand By, Brabrand.

St. 117.060

Espenhøjvej (bro nr. 20914)

Broen hæves ca. 30 cm.

St. 117.060 v.s.

Espenhøjvej (bro nr. 20914)

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12b og 14cr Årslev By, Sdr. Årslev til kommunevejen Espenhøjvej (vejlitra 7000f Årslev By, Sdr. Årslev).

St. 117.060 h.s.

Espenhøjvej (bro nr. 20914)

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1i Årslev By, Sdr. Årslev til Espenhøjvej, der udskilles, jf. nedenfor.

Ikke udskilt kommunevej Espenhøjvej på matr. nr. 1c Årslev By, Sdr. Årslev udskilles.

Privat vej på matr. nr. 1c Årslev By, Sdr. Årslev reguleres og tilsluttes kommunevej Espenhøjvej.

St. 118.435

Selkærvej (bro nr. 20916)

Vejbærende bro nedlægges, og ny vejbærende bro etableres. Broen vil blive ca. 1 meter højere end den eksisterende bro.

St. 118.435 h.s.

Selkærvej (bro nr. 20916)

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 20 og 4e Lyngby By, Lyngby til kommunevej Selkærvej (vejlitra 7000b Lyngby By, Lyngby).

St. 118.435 v.s.

Selkærvej (bro nr. 20916)

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 5i og 5k Lyngby By, Lyngby til kommunevej Selkærvej og Glamhøjvej (vejlitra 7000a Lyngby By, Lyngby).

St. 119.665

Lyngbygårdsvej (bro nr. 20920)

Vejbærende bro nedlægges. Samme sted etableres en ny stibro. Der tildeles vejret for matr. nr. 25 Yderup By, Lyngby.

Skråninger til privat vej reguleres.

St. 119.650 – 119.680 v.s.

Areal til brokonstruktion fra matr. nr. 14a Yderup By, Lyngby inddrages under jernbanen.

St. 120.015 – 120.300 h.s.

Lyngbygårdsvej (bro nr. 20920)

Eksisterende privat fællesvej opgraderes og udlægges på matrikelkortet på matr. nr. 4f Yderup By, Lyngby.

St. 120.460 – 120.570 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 11 Yderup By, Lyngby til masteanlægget, hvorved ejendommens bygninger berøres i et sådant omfang, at ejendommen eksproprieres i sin helhed. Ejendommens bygninger nedrives.

St. 122.170

Gammel Viborgvej (bro nr. 20924)

Vejbærende bro (bro nr. 20924) samt stibroerne (bro nr. 20923 og 20925) nedlægges.

Der etableres en ny offentlig bro med stier i begge sider.

St. 122.170 – 122.450 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup til forlagt kommunevej Geding Søvej.

Ikke udskilt kommunevej Geding Søvej på matr. nr. 23a Mundelstrup By, Fårup nedlægges. Der etableres ny privat fællesvej til matr. nr. 21 og 23c Mundelstrup By, Fårup på jernbane, matr. nr. 23a Mundelstrup By, Fårup.

Udlagt vej reguleres på matr. nr. 23a Mundelstrup By, Fårup og tilsluttes forlagt kommunevej Geding Søvej.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup til ny privat fællesvej, der tillægges matr. nr. 23a Mundelstrup By, Fårup.

Afskåret areal på matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup nord for ny privat fællesvej og øst for forlagt Geding Søvej tillægges matr. nr. 23a Mundelstrup By, Fårup.

Afskåret areal på matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup syd for ny privat fællesvej og øst for forlagt Geding Søvej kan jordfordeles.

St. 122.450 – 122.550 v.s.

Ikke udskilt kommunevej Geding Søvej udskilles fra matr. nr. 5a Mundelstrup By, Fårup.

St. 123.275

Geding Søvej (bro nr. 20926)

Vejbærende bro nedlægges, og samme sted etableres en ny stibro.

St. 123.275 v.s.

Skråninger til eksisterende privat fællesvej på matr. nr. 3a Geding By, Tilst reguleres.

Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej til matr. nr. 28 Geding By, Tilst over matr. nr. 3a Geding By, Tilst.

St. 123.470 – 123.530 h.s.

Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 10k og 2f Geding By, Tilst.

St. 123.530 – 123.850 h.s.

Eksisterende privat vej over matr. nr. 2f Geding By, Tilst udlægges til ny privat fællesvej, der er tilsluttet kommunevej Geding Byvej (vejlitra 7000e Geding By, Tilst).

St. 125.205

Tovhøjvej (bro nr. 20932)

Vejbærende bro nedlægges, og samme sted etableres en ny stibro.

St. 125.180 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 26 Geding By, Tilst til privat fællesvej Tovhøjvej.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 35 Geding By, Tilst til privat fællesvej Tovhøjvej. Arealet inddrages under matr. nr. 26 Geding By, Tilst.

Udlagt vej på matr. nr. 26 Geding By, Tilst reguleres.

St. 125.190 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 33a Geding By, Tilst til privat fællesvej Tovhøjvej.

Udlagt vej på matr. nr. 33a Geding By, Tilst reguleres.

St. 125.190 – 125.320 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 35 Geding By, Tilst til autotransformerstation. Arealet inddrages under jernbane, matr. nr. 29 Geding By, Tilst.

Udlæg af privat fællesvej på matr. nr. 35 Geding By, Tilst som vejadgang til autotransformerstation.

Der tildeles vejret for Banedanmark via eksisterende privat fællesvej Tovhøjvej, matr. nr. 8a, 9a, 11b, 26 og 30 Geding By, Tilst til autotransformerstation.

Der tildeles vejret for Banedanmark til ny privat fællesvej Tovhøjvej, matr. nr. 35 Geding By, Tilst.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Niels Juel                             Ole Riber Kjær

Bent Braüner               Eva Pinnerup

/Frederik Jacobi Grøn

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Frederik Jacobi Grøn