Elektrificering af jernbanestrækningen Fredericia – Vejle, besigtigelsesforretningen den 18. februar 2020

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

FREDERICIA – VEJLE

(Besigtigelsesforretningen den 18. februar 2020)

3. hæfte

Tirsdag den 18. februar 2020 kl. 13.30 samledes kommissionen i Pjedsted Forsamlingshus, Fredericia for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Fredericia og Vejle, delstrækningen st. 2.570 – 9.550.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne og tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup samt Uffe Henneberg, Ejstrupholm og Søren Green, Kibæk, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Som repræsentant for Vejle Kommune mødte Paw Larsen.

Der mødte ingen repræsentant for Fredericia Kommune.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Jørn Halkjær Jacobsen, assisterende projektleder Reyhaneh R. Hosseini, landinspektør Kirsten Friis-Christensen og landinspektør Ove Kristensen.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 22. marts 2019 bemyndiget Banedanmark til at forelægge projektet for ekspropriationskommissionen.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med eltog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 18. september 2015 til 30. oktober 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 8. maj 2017 til 2. juli 2017. De 164 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra oktober 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på delstrækningen i Fredericia Kommune, er: Fredericia Kommune.

Ved anlægsarbejde på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer samt anmodet om udtalelser, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. Museerne i Fredericia ønsker ikke at udføre undersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Eldriftsservitut

Fredninger

Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del, har den 5. juli 2019 givet dispensation med vilkår i forhold til fredningen Rands Fjord Vest (reg.nr. 04074.01) til rydning af beplantning langs med jernbanen i henhold til eldriftsservitutten.

Naturbeskyttelsesloven

Fredericia Kommune er anmodet om en udtalelse om, hvorvidt rydnings- og vedligeholdelsesaktiviteter på et § 3 beskyttet overdrev, en eng samt ved to beskyttede vandløb kan udføres uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Spang Å er ud over naturbeskyttelseslovens § 3 også omfattet af § 16 om åbeskyttelseslinje.

Fredericia Kommune har ved mail af 23. januar 2019 godkendt projektet med vilkår i forbindelse med udførelsen af rydningen.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn          Mål
SA-23-2560-06-17 Oversigtskort, Fredericia Kommune 1:15.000
SA-23-2570-06-17 Besigtigelsesplan st. 2.570 – 4.500 1:4.000
SA-23-2570-06-17-O Besigtigelsesplan st. 2.570 – 4.500 1:4.000
SA-23-4200-06-17 Besigtigelsesplan st. 4.200 – 7.900 1:4.000
SA-23-4200-06-17-O Besigtigelsesplan st. 4.200 – 7.900 1:4.000
SA-23-7600-06-17 Besigtigelsesplan st. 7.600 – 9.550 1:4.000
SA-23-7600-06-17-O Besigtigelsesplan st. 7.600 – 9.550 1:4.000

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, autotransformerstationer og forsyningsstationer.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

  • 1

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere på end 3 meter målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 10 meter fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte, medmindre bevoksningen er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig vurdering være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget.

  • 2
Målt fra en lodret linje gennem nærmeste elektrificerede spormidte må følgende kun findes på ejendommen længere væk end den angivne minimumsafstand. Minimumsafstand
  1. Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.
 

 

 

 

 

 

10 meter

  1. Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.
  1. Maskiner og arbejdskøretøjer højere end 2 meter. Dog må landbrugs- og skovredskaber benyttes, hvor det er åbenlyst, at ingen del af disse redskaber kan komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af køreledningsanlægget.
  1. Flagstænger.
14 meter
  1. Brønde til vandforsyning med stift pumperør.
  1. Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.
 

 

19 meter

  1. Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.
  • 3

For at opfylde de i § 1 nævnte krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde træer, som ved en af Banedanmark foretaget forstfaglig vurdering bedømmes til at være i særlig risiko for at vælte og derved udgøre en særlig risiko for anlægget. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

Stk. 2. Såfremt de i § 2 nævnte krav ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

  • 4

Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved evt. forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

  • 5

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. tilsiger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Fredericia – Vejle opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

 

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Fredericia – Aarhus vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Fredericia – Aarhus pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2020 – 2022. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2025 – 2026.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Støj

Der vil forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster og opsætning af køreledningsanlæg. Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Ved etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til anlægsaktiviteten, således der kan foreligge dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

En række af de berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvorvidt elektrificeringen af jernbanen medfører, at der etableres afskærmning eller støjværn ud mod jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at projektet ikke medfører afskærmning ud mod jernbanen, men at den beplantning, der eventuelt fældes på privat ejendom, erstattes, og at erstatningen herefter kan benyttes til eventuelt at etablere ny beplantning på egen ejendom. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at elektrificeringen medfører en reduktion i dieselstøjen, men at skinnestøjen forbliver uændret.

En lodsejer ønskede oplyst, om elektrificeringen af jernbanen medfører restriktioner for ophold på eksempelvis stier langs med jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette ikke er tilfældet.

En lodsejer ønskede oplyst, om eksisterende hegn langs jernbanen berøres af projektet. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at udgangspunktet er, at eksisterende hegn ikke fjernes, medmindre det er nødvendigt for projektet, og at hegn alene retableres, hvis der foreligger særlige sikkerhedsmæssige problemer. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det gamle jernbanehegn, som findes visse steder langs statsjernbanestrækningen, udelukkende står på jernbanens areal og derfor tilhører Banedanmark.

En lodsejer ønskede oplyst, om projektet medfører en hastighedsopgradering af jernbanestrækningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at projektet ikke medfører ændringer af den tilladte hastighed på jernbanen.

En lodsejer ønskede endelig nærmere oplysninger om Banedanmarks praksis vedrørende oprydning af beplantning i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark altid rydder op på privat grund, men at der kan forefindes fældet beplantning på Banedanmarks egen ejendom, da det af miljømæssige årsager ofte besluttes at efterlade den.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående og besluttede herefter at godkende det for ekspropriationskommissionen forelagte projekt.

Ekspropriationskommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 2.570 – 9.550

Jernbanen elektrificeres, og der pålægges servitut om eldrift.

St. 7.790 – 7.795

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 15d og 16t Pjedsted By, Pjedsted til jernbanen matr. nr. 55 Pjedsted By, Pjedsted.

St. 8.218 – 8.222 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 18aæ Pjedsted By, Pjedsted til jernbanen matr. nr. 55 Pjedsted By, Pjedsted.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Ole Riber Kjær                             Holger Hedegaard

Uffe Henneberg               Søren Green

/Frederik Jacobi Grøn

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 Frederik Jacobi Grøn