Elektrificering af jernbanestrækningen Esbjerg – Lunderskov, besigtigelsesforretningen den 26. og 27. november 2013

UDSKRIFT

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

ESBJERG – LUNDERSKOV

(Besigtigelsesforretningen den 26. og 27. november 2013)

1. hæfte

Tirsdag den 26. november 2013 kl. 8.15 samledes kommissionen i Bramming Kultur- og Fritidscenter, Bramming for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, delstrækning km 43.600 – km 52.900.

Forretningen fortsatte kl. 10.30 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækningen km 52.900 – km 56.675.

Til stede var kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transportministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, gårdejer Niels Wind-Friis, Vamdrup og regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia samt Flemming Iversen, Holstebro og Uffe Henneberg, Ejstrupholm, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Som repræsentant for Esbjerg Kommune mødte Søren Schrøder.

Den ledende landinspektør, Søren Kjerside Hansen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mia L. Larsen.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Henry Nissen Martensen, projektleder for broer og veje Bjørn Lykke Jensen, projekteringsleder Flemming Johansen, Atkins, landinspektør Peter Bartholomæussen, Atkins og vejingeniør Søren Bach Jensen, Rambøll.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transportministeriet har ved brev af 4. oktober 2013 bemyndiget Banedanmark til at forelægge projektet for ekspropriationskommissionen.

Banedanmark redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Et af hovedpunkterne i den politiske aftale af 7. februar 2012 var en beslutning om at elektrificere den ca. 57 km lange jernbanestrækning mellem Esbjerg og Lunderskov. Beslutningen blev truffet bl.a. på baggrund af en strategisk analyse af elektrificeringen af jernbanenettet fra 2011 og markerer første banestrækning i elektrificeringsprogrammet.

Formålet med elektrificeringen er, at der på sigt skabes rammerne for en mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Esbjerg – Lunderskov bliver det muligt at køre med eldrevne tog på strækningen mellem København og Esbjerg. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Projektet omfatter følgende elementer:

Etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, to nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlægget. En del af de nuværende broer er for lave til det større frirum, som elektrificeringen kræver. Disse broer udskiftes med nye eller nedlægges.

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige banetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem banetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, Lov om elektrificering af jernbanen.

I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 16. juli 2012 til 1. september 2012. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 1. marts 2013 til den 28. april 2013. Den endelige udgave af miljøredegørelsen er fra juli 2013.

Myndighedsgodkendelser

Esbjerg Kommune har i brev af 12. november 2013 imødekommet anmodningen om dispensation fra å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelseslovens §§ 16-18) samt dispensation til ændring af beskyttede sten- og jorddiger (Museumslovens § 29a). Klagefristen udløber den 10. december 2013.

Esbjerg Kommune har i brev af 26. september 2013 forhåndsgodkendt projekttegninger for ombygninger af broer.

Sydvestjyske Museer har i brev af 11. september 2013 udtalt sig om omfanget af det arkæologiske arbejde samt udarbejdet et budgetoverslag for de arkæologiske forundersøgelser.

Tegningsliste

Tegn. nr.	Emne	Kilometrering	Målforhold
TAE_4_01_P_SKL_029200	Besigtigelsesplan	29.200 – 31.000	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_031000	Besigtigelsesplan	31.000 – 32.800	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_032800	Besigtigelsesplan	32.800 – 34.600	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_034600	Besigtigelsesplan	34.600 – 36.400	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_036400	Besigtigelsesplan	36.400 – 38.200	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_038200	Besigtigelsesplan	38.200 – 40.000	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_040000	Besigtigelsesplan	40.000 – 41.800	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_041800	Besigtigelsesplan	41.800 – 43.600	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_043600	Besigtigelsesplan	43.600 – 45.400	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_045400	Besigtigelsesplan	45.400 – 47.200	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_047200	Besigtigelsesplan	47.200 – 48.200	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_048200	Besigtigelsesplan	48.200 – 49.200	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_049200	Besigtigelsesplan	49.200 – 51.000	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_051000	Besigtigelsesplan	51.000 – 52.800	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_052800	Besigtigelsesplan	52.800 – 54.600	1:2000
TAE_4_01_P_SKL_054600	Besigtigelsesplan	54.600 – 56.676	1:2000
TAE_4_01_O_SKL_OvsiEL	Oversigtsplan	0.000 – 56.676	1:100000
TAE_4_01_O_SKL_OvsiES	Oversigtsplan	29.200 – 56.676	1:50000

Projektbeskrivelse

Sporanlæg

På en ca. 1 km lang strækning sænkes det venstre spor i Esbjerg for at opnå den ønskede frihøjde på den vejbærende bro Storegade. Derudover foretages der ingen ændringer af sporanlægget.

Hastigheden vil efter elektrificeringen fortsat være 160 km/t på strækningen.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på ca. 2.300 køreledningsmaster med ca. 60 meters mellemrum på hver side af banen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Kørestrømsanlægget vil blive forberedt, så der på sigt kan køres 200 km/t på strækningen.

I Esbjerg Kommune forsynes kørestrømsanlægget fra en ny fordelingsstation, som etableres ved Lykkegård i Esbjerg. Fordelingsstationen tilkobles det overordnede 150 kV højspændingsnet på den eksisterende Lykkegård Transformerstation i nærheden.

Kørestrømsanlægget etableres med spændingen 25 kV og frekvensen 50 Hz som det eksisterende kørestrømsanlæg på fjernbanen.

Broer og tilstødende vejanlæg

I Esbjerg Kommune skal tre vejbærende broer ombygges for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene.

De valgte løsninger for nye broer og tilstødende vejanlæg er udarbejdet i samarbejde med Esbjerg Kommune og deres ønsker til den fremtidige trafikafvikling.

Banedanmark vil have ejerskabet til de nyopførte brokonstruktioner, mens Esbjerg Kommune har ejerskab til vejanlægget og vejbelægning på broen. Den fremtidige vedligeholdelse af bro- og vejanlæg følger ejerforholdet.

Bendiksensvej

Bendiksensvej er en mindre kommunevej og en vigtig forbindelse for landbrugstrafikken i området. Vejen forbinder Sneumvej med Tømmerbyvej.

Linjeføringen følger den eksisterende linjeføring over broen og nord for jernbanen, mens linjeføringen syd for jernbanen er forskudt mod øst.

Krogsgårdsvej

Krogsgårdsvej er en kommunevej og vil fremover udgøre en del af højdenetværket for transporter til blandt andet Esbjerg Havn, som ikke kan passere under motorvejsbroernes normale frihøjde. Vejen forbinder Novrupvej med Sønderbyvej/Tjæreborgvej og benyttes af nordfra kommende højdetrafik, tunge særtransporter og almindelig tung trafik, der skal til grusgraven syd for jernbanen.

Linjeføringen for det nye vej- og broforløb er forlagt mod vest, således at vejforbindelsen kan opretholdes i hele anlægsperioden.

Storegade

Kommunevejen Storegade (km 53.70) er en af hovedindfaldsvejene til Esbjerg centrum og forbinder centrum med motorvejen. Vejen er en tosporet bygade, hvor den krydser banen umiddelbart syd for Jagtvejs tilslutning til Storegade.

Vejens linjeføring ændres ikke, men den nye vej og broløsning hæves ca. 0,25 meter på det højeste sted og falder til eksisterende niveau et stykke ud af de eksisterende veje.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der ikke permanent skal erhverves arealer hertil. Undtaget er permanent arealerhvervelse til etablering af en fordelingsstation ved Lykkegård i Esbjerg.

Ombygning af de eksisterende broer og tilhørende vejanlæg medfører et større arealbehov som følge af ændringer i længdeprofil, bredere kørebane, ændring af skråningsanlæg m.m. samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Arealbehovet for de permanente arealerhvervelser er anslået til ca. 9,7 ha for hele projektet.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil der blive foretaget midlertidige ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Den nærmere udstrækning af de midlertidige arbejdsarealer fastlægges til ekspropriationsforretningerne. Arealbehovet til den midlertidige arealerhvervelse er anslået til ca. 14,5 ha for hele projektet.

Elektromagnetisme

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring banen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning. På stationer og tilstødende strækninger vil tog trække store mængder strøm i forbindelse med acceleration. Her vil magnetfeltet derfor være størst.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke udsættes for mere end 0,4 μT (microTesla) i døgnmiddel over flere år. Banedanmark vil som udgangspunkt anvende de 0,4 μT og vil derfor iværksætte afværgeforanstaltninger eller ekspropriere for at overholde dette forsigtighedsprincip.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede banestrækninger, vil der på strækningen Esbjerg – Lunderskov opstå et magnetfelt langs med banen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Ved hjælp af forskellige afværgeforanstaltninger forventes det, at opmærksomhedsgrænsen vil ligge under 10 meter fra nærmeste spormidte. Der er identificeret i alt 30 ejendomme på hele strækningen, hvorpå der er bebyggelser inden for 10 meter fra nærmeste spormidte.

Det nye kørestrømssystem på strækningen er ikke endeligt fastlagt, og derfor kan størrelsen på magnetfeltet endnu ikke beregnes præcist. Det forventes, at beslutningen om kørestrømssystemet er truffet i 2014, og herefter vil afværgeforanstaltninger blive fastlagt.

Fremmede ledninger

Der er afholdt orienterende møder med ledningsejere ved de tre brosteder og udarbejdet udkast til foreløbige protokoller. De underskrevne ledningsprotokoller vil blive fremvist på ekspropriationsforretningerne.

Plan-, natur- og miljøforhold, rekreative og kulturhistoriske interesser

Planforhold

I anlægs- og driftsfasen medfører det samlede projekt ingen hindring af den planlagte generelle arealanvendelse, da projektet hovedsageligt etableres i tilknytning til det eksisterende baneanlæg. I henhold til anlægsloven skal Esbjerg Kommune vedtage kommuneplantillæg i overensstemmelse med det godkendte projekt.

Inden for kystnærhedszonen medfører en del af køreledningsanlægget, fordelingsstationen i Esbjerg (km 52.10), vejbroen for Krogsgårdsvej (km 48.78) og vejbroen for Storegade (km 53.70) permanente visuelle påvirkninger. Anlæggene etableres i funktionel tilknytning til det eksisterende jernbaneanlæg, hvilket er i overensstemmelse med planlovens bestemmelser.

I landzonen medfører vejbroen for Krogsgårdsvej (km 48.78) en midlertidig og en permanent arealinddragelse i et råstofgraveområde vest for Tjæreborg, som er omfattet af Region Syddanmarks råstofplan.

I byzonen påvirker ombygning af broen for Storegade i Esbjerg (km 53.70) nogle rammer for lokalplan. Den væsentligste påvirkning er placering af et arbejdsareal på boldbane, som er udlagt til rekreativ anvendelse. Arbejdsarealet tilbageføres og retableres til boldbane efter endt anlægsarbejde.

Natur

Det samlede projekt gennemføres uden direkte og indirekte påvirkning af flora og fauna. Ingen naturbeskyttede arealer påvirkes af projektet. Projektet medfører en øget barriereeffekt for områdets flagermus som følge af rydning af vegetation. Denne virkning vil først endeligt være afværget efter en årrække, når den nye beplantning er vokset op. Overordnet set sørger projektet for, gennem projekttilpasninger og afværge- og kompensationstiltag, f.eks. retablering af levende hegn, at den lokale økologiske funktionalitet opretholdes for alle bilag IV-arterne, der er registrerede i området.

Støj og vibrationer

I driftsfasen vil projektet ikke medføre nogen ændringer af støj og vibrationer i forhold til dagens situation, da hastigheden på banen ikke ændres, og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end dieseldrevne tog.

Fredskov

Som følge af elektrificeringen af banen og den tilhørende servitut om eldrift vil der blive ryddet omkring 7 ha levende hegn på arealer med fredskovspligt. Fredskovsarealer, der ryddes som følge af servitut om eldrift, erstattes af erstatningsskov. Dette vil blive aftalt nærmere med Naturstyrelsen.

Rekreative interesser

De rekreative interesser påvirkes af projektet i anlægsfasen, hvor nogle rekreative cykelstier og Esbjerg Hovedsti påvirkes midlertidig af anlægsarbejdet på de nye broer ved Bendiksensvej (km 42.75), Krogsgårdsvej (km 48.78) og Storegade (km 53.70). Endvidere vil de midlertidige arbejdspladsarealer for etablering af ny bro for Storegade forhindre, at en boldbane i en periode kan benyttes til rekreative aktiviteter.

Kulturhistoriske interesser

Sydvestjyske Museer har gennemført en arkivalsk kontrol. Museet har en forventning om, at der findes arkæologiske genstande på begge sider af jernbanen. Derfor vil der blive gennemført arkæologiske forundersøgelser af alle arealer, hvor mulden rømmes af, inden anlægsarbejdet påbegyndes.

Ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger påvirkes direkte af det samlede projekt.

Kulturstyrelsen har vurderet bevaringsværdien for de 3 broer, som skal ombygges eller nedrives, da de er ældre end 50 år. Kulturstyrelsen ønsker ikke at rejse en fredningssag for nogen af broerne.

Ved Krogsgårdsvej (km 48.78) gennembrydes et jorddige som følge af vejens nye linjeføring. Påvirkning af diget forudsætter dispensation efter museumsloven.

Etablering af vejbroen for Bendiksensvej (km 42.75) medfører påvirkning af et beskyttet dige. Påvirkning af diget forudsætter dispensation efter museumsloven.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet. Projektets anlægsbevilling udgør ca. 1,2 mia. kr.

Der er indgået en overenskomst mellem Banedanmark og Esbjerg Kommune, hvoraf det fremgår, at Esbjerg Kommune afholder meromkostninger til bro- og vejløsninger, som rækker udover den bevilling, der er afsat til de oprindelige bro- og vejløsninger.

Anlægsfasen

Banedanmark ønsker at igangsætte anlægsarbejderne i ultimo maj 2014 og forventer at afslutte anlægsarbejderne i sidste kvartal af 2015.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer og hastighedsnedsættelser på strækningen Esbjerg – Lunderskov.

Det forventes, at såvel passagertog som godstog kan køre på strækningen det meste af anlægsperioden. Der vil dog være behov for et antal spærringer visse steder på strækningen i kortere eller længere perioder. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over banen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken. Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark i samarbejde med busselskaberne planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg vil nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive støjbelastet.

Der vil blive taget udgangspunkt i et støjniveau ved boliger på 70 dB på hverdage mellem kl. 07 og 18 og på 40 dB i de øvrige tidsrum.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

• Ramning af fundamenter til køreledningsmaster

• Nedbrydning og bygning af broer

• Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2-3 dage.

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særlige vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

Servitutter

Servitut vedrørende fordelingsstation

Der skal etableres en fordelingsstation ved Lykkegård i Esbjerg (km 52.10) til at forsyne køreledningsanlægget med strøm.

Fordelingsstationen etableres på matr. nr. 2a Veldbæk, Esbjerg Jorder, hvorfra der eksproprieres areal.

Servitut om vejret

Der skal sikres vejadgang og vejret til fordelingsstationen ved tinglysning af servitut om vejret på matr. nr. 2a, 1a og 4e Veldbæk, Esbjerg Jorder. Vejadgangen sker ved forlængelse af intern vej på ovenstående ejendomme.

Servitut om forsyningsledninger

Der skal tinglyses servitut på matr. nr. 2a, 1a og 7ge Veldbæk, Esbjerg Jorder til sikring af højspændingskabler til strømforsyning af køreledningsanlægget.

Servitut om eldrift

Naboejendomme til alle elektrificerede jernbanestrækninger får pålagt en servitut vedrørende eldrift.

Formålet med servitutten er at beskytte køreledningsanlægget ved at pålægge restriktioner med hensyn til højde og nærhed af bevoksning, bygninger, høje konstruktioner og lignende i forhold til køreledningsanlægget.

Servituttens ordlyd er gengivet nedenfor:

Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger

Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i §§ 1-5.

§ 1

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere på end 3 meter målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 10 meter fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte, med mindre bevoksningen er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig vurdering være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget.

§ 2

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand.	Minimumsafstand
a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.	10 meter
b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.
c) Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget.
d) Flagstænger.	14 meter
e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.	14 meter
f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.	19 meter
g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.	19 meter

§ 3

For at opfylde de i § 1 nævnte krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde træer, som ved en af Banedanmark foretaget forstfaglig vurdering bedømmes til at være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for anlægget. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 2. Såfremt de i § 2 nævnte krav ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

§ 4

Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved eventuel forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

§ 5

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Kommissionen har behandlet det fremlagte projekt under forbehold af, at der ikke er indkommet klager vedrørende den af Esbjerg Kommune trufne afgørelse af 12. november 2013 om dispensation fra å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen samt dispensation fra museumsloven til nedlæggelse af digestrækninger i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg.

Projektets indflydelse på ejendommene langs banen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil henvises.

Hermed afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Mia L. Larsen

Onsdag den 27. november 2013 kl. 8.15 samledes kommissionen i Bramming Kultur- og Fritidscenter, Bramming for at fortsætte forretningen vedrørende elektrificering af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, delstrækning km 36.400 – km 43.600.

Forretningen fortsatte herefter kl. 10.30 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækningen km 29.200 – km 36.400.

Til stede var på ny kommissarius og de af Transportministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

Esbjerg Kommune var repræsenteret som ved gårsdagens forretning.

Den ledende landinspektør mødte på ny, og protokollen førtes som i går.

Anlægsmyndigheden, Banedanmark, var repræsenteret som i går.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning, hvortil henvises.

Projektets indflydelse på ejendommene langs banen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede efterfølgende forholdene i marken.

Efter en besigtigelse i marken fortsatte forretningen i Bramming Kultur- og Fritidscenter, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom under mødet og besigtigelserne i marken.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Flere lodsejere udtrykte stor bekymring vedrørende den kommende elektromagnetisme, hvordan den måles og hvilken betydning, den har for de enkelte ejendomme. Banedanmark oplyste, at det kørestrømsanlæg, der skal benyttes på strækningen, vil være en ny model, som ikke tidligere har været anvendt i Danmark. Først når Banedanmark har bestemt hvilken type anlæg, der skal anvendes på strækningen, kan det præcise magnetfelt omkring ledningsanlægget fastlægges og dermed udstrækningen på de enkelte ejendomme. Dette vil formentlig først ske i slutningen af 2014. Banedanmark kunne endvidere oplyse, at de vil tage udgangspunkt i grænsen på 0,4 microTesla, som er udtryk for et forsigtighedsprincip fastlagt af Sundhedsstyrelsen, og hvorefter ejendomme, der ligger over grænsen på 0,4 microTesla, vil blive indstillet til totalekspropriation, og de berørte lodsejere vil blive orienteret herom. Banedanmark understregede dog, at der ikke er dokumenteret en påviselig sammenhæng mellem elektromagnetisk påvirkning og sygdomsfremkaldelse.

Flere lodsejere ønskede i den sammenhæng oplyst, hvorvidt forsigtighedsprincippet også gælder for erhvervsvirksomheder og andre, som ikke anvender bygningerne til boligformål, ligesom der blev stillet spørgsmål ved, om spædbørn må overnatte i ejendomme tæt på banen, og hvorvidt børn må krydse banen og dermed køreledningsanlægget. Banedanmark oplyste, at der primært er fokus på boliger, hvor det permanente ophold over længere tid er det afgørende, hvorfor enkelte overnatninger eller passage under køreledningsanlægget ikke har nogen betydning.

En lodsejer ønskede endvidere forklaret, hvorfor Banedanmark tager udgangspunkt i en 10 meter grænse, inden for hvilken man må forvente, at den elektromagnetiske påvirkning bliver højere end 0,4 microTesla, når der i et notat, som Banedanmark selv har forfattet, henvises til en 13 meter grænse. Banedanmark oplyste hertil, at notatet er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra de anlæg, som allerede er etableret, hvorimod det anlæg, der skal etableres på denne strækning, er et nyt og moderne anlæg, hvorfor tidligere erfaringer baseret på ældre anlæg ikke kan anvendes.

Direkte adspurgt oplyste Banedanmark til kommissionen, at en støvsuger til sammenligning udsender mellem 200-800 microTesla inden for en 3 cm afstand og 0,13-2 microTesla inden for en 1 meters afstand.

Generelt udtrykte mange lodsejere bekymring for det elektromagnetiske felt rundt om køreledningsanlægget og utilfredshed over, at de skal vente så lang tid på at få en afklaring af, hvorledes den enkelte ejendom påvirkes og dermed også, hvorvidt de skal totaleksproprieres eller ej. Flere lodsejere oplyste i den forbindelse, at de har deres ejendom til salg, hvilket projektet vanskeliggør, ikke mindst set i lyset af usikkerheden om faktiske forhold, som burde have været afklaret nu.

Endelig ønskede en lodsejer oplyst, hvorvidt principperne fra “Landsaftalen for el- og fiberanlæg på landbrugsjord” vil blive anvendt af ekspropriationskommissionen i deres erstatningsudmåling, hvortil kommissarius kunne oplyse, at hverken Banedanmark eller ekspropriationskommissionen er bundet af aftalen.

Flere lodsejere stillede herudover spørgsmål til de servitutter, der pålægges ejendommene langs banen samt deres betydning for konkrete forhold på deres ejendom. En del lodsejere ønskede bl.a. oplyst, hvem der skal nedtage og betale for den beplantning, der vil være i strid med servitutten, ligesom mange lodsejere ønskede oplyst, hvorvidt bygninger i strid med servitutten skal rives ned. Banedanmark oplyste, at det for eksisterende bygninger gælder helt generelt, at de kan blive stående, med mindre der gør sig helt særlige forhold gældende. Servitutgrænsen på 10 meter fra banens midte gælder således i det tilfælde, at man ønsker at opføre nye bygninger.

I forhold til beplantning på ejendommene, som vil være i strid med servitutten, oplyste Banedanmark, at de vil sørge for at bringe forholdene på ejendommene i overensstemmelse med servitutten og dermed stå for eventuel fældning eller beskæring af buske og træer. Såfremt der medgår beplantning fra en lodsejers ejendom, vil dette blive et spørgsmål om erstatning, der skal forelægges ekspropriationskommissionen. Herefter påhviler det lodsejer at beskære eventuel beplantning, så forholdene er i overensstemmelse med servitutten.

Flere lodsejere udtrykte desuden bekymring for et eventuelt salg af ejendommen med de kommende servitutter og anførte, at servitutterne vil have en værdiforringende betydning for ejendommen; dels på grund af rådighedsindskrænkningen, dels på grund af åbning ind til deres ejendom, når beplantningen fældes. Lodsejerne ønskede i den sammenhæng oplyst, hvordan erstatningen for servitutpålægget vurderes og beregnes af ekspropriationskommissionen. Kommissarius oplyste hertil, at der er tale om en helt konkret vurdering, hvor indgrebets omfang og en vurdering af, hvor byrdefuldt dette vil være på den enkelte ejendom, er afgørende for erstatningens størrelse. Banedanmark supplerede endvidere med, at hensigten med servitutten er at sørge for, at beplantning eller andre genstande ikke kan falde ind i køreledningsanlægget. Det er således kun, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden omkring køreledningsanlægget, at der skal fældes eller beskæres træer og buske.

En del lodsejere ønskede endvidere oplyst, hvorvidt der opsættes støjskærme eller lignende, når de skal af med deres beplantning, idet den nuværende beplantning afskærmer ejendommene for støj fra banen samt hindrer børn og dyr i at løbe ud på banen. Banedanmark oplyste i den forbindelse, at træer og buske ikke er dokumenteret støjdæmpende, om end de visuelt kan påvirke ens opfattelse af støjen. Banedanmark oplyste endvidere, at der ikke er planlagt opsætning af støjskærme eller plankeværk og tilføjede, at der med elektrificeringen ikke kommer mere støj på strækningen.

Der blev ligeledes stillet spørgsmål til, hvorvidt køreledningsanlægget kommer til at summe som lignende anlæg, man ser på landet. Banedanmark oplyste, at det fremtidige anlæg ikke kan sammenlignes med højspændingsanlæggene på landet, og at det ikke vil komme til at summe.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der med tiden skal køre flere tog på strækningen, og hvornår det bliver tilladt at køre 200 km/t. Banedanmark kunne oplyse, at det nuværende projekt vedrører etablering af køreforholdene, men at man formentlig vil indsætte flere tog på strækningen med tiden. Hvad angår spørgsmålet om hastighed vil en optimering af hastigheden til 200 km/t i givet fald være en politisk beslutning, som Banedanmark ikke har indflydelse på.

En repræsentant fra Jerne Idrætsforening ønskede oplyst, hvad der kommer til at ske med deres boldbaner i anlægsperioden, og hvorvidt de inddrages i projektet. Banedanmark kunne oplyse, at de vil få brug for at inddrage areal, herunder fodboldbaner, fra idrætsforeningen midlertidigt, hvorfor kommissionen opfordrede Banedanmark til at indgå i en dialog med idrætsforeningen, således at forløbet kan aftales så hensigtsmæssigt som muligt.

Derudover var der en repræsentant for den lokale brevdueforening, som bad anlægsmyndigheden tage hensyn til brevduerne ved opsætning af køreledningerne. Repræsentanten oplyste bl.a., at han i Tyskland har set eksempler på, at der påsættes en slags lysreflekterende plastik omkring ledningerne, således at duerne kan se ledningerne og derved undgå at flyve ind i dem med døden til følge. Banedanmark oplyste, at de vil undersøge spørgsmålet nærmere.

En anden lodsejer udtrykte bekymring for dyrelivet i området og de salamandere og flagermus, som bor der. Banedanmark oplyste, at både salamandere og flagermus er fredede dyrearter, sidstnævnte beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Banedanmark kunne derfor forsikre lodsejeren om, at ingen naturbeskyttede arealer påvirkes af projektet.

En lodsejer ønskede endvidere oplyst, hvad der sker med det stykke vej, som nedlægges på hans ejendom matr. nr. 1b Tømmerby By, Bramming. Banedanmark oplyste, at den afrømmes, og ledninger sænkes om fornødent, således at arealet kan indgå i lodsejers drift.

Der blev ligeledes stillet spørgsmål fra en vinproducent i området, som var bekymret for det læhegn, han har omkring sin vinmark, og som er altafgørende for en god vinhøst. Banedanmark oplyste, at de vil undersøge forholdene nærmere frem til ekspropriationen og så vidt muligt tage hensyn til de specielle forhold på ejendommen.

Flere lodsejere anmodede desuden om, at andre af banens krydsende vejoverføringer og vejunderføringer ombygges, f.eks. Annesmindevej. Banedanmark oplyste hertil, at der ikke i projektet ligger en generel opgradering af det offentlige vejnet.

En lodsejer stillede herudover forslag om etablering af en vejadgang til sin ejendom fra broen ved Krogsgårdsvej over matr. nr. 1i Krogsgård Hgd., Tjæreborg, således at han derved kan undgå omvejskørsel til sine arealer.

Andre lodsejere stillede forslag om elektrificeringens udstrækning på Esbjerg Havn, idet de ønsker at afkorte strækningen og dermed lade projektet stoppe ca. 100 meter før deres ejendom, matr. nr. 1145b Esbjerg Bygrunde. Banedanmark oplyste hertil, at de vil undersøge forslaget nærmere, idet der både er en praktisk og en teknisk begrundelse for, at elektrificeringen har den foreslåede udstrækning.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Kommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.

Hvad angår forslaget om etablering af en vejadgang til ejendommen matr. nr. 87 Krogsgård Hgd., Tjæreborg fra broen ved Krogsgårdsvej over matr. nr. 1i Krogsgård Hgd., Tjæreborg, skal kommissionen bemærke, at der ikke findes hjemmel til at etablere adgang til en ejendom, der i forvejen har adgang til det offentlige vejnet.

I forhold til forslaget om at stoppe elektrificeringsprojektet på Esbjerg Havn ca. 100 meter før ejendommen matr. nr. 1145b Esbjerg Bygrunde har kommissionen under hensyntagen til de oplysninger, der foreligger på nuværende tidspunkt fra anlægsmyndigheden, ikke grundlag for at ændre på projektets udstrækning.

Banedanmarks forslag om elektrificering af jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, delstrækning km 29.200 – km 56.676 godkendes, idet der henvises til det i indledningen nævnte forbehold.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

Følgende en gennemgang af hvad der sker ved de enkelte brosteder m.m. langs jernbanen. Arealer langs banen beskrives henholdsvis banens venstre side (benævnt bvs) og banens højre side (benævnt bhs). Højre og venstre side er i forhold til kørselsretningen fra Lunderskov til Esbjerg.

Bendiksensvej km 42.75

Km 42.72 – 42.77 bhs.

Der etableres nyt vejforløb for kommunevejen Bendiksensvej over matr. nr. 16a, 16f, 27a og 31m Tømmerby By, Bramming.

Vejen udføres med 2 x 2,5 meter kørespor, 2 x 1,5 meter rabat og 2 x 1,0 meter autoværnstillæg. Vejen er dimensioneret til 40 km/t, som på grund af forholdene er den anbefalede hastighed. Vejafvanding vil ske til eksisterende rendestensbrønde.

Den nye bro er en vejbærende bro med maksimal bæreevne på 150 tons. Broen er 8,0 meter bred mellem autoværnene.

Der inddrages jernbaneareal fra matr. nr. 47 ibd. til det nye vejforløb.

Km 42.56 – 42.79 bvs.

Der etableres nyt vejforløb for kommunevejen Bendiksensvej over matr. nr. 31a, 31n, og 19b Tømmerby By, Bramming.

Vejen udføres med 2 x 2,5 meter kørespor, 2 x 1,5 meter rabat og 2 x 1,0 meter autoværnstillæg. Vejen er dimensioneret til 40 km/t, som på grund af forholdene er den anbefalede hastighed. Der afvandes til grøfter, som forbindes til eksisterende afvandingssystem.

Der anlægges en 5,5 meter bred adgangsvej til matr. nr. 31a og 19h ibd. fra den forlagte kommunevej Bendiksensvej til den eksisterende del af Bendiksensvej, der delvist opretholdes som kommunevej.

Dele af den eksisterende kommunevej Bendiksensvej nedlægges som vej.

Den eksisterende private fællesvej på matr. nr. 19b ibd., der fungerer som adgangsvej for matr. nr. 13e og 13b ibd. m.fl., forlægges på matr. nr. 19b ibd. langs med skellet mod matr. nr. 1b ibd. Kørebanearealet på den eksisterende vej er ca. 3,5 meter, og den forlagte vej anlægges med et grusbefæstet kørebaneareal på 4,0 meter og 2 x 0,75 meter rabat/ grøft.

Den eksisterende vej på matr. nr. 19b ibd. afrømmes og muldpålægges i marken. Vejarealet nedlægges på matrikelkortet og overgår til ejerens frie råden.

Afskåret areal af matr. nr. 19b ibd. eksproprieres.

Krogsgårdsvej km 48.78

Km 48.73 – 48.80 bhs.

Der etableres nyt vejforløb for kommunevejen Krogsgårdsvej over matr. nr. 15a, 13 og 11a Krogsgård Hgd., Tjæreborg.

Vejen udføres med 2 x 3,5 meter kørespor, 2 x 1,5 meter rabat og 2 x 1,0 meter autoværnstillæg. Vejen er dimensioneret til 60 km/t, som også er den nuværende maksimale tilladte hastighed. Vejafvanding vil ske til eksisterende grøftesystemer.

Den nye bro er en vejbærende bro med maksimal bæreevne på 150 tons. Broen er 10,0 meter mellem autoværnene.

Dele af den eksisterende kommunevej Krogsgårdsvej nedlægges som vej.

Der anlægges ny 5,5 meter bred adgangsvej fra den forlagte del af kommunevejen Krogsgårdsvej til ejendommen matr. nr. 11a og 15c ibd. Adgangsvejen får status som privat vej på ejendommen. Vejen anlægges med et grusbefæstet kørebaneareal på 4,0 meter og 2 x 0,75 meter rabat/grøft.

Afskårne arealer af matr. nr. 15a og 13 ibd. eksproprieres.

Der inddrages jernbaneareal fra matr. nr. 90 ibd. til det nye vejforløb.

Der udlægges ny 5,5 meter bred privat fællesvej for matr. nr. 15a ibd. over matr. nr. 13 ibd. Vejen anlægges med et grusbefæstet kørebaneareal på 4,0 meter og 2 x 0,75 meter rabat/grøft.

Km 48.70 – 48.81 bvs.

Der etableres nyt vejforløb for kommunevejen Krogsgårdsvej over matr. nr. 87, 1i og 1h Krogsgård Hgd., Tjæreborg.

Der etableres ny adgangsvej med samme dimensioner som den eksisterende Krogsgårdsvej til ejendommene matr. nr. 1g og 1h ibd. m.fl. fra den forlagte del af kommunevejen Krogsgårdsvej til den eksisterende del af Krogsgårdsvej, der delvis opretholdes som kommunevej.

Dele af den eksisterende kommunevej Krogsgårdsvej nedlægges som vej.

Der inddrages jernbaneareal fra matr. nr. 90 ibd. til det nye vejforløb.

Der udlægges 5,5 meter bred privat fællesvej for matr. nr. 87 ibd. over matr. nr. 1i ibd. Vejen anlægges med et grusbefæstet kørebaneareal på 4,0 meter og 2 x 0,75 meter rabat/grøft.

Fordelingsstation km 52.10

Km 52.10 bvs.

Der eksproprieres areal til ny fordelingsstation på matr. nr. 2a Veldbæk, Esbjerg Jorder.

Der tinglyses deklaration om vejret ad eksisterende intern vej på matr. nr. 2a, 1a og 4e ibd., og vejen udlægges på matrikelkortet som privat fællesvej.

Der tinglyses deklaration til sikring af forsyningsledninger på matr. nr. 2a, 1a og 7ge ibd.

Storegade km 53.72

Km 53.69 – 53.78 bvs.

Overføringen af kommunevejen Storegade hæves, og tilhørende skråninger udvides. Der eksproprieres areal til skråningsudvidelsen fra matr. nr. 6u og 6km Gammelby, Esbjerg Jorder.

Den vejbærende bro, med maksimal bæreevne på 150 tons, udføres med 2 x 3,25 meter kørespor, 2 x 2,0 meter cykelsti, 2 x 1,4 meter fortov og en venstresvingsbane. Afstanden mellem autoværnene er 16,30 meter. Vejen er dimensioneret til 60 km/t, men den maksimale tilladte hastighed er 50 km/t. Vejafvandingen vil blive højdetilpasset de eksisterende forhold.

Dele af det matrikulære vejareal over jernbanen nedlægges som vej som følge af den nye broløsning.

Km 53.70 – 53.79 bhs.

Overføringen af kommunevejen Storegade hæves, og tilhørende skråninger udvides. Der eksproprieres arealer til skråningsudvidelserne fra matr. nr. 31b og 4bv Jerne, Esbjerg Jorder.

Herefter afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Niels Wind-Friis Jens Ole Juhler

Flemming Iversen Uffe Henneberg

/Mia L. Larsen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Mia L. Larsen