Elektrificering af jernbanestrækningen Hedensted – Horsens, besigtigelsesforretningen den 8. og 9. oktober 2019

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

HEDENSTED – HORSENS

(Besigtigelsesforretningen den 8. og 9. oktober 2019)

  1. hæfte

Tirsdag den 8. oktober 2019 kl. 9.30 samledes kommissionen på Bygholm Landbrugsskole & Kursuscenter, Hattingvej 49, Horsens for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Hedensted og Horsens, delstrækningen st. 49.450 – 56.050.

Forretningen fortsatte kl. 13.30 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækningen st. 56.050 – 63.840.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Niels Juel, Hadsund og tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia samt Carl Otto Mastrup, Vamdrup og Søren Green, Kibæk, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Der mødte ingen repræsentant for Horsens Kommune.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Jørn Halkjær Jacobsen og assisterende projektleder Reyhaneh R. Hosseini. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte ingeniør Christian Udklit Svendsen, NIRAS samt ingeniør Kasper Færk Madsen, ATKINS, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kirsten Friis-Christensen, landinspektør Ove Kristensen, landinspektør Kenneth Vittrup samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport- og Boligministeriet har ved brev af 15. juli 2019 bemyndiget kommissarius til at nedsætte en ekspropriationskommission med henblik på afholdelse af en besigtigelsesforretning.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 18. september 2015 til 30. oktober 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 8. maj 2017 til 2. juli 2017. De 164 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra oktober 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på strækningen Hedensted – Horsens i Horsens Kommune, er: Miljøstyrelsen, Horsens Kommune og Museum Horsens.

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Museum Horsens at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Broer

Bro 20679 Hattingvej

Horsens Kommune har den 27. marts 2019 fremsendt bemærkninger til vejprojektet og har den 4. april 2019 fremsendt mail med opfølgende bemærkninger og vilkår til vejprojektet vedrørende skilte og beplantning sammen med Sydøstjyllands Politi. Banedanmark imødekommer fremsendte vilkår.

Horsens Kommune har ved mail af 29. april 2019 godkendt afvandingsprojektet.

Miljøstyrelsen har den 29. maj 2019 givet tilladelse til ophævelse fra fredskovspligten i henhold til skovlovens § 6.

Bro 20696 Silkeborgvej

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, har den 3. maj 2019 meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, 2 og 3 i forhold til fredning ”Bygholm Park/Slot, Erik Menveds Borg (Reg. nr.: 07865.00)”.

Tilladelsen gælder både i forhold til de midlertidige og permanente påvirkninger af det fredede areal i forbindelse med broarbejderne på broen.

Bro 20722 Kannerupvej

Horsens Kommune har den 6. marts 2019 godkendt vejprojektet.

Der er modtaget samtykke fra Sydøstjyllands Politi den 18. marts 2019.

Horsens Kommune har ved mail af 29. april 2019 godkendt afvandingsprojektet.

Bro 20724 Bleldvej

Horsens Kommune har den 6. marts 2019 godkendt vejprojektet.

Der er modtaget samtykke fra Sydøstjyllands Politi den 7. marts 2019.

Horsens Kommune har ved mail af 29. april 2019 godkendt afvandingsprojektet.

Bro 20736 Markvangen

Horsens Kommune har den 7. marts 2019 godkendt vejprojektet.

Der er modtaget samtykke fra Sydøstjyllands Politi den 18. marts 2019.

Horsens Kommune har ved mail af 29. april 2019 godkendt afvandingsprojektet.

Miljøstyrelsen har den 29. maj 2019 givet tilladelse til ophævelse fra fredskovspligten i henhold til skovlovens § 6.

Bro 20756 Grumstrupvej

Horsens Kommune har den 1. marts 2019 godkendt vejprojektet.

Der er modtaget samtykke fra Sydøstjyllands Politi den 7. marts 2019.

Horsens Kommune har ved mail af 29. april 2019 godkendt afvandingsprojektet.

Miljøstyrelsen har den 29. maj 2019 givet tilladelse til ophævelse fra fredskovspligten i henhold til skovlovens § 6.

Transformerstationer/forsyningsstationer

Forsyningsstation ved Hatting

Der er ved Horsens Kommune den 25. februar 2019 indhentet tilladelse til at benytte eksisterende overkørsel til den kommunale vej Overholm.

Der er modtaget samtykke fra Sydøstjyllands Politi den 25. februar 2019.

Vejdirektoratet har udtalt sig om hvilke vilkår, der vil blive stillet i forbindelse med krydsning af kommuneveje og motorvejen E45 i forbindelse med etablering af forsyningsledningen mellem Energinets forsyningsstation på Grønhøjvej og Banedanmarks forsyningsstation syd for Hatting. Mails fra Vejdirektoratet af 18. og 20. marts samt 12. april 2019 vedlægges.

Autotransformerstation ved Markvangen

Horsens Kommune har den 25. februar 2019 givet tilladelse til at anlægge ny overkørsel til kommunevej Markvangen.

Der er modtaget samtykke fra Sydøstjyllands Politi den 1. marts 2019.

Eldriftsservitut

Naturbeskyttelsesloven

Horsens Kommune har den 6. marts 2019 meddelt, at rydnings- og vedligeholdelsesaktiviteterne på de ansøgte arealer (en mose, tre overdrev og et beskyttet vandløb) ikke kræver dispensation fra lovens § 3, når de forudsætninger, som angives i anmodningen, følges. Der skal dog foretages en særskilt vurdering af, hvorledes de særligt værdifulde træer kan helt eller delvist bevares, og der skal ansøges om dispensation af eventuel nødvendig beskæring af disse ved Naturstyrelsen.

Horsens Kommune har den 23. april 2019 tilkendegivet, at der efter endelig ansøgning kan gives dispensation til placering af master inden for åbeskyttelseslinjen omkring Bygholm Å og Hatting Bæk samt Store og Lille Hansted Å i henhold til lovens § 16.

Horsens Kommune har fremsendt et notat af 10. maj 2019 om, at der kan forventes dispensation til opstilling af master inden for skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

Fredningsnævnet har den 3. maj 2019 i henhold til lovens § 50, stk. 1, 2 og 3 givet tilladelse til rydnings- og vedligeholdelsesaktiviteter inden for arealfredningen ”Bygholm Park/Slot, Erik Menveds Borg (Reg. nr.: 07865.00)”.

Skovloven

Der er hos Miljøstyrelsen ansøgt om dispensation fra skovlovens § 11 eller ophævelse af fredskovspligten, jf. § 6, i forbindelse med fældning af træer inden for eldriftsservituttens 10 meter zone for de to fredskovsarealer, der er privatejede. Der er modtaget tilladelser fra Miljøstyrelsen den 20. maj 2019.

For arealer ejet af Banedanmark har Miljøstyrelsen vurderet, at den ønskede aktivitet ikke kræver nogen dispensation fra skovlovens § 11, eller at fredskovspligten skal ophæves efter skovlovens § 6, jf. brev fra Miljøstyrelsen af 15. marts 2019. Baggrunden for dette er, at den beskrevne aktivitet er en væsentlig forudsætning for sikkerheden og jernbanedriften.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn Mål
SA-23-49400-05-17 Oversigtskort – Horsens Kommune

st. 49.450 – 75.465

 

1:25.000

 

SA-23-49450-05-17

 

 

SA-23-49450-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 49.450 – 52.500

Forsyningsstation

 

Besigtigelsesplan st. 49.450 – 52.500

Forsyningsstation

 

1:4.000

 

 

1:4.000

SA-23-52500-05-17

 

SA-23-52500-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 52.500 – 56.700

 

Besigtigelsesplan st. 52.500 – 56.700

1:4.000

 

1:4.000

 

SA-23-53670-05-17

 

 

SA-23-53670-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 53.670

Ny bro nr. 20679 – Hattingvej

 

Besigtigelsesplan st. 53.670

Ny bro nr. 20679 – Hattingvej

 

1:1.000

 

 

1:1.000

 

 

SA-23-56500-05-17

 

SA-23-56500-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 56.500 – 61.400

 

Besigtigelsesplan st. 56.500 – 61.400

 

1:4.000

 

1:4.000

 

SA-23-58680-05-17

 

 

SA-23-58680-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 58.680

Bro nr. 20696 – Silkeborgvej

 

Besigtigelsesplan st. 58.680

Bro nr. 20696 – Silkeborgvej

 

1:1.000

 

 

1:1.000

 

SA-23-61000-05-17

 

SA-23-61000-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 61.000 – 63.900

 

Besigtigelsesplan st. 61.000 – 63.900

1:4.000

 

1:4.000

 

SA-23-63800-05-17

 

SA-23-63800-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 63.800 – 66.700

 

Besigtigelsesplan st. 63.800 – 66.700

1:4.000

 

1:4.000

 

SA-23-63840-05-17

 

 

SA-23-63840-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 63.840

Bro nr. 20722 – Kannerupvej

 

Besigtigelsesplan st. 63.840

Bro nr. 20722 – Kannerupvej

 

1:1.000

 

 

1:1.000

 

 

SA-23-65100-05-17

 

 

SA-23-65100-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 65.100

Bro nr. 20724 – Bleldvej

 

Besigtigelsesplan st. 65.100

Bro nr. 20724 – Bleldvej

 

1:1.000

 

 

1:1.000

 

 

SA-23-66600-05-17

 

SA-23-66600-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 66.600 – 71.100

 

Besigtigelsesplan st. 66.600 – 71.100

1:4.000

 

1:4.000

 

SA-23-66620-05-17

 

 

 

SA-23-66620-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 66.620

Bro nr. 20736 – Markvangen og

Autotransformerstation

 

Besigtigelsesplan st. 66.620

Bro nr. 20736 – Markvangen og

Autotransformerstation

 

1:1.000

 

 

 

1:1.000

 

SA-23-71000-05-17

 

SA-23-71000-05-17-O

 

Besigtigelsesplan st. 71.100 – 75.500

 

Besigtigelsesplan st. 71.100 – 75.500

1:4.000

 

1:4.000

 

SA-23-74690-05-17

 

 

SA-23-74690-05-17-O

Besigtigelsesplan st. 74.690

Bro nr. 20756 – Grumstrupvej

 

Besigtigelsesplan st. 74.690

Bro nr. 20756 – Grumstrupvej

1:4.000

 

 

1:4.000

 

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene. Der kan også foretages sporsænkninger under broerne for at skabe den fornødne frihøjde.

I Horsens Kommune skal fem broer udskiftes med nye broer, og én bro skal ombygges.

Bro nr. 20679 – Hattingvej

Hattingvej er en kommunevej, som krydser jernbanen vest for Horsens. Der etableres en ny bro i samme placering som den eksisterende bro. Vejen hæves op til ca. 50 cm. Hævningen betyder, at vejramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 30 meter mod syd og ca. 90 meter mod nord. Den horisontale linjeføring ændres ikke, men broens tværsnit suppleres med 2 cykelbaner. Fremtidig kørebane etableres i en samlet bredde på 6,50 meter med 1,00 meter rabat i hver side samt 2 cykelbaner på hver 1,80 meter. Det betyder en samlet bredde på 12,10 meter. Den nye vej er dimensioneret til en hastighed på 70 km/t.

Bro nr. 20696 – Silkeborgvej

Silkeborgvej er en kommunevej, som krydser jernbanen i Horsens by. Den øgede frihøjde under broen opnås ved at udskifte den midterste, oprindelige brodel, da denne brodels tværsnitshøjde er betydeligt større end tværsnitshøjden af sideudvidelserne. Vejgeometrien forbliver uændret på lokaliteten efter udskiftningen af brodækket.

Bro nr. 20722 – Kannerupvej

Kannerupvej er en kommunevej og krydser jernbanen og Gl. Aarhusvej nord for Horsens. Den øgede frihøjde af broen opnås ved at udskifte den eksisterende bro. Den nye bro etableres i samme tracé som den eksisterende bro. Den nye vejoverføring hæves op til ca. 1,90 meter i forhold til eksisterende vejoverflade. Vejramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 110 meter mod nord og ca. 130 meter mod syd. Den horisontale vejgeometri ændres ikke. Der bliver dog lokale kørebaneudvidelser i kurverne.

Fremtidig kørebane etableres i en samlet bredde på 3,50 meter med 1,00 meter rabat i hver side. Dette betyder, at broen bliver ca. 1,25 meter bredere end den eksisterende bro. Den nye vej er dimensioneret til en hastighed på 40 km/t.

Bro nr. 20724 – Bleldvej

Bleldvej er en kommunevej og krydser jernbanen og Gl. Aarhusvej nordøst for Horsens. Den øgede frihøjde af broen opnås ved at udskifte den eksisterende bro. Den nye bro etableres i samme tracé som den eksisterende bro. Den nye vejoverføring hæves op til ca. 1,50 meter i forhold til eksisterende vejoverflade. Vejramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 110 meter mod nord og ca. 140 meter mod syd. Den horisontale vejgeometri ændres syd for jernbanen, hvor kurveforløbet rettes ud.

Fremtidig kørebane etableres i en samlet bredde på 5,50 meter med 1,00 meter rabat i hver side. Dette betyder, at broen bliver ca. 2,25 meter bredere end den eksisterende bro. Den nye vej er dimensioneret til en hastighed på 40 km/t.

Bro nr. 20736 – Markvangen

Markvangen er en kommunevej og krydser banen nordøst for Horsens. Den øgede frihøjde af broen opnås ved at udskifte den eksisterende bro. Den nye bro etableres i samme tracé som den eksisterende bro. Den nye vejoverføring hæves op til ca. 1,50 meter i forhold til eksisterende vejoverflade. Vejramperne op mod broen hæves over en strækning på henholdsvis ca. 140 meter mod nord og ca. 60 meter mod syd. Den horisontale vejgeometri ændres ikke.

Fremtidig kørebane etableres i en samlet bredde på 3,50 meter med 1,00 meter rabat i begge sider. Dette betyder, at broen bliver ca. 1,25 meter bredere end den eksisterende bro. Den nye vej er dimensioneret til en hastighed på 40 km/t.

Bro nr. 20756 – Grumstrupvej

Grumstrupvej er en privat fællesvej med grusbelægning, der krydser banen nord for Hovedgård. Den nye bro etableres i samme tracé som den eksisterende bro. Den nye vejoverføring hæves op til ca. 1,60 meter i forhold til eksisterende vejoverflade. Vejen hæves over en strækning på henholdsvis 100 meter mod vest og 160 meter mod øst. Den horisontale vejgeometri ændres ikke.

Fremtidig kørebane etableres i en samlet bredde på 3,50 meter med 1,00 meter rabat i hver side. Dette betyder, at broen bliver ca. 2,25 meter bredere end den eksisterende bro. Den nye vej er dimensioneret til en hastighed på 40 km/t.

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af strækningen Fredericia – Aarhus skal der etableres én forsyningsstation og fem autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Horsens Kommune placeres én autotransformerstation samt én forsyningsstation.

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationer og autotransformerstationer vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 mog 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

Forsyningsstation ved Hatting

Der etableres en forsyningsstation langs jernbanen i den sydlige del af Hatting. Forsyningsstationen placeres ca. 60 meter syd for underføringen af kommunevejen Overholm. Forsyningsstationen kobles på Energinets station ved Grønhøjvej vest for Hatting og motorvejen E45.

Der etableres adgangsvej fra kommunevejen Overholm.

Autotransformerstation ved Markvangen

Der etableres en autotransformerstation ved kommunevejen Markvangen. Autotransformerstationen placeres umiddelbart nord for overføringen af kommunevejen Markvangen.

Der etableres overkørsel fra kommunevejen Markvangen.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, ledninger, autotransformerstationer og forsyningsstationer. Almindeligvis vil køreledningsanlægget kunne være placeret inden for en afstand af ca. 4 meter fra nærmeste spormidte. Omkring stationsområder vil der blive etableret rammekonstruktioner med andre arealbehov.

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidigt eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lign.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændings-   førende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

 

Inden for 10 meter:

    a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.  
    b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.  
    c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.  
    d) Flagstænger.  
    e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.  
    f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.  
    g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.  
  Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

 

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Fredericia – Aarhus opstå et magnetfelt langs jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Fredericia – Aarhus vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrostesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Fredericia – Aarhus pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet tekniske ledningsprotokoller.

De underskrevne tekniske ledningsprotokoller for de aktuelle brosteder og transformerstationer/forsyningsstationer fremvises på besigtigelsesforretningen.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2020 – 2022. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2024 – 2025.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer.
Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.
Nedbrydning, bygning og hævning af broer.
Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til anlægsaktiviteten, således der kan foreligge dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutning fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil der henvises.

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Frederik Jacobi Grøn

Onsdag den 9. oktober 2019 kl. 9.00 samledes kommissionen på Bygholm Landbrugsskole & Kursuscenter, Hattingvej 49, Horsens for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen mellem Hedensted og Horsens, delstrækningen st. 63.840 – 75.465.

Til stede var på ny kommissarius og de af Transport- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

Der mødte ingen repræsentant for Horsens Kommune.

Den ledende landinspektør mødte på ny ved landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen, og protokollen førtes som ved gårsdagens forretning.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Jørn Halkjær Jacobsen og assisterende projektleder Reyhaneh R. Hosseini. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte ingeniør Kasper Færk Madsen, ATKINS, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kirsten Friis-Christensen, landinspektør Ove Kristensen, landinspektør Kenneth Vittrup samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning, hvortil henvises.

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Forsyningsstation ved Hatting

En lodsejer ønskede svar på, om etableringen af forsyningsstationen ved Hatting medfører en generel øget trafik til og fra forsyningsstationen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der vil være trafik med store køretøjer, når forsyningsstationen etableres, og at trafikken herefter – formentlig en gang om måneden – vil bestå af mindre køretøjer såsom personbiler eller varevogne i forbindelse med vedligeholdelse af forsyningsstationen.

En lodsejer stillede forslag om en ændret placering af det af Banedanmark foreslåede ledningstracé fra forsyningsstationen og op til Energinets station ved Grønhøjvej. Lodsejeren stillede således forslag om, at ledningstracéet i stedet for den foreslåede placering går syd om matr. nr. 17a Hatting By, Hatting og derefter rammer den resterende del af det foreslåede tracé, idet lodsejeren bemærkede, at det af Banedanmark foreslåede ledningstracé går igennem et muligt perspektivområde for byudvikling af Hatting. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det pågældende ledningstracé er valgt, da det er det kortest mulige, og idet berøring med beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 samtidig undgås. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at Banedanmark frem mod ekspropriationsforretningen vil undersøge muligheden for en ændret placering af ledningstracéet.

Bro nr. 20679 Hattingvej

En lodsejer ønskede oplyst, om det i forbindelse med de midlertidige anlægsarbejder på brostedet ved Hattingvej kan indmeldes til diverse GPS-systemer, at brostedet er midlertidigt lukket. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark vil gøre, hvad der er muligt for at sprede informationen til diverse systemer, og at tjenester som eksempelvis Google Maps typisk vil være opdateret om de ændrede forhold. Samme lodsejer understregede vigtigheden af, at der fortsat kører busser til Bygholm Landbrugsskole under anlægsarbejdet, og at der samtidig etableres en alternativ adgang for gående og cyklister. Lodsejeren anmodede derudover om, at der skiltes under anlægsarbejdet, ligesom lodsejeren fremførte ønske om, at hastigheden på Hattingvej nedsættes til 60 km/t af hensyn til bilister, der skal forlade landbrugsskolen eller kursuscentret. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at Banedanmark vil arbejde på at tilgodese de trafikale forhold under anlægsarbejdet.

Magnetfeltspåvirkning

Flere lodsejere ønskede forholdet omkring magnetfeltspåvirkningen uddybet nærmere. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at elektrificeringen, som medfører en magnetfeltspåvirkning langs jernbanen, bygger på gennemsnitsberegninger, hvor forhold som bl.a. køreplaner, hastighed, beliggenheden af autotransformerstationer og jernbanens udformning indgår. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at beboelsesejendomme, som er berørt af en gennemsnitsværdi på 0,4 mikrotesla eller derover i et eller flere beboelsesrum, tilbydes totalekspropriation, idet det er et krav, at magnetfeltspåvirkningen på 0,4 mikrotesla eller derover viser sig et sted, hvor man kan opholde sig 24 timer i døgnet hele året rundt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at samtlige lodsejere, som er berørt af en magnetfeltspåvirkning på 0,4 mikrotesla eller derover som beskrevet ovenfor, er blevet kontaktet af Banedanmark forinden besigtigelsesforretningen.

Endelig ønskede en lodsejer oplyst, om magnetfeltspåvirkningen har betydning for en pacemaker. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at magnetfeltspåvirkningen ikke har nogen betydning for elektroniske apparater som eksempelvis pacemakere.

Støj

Flere lodsejere ønskede oplyst, hvordan støjniveauet forventes at være for ejendommene langs jernbanen, når denne elektrificeres. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at støjniveauet forventes at være uforandret eller marginalt forbedret, idet der fortsat vil være støj fra skinnerne. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at der ikke forventes nogen særlig støjbelastning fra køreledningsanlægget, men alene en lavfrekvent summen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at elektrificeringen medfører, at det ikke længere er nødvendigt at køre med dieseldrevne toge, idet det dog er op til den enkelte operatør at vurdere, hvornår der skal køres med eldrevne toge.

Flere lodsejere ønskede ligeledes oplyst, hvorvidt der er tænkt på støjreduktion i forbindelse med, at der fjernes beplantning inden for en vis afstand langs jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ikke er inkluderet støjreducerende tiltag i det fremlagte projekt, samt at der skal være tale om et bredt og tykt bælte af beplantning (gerne nåletræer), før beplantningen kan betragtes som støjreducerende. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at der er mulighed for at søge om midler til støjreducerende foranstaltninger hos Banedanmark.

Beplantning

Flere lodsejere ønskede den nærmere procedure i forbindelse med fjernelse af beplantning oplyst. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der foretages en konkret vurdering af, hvad der fjernes på de enkelte ejendomme på baggrund af bestemmelserne i eldriftsservitutten samt på baggrund af observationerne fra den forstfaglige, og at det endnu ikke vides, hvornår processen med at fjerne beplantning igangsættes.

En lodsejer bemærkede, at denne finder det uhensigtsmæssigt, at der fjernes beplantning langs jernbanen lang tid forinden, anlægget er færdigbygget. Samme lodsejer udtrykte ønske om, at Banedanmark inddrager æstetiske overvejelser i forhold til, hvordan beplantningen ser ud langs jernbanen, idet lodsejeren udtrykte ærgrelse over, at der ryddes beplantning langs jernbanen samtidig med, at der opsættes kørestrømsmaster, som giver et visuelt anderledes udtryk. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det ikke er en del af det fremlagte projekt, at der plantes nyt, men at der på ekspropriationsforretningen tildeles en erstatning for den beplantning, som fjernes fra de enkelte ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede i den forbindelse, at Banedanmark i første omgang forestår fjernelse af beplantning, hvorefter det påhviler den retmæssige ejer af hver enkelt ejendom at holde sin beplantning i overensstemmelse med eldriftsservituttens bestemmelser.

Eldriftsservitut

Flere lodsejere bemærkede, at eldriftsservitutten medfører et værditab for ejendommene langs jernbanen. Kommissarius oplyste hertil, at der på ekspropriationsforretningen udredes en erstatning for servitutpålægget og for den beplantning, som fjernes. Kommissarius oplyste derudover, at det ikke er kommissionens generelle opfattelse, at elektrificeringen af jernbanen medfører en værdiforringelse af de enkelte ejendomme, men at der naturligvis med servitutpålægget er tale om en rådighedsindskrænkning, som kaster en erstatning af sig.

Kørestrømsmaster

Flere lodsejere ønskede oplyst, om Banedanmark kan oplyse, hvor de enkelte kørestrømsmaster opsættes, og om man som lodsejer kan have indflydelse på dette forhold. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at projektet endnu ikke er detailprojekteret, hvorfor placeringen af de enkelte master ikke kendes på nuværende tidspunkt. Flere lodsejere bemærkede, at opsætningen af kørestrømsmaster vil have en negativ indvirkning på ejendommene langs jernbanen i form af dominans. Kommissarius oplyste hertil, at man som ejer af en ejendom, der berøres direkte eller indirekte af et anlægsprojekt, har mulighed for at anmode kommissionen om at tage stilling til krav om eksempelvis ejendomsværdiforringelse, såfremt anmodning herom er fremkommet inden 1 år efter anlæggets ibrugtagning.

Hegn

Flere lodsejere anmodede om hegnsætning langs jernbanen i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at hegnsætning ikke er en del af det fremlagte projekt, idet der typisk alene sker hegnsætning ved bymæssig bebyggelse. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at jernbanehegnene (Banedanmarks ejendom) ikke som udgangspunkt berøres af projektet, men at jernbanehegnene hører under den almindelige vedligeholdelse af jernbanen og de dertilhørende installationer.

Grøfter

En lodsejer bemærkede, at mange grøfter langs jernbanen trænger til en oprensning. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark er opmærksom på forholdet omkring den mangelfulde oprensning af grøfter, og at Banedanmark er ved at undersøge, hvordan forholdet skal håndteres.

Bro nr. 20722 – Kannerupvej

En lodsejer bemærkede, at denne, i forbindelse med projektet for etableringen af en ny vejbro ved Kannerupvej, om muligt ønsker, at det undgås, at der sker færdsel gennem lodsejerens gårdsplads på matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted. Lodsejeren oplyste således, at vejen gennem gårdspladsen benyttes rekreativt af beboerne i området – såvel af gående som bilister – hvilket lodsejeren oplever som en gene i hverdagen. Lodsejeren oplyste derudover, at der flere steder på dennes ejendom er udfordringer med afvanding af arealer, og at Banedanmark således bør tage dette forhold i betragtning i forbindelse med arbejderne omkring brostedet ved Kannerupvej.

Bro nr. 20756 – Grumstrupvej

En lodsejer udtrykte bekymring over det forhold, at brostedet ved Grumstrupvej, i forbindelse med ombygningen af brostedet, hæves med 1,60 meter, idet lodsejeren oplyste, at det allerede i dag er svært at passere broen med større køretøjer, hvilket især gør sig gældende i glat føre. Samme lodsejer udtrykte ligeledes bekymring over fremkommeligheden på den af Banedanmark anviste omkørselsvej for høje køretøjer (omkørsel på 10,5 km) i forbindelse med den midlertidige lukning af brostedet ved Grumstrupvej. Adspurgt af kommissionen oplyste lodsejeren, at denne alene benytter brostedet i forbindelse med levering af foder til sin virksomhed, samt at der i alt er 3 – 4 brugere af brostedet. Lodsejeren oplyste samtidig, at der findes anden vejadgang til offentlig vej for ejendommene vest for brostedet, og at brostedet derfor alene er nødvendigt i forbindelse med kørsel med høje køretøjer. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste til ovenstående, at man vil se nærmere på fremkommeligheden på den anviste omkørselsvej.

En lodsejer fremlagde et forslag, hvorefter brostedet ved Grumstrupvej nedlægges, og hvor der i stedet for etableres en privat fællesvej vest for jernbanen i forlængelse af markvejen på matr. nr. 20g Grumstrup By, Vedslet og mod syd til privat fællesvej Lundgårdevej. Lodsejeren oplyste således, at denne forestiller sig, at høje køretøjer herefter skal krydse jernbanen via tunnellen ved kommunevej Lundgårdevej, hvilket dog vil kræve, at kørebanen i tunnellen sænkes betydeligt. Lodsejeren fremførte endelig et ønske om at afstå arealet nordvest for brostedet ved Grumstrupvej (del af matr. nr. 20g Grumstrup By, Vedslet) – f.eks. som led i en jordfordeling i forbindelse med en eventuel nedlæggelse af brostedet.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.

I forhold til ønsket om en ændret placering af ledningstracéet fra forsyningsstationen ved Hatting og til Energinets station ved Grønhøjvej skal kommissionen anmode Banedanmark om frem mod ekspropriationsforretningen at undersøge muligheden for en ændret placering af ledningstracéet, således at det mulige perspektivområde for byudvikling af Hatting berøres i mindst muligt omfang.

På baggrund af de fremkomne bemærkninger til brostedet ved Kannerupvej (bro nr. 20722) skal kommissionen anmode Banedanmark om frem mod ekspropriationsforretningen at arbejde videre med at se på en hensigtsmæssig afvikling af trafikken i og omkring gårdspladsen på matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted samt at undersøge de afvandingsmæssige forhold. Kommissionen har besluttet at godkende følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 63.490 – 63.880 h.s.

Privat fællesvej over matr. nr. 17y Hansted By, Hansted og matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted til kommunevej Kannerupvej slettes.

erstattes med:

Del af privat fællesvej over matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted forlægges langs ny skråningsfod til Kannerupvej på matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted. Hele den private fællesvej over matr. nr. 17y Hansted By, Hansted og matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted nedklassificeres til privat fælles sti. Der etableres trappe med forbindelse til stien ved overkørslen til ejendommen 1a Kannerup Gde., Hansted.

Derudover har kommissionen besluttet at godkende, at følgende bestemmelser tilføjes de tekniske bestemmelser:

St. 65.100, Bleldvej

Der tillægges vejret for infrastrukturforvalteren, matr. nr. 44 Serridslev By, Nebel over matr. nr. 14n Serridslev By, Nebel til tilsyn og vedligeholdelse af jernbanen ad eksisterende privat fællesvej langs jernbanen.

St. 74.690, Grumstrupvej

Der tillægges vejret for infrastrukturforvalteren, matr. nr. 74 Grumstrup By, Vedslet over matr. nr. 20a og 20g Grumstrup By, Vedslet til tilsyn og vedligeholdelse af jernbanen ad eksisterende privat fællesvej fra kommunevejen Grumstrupvej til jernbanen.

Set i lyset af det fremlagte projekt vedrørende brostedet ved Grumstrupvej (bro nr. 20756) samt de fremkomne bemærkninger kan kommissionen ikke på det foreliggende grundlag godkende det fremlagte projekt for dette brosted. Kommissionen har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke synes at foreligge et samfundsøkonomisk behov for opretholdelsen af brostedet eller en teknisk begrundelse herfor i øvrigt. Kommissionen skal derfor anmode Banedanmark om at udarbejde en redegørelse for de samfundsøkonomiske aspekter i på den ene side en opretholdelse af brostedet og på den anden side en nedlæggelse af brostedet, herunder et forslag til mulig jordfordeling.

Kommissionen tiltræder Banedanmarks indstillinger til totalekspropriation grundet magnetfelter på ejendommene i de tilfælde, hvor dette ønskes af lodsejerne.

På baggrund af fremførte ønsker fra berørte lodsejere samt på baggrund af anlægsmyndighedens indstillinger har kommissionen derudover besluttet at imødekomme, at matr. nr. 6n Egebjerg By, Hansted og matr. nr. 35c Hansted By, Hansted eksproprieres i sin helhed.

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter følgende fremlagte projekt:

St. 49.450 – 75.465

Jernbanen elektrificeres, og der pålægges servitut om eldrift.

St. 50.170 – 50.180 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14b Hatting By, Hatting til jernbanen matr. nr. 82 Hatting By, Hatting.

St. 50.300 – 50.850 v.s.

Udlagt privat fællesvej på matr. nr. 14b Hatting By, Hatting langs jernbanen matr. nr. 82 Hatting By, Hatting, slettes på matrikelkortet.

St. 50.710 – 50.870 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14b Hatting By, Hatting til forsyningsstation til jernbanen matr. nr. 82 Hatting By, Hatting. Der etableres ny privat fællesvej over matr. nr. 14b Hatting By, Hatting som adgang til forsyningsstationen.

Der tildeles vejret til forsyningsstation for infrastrukturforvalteren over matr. nr. 14b Hatting By, Hatting til kommunevej Overholm.

St. 50.800 – 51.900 v.s.

Der eksproprieres ret til anbringelse af strømførende kabler samt tinglysning af servitut om højspændingskabel på matr. nr. 14b, 14c, 17a, 85, 23, 24a, 26c, 29n, 29f, 29e og 29d Hatting By, Hatting samt motorvejen E45 og kommunevejene Eriknauervej, Korningvej og Grønhøjvej.

St. 50.830 – 50.850 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 11c Hatting By, Hatting til jernbanen matr. nr. 82 Hatting By, Hatting.

St. 50.825 – 50.920 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 73 Hatting By, Hatting. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 51.225 – 51.290 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 79 Hatting By, Hatting. Der tinglyses servitut om magnetfelt på ejendommen.

St. 53.670

Hattingvej (bro nr. 20679).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro, der hæves (bro nr. 20679).

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 3 og 1gr Bygholm Hgd., Hatting til kommunevej Hattingvej.

Der pålægges servitut om oversigt på matr. nr. 1bi og 1bc Bygholm Hgd., Hatting.

Eksisterende markoverkørsel fra kommunevej Hattingvej til matr. nr. 1gr Bygholm Hgd., Hatting nedlægges. Der etableres ny markoverkørsel fra nedklassificeret del af Hattingvej. Indkørsel til matr. nr. 1bi og 1bc Bygholm Hgd., Hatting reguleres i nødvendigt omfang.

St. 56.000 – 56.040 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 12o Torsted By, Torsted til jernbanen matr. nr. 39 Torsted By, Torsted.

St. 58.635 – 58.650 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2a Horsens Markjorder til jernbanen matr. nr. 20h Bygholm Hgd., Horsens Jorder.

St. 58.680 – 58.690 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 855 Horsens Markjorder til jernbanen matr. nr. 20b Bygholm Hgd., Horsens Jorder.

St. 58.680

Silkeborgvej (bro nr. 20696).

Dele af broen hæves.

St. 61.560 – 61.625 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 3 Hansted Hgd., Hansted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 61.580 – 61.600 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 3 Hansted Hgd., Hansted til jernbanen matr. nr. 6 Hansted Hgd., Hansted.

St. 61.700 – 61.730 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2ae Hansted By, Hansted til jernbanen matr. nr. 43 Hansted By, Hansted.

St. 61.810 – 61.820 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 4l Hansted By, Hansted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 61.825 – 61.830 v.s.

Ejendommen matr. nr. 35c Hansted By, Hansted eksproprieres i sin helhed.

St. 61.950 – 61.990 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 41 Hansted By, Hansted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 61.960 – 62.040 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 40 Hansted By, Hansted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 62.040 – 62.060 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 22b Hansted By, Hansted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 62.060 – 62.065 v.s.

Ejendommen matr. nr. 6n Egebjerg By, Hansted eksproprieres i sin helhed.

St. 62.060 – 62.125 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 6k Hansted By, Hansted. Der tinglyses servitut om magnetfelt på ejendommen.

St. 62.420 – 62.505 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 17o Hansted By, Hansted. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 63.490 – 63.880 h.s.

Del af privat fællesvej over matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted forlægges langs ny skråningsfod til Kannerupvej på matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted. Hele den private fællesvej over matr. nr. 17y Hansted By, Hansted og matr. nr. 1a Kannerup Gde., Hansted nedklassificeres til privat fælles sti. Der etableres trappe med forbindelse til stien ved overkørslen til ejendommen 1a Kannerup Gde., Hansted.

St. 63.840

Kannerupvej (bro nr. 20722).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro, der hæves.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1a, 2a, 1o og 2l Kannerup Gde., Hansted til kommunevejen Kannerupvej.

Privat fællesvej udlægges over matr. nr. 2l Kannerup Gde., Hansted. Privat fællesvej over matr. nr. 4 Kannerup Gde., Hansted reguleres og tilsluttes kommunevej Kannerupvej.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2a Kannerup Gde., Hansted til matr. nr. 1a smst. til regulering af privat vej, der tilsluttes kommunevej Kannerupvej.

St. 65.100

Bleldvej (bro nr. 20724).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro, der hæves.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 6l, 6d, 14a og 14n Serridslev By, Nebel til kommunevejen Bleldvej.

Privat fællesvej over matr. nr. 14n Serridslev By, Nebel reguleres og tilsluttes kommunevejen Bleldvej.

Eksisterende markoverkørsel fra kommunevejen Bleldvej til matr. nr. 6l Serridslev By, Nebel nedlægges og flyttes 100 meter mod nord.

St. 65.100, Bleldvej

Der tillægges vejret for infrastrukturforvalteren, matr. nr. 44 Serridslev By, Nebel over matr. nr. 14n Serridslev By, Nebel til tilsyn og vedligeholdelse af jernbanen ad eksisterende privat fællesvej langs jernbanen.

St. 65.720 – 65.880 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 16b Serridslev By, Nebel. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 66.620

Markvangen (bro nr. 20736).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med en ny bro, der hæves.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1h og 1a Serridslevgård Hgd., Nebel til kommunevejen Markvangen.

St. 66.630 – 66.650 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1h Serridslevgård Hgd., Nebel til autotransformerstation til jernbanen matr. nr. 4 Serridslevgård Hgd., Nebel.

Der etableres vejadgang til autotransformerstationen via ny overkørsel til kommunevejen Markvangen.

St. 67.380 – 67.385 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 44 Tvingstrup By, Ørridslev til jernbanen matr. nr. 51a Tvingstrup By, Ørridslev.

St. 67.385 – 67.390 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 17u Tvingstrup By, Ørridslev til jernbanen matr. nr. 51a Tvingstrup By, Ørridslev.

St. 67.385 – 67.420 h.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsværdi på 0,4 mikrotesla findes overskredet f.s.v.a. magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 17u Tvingstrup By, Ørridslev. Ejendommen overtages af Banedanmark.

St. 68.685 – 68.695 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 45 Tvingstrup By, Ørridslev til jernbanen matr. nr. 51a Tvingstrup By, Ørridslev.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Niels Juel                             Jens Ole Juhler

Carl Otto Mastrup               Søren Green

/Frederik Jacobi Grøn

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Frederik Jacobi Grøn