Elektrificering af jernbanestrækningen Hedensted – Horsens, besigtigelsesforretningen den 1. oktober 2019

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

HEDENSTED – HORSENS

(Besigtigelsesforretningen den 1. oktober 2019)

  1. hæfte

Tirsdag den 1. oktober 2019 kl. 9.30 samledes kommissionen på Hedensted Centret, Gesagervej 68-70, Hedensted for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Hedensted og Horsens for delstrækningen st. 36.225, hvor Vejle Kommune grænser op til Hedensted Kommune, og til st. 41.380, hvor kommunevejen Hovedvejen krydser jernbanen.

Forretningen fortsatte kl. 13.30 samme sted og i samme anledning for delstrækningen fra st. 41.380, hvor kommunevejen Hovedvejen krydser jernbanen, og til st. 49.450, hvor Hedensted Kommune grænser op til Horsens Kommune.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne og tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund samt Carl Otto Mastrup, Vamdrup, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen. Søren Green, Kibæk, der tillige er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen, havde meldt forfald.

Som repræsentanter for Hedensted Kommune mødte Carsten Christiansen og Knud Steen Hansen.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Anne Cathrine Worning Jensen.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Jørn Halkjær Jacobsen, assisterende projektleder Reyhaneh R. Hosseini, landinspektør Kirsten Friis-Christensen, landinspektør Ove Kristensen, landinspektør Anja Holmgaard Graversen, ingeniør Casper Kirkegaard samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Der henvises til brev af 15. juli 2019 fra Transport- og Boligministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 18. september 2015 til 30. oktober 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 8. maj 2017 til 2. juli 2017. De 164 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra oktober 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på strækningen Hedensted – Horsens i Hedensted Kommune, er: Miljøstyrelsen, Hedensted Kommune og Vejle Museerne.

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte lokaliteter ønsker Vejle Museerne at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Broer

Bro 20648 Hovedvejen A10

Hedensted Kommune har den 20. maj 2019 givet tilladelse i henhold til naturbeskyttelseslovens § 18, idet sporsænkning og sporflytning ligger nær fredet rundhøj.

Bro 20660 Nørregade

Hedensted Kommune har, jf. vejlovens § 24, den 7. marts 2019 fremsendt bemærkninger til vejprojektet.

Der er ikke opnået enighed mellem Banedanmark og Hedensted Kommune om løsningen for stiforbindelsen mellem kommunevejene Broen og Gammelgade. Den eksisterende sti i dag er en grussti/privat fællesvej med en hældning på ca. 70 promille ved tilslutningen til Broen.

Hedensted Kommune ønsker, at der skal etableres en rampe, jf. anbefalingerne fra trafiksikkerhedsrevisor, således at stien ikke begrænses til særlige trafikantgrupper.

Banedanmark har undersøgt mulighederne for etablering af en sådan rampe, når vejen hæves ca. 0,7 meter. En rampe med maksimalt en hældning på 50 promille eller som den eksisterende hældning på 70 promille vil medføre omfattende indgreb på naboejendommenes haver og parkeringsforhold til motocrossbane som følge af ændringer af den private fællesvej. Det betyder, at en sådan løsning bliver meget omkostningstung.

Banedanmark fremlægger derfor til besigtigelsen en løsning, hvor der etableres en trappe med slæberamper til cykler m.v.

Ekspropriationskommissionen anmodes om at tage stilling til løsningen.

Hedensted Kommune har den 6. maj 2019 givet tilslutningstilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28.

Miljøstyrelsen har den 3. juni 2019 givet tilladelse til ophævelse af fredskovspligten i henhold til skovlovens § 6.

Eldriftsservitut

Naturbeskyttelsesloven

Hedensted Kommune har den 10. april 2019 givet tilladelse med vilkår i forhold til fremgangsmåde til beskæring og rydning omkring banestrækningen vedrørende § 3 beskyttede vandløb, Pilebæk, og mose ved Drosballe Kær. Hedensted Kommune har pr. mail den 10. maj 2019 tilkendegivet, at der ikke kræves en dispensation til opsætning af master, såfremt den beskrevne fremgangsmåde benyttes vedrørende § 3 beskyttede vandløb, Pilebæk, og mose ved Drosballe Kær.

Hedensted Kommune har den 20. maj 2019 givet forhåndstilkendegivelse af, at der kan forventes at opnås dispensation fra § 18 til opsætning af køremaster inden for beskyttelseszonen for to fredede rundhøje, henholdsvis fredningsnummer 30118, matr. nr. 9mb Hedensted By, Hedensted i Hedensted by samt fredningsnummer 29113, matr. nr. 1c Eriknauer By, Hatting i Anneksskov. Forhåndstilkendegivelsen i forhold til dispensation gælder også i forhold til rydningsaktiviteter inden for samme områder.

Hedensted Kommune har den 15. maj 2019 givet forhåndstilkendegivelse af, at der ikke skal indhentes dispensation fra § 65 til opstilling af kørestrømsmaster inden for skovbyggelinjen, idet der er væsentlig lovlig bebyggelse mellem skoven og de ansøgte arealer, hvorfor de hensyn, som skal varetages i naturbeskyttelsesloven, ikke er relevante.

Skovloven

Der er hos Miljøstyrelsen ansøgt om dispensation fra skovlovens § 11 eller ophævelse af fredskovspligten, jf. § 6, i forbindelse med fældning af træer inden for eldriftsservituttens 10 meter zone for de fredskovsarealer, der er privatejede. Der er modtaget tilladelser fra Miljøstyrelsen den 12. juni 2019 vedrørende matr. nr. 14o og 14hb Hedensted By, Hedensted samt matr. nr. 8i Eriknaur By, Hatting.

For arealer ejet af Banedanmark har Miljøstyrelsen vurderet, at den ønskede aktivitet ikke kræver nogen dispensation fra skovlovens § 11, eller at fredskovspligten skal ophæves efter skovlovens § 6, jf. brev fra Miljøstyrelsen af 15. marts 2019. Baggrunden for dette er, at den beskrevne aktivitet er en væsentlig forudsætning for sikkerheden og jernbanedriften.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn Mål
SA-23-36150-05-17 Oversigtskort, Hedensted Kommune 1:50.000
SA-23-36200-05-17 Besigtigelsesplan st. 36.200 – 38.500 1:4.000
SA-23-36200-05-17-O Besigtigelsesplan st. 36.200 – 38.500 1:4.000
SA-23-38200-05-17 Besigtigelsesplan st. 38.200 – 40.450 1:2.000
SA-23-38200-05-17-O Besigtigelsesplan st. 38.200 – 40.450 1:2.000
SA-23-40400-05-17 Besigtigelsesplan st. 40.400 – 42.650 1:2.000
SA-23-40400-05-17-O Besigtigelsesplan st. 40.400 – 42.650 1:2.000
SA-23-42600-05-17 Besigtigelsesplan st. 42.600 – 44.000 1:2.000
SA-23-42600-05-17-O Besigtigelsesplan st. 42.600 – 44.000 1:2.000
SA-23-44000-05-17 Besigtigelsesplan st. 44.000 – 45.500 1:2.000
SA-23-44000-05-17-O Besigtigelsesplan st. 44.000 – 45.500 1:2.000
SA-23-44880-05-17 Besigtigelsesplan st. 44.880

Bro nr. 20660 – Broen

1:1.000

 

SA-23-44880-05-17-O Besigtigelsesplan st. 44.880

Bro nr. 20660 – Broen

1:1.000

 

SA-23-45200-05-17 Besigtigelsesplan st. 45.200 – 49.450 1:4.000
SA-23-45200-05-17-O Besigtigelsesplan st. 45.200 – 49.450 1:4.000

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene. Der kan også foretages sporsænkninger under broerne for at skabe den fornødne frihøjde.

I Hedensted Kommune skal der ske sporsænkning under én bro, og én bro skal hæves.

Bro nr. 20648 – Hovedvej A10

For at opnå nødvendig frihøjde under broen sænkes og sideflyttes både højre og venstre spor. Sporsænkning og sideflytning af højre spor skal ske over en strækning på ca. 500 meter, hvor sporet under Hovedvej A10 sænkes ca. 0,7 meter. Venstre spor sænkes og sideflyttes over en strækning på ca. 600 meter, hvor sporet under Hovedvej A10 sænkes ca. 0,7 meter.

Eksisterende støjskærm fjernes og genplaceres i nyt tracé.

Bro nr. 20660 – Broen ved Nørregade

Broen er en kommunevej, der forbinder den østlige og vestlige del af Løsning.

For at opnå den ønskede frihøjde under broen hæves brodækket ca. 0,7 meter. Vejramperne op mod broen hæves i en strækning på henholdsvis ca. 65 meter mod vest og ca. 35 meter mod øst. Den horisontale vejgeometri ændres ikke, og vejens tværsnit bevares som eksisterende forhold. Vejen er dimensioneret til en hastighed på 30 km/t.

De tilstødende kommuneveje Nørregade, Rævebjergvej og Toftevænget tilpasses det ændrede længdeprofil for Broen, ligesom stitilslutningen til Gammelgade ændres til trappe med slæberamper til cykler og barnevogne.

Der etableres ny 5,0 meter bred privat fællesvej over matr. nr. 9aa og 9ad Stubberup By, Løsning som vejadgang til matr. nr. 9az smst.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, ledninger, autotransformerstationer og forsyningsstationer. Almindeligvis vil køreledningsanlægget kunne være placeret inden for en afstand af ca. 4 meter fra nærmeste spormidte. Omkring stationsområder vil der blive etableret rammekonstruktioner med andre arealbehov.

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lign.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

 

Inden for 10 meter:

    a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.  
    b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.  
    c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.  
    d) Flagstænger.  
    e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.  
    f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.  
    g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.  
  Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Mariagerfjord – Aalborg opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

 

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Fredericia – Aarhus vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrostesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Fredericia – Aarhus pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet tekniske ledningsprotokoller.

De underskrevne tekniske ledningsprotokoller for de aktuelle brosteder og transformerstationer/forsyningsstationer fremvises på besigtigelsesforretningen.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2020 – 2022. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2025 – 2026.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

I forbindelse med sporsænkning og brohævninger samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af broer og spor.
Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.
Hævning af bro.
Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Især ved sporsænkninger kan der forekomme støjende aktiviteter i døgndrift for at genere togtrafikken mindst muligt. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Under sporsænkninger, brohævninger samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til anlægsaktiviteten, således der kan foreligge dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter i fornødent omfang forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og myndighedsrepræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

Efter besigtigelsen i marken fortsatte forretningen på Hedensted Centret, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom under besigtigelsen i marken og de indledende møder.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Broen ved Nørregade (Bro nr. 20660)

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvor længe broen vil være spærret i forbindelse med brohævningen.

Det blev hertil oplyst, at spærringen formentlig vil vare 7 – 8 måneder. Broen forventes lukket i hele perioden. Der vil i denne periode være en omvej på 3 – 5 km for kørende trafik. Gående henvises til at benytte eksisterende stibro syd for Broen.

Nogle lodsejere spurgte ind til, om ikke det ville være bedre at etablere en helt ny bro i stedet for en brohævning af den eksisterende bro.

Hertil oplyste Banedanmarks repræsentanter, at man har undersøgt det grundigt, og baseret på en helhedsvurdering har man vurderet, at en brohævning er den bedste løsning.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om det er nødvendigt med bump på kommunevejene Nørregade og Broen, da der i forvejen er to 90 graders sving. Alt andet lige mener lodsejerne, at det må give mere støj til naboejendommene.

Anlægsmyndigheden oplyste, at når hastigheden sættes ned til 30 km/t, er der krav om, at der etableres foranstaltninger. Det er ikke nok med svingene. Det er således af trafiksikkerhedsmæssige årsager, at der etableres bump på vejene.

I forbindelse med fremsendelse af materialet til besigtigelsesforretningen blev kommissionen gjort bekendt med, at der mellem Hedensted Kommune og Banedanmark ikke er opnået enighed om løsningen for stiforbindelsen mellem kommunevejene Broen og Gammelgade.

Den eksisterende sti er en grussti med en hældning på ca. 70 promille ved tilslutningen til Broen.

Hedensted Kommune ønsker, at der etableres en rampe, så stien, som ifølge kommunens repræsentanter har status som en offentlig sti, ikke begrænses til særlige trafikantgrupper. Banedanmark har undersøgt mulighederne for etablering af en sådan rampe, når vejen hæves ca. 70 cm i forbindelse med brohævningen. En rampe med en maksimal hældning på 50 promille eller som den eksisterende hældning på 70 promille vil medføre omfattende indgreb på naboejendommenes haver samt parkeringsforholdene ved motocrossbanen. Ifølge Banedanmark vil denne anlægsløsning desuden blive meget omkostningstung, da der ville skulle etableres støttemure.

Ved besigtigelsesforretningen har Banedanmark fremlagt en løsning, hvor der etableres en trappe med slæberamper til cykler m.v. Denne løsning kan etableres for en anlægspris på omkring 50.000 kr. og betyder, at der ikke skal eksproprieres arealer fra haver eller flyttes parkeringspladser og privat fællesvej.

Hedensted Kommune oplyste på forretningen, at hvis der etableres en sti, vil kommunen være indforstået med, at der blot etableres en grussti, og så kan kommunen selv asfaltere efterfølgende.

Kommunen fremsatte endvidere forslag om et alternativt stiforløb over matr. nr. 8g og 9av Stubberup By, Løsning med tilslutning til Gammelgade.

Kommunen var af den opfattelse, at en stiforbindelse ikke vil blive så dyr en løsning. Det er kommunens skøn, at stien kan etableres for 150-200.000 kr., hvortil kommer erstatning for arealerhvervelse m.v.

Anlægsmyndigheden mener ikke, at det af kommunen fremlagte forslag til stiforløb er realistisk. Kommunens skøn over udgifterne står ikke mål med Banedanmarks trappeløsning, som alt andet lige vil være den billigste løsning og stadig en forbedring i forhold til den nuværende sti.

Beplantning

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om Banedanmark fælder beplantningen ud mod banen.

Hertil blev det oplyst, at Banedanmark fjerner en stor del af beplantningen på deres egne arealer. På lodsejernes arealer vil der komme en forstfaglig medarbejder ud, som vil registrere, hvilken beplantning der medgår. Erstatningsspørgsmål vedrørende den mistede beplantning vil blive behandlet af ekspropriationskommissionen ved de kommende ekspropriationsforretninger. Banedanmark sørger for at fælde beplantningen første gang, hvorefter lodsejerne vil have den fremadrettede forpligtelse til vedligeholdelse.

Enkelte lodsejere udtrykte bekymring for støj, når beplantningen fjernes.

Anlægsmyndigheden oplyste, at beplantningen alene påvirker det visuelle indtryk af jernbanen, men ikke reducerer støjen fra denne. Der skal meget brede og tætte bælter af beplantning til, før man kan tale om et ændret støjbillede.

I forlængelse af ovenstående blev det oplyst, at der ikke vil være en forøgelse af støjen i forhold til i dag i forbindelse med elektrificeringsprojektet.

Magnetisme/magnetfelter

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvordan magnetfeltet udbreder sig.

Anlægsmyndigheden oplyste, at Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla alene gælder beboelsesrum og ikke for eksempel i haven. Det blev endvidere oplyst, at magnetisme/magnetfelter er en diffus størrelse, og det varierer, hvordan magnetfeltet breder sig på ejendommene. Der er tale om meget komplekse beregninger. Det kan således ikke siges generelt, at hvis man er i en bestemt afstand fra jernbanen, giver det magnetfelt på ejendommen. Såfremt man ønsker oplyst, præcist hvor magnetfeltet er på ejendommen, kan anlægsmyndigheden kontaktes. Ejere af boliger, der efter anlægsmyndighedens beregninger er påvirket af magnetfelt, er blevet kontaktet. Det blev endvidere bemærket, at der kun er magnetfelt, når toget kører forbi.

Herudover blev det bemærket, at de røde stiplede linjer på kortene ikke er udtryk for magnetfelter, men for udbredelsen af servitutten om eldrift. Magnetfelter fremgår ikke af kortene, og det er alene de ejendomme, hvor boligen er påvirket af magnetfelt større end 0,4 mikrotesla, der er angivet med signatur på kortene (hele ejendommen er skraveret).

Master

Enkelte lodsejere ønskede højden på masterne oplyst og spurgte i den henseende ind til, om mastehøjden ændres de steder, hvor der er niveauforskel på skinnerne.

Hertil oplyste Banedanmarks repræsentanter, at masterne bliver ca. 8 meter høje. Den fornødne frihøjde skal sikres for det enkelte spor. Der vil ikke være noget på tværs over sporene – det vil der alene være ved stationer.

Enkelte lodsejere stillede spørgsmål til masternes placering og udtrykte i den sammenhæng bekymring for, hvorvidt disse ville kunne få en dominerende effekt på ejendommene.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at det endnu ikke vides præcist, hvor masterne placeres. Der vil være størst afstand mellem masterne på lige strækninger og kortere afstand mellem masterne i kurver. Banedanmark vil forsøge at opstille masterne, så de generer naboerne mindst muligt, men der kan ikke gives garantier for placeringen.

Lodsejerne blev endvidere vejledt om, at man som nabo til et projekt har mulighed for at anmode ekspropriationskommissionen om at vurdere spørgsmålet om projektets nærhed til ens ejendom i op til et år efter anlæggets ibrugtagning. Det er sædvanlig praksis, at ønske om prøvelse af erstatningsgrundlaget afventer anlæggets ibrugtagning, således at kommissionen kan forholde sig konkret til projektets indvirkning på ejendommen.

Værdiforringelse/erstatning

Nogle lodsejere udtrykte bekymring for værdiforringelse af ejendommene i forbindelse med elektrificeringsprojektet.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at der er tale om erstatningsspørgsmål, som skal drøftes med ekspropriationskommissionen i forbindelse med de kommende ekspropriationsforretninger.

Enkelte lodsejere udtrykte endvidere bekymring for ejendomsforringelse i forbindelse med eventuelle salg af ejendomme.

Hertil blev det oplyst, at flere andre jernbanestrækninger er blevet elektrificeret. Der er tale om en politisk beslutning og en fremtidssikring af banen. Ejendommene ligger i dag op ad en jernbane, hvor der kører dieseltog, mens der i fremtiden skal køre el-tog. Kommissarius oplyste herudover, at det ikke er kommissionens opfattelse, at det giver en generel ejendomsværdiforringelse for samtlige ejendomme langs banen, at jernbanen elektrificeres.

Det blev endvidere oplyst, at ejendomsmæglere eller andre er velkomne til at kontakte Banedanmark i forbindelse med et eventuelt salg af en ejendom.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om der gives en kompensation for de servitutter, der pålægges de enkelte ejendomme.

Hertil blev det oplyst, at alle lodsejere, som berøres af projektet, på et senere tidspunkt vil blive indvarslet til en ekspropriationsforretning. På dette tidspunkt vil man vide præcist, hvor stort indgrebet er på den enkelte ejendom, og det vil herefter være ekspropriationskommissionens opgave at taksere en eventuel erstatning. Kommissionen ser af egen drift på indgrebet på hver enkelt berørt ejendom.

Diverse

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om man som lodsejer bliver varslet om, hvornår man bliver forstyrret af anlægsarbejder om natten.

Hertil oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at der vil være en dialog mellem anlægsmyndigheden, dennes entreprenører samt lodsejerne. Endvidere blev det oplyst, at der formentlig vil blive afholdt et opstartsmøde, hvor lodsejerne inviteres, inden anlægsarbejderne igangsættes.

Endvidere blev der spurgt ind til, om anlægsmyndigheden eventuelt har overvejet mulighed for genhusning i perioder med natlige anlægsarbejder.

Anlægsmyndigheden oplyste, at det ikke er en del af projektet at genhuse lodsejere i forbindelse med natarbejde. Man forventer fra anlægsmyndighedens side, at der vil være en tæt dialog mellem projektlederen/byggelederen og lodsejerne.

Enkelte lodsejere udtrykte bekymring for sætningsskader.

Hertil oplyste Banedanmarks repræsentanter, at der vil blive foretaget fotoregistrering af ejendomme, og eventuelt vil der blive opsat vibrationsmålere på ejendommene.

En enkelt lodsejer undrede sig over elektrificeringen og ønskede oplyst, om ikke batteritog eller lignende er fremtiden.

Anlægsmyndigheden oplyste, at teknologien ikke er så langt fremme endnu. Der er truffet en politisk beslutning om, at elektrificeringen er den bedste løsning at gå videre med.

Enkelte lodsejere ønskede bekræftet, at eksisterende støjskærme bliver genopsat, hvilket anlægsmyndigheden bekræftede. Det er dog ikke sikkert, at entreprenøren kan nå at sætte støjskærmene op igen i forbindelse med sporspærringen – men de vil blive opsat igen.

Der blev fremsat spørgsmål om, hvad der skal ske med husene/bygningerne på de ejendomme, der eksproprieres i deres helhed.

Det blev hertil af anlægsmyndigheden oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvad der skal ske med ejendommenes bygninger. Det vides endnu ikke, om der for eksempel er mulighed for at sælge til erhvervsdrivende, eller om der for eksempel kan bygges et andet sted på grundene.

Anmodning om totalekspropriation

Enkelte af de fremmødte lodsejere fremkom med anmodning om totalekspropriation.

Anmodningerne er behandlet af kommissionen, og afgørelserne vil blive oplyst direkte til de pågældende lodsejere.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Kommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående og besluttede at godkende det af Banedanmark fremlagte projekt med følgende bemærkninger:

For så vidt angår stiforbindelsen ved Broen/Gammelgade bemærker kommissionen, at der generelt er meget dårlige oversigtsforhold, og det er usikkert, om det bliver bedre med dette projekt.

Den ledende landinspektør har undersøgt grusstiens status. Det fremgår af CVF, at vejens status er privat fællesvej.

Kommissionen finder, at der er en fin anden adgangsvej via Gammelgade og Østergade, hvor der er mindst lige så gode oversigtsforhold. Det er endvidere kommissionens opfattelse, at den eksisterende sti formentlig fravælges af nogle allerede i dag på grund af stiens hældning samt ujævne underlag.

Det er kommissionens opfattelse, at anlægsmyndigheden med det fremlagte projekt kan etablere et dækkende projekt uden større ekspropriative indgreb, og kommissionen kan derfor ikke tiltræde det af kommunen fremlagte stiforløb, idet kommissionen finder, at naboejendommen vil blive påvirket unødigt med et sådant projekt.

Kommissionen tiltræder Banedanmarks indstillinger til totalekspropriation grundet magnetfelter på ejendommene i de tilfælde, hvor dette ønskes af lodsejerne.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 36.225 – 49.450

Jernbanen elektrificeres, og der pålægges servitut om eldrift.

St. 37.010 – 37.050 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 82 Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 37.065 – 37.110 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 32m og 32n Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 37.075 – 37.110 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 78eo Daugård By, Daugård til jernbanen matr. nr. 86 Daugård By, Daugård.

St. 37.110 – 37.135 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 32t Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 37.135 – 37.170 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 32u Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 37.170 – 37.195 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 32v Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark. Endvidere overtages matr. nr. 32z Daugård By, Daugård af Banedanmark.

St. 37.215 – 37.230 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 32æ Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark. Endvidere overtages matr. nr. 32x Daugård By, Daugård af Banedanmark.

St. 37.270 – 37.295 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 32aa Daugård By, Daugård. Ejendommen overtages af Banedanmark. Endvidere overtages matr. nr. 32ac Daugård By, Daugård af Banedanmark.

St. 38.983 – 38.990 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14e Hedensted By, Hedensted til jernbanen matr. nr. 92a Hedensted By, Hedensted.

St. 39.888 – 39.921 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12br Hedensted By, Hedensted til jernbanen matr. nr. 92a Hedensted By, Hedensted.

St. 41.150 – 41.750

Hovedvej A10 (bro nr. 20648).

Begge spor sænkes og sideflyttes under broen og på hver side af broen.

St. 41.440 – 41.540 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 86 Hedensted By, Hedensted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

Hele matr. nr. 86 Hedensted By, Hedensted eksproprieres til jernbanen matr. nr. 92a Hedensted By, Hedensted.

St. 42.030 – 42.140 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 8ag Remmerslund By, Hedensted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 42.062 – 42.065 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 8ag Remmerslund By, Hedensted til jernbanen matr. nr. 34a Remmerslund By, Hedensted.

St. 42.788 – 42.834 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12 Sebberup By, Løsning til jernbanen matr. nr. 28 Sebberup By, Løsning.

St. 43.860 – 43.883 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1n Sebberup By, Løsning til jernbanen matr. nr. 28 Sebberup By, Løsning.

St. 43.880 – 43.890 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 48 Stubberup By, Løsning til jernbanen matr. nr. 54a Stubberup By, Løsning.

St. 43.888 – 43.909 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12m Stubberup By, Løsning til jernbanen matr. nr. 54a Stubberup By, Løsning.

St. 44.880

Broen (bro nr. 20660).

Broen hæves.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 4i, 8g, 8p, 8q, 9ad, 9af, 9av, 9ce og 51 Stubberup By, Løsning til kommunevejene Broen, Nørregade, Toftevænget og Rævebjergvej.

Der anlægges en trappe med slæberamper til cykler og barnevogne til stien mellem Broen og Gammelgade.

Der etableres ny 5,0 meter bred privat fællesvej til matr. nr. 9az Stubberup By, Løsning over matr. nr. 9aa og 9ad Stubberup By, Løsning.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Ole Riber Kjær                              Niels Juel

Carl Otto Mastrup

/Anne Cathrine Worning Jensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Anne Cathrine Worning Jensen