Elektrificering Aarhus – Randers, besigtigelsesforretningen den 6. og 7. juni 2018

 

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

AARHUS – RANDERS

(Besigtigelsesforretningen den 6. og 7. juni 2018)

  1. hæfte

Onsdag den 6. juni 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen i Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, Hadsten for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers for delstrækningen fra st. 126.020, hvor Aarhus Kommune grænser op til Favrskov Kommune, og til st. 133.500, hvor kommunevej Møllevej/Nørregade krydser jernbanen.

Forretningen fortsatte kl. 11.00 samme sted og i samme anledning for delstrækningen fra st. 133.500, hvor kommunevej Møllevej/Nørregade krydser jernbanen, og til st. 142.500, hvor kommunevej Vestre Ringvej krydser jernbanen.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund og tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup og Eva Pinnerup, Viborg, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Som repræsentant for Favrskov Kommune mødte Claus Vind Andersen.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Anne Cathrine Worning Jensen.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra Atkins landinspektør Peter Møller Bartholomæussen, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Der henvises til brev af 2. februar 2018 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen, samt lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 20. april 2015 til 31. maj 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 3. oktober 2016 til 27. november 2016. De næsten 200 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra marts 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på jernbanestrækningen Aarhus – Randers, er: Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune, Favrskov Kommune, Randers Kommune, Moesgaard Museum og Museum Østjylland.

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Moesgaard Museum og Museum Østjylland at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Det er afklaret med Favrskov Kommune, at der, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, ikke skal søges landzonetilladelse for etablering af arbejdsplads i landzone i forbindelse med offentlige trafik- og forsyningsanlæg.

Det er afklaret med Favrskov Kommune, at der ikke skal gives tilladelse til afledning af regnvand for broerne i Favrskov Kommune.

Bro nr. 20948 – Kollerupvej

Favrskov Kommune har den 1. marts 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af 980 m2 til vejdæmning og midlertidig inddragelse af 1.100 m2 af arbejdsareal langs vejdæmning af eng med god naturværdi beliggende på matr. nr. 1cn og 1hl Kollerup Hgd., Hadbjerg. Der er stillet følgende vilkår:

At der udlægges erstatningsnatur i forholdet 1:2 for permanent inddragede arealer og 1:1 for midlertidigt inddragede arealer. I alt 3.060 m2.
At erstatningsnaturen udlægges inden for områder, der i kommuneplan 2017 – 29 er udlagt til potentiel natur, og som har mulighed for at udvikle sig til naturtypen eng eller overdrev, og som ligger i umiddelbar nærhed af de inddragede arealer.
At erstatningsarealerne tinglyses med krav om, at der ikke må gødskes, sprøjtes og jordbehandles.
At Favrskov Kommune godkender erstatningsarealerne.
At vilkårene vedrørende erstatningsnaturen skal gennemføres, inden dispensationen kan udnyttes.

Favrskov Kommune har den 1. marts 2018 givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt permanent terrænændring inden for åbeskyttelseslinjen for Lilleå, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Miljøstyrelsen har den 1. februar 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på 0,08 ha og midlertidigt på 0,07 ha på matr. nr. 5 Kollerup Hgd., HadbjergDer er stillet følgende vilkår:

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 17. november 2017.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om ledningsanlæg, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Kollerup Gods.

Bro nr. 20950 – Skanderborgvej

Favrskov Kommune har den 1. marts 2018 givet dispensation for placering af arbejdsplads med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt permanent terrænændring inden for åbeskyttelseslinjen for Lilleå, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Favrskov Kommune har i mail af 22. februar 2018 meddelt, at der ikke skal gives dispensation for placering af mindre del af vej og arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord inden for skovbyggelinjen for Byskoven, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

Moesgaard Museum har ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Skanderborgvej.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn

 

Mål
TATKC-X-24-139710-001 Oversigtskort Favrskov

 

1:25.000
SA-24-125100-05-17 Besigtigelsesplan st. 126.000 – 129.000

 

1:4.000
SA-24-128800-05-17 Besigtigelsesplan st. 128.800 – 131.800

 

1:4.000
SA-24-131700-05-17 Besigtigelsesplan st. 131.700 – 133.800

 

1:4.000
SA-24-133600-05-17 Besigtigelsesplan st. 133.600 – 136.800

 

1:4.000
SA-24-136700-05-17 Besigtigelsesplan st. 136.700 – 140.600

 

1:4.000
SA-24-139695-05-17 Besigtigelsesplan st. 139.695

Bro nr. 20948 – Kollerupvej

 

1:1.000
SA-24-140600-05-17 Besigtigelsesplan st. 140.600 – 142.800

 

1:2.000
SA-24-141160-05-17 Besigtigelsesplan st. 141.160

Bro nr. 20950 – Skanderborgvej

 

1:1.000
SA-24-142900-05-17 Besigtigelsesplan st. 142.900 – 146.700

 

1:4.000
SA-24-146500-05-17 Besigtigelsesplan st. 146.500 – 149.400

 

1:4.000
SA-24-149300-05-17 Besigtigelsesplan st. 149.300 – 151.200

 

1:2.000
SA-24-151100-05-17 Besigtigelsesplan st. 151.100 – 153.900 1:4.000

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene.

I Favrskov Kommune skal broen ved Kollerupvej (bro nr. 20948) udskiftes, og broen ved Skanderborgvej (bro nr. 20950) skal have hævet brodækket. Derudover er broerne ved Hadstenvej 8 (bro nr. 20962), Hammelvej (bro nr. 20966) og Nymølle (bro nr. 20968) udsat til senere behandling.

Bro nr. 20948 – Kollerupvej

Kollerupvej er privat fællesvej, der krydser jernbanen syd for Hadsten.

Vejbærende bro udskiftes. Den vejbærende bro bliver ca. 2,15 meter højere end den eksisterende bro. Linjeføring ændres ikke.

Kollerupvej udføres med 3,5 meter bred kørebane, 2 x 1 meter rabat og 2 x 1 meter autoværnstillæg. Vejen på broen er dimensioneret til 40 km/t, og der vil være ca. 5,5 meter mellem autoværn.

Bro nr. 20950 – Skanderborgvej

Skanderborgvej er en større kommunevej, der forbinder den nordlige og sydlige del af Hadsten. Desuden er Skanderborgvej en færdselsåre mellem Skanderborg og Randers. Ågade tilsluttes Skanderborgvej syd for jernbanen. Ågade er ligeledes en kommunal vej.

Brodækket hæves over en strækning på 300 meter. Sidevejen Ågade hæves over ca. 120 meter.

Skanderborgvej udføres med 2 x 3,5 meter kørebane, 2 x 2 meter sti og 2 x 1,3 meter rabat. Vejen er dimensioneret til 60 km/t, som også er den nuværende maksimalt tilladte hastighed. Ågade er dimensioneret til 50 km/t, som ligeledes er den nuværende tilladte hastighed.

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm skal der etableres to forsyningsstationer og otte autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Aarhus, Favrskov og Randers Kommune placeres én forsyningsstation og fire autotransformerstationer.

En forsyningsstation består af to jernbanetransformere og en fordelingsstation. Jernbanetransformeren omformer transformatorstationens 150 kV vekselstrøm til 25 kV vekselstrøm, der benyttes i køreledningsanlægget. Fordelingsstationen fordeler strømmen til køreledningerne og afhjælper nødsituationer.

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationer vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 mog 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

Autotransformerstationen ved Kollerupvej er udsat til senere behandling.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, autotransformerstationer og forsyningsstationer.

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

Inden for 10 meter:

    a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.  
    b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.  
    c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.  
    d) Flagstænger.  
    e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.  
    f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.  
    g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.  
  Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Aarhus – Randers opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

 

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet ledningsprotokoller.

De underskrevne ledningsprotokoller fremvises på besigtigelsesforretningen.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2018 – 2024. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2024 – 2025.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer.
Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.
Nedbrydning og bygning af broer.
Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil henvises.

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Anne Cathrine Worning Jensen

Torsdag den 7. juni 2018 kl. 9.00 samledes kommissionen i Hadsten Idræts- og Kulturhus Sløjfen, Evald Tangs Allé 45, Hadsten for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers for delstrækningen fra st. 142.500, hvor kommunevej Vestre Ringvej krydser jernbanen, og til st. 153.700, hvor Favrskov Kommune grænser op til Randers Kommune.

Til stede var på ny kommissarius og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

Favrskov Kommune var repræsenteret som ved gårsdagens forretning.

Den ledende landinspektør mødte på ny ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup, og protokollen førtes som ved gårsdagens forretning.

Anlægsmyndigheden, Banedanmark, var repræsenteret som i går.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som angivet ved gårsdagens møde, hvortil henvises.

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen drøftede herefter det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom på de indledende møder og under besigtigelserne i marken.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Magnetisme

En del af de fremmødte lodsejere stillede spørgsmål vedrørende den fremtidige elektromagnetisme fra køreledningsanlægget, hvordan den måles, og hvilken betydning den har.

Banedanmark oplyste hertil, at grænsen på 0,4 mikrotesla, som der tages udgangspunkt i, er udtryk for et forsigtighedsprincip fastlagt af Sundhedsstyrelsen og WHO efter talrige studier om elektromagnetisme, som bl.a. kan læses på magnetfeltudvalgets hjemmeside. Endvidere oplyste anlægsmyndigheden, at man er i dialog med ejerne af de ejendomme, hvor forsigtighedsprincippet er overskredet.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om der er en risiko forbundet med færdsel under kørestrømsanlægget.

Anlægsmyndigheden oplyste, at der er tale om spændingsførende ledninger. Der er ikke entydig evidens for sundhedsfare, men der er heller ikke entydig evidens for det modsatte. Derfor følger Banedanmark sundhedsmyndighedernes forsigtighedsprincip. Samtidig oplystes det, at der, hvor man regner på magnetfelter, er i forbindelse med beboelsesrum og daginstitutioner.

Enkelte lodsejere spurgte til, om der er erfaringer for, at magnetfeltet påvirker radio- og tv-signalet.

Banedanmark svarede, at det teoretisk er en mulighed, men at det ikke er noget, der er oplevet problemer med tidligere. Dog oplyste anlægsmyndigheden, at der jo er en begrænsning angående etablering af trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner i servitutteksten.

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvor langt væk fra jernbanen man skal for at undgå magnetfelter. Endvidere blev der fra lodsejerne spurgt til, om der tages hensyn til beboerne i de ejendomme, som ligger meget tæt på jernbanen.

Hertil oplyste anlægsmyndigheden, at der ikke er tale om en fast afstand, men en organisk grænse. Der er foretaget meget komplicerede beregninger på hele strækningen, og i Favrskov Kommune er der alene en enkelt ejendom, hvor de 0,4 mikrotesla overskrides i døgnmiddel. På de ejendomme, hvor forsigtighedsprincippet overskrides, forsøger anlægsmyndigheden at lave afværgeforanstaltninger, mens der ikke gøres noget for at minimere magnetismen på de ejendomme, hvor forsigtighedsprincippet ikke overskrides.

Servitut om eldrift

Flere lodsejere ønskede oplyst, om det vil være muligt for eksempel at renovere gavl inden for 10 meters linjen – og dermed om der må sættes stiger eller stillads op.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at man selvfølgelig skal kunne vedligeholde sit hus. Jo tættere ejendommen ligger på jernbanen, jo mere opmærksom skal man være. Der kan være tilfælde, hvor ejendommen ligger så tæt på jernbanen, at det kan være nødvendigt at skifte vinduer, så de åbner indad. Ejerne af ejendomme, som ligger tæt på jernbanen, skal gå i dialog med Banedanmark, hvis de ønsker at igangsætte et renoverings- eller vedligeholdelsesprojekt, således at der kan blive udarbejdet en arbejdsbeskrivelse. Til nøds kan Banedanmark slukke for strømmen.

Enkelte lodsejere spurgte til, om der kunne oplyses noget generelt om erstatningsniveauet for eldriftsservitutten.

Hertil blev det oplyst, at erstatningen vil blive fastsat ved ekspropriationsforretningerne, hvor der vil være fokus på den enkelte ejendom. Kommissionen skal sikre, at ejendommene behandles ens, da der er tale om den samme servitut – som pålægges i forskellig udstrækning. På nogle ejendomme vil der alene være tale om servitutpålæg, mens der på andre ejendomme tillige mistes beplantning eller andet.

En enkelt lodsejer ønskede oplyst, om man som lodsejer kan modsætte sig, at ejendommen pålægges servitut om eldrift.

Anlægsmyndigheden oplyste, at der er tale om et indgreb i ejendomsretten, hvorfor der er nogle betingelser, som skal være opfyldt, før et projekt som dette kan gennemføres. Blandt andet skal der være en anlægslov, og der skal ydes fuldstændig erstatning.

Enkelte lodsejere spurgte ind til, om servitutten betyder, at de efterfølgende vil have en vedligeholdelsespligt af beplantningen.

Banedanmark bekræftede dette. Banedanmark vil foretage den første beskæring, og herefter er det op til lodsejerne at holde beplantningen i overensstemmelse med servitutten om eldrift.

Master

Flere lodsejere stillede spørgsmål om masternes placering.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at det endnu ikke vides præcist, hvor de placeres, men at det primært sker på jernbanens areal og med en varierende afstand. Der er størst afstand mellem masterne på lige strækninger og kortere afstand mellem masterne i kurver. Banedanmark vil søge at opstille masterne, så de generer naboerne mindst muligt. I forbindelse med opsætning af master vil arbejdet primært foregå fra jernbanens side. Endvidere oplyste anlægsmyndigheden, at detailprojektering af masternes placering ikke vil ske, før der pålægges servitut om eldrift ved ekspropriationsforretningerne. Der er tale om et meget stort puslespil, og der kan ikke gives garantier for placeringen af masterne.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvorvidt teknologien kan gøre, at elektrificeringen sker gennem skinnerne i stedet for master.

Banedanmark oplyste, at det er det fremlagte projekt, der er anlægsbevilling til.

Beplantning / hegn / støj

Der blev fremsat spørgsmål om, hvorvidt der sættes hegn eller anden beplantning op til erstatning for den beplantning, der måtte skulle fjernes på grund af servitutten.

Hertil oplyste Banedanmark, at det ikke er en del af projektet at opsætte hegn eller beplantning. Hvis den enkelte lodsejer ønsker at opsætte hegn eller beplantning, skal det ske i overensstemmelse med servituttens indhold. Endvidere blev det oplyst, at hvor der er tale om banehegn – og hvor der fortsat vurderes at være en risiko for krydsning af jernbanen – vil banehegn blive retableret.

Anlægsmyndigheden oplyste videre, at som udgangspunkt vil al beplantningen på Banedanmarks areal blive fjernet. På lodsejernes ejendomme vil der komme en forstfaglig person og se på beplantningen for at vurdere, om den skal fjernes eller kan blive stående. Et stort træ skal ikke nødvendigvis fjernes, med mindre det er sygt eller på anden måde svagt.

Endvidere blev det oplyst, at beplantningen på Banedanmarks areal sandsynligvis fjernes forud for ekspropriationsforretningerne, mens beplantningen på naboejendommene først vil blive fjernet efter forretningerne.

Flere lodsejere spurgte til, hvorvidt der opsættes støjafskærmning, da dette er set andre steder.

Banedanmark oplyste, at der ikke opsættes støjskærm eller lignende, idet støjniveauet forventes at blive det samme som nu – eller måske endda med en marginal forbedring ved stationer grundet udfasningen af dieselmotorerne. I øvrigt blev det oplyst, at det ikke er en del af det politisk vedtagne projekt at etablere støjafskærmning. I den forbindelse oplyste Banedanmark videre, at træer og anden beplantning ikke har en bevist støjdæmpende effekt, men alene har en visuel effekt, der kan give en oplevelse af, at støjkilden og dermed støjen er langt væk og mindre, end det reelt er tilfældet. Der skal være tale om store nåletræsbælter bredere end ca. 30 meter, før der kan måles en effekt.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvad Banedanmark gør for at beskytte lodsejerne, børn og dyr langs jernbanen – både i anlægsfasen og permanent – når træer m.v. fjernes, og der bliver fri adgang til jernbanen.

Anlægsmyndigheden oplyste, at der som udgangspunkt ikke sættes banehegn op, hvor der ikke er noget i forvejen. Banedanmark modtager dog gerne henvendelser fra lodsejerne, såfremt der er ”farlige steder” på strækningen. Det forventes, at entreprenøren laver en form for afskærmning, da entreprenøren jo blandt andet skal fælde træer og ikke er interesseret i mange mennesker på byggepladsen.

Enkelte lodsejere oplyste, at der på deres ejendomme er en jordvold/støjvold og ønskede oplyst, om den bliver fjernet i forbindelse med projektet.

Hertil oplyste Banedanmark, at jordvolde ikke nødvendigvis bliver fjernet – det kommer an på forholdene på den enkelte ejendom. Dette vil blive afklaret frem mod ekspropriationsforretningerne.

En enkelt lodsejer foreslog, at Banedanmark på deres hjemmeside laver en oversigt over, hvor langt den forstfaglige person er nået på strækningen.

Banedanmark vil se på muligheden for dette.

Flere lodsejere ønskede oplyst, om der vil være lavfrekvent støj fra kørestrømsanlægget.

Dette afviste anlægsmyndigheden. Der vil således ikke være en konstant brummen/summen fra anlægget.

Værdiforringelse

Flere lodsejere udtrykte bekymring for værdiforringelse af ejendomme, når der pålægges servitut, og beplantningen fjernes. Ligeledes blev der udtrykt bekymring for muligheden for eventuelt salg af ejendomme, inden projektet er færdigt.

Banedanmark oplyste, at der er tale om et erstatningsspørgsmål, som skal drøftes med kommissionen i forbindelse med de kommende ekspropriationsforretninger. Endvidere blev det oplyst, at det er Banedanmarks vurdering, at ejendomme skal kunne sælges til den samme pris før og efter projektets gennemførelse.

Diverse

Enkelte lodsejere oplyste, at det er uansvarligt at lave omvejskørsel ad Vestergade i Hadsten. Vestergade kan knap nok tage den nuværende trafik, og der er problemer med parkerede biler på den smalle vej.

Anlægsmyndigheden oplyste, at omvejskørsel anvises efter dialog og i samarbejde med kommunen. Kommunens repræsentant oplyste endvidere, at der vil blive lavet midlertidig skiltning vedrørende omkørsel.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvornår på året anlægsarbejdet vil blive udført. Ligeledes ønskedes det oplyst, om arbejdet udføres i dag- eller nattetimerne.

Hertil oplyste Banedanmark, at det anlægsteknisk er umuligt at bygge om vinteren, men præcis hvornår, hvilke arbejder vil blive udført, kan ikke oplyses på nuværende tidspunkt. Anlægsmyndigheden oplyste videre, at en del af arbejderne vil blive udført om natten for at kunne opretholde togtrafikken.

Der blev fremsat ønske om en underføring til nærtrafik ved Ågade i Hadsten.

Anlægsmyndigheden oplyste, at det ikke er en del af dette projekt, og at Banedanmark ikke har midler til en sådan underføring.

Enkelte lodsejere spurgte ind til, hvorvidt eksisterende bygninger skal fjernes.

Hertil oplyste anlægsmyndigheden, at bygninger, som er lovligt opført, og som ikke er til hinder for opsætningen af master, ikke vil blive fjernet.

Enkelte lodsejere udtrykte bekymring for sætningsskader på ejendommene.

Banedanmark oplyste, at man vil være opmærksom på det og lave fotoregistrering af ejendommene.

Flere lodsejere ønskede en tidshorisont for ekspropriationsforretningerne.

Anlægsmyndigheden svarede, at før den forstfaglige person har været igennem samtlige ejendomme, vil der formentlig gå 1 – 2 år.

Enkelte lodsejere spurgte, om det fortsat vil være muligt at have en markvej langs jernbanen, og om det vil være muligt at dyrke frem til skellet mod jernbanen.

Dette bekræftede Banedanmark. Dog er der nogle regler, såfremt det er meget høje arbejdskøretøjer, som skal køre på markvejen.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvad der sker med jernbaneoverkørslen ved Lerbjerg.

Banedanmark oplyste, at der ikke i dette projekt sker noget med overkørslen.

En enkelt lodsejer udtrykte bekymring for vandproblemer på ejendommen, når træerne på ejendommen fjernes.

Anlægsmyndigheden oplyste, at man ikke har oplevet det i forbindelse med tidligere projekter. Hvis det skulle ske, må man se på det konkrete tilfælde.

Der blev fremsat ønske om en midlertidig vej i marken sydøst for den private fællesvej Kollerupvej for at skåne alléen med lindetræer til brug som arbejdsvej.

Banedanmark oplyste, at man vil se på, hvilken type trafik der er tale om, som skal benytte vejen. Den endelige fastlæggelse af arbejdsveje vil være fastlagt ved ekspropriationsforretningen.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Kommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående og besluttede at godkende det af Banedanmark fremlagte projekt.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 126.020 – 153.725

Jernbanen elektrificeres.

St. 132.060 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 1n Hinnerup By, Haldum. Ejendommen eksproprieres i sin helhed til nedrivning.

St. 139.540 – 139.600 v.s.

Autotransformerstation ved Kollerupvej behandles på en senere forretning.

St. 139.695

Kollerupvej (bro nr. 20948)

Vejbærende bro udskiftes. Den vejbærende bro bliver ca. 2,15 meter højere end den eksisterende bro.

St. 139.580 – 139.710 v.s.

Eksisterende privat fællesvej reguleres og udlægges i matrikelkortet på matr. nr. 1cn Kollerup Hgd., Hadbjerg.

St. 141.160

Skanderborgvej (bro nr. 20950)

Broen hæves over en strækning på ca. 300 meter.

St. 141.160 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 9gd og 9k Vinterslev By, Hadsten samt fra kommunevej Kirkevej (vejlitra 7000ae Vinterslev By, Hadsten) til kommunevej Skanderborgvej (vejlitra 7000z Vinterslev By, Hadsten).

St. 147.670

  1. Hadstenvej 8 (bro nr. 20962)

Broen behandles på en senere forretning.

St. 150.910

Hammelvej (bro nr. 20966)

Broen behandles på en senere forretning.

St. 151.560

Nymølle (bro nr. 20968)

Broen behandles på en senere forretning.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Niels Juel                              Ole Riber Kjær

Bent Braüner               Eva Pinnerup

/Anne Cathrine Worning Jensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 Anne Cathrine Worning Jensen