Elektrificering af jernbanestrækningen Mariagerfjord – Aalborg, besigtigelsesforretningen den 1. og 2. oktober 2018

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

MARIAGERFJORD – AALBORG

(Besigtigelsesforretningen den 1. og 2. oktober 2018)

  1. hæfte

Mandag den 1. oktober 2018 kl. 10.00 samledes kommissionen i Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, Nørresundby for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Mariagerfjord til Aalborg, delstrækning st. 231.030 – st. 239.580.

Forretningen fortsatte kl. 13.00 samme sted og i samme anledning vedrørende delstrækning st. 239.580 – st. 244.850.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og det af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlem af kommissionen, tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia samt Albert Vinther Krogh, Thyborøn og Preben Jensen, Odder, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen. Tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup, der af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er udpeget medlem af kommissionen, havde meldt forfald denne dag.

Som repræsentant for Aalborg Kommune mødte Christian Birch Smith.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Frederik Jacobi Grøn.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra NIRAS ingeniør Stine Kirkeskov, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen, landinspektør Kirsten Friis-Christensen samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 2. februar 2018 bemyndiget Banedanmark til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger.

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

• Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 
• Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 
• Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 
• Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen, samt lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 20. april 2015 til 31. maj 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 3. oktober 2016 til 27. november 2016. De næsten 200 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra marts 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på jernbanestrækningen Mariagerfjord – Aalborg, er: Miljøstyrelsen, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Aalborg Kommune og Nordjyllands Historiske Museum.

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Nordjyllands Historiske Museum at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Det er den 27. februar 2018 afklaret med Aalborg Kommune, at der, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, ikke skal søges landzonetilladelse for etablering af arbejdsplads i landzone i forbindelse med offentlige trafik- og forsyningsanlæg.

Det er den 7. marts 2018 afklaret med Aalborg Kommune, at der ikke skal gives tilladelse til afledning af regnvand for broerne i Aalborg Kommune.

Bro nr. 21148 – Råkildevej

Aalborg Kommune har den 7. juni 2018 givet dispensation for placering af arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt terrænregulering inden for skovbyggelinjen omkring skov langs jernbanen syd for Ellidshøj, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

Nordjyllands Historiske Museum har den 5. april 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Råkildevej.

Forsyningsstation ved Hobrovej

Aalborg Kommune har den 28. juni 2018 givet dispensation, jf. vandløbslovens § 47, til etablering af en krydsning af Østerå under rørlægningen under Nordjyske Motorvej vejlitra 7000l Dall By, Dall og vejlitra 7000y Sdr. Svenstrup By, Svenstrup for kabel mellem forsyningsstation og Energinets autotransformer. Østerå krydses ved styret underboring. Der er stillet følgende vilkår af Aalborg Kommune. Vandløbet er § 3-beskyttet, men påvirkes ikke ved krydsningen.

   
• Krydsningen etableres med styret underboring.  
• Underboringen foretages på det stykke af Østerå, som er rørlagt under motorvejen. Derved skydes kablet ligeledes under motorvejen samt de to grøfter på hver side af motorvejen.  
• Kablet må ikke placeres højere end 1 m under vandløbets regulativfastsatte bund og ikke højere end 1 m under faktisk bund, hvis denne ligger lavere end den regulativfastsatte bund. Dette skal, af ansøger, sikres ved kontrolopmåling inden udførelse. Regulativmæssig bundkote ved stationsnummer 11.658 m er 4,48. Faktisk bund antages at ligge dybere.  
• Kablet føres op/ned i afmærkede arbejdsfelter (3×9 m) på begge sider af Østerå, inden for de markerede arbejdsområder i ansøgningen.  
• Banedanmark afholder alle udgifter ved etablering af det ansøgte.  
• Den fremtidige vedligeholdelse af ledningerne påhviler Banedanmark.  
• Arbejdet tilrettelægges og udføres, så vandets frie løb ikke hindres.  
• Arbejdet tilrettelægges og udføres så tilførsel af jord og sand til vandløbet minimeres.  
• Arbejdet tilrettelægges og udføres, så der ikke sker skade på de omgivende arealer, inkl. sikring mod at boremudder spredes uden for arbejdsarealet.  
• Der må ikke placeres objekter eller installationer, som servicebrønde eller lignende, i et 8 m bredt arbejdsbælte fra vandløbets kronekant (uden for rørlagt vandløbsstrækning).  
• Vandløbets (der hvor det ikke er rørlagt) og grøfternes bund og brinker må ikke beskadiges.  
• Krydsningsstederne markeres med tydelig afmærkning.  
• Ejerne af berørte matrikler på begge sider af vandløbene skal være orienteret og indforstået med arbejdet.  
• Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra den dato, tilladelsen er meddelt.  
• Vandløbsmyndigheden skal med frist på 8 dage orienteres om projektets opstart, således at vandløbsmyndighederne kan føre tilsyn. Dette vilkår fritager ikke bygherren for at føre daglig tilsyn under arbejdets udførelse.  
• Når arbejdet er færdigt, skal dette meddeles til Aalborg Kommune, VandMiljø.  

Aalborg Kommune har den 28. juni 2018 givet dispensation for placering af kabeltracé og arbejdsareal inden for åbeskyttelseslinjen for Østerå, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Miljøstyrelsen har den 13. juni 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på ca. 380 m2 og midlertidigt på ca. 430 m2 på matr. nr. 44a Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Der er stillet følgende vilkår:

• Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 16. april 2018.
• Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om et offentligt anlægsprojekt, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Nordjyllands Historiske Museum har den 15. juni 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Forsyningsstation Hobrovej.

Bro nr. 21159 – Svenstrup Banevej

Miljøstyrelsen har den 11. juni 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på ca. 20 m2 på matr. nr. 44a Sdr. Svenstrup By, Svenstrup og ca. 2.200 m2 midlertidigt. Der er stillet følgende vilkår:

• Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 6. marts 2018, opdateret den 30. april 2018.
• Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om et offentligt anlægsprojekt, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Nordjyllands Historiske Museum har den 5. april 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Svenstrup Banevej.

Bro nr. 21161 – Gangbro ved Svenstrup Station

Miljøstyrelsen har den 11. juni 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt midlertidigt på ca. 590 m2 på matr. nr. 44a Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Der er stillet følgende vilkår:

• Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 6. marts 2018, opdateret den 30. april 2018.
• Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om et offentligt anlægsprojekt, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Nordjyllands Historiske Museum har den 5. april 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved gangbro ved Svenstrup Station.

Bro nr. 21166 – Hobrovej

Aalborg Kommune har den 6. juni 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent vejareal inden for registreringen af eng og mose. Aalborg Kommune har givet dispensation til midlertidig inddragelse af ca. 400 m2 eng og ca. 2.400 m2 overdrev på matr. nr. 1i og 4e Lere By, Svenstrup og matr. nr. 1m Skalborg By, Skalborg til etablering af erstatningsvej samt arbejdsplads. Engen har dårlig naturværdi, og overdrevet har moderat naturværdi. Der er stillet som vilkår af Aalborg Kommune:

• At der under arbejdets udførelse køres mindst muligt på de omgivende beskyttede naturarealer.
• At der ikke efterlades grus, jord eller andre materialer på de beskyttede natur- arealer.
• At midlertidigt anvendte beskyttede naturarealer retableres efter arbejdets udførelse.
• At der ikke udsås græsfrø eller andet i forbindelse med retableringen af de beskyttede naturarealer.

Aalborg Kommune har den 7. juni 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation for placering af erstatningsvej og arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt terrænregulering inden for åbeskyttelseslinjen for Østerå, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Miljøstyrelsen har den 13. juni 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på 0,095 ha og midlertidigt på 0,024 ha på matr. nr. 11 Lere By, Svenstrup. Der er stillet følgende vilkår:

• Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 16. april 2018.
• Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om et offentligt anlægsprojekt, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Nordjyllands Historiske Museum har den 5. april 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Hobrovej.

Bro nr. 21170 – Hjortevej

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2018 givet dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af ca. 280 m2 overdrev samt midlertidig inddragelse af ca. 830 m2 overdrev på matr. nr. 1sf, 1ee, 1ed og 1m Skalborg By, Skalborg til etablering af adgangsvej og ændring af dæmning for Hjortevej. Overdrevet har moderat naturværdi. Der er stillet som vilkår af Aalborg Kommune:

   
• At der under arbejdets udførelse køres mindst muligt på de omgivende beskyttede naturarealer.
• At der ikke efterlades grus, jord eller andre materialer på de beskyttede natur- arealer.
• At midlertidigt anvendte beskyttede naturarealer retableres efter arbejdets udførelse.
• At der ikke udsås græsfrø eller andet i forbindelse med retableringen af de beskyttede naturarealer.
• At der udlægges erstatningsarealer i forholdet 1:2 for de naturarealer, der permanent inddrages til vej.
• At erstatningsarealerne udlægges i Østerådalen i tilknytning til eksisterende eng, mose eller overdrev.
• At erstatningsarealerne udlægges på arealer med godt potentiale for at udvikle sig til eng, mose eller overdrev.
• At erstatningsarealerne godkendes af Aalborg Kommune.
• At erstatningsarealerne for fremtiden skal henlægge som beskyttet natur, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2.
• At der tinglyses, at erstatningsarealerne for fremtiden skal henligge som beskyttet natur, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, og at der ikke må tilsås, gødskes, sprøjtes eller jordbehandles på arealerne. Vilkåret kan aflyses fra tingbogen, når arealerne synligt er vokset ind i beskyttelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2. Det vurderes at tage 7 – 10 år for naturtypen fersk eng og op til 30 – 50 år for naturtypen overdrev.
• At anlæg af erstatningsvejen først kan påbegyndes, når vilkårene vedrørende erstatningsarealer er opfyldt.

Miljøstyrelsen har den 11. juni 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på ca. 170 m2 og midlertidigt på ca. 670 m2 på matr. nr. 7 Skalborg By, Skalborg. Der er stillet følgende vilkår:

• Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 6. marts 2018, opdateret den 30. april 2018.
• Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om et offentligt anlægsprojekt, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Nordjyllands Historiske Museum har den 5. april 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Hjortevej.

Bro nr. 21174 – Planetvej

Aalborg Kommune har den 7. juni 2018 givet dispensation for etablering af en ny indkørsel til kolonihaveområdet via Indkildevej inden for åbeskyttelseslinjen for Østerå, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Nordjyllands Historiske Museum har den 5. april 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Planetvej.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn Mål

 
TATKC-X-24-231090-001 Oversigtskort Aalborg Kommune 1:25.000

 
SA-24-231030-05-17 Besigtigelsesplan st. 231.030 – 235.200 1:4.000

 
SA-24-231980-05-17 Besigtigelsesplan st. 231.980

Bro nr. 21148 – Råkildevej

 1:1.000

 

 
SA-24-233520-05-17 Besigtigelsesplan st. 233.520

Bro nr. 21150 – Klæstrupholmvej

 1:1.000

 

 
SA-24-235100-05-17 Besigtigelsesplan st. 235.100 – 239.000 1:4.000

 
SA-24-237375-05-17 Besigtigelsesplan st. 237.375

Forsyningsstation – Hobrovej

 1:1.000

 

 
SA-24-238080-05-17 Besigtigelsesplan st. 238.080

Bro nr. 21159 – Svenstrup Banevej

 1:1.000

 

 
SA-24-239000-05-17 Besigtigelsesplan st. 239.000 – 241.200 1:2.000

 
SA-24-239280-05-17 Besigtigelsesplan st. 239.280

Bro nr. 21161 – Gangbro ved Svenstrup

Station

 1:1.000

 

 

 
SA-24-241100-05-17 Besigtigelsesplan st. 241.100 – 243.300 1:2.000

 
SA-24-241400-05-17 Besigtigelsesplan st. 241.400

Bro nr. 21166 – V. Hobrovej 605

 1:1.000

 

 
SA-24-242630-05-17 Besigtigelsesplan st. 242.630

Bro nr. 21170 – Hjortevej

 1:1.000

 

 
SA-24-243300-05-17 Besigtigelsesplan st. 243.300 – 245.600 1:2.000

 
SA-24-245585-05-17 Besigtigelsesplan st. 245.585

Bro nr. 21174 – Planetvej

 1:1.000

 

 
SA-24-245600-05-17 Besigtigelsesplan st. 245.600 – 247.800 1:2.000

 
SA-24-247800-05-17 Besigtigelsesplan st. 247.800 – 250.100 1:2.000

 
SA-24-250100-05-17 Besigtigelsesplan st. 250.100 – 251.500 1:2.000

 

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene.

I Aalborg Kommune skal tre broer nedlægges, fire broer erstattes og én bro skal hæves. Broerne V. Hobrovej 995, Mariedal, Over Kæret og Vesterbro er udsat til senere behandling. Viaduktvej behandles i et andet projekt.

Bro nr. 21148 – Råkildevej

Råkildevej er en mindre kommunevej (lokalvej), der krydser jernbanen nord for Støvring. Råkildevej er en sidevej til landevejen Hobrovej. Der er mindre landbrugsarealer på begge sider af broen.

Råkildevej erstattes med en ny bro. Linjeføringen ændres ikke.

Råkildevej udføres med 6,50 meter bred kørebane og 2 x 1,30 meter rabat inkl. autoværn. Krydset ved den private fællesvej Ellidshøj Banevej tilpasses den ændrede vejgeometri på kommunevejen Råkildevej.

Bro nr. 21150 – Klæstrupholmvej

Klæstrupholmvej er en privat fællesvej. Der er landbrugsarealer på begge sider af broen. Broen kan ikke anvendes til større landbrugsmaskiner på grund af broens lastbegrænsning.

Klæstrupholmvej nedlægges, og jernbanen kan i stedet krydses ved overføringen af kommunevejen Mjels Brovej, ca. 300 meter nord for broen.

Den grusbelagte del af Klæstrupholmvej opbrydes på strækningen fra tilslutningen ved kommunevejen Ellidshøjvej vest for jernbanen til den private fællesvej Ellidshøj Banevej øst for jernbanen. Der etableres beplantning mod kommunevejen Ellidshøjvej. Der etableres ikke vendepladser.

Bro nr. 21159 – Svenstrup Banevej

Svenstrup Banevej er en privat fællesvej, der krydser jernbanen ved en bro (vejoverføring).

Den eksisterende bro erstattes af en stibro. Stien højdereguleres til den private fællesvej Svenstrup Banevej på østsiden af jernbanen. Linjeføringen ændres ikke. Den private fællesvej Svenstrup Banevej skal fremadrettet benyttes frem til kommunevejen Dall Møllevej som adgangsvej ved krydsning af jernbanen.

Svenstrup Banevej udføres med en 3 meter bred sti og 2 x 0,75 meter rabat plus eventuel tillæg for skråninger.

Bro nr. 21161 – Svenstrup Station

Gangbroen ved Svenstrup Station forbinder den østlige og vestlige perron. Der er adgang til perroner via trapper og elevatorer.

Gangbroen ved Svenstrup Station hæves. Der ændres ikke på linjeføringen.

Da broen hæves, vil trappeforløb blive forlænget. Som konsekvens af dette skal inventar på perroner flyttes.

Bro nr. 21166 – V. Hobrovej 605

Ved Hobrovej 605 er der en markvej (privat fællesvej) over jernbanen, som er en sidevej til kommunevejen Hobrovej. Sidevejen over jernbanen er en privat fællesvej. Broen kan ikke benyttes af landbrugskøretøjer på grund af vægtbegrænsningen på broen. Der er landbrugsjord på begge sider af broen.

Broen nedlægges, og der etableres en erstatningsvej på ca. 1,3 km øst for jernbanen frem til kommunevejen Hjortevej. Jernbanen kan krydses ved overføringen af kommunevejen Dallvej ca. 2 km nord for broen. Desuden bliver der opført en ny stibro ved kommunevejen Hjortevej, som bløde trafikanter kan benytte. Der etableres ikke vendepladser.

Erstatningsvejen udføres med 4 meter kørebane og 2 x 0,75 meter rabat, samt eventuel tillæg for skråninger. Der etableres beplantning mod jernbanen på opbrudte veje. Erstatningsvejen får status som privat fællesvej.

Bro nr. 21170 – Hjortevej

Hjortevej er en kommunevej. Hjortevej forbinder Dall Villaby på den østlige side af jernbanen med et større erhvervsområde og Aalborg Storcenter i Skalborg vest for broen. Hjortevej er mindre befærdet og benyttes primært af cyklister og gående. Større landbrugsmaskiner kan ikke benytte broen på grund af broens vægtbegrænsning.

Hjortevej erstattes med en ny stibro, og den eksisterende vej spærres. Trafikanter kan i stedet krydse jernbanen ved overføringen af kommunevejen Dallvej, ca. 700 meter nordøst for broen. T-kryds ved den private fællesvej Elsdyrvej nordvest for broen skal højdereguleres/ombygges, således det tilpasses til Hjortevejs ændrede geometri. De eksisterende færdselsregulerende bomme fjernes for at skabe adgang for ejendommene nordvest herfor.

Hjortevej udføres med 3 meter sti og 2 x 0,75 meter rabat, samt eventuel tillæg for skråninger.

Bro nr. 21174 – Planetvej

Planetvej er en privat vej, der krydser jernbanen i den sydlige del af Aalborg.

Planetvej erstattes med en ny stibro. Desuden etableres en ny indkørsel til kolonihaveområdet ”Engen” via kommunevejen Indkildevej. Løsningen har begyndelse i den eksisterende private vej Engen og tilsluttes Indkildevej i eksisterende niveau.

Jernbanen kan krydses ved overføringen af Indkildevej. Linjeføringen af broen ved Planetvej ændres ikke.

Den nye sti ved Planetvej bliver udført med 3 meter sti og 2 x 0,50 meter rabat. Indkørslen til kolonihaveområdet fra Indkildevej krydser en cykelsti, der højdereguleres og tilpasses den nye indkørsel. Indkørslen udføres med 6 meter kørebane og 2 x 0,50 meter rabat.

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm skal der etableres to forsyningsstationer og otte autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Mariagerfjord, Rebild og Aalborg Kommune placeres én forsyningsstation og fire autotransformerstationer.

En forsyningsstation består af to jernbanetransformere og en fordelingsstation. Jernbanetransformeren omformer transformatorstationens 150 kV vekselstrøm til 25 kV vekselstrøm, der benyttes i køreledningsanlægget. Fordelingsstationen fordeler strømmen til køreledningerne og afhjælper nødsituationer.

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationer vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 m2 og 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

Forsyningsstation ved Hobrovej

Syd for Svenstrup opføres en forsyningsstation mellem jernbanen og Hobrovej, nordvest for overføringen Nordjyske Motorvej.

Forsyningsstationen tilkobles det overordnede 150 kV højspændingsnet på den eksisterende transformerstation øst for Nordjyske Motorvej ved Ferslev.

Kabeltracéet føres fra forsyningsstationen under jernbanen og Nordjyske Motorvej til den eksisterende transformerstation. Der tinglyses en servitut på et 15 meter bredt område langs med kabeltracéet.

Der etableres vejadgang til forsyningsstationen fra kommunevejen Hobrovej. Eksisterende sidevej til Hobrovej benyttes til en del af adgangsvejen. Sidevejen er en privat fællesvej.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, autotransformerstationer og forsyningsstationer.

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

• Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 
• Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 
• Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

Inden for 10 meter:
    a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.  
    b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.  
    c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.  
    d) Flagstænger.  
    e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.  
    f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.  
    g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.  
  Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Mariagerfjord – Aalborg opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 
§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet ledningsprotokoller.

De underskrevne ledningsprotokoller fremvises på ekspropriationsforretningen.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2018 – 2024. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2024 – 2025.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

• Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer.
• Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.
• Nedbrydning og bygning af broer.
• Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutning fremgår under den sidste dag i protokollen, hvortil henvises.

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Frederik Jacobi Grøn

Tirsdag den 2. oktober 2018 kl. 8.30 samledes kommissionen i Nørresundby Idrætscenter, Lerumbakken 11, Nørresundby for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Mariagerfjord til Aalborg, delstrækning st. 244.850 – st. 251.500.

Til stede var på ny kommissarius og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer samt tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup, der af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er udpeget medlem af kommissionen.

Aalborg Kommune var repræsenteret som ved gårsdagens forretning.

Den ledende landinspektør mødte på ny ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup, og protokollen førtes som ved gårsdagens forretning.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra NIRAS ingeniør Stine Kirkeskov, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som på gårsdagens forretning, hvortil henvises.

Projektets indflydelse på ejendommene langs jernbanen blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde mulighed for at udtale sig.

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken.

Efter besigtigelse i marken fortsatte forretningen i Nørresundby Idrætscenter, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom på de indledende møder og under besigtigelserne i marken.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Støj fra den elektriske drift

En lodsejer ønskede oplyst, om det nye kørestrømsanlæg medfører yderligere støj fra jernbanen ved den elektriske drift.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ikke forventes en summen eller knitren fra anlægget, da det godt nok er et højspændingsanlæg, men blot på 25 kV, ligesom de elektriske tog højest vil medføre den samme støjbelastning som hidtil og muligvis en mindre støjreduktion ved stationsområder, grundet udfasningen af de rumlende dieselmotorer.

Bro nr. 21159 – Svenstrup Banevej

Flere lodsejere anførte, at disse ikke er blevet hørt i forbindelse med Banedanmarks planer om at nedlægge vejbærende bro nr. 21159 ved Svenstrup Banevej og i stedet anlægge en stibro samme sted. Lodsejerne anførte i den forbindelse, at disse ikke forstår Banedanmarks indstilling, idet man ifølge lodsejerne ikke tilgodeser dem, der benytter Svenstrup Banevej ved at anlægge en stibro.

Lodsejerne anførte derudover, at det på grund af Svenstrup Banevejs manglende bredde og stand i øvrigt ikke vil være muligt at køre med store landbrugsmaskiner ad denne vej. Således stillede lodsejerne forslag om, at der i stedet for en stibro anlægges en ny vejbærende bro. Lodsejerne ønskede endvidere oplyst prisforskellen mellem at anlægge en stibro og en vejbærende bro.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste som svar, at nærværende projekt er vedtaget i Folketinget, og at der har været en indledende VVM-fase, hvor de berørte parter har haft mulighed for at indgive høringssvar. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man som lodsejer kan vælge at gøre indsigelse imod, at broen skal nedlægges, og at det er op til ekspropriationskommissionen at vurdere, hvorvidt nedlæggelsen kan tiltrædes eller ej.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i forlængelse heraf endvidere, at Banedanmark konkret vurderer hvilke broer, der skal nedlægges, bl.a. ud fra broens stand, afstand til øvrige broer samt den øvrige infrastruktur i området. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at bro nr. 21159 har en vægtbegrænsning på 8 ton, hvorfor broen ikke i dag kan holde til tung landbrugskørsel, og at en ny stibro vil have en vægtbegrænsning på 20 ton. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endelig, at prisforskellen mellem at anlægge en stibro og en vejbærende bro vurderes at være ca. 5 – 6 mio. kr.

Repræsentanten fra Aalborg Kommune tilføjede, at Aalborg Kommune i forbindelse med nærværende projekt har ønsket, at der anlægges en stibro ved bro nr. 21159 af hensyn til færdsel for cyklister og gående.

Midlertidige arbejdsarealer

En lodsejer ønskede oplyst, hvor anlægsmyndigheden påtænker at henlægge materiale, når anlægsarbejdet går i gang.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at de midlertidige arbejdsarealer ikke er vist på besigtigelsesplanerne, men at de må forventes, jf. de noterede forandringer på det udsendte materiale.

Bro nr. 21150 – Klæstrupholmvej

En lodsejer ønskede oplyst, om der ved bro nr. 21150 ved Klæstrupholmvej, som foreslås nedlagt af Banedanmark, i stedet kan anlægges en gangbro.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det er politisk vedtaget, at broen skal nedlægges, samt at brostedet ved kommunevejen Mjels Brovej alene ligger ca. 300 meter fra bro nr. 21150.

Bro nr. 21146 – V. Hobrovej 995

En lodsejer ønskede oplyst, hvad status er i forhold til bro nr. 21146 ved Hobrovej 995.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at broen er udgået af besigtigelsesmaterialet til nærværende forretning, men at broen behandles senere, og at det fortsat er Banedanmarks oplæg, at denne nedlægges.

Masteplacering

En lodsejer stillede forslag om, at masterne til køreledningerne opstilles midt mellem sporene i stedet for i ydersiderne.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette vil være en generel fordyrelse af projektet, hvorfor Banedanmark fastholder sit oplæg i forhold til masteplacering.

Salg af berørte ejendomme langs jernbanen

En lodsejer oplyste, at denne har sat sin ejendom til salg, men at det har været svært at afsætte ejendommen som følge af projektet.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark gerne bistår med at give en forklaring på, hvad nærværende projekt medfører i forhold til vejadgang og servitutpålæg til de enkelte ejendomme m.v. i en eventuel salgssituation.

Kommissarius oplyste i den forbindelse, at man med pålægget af servitut om eldrift kan leve og bo i sin ejendom som hidtil, men med visse begrænsninger.

Forsyningsstation ved Hobrovej

En repræsentant for en lodsejer anmodede anlægsmyndigheden om, at en forsyningsstation, som af anlægsmyndigheden er forslået placeret på lodsejers ejendom, placeres således, at forsyningsstationen også ligger inde på naboejendommen.

Lodsejerrepræsentanten anførte således et ønske om, at forsyningsstationen, som af Banedanmark foreslås anlagt på matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, også ligger inde på nabogrunden, matr. nr. 9f Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, idet der er et ønske om at sikre gode fremtidsmuligheder på matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Lodsejerrepræsentanten stillede i den forbindelse forslag om, at forsyningsstationen eventuelt kunne vendes om, således at denne ligger længere væk fra bygningerne på matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at man i forbindelse med placeringen af forsyningsstationen har en større eksisterende ledning at tage hensyn til, samt at den nærmere placering af forsyningsstationen tilpasses af Banedanmark frem mod ekspropriationsforretningen. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man ved at anlægge forsyningsstationen inde på matr. nr. 9f Sdr. Svenstrup By, Svenstrup vil berøre et område, som af Aalborg Kommune er udlagt til erhvervsområde.

Magnetfelt

En lodsejer ønskede oplyst, hvorledes magnetfeltspåvirkningen måles på de enkelte ejendomme langs med jernbanen.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at magnetfeltspåvirkningen ikke er en vedvarende faktor på ejendomme langs med jernbanen, men at der kun sker en påvirkning, når toget passerer. Ligeledes blev det oplyst, at der ikke foretages en måling, men en beregning. En beregning giver et mere retvisende billede, da denne tillige kan tage højde for flere fremtidige tog på strækningen. Ved beregningen inddrages bl.a. jernbanens forløb, togenes hastighed, togenes antal og afstand til omkringliggende ejendomme. Beregningerne viser herefter en døgnmiddel for magnetfeltspåvirkningen af de enkelte ejendommes beboelsesrum.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at det ikke er bevist, at magnetfeltspåvirkning har skadelige virkninger, men at Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i anbefalinger fra WHO, hvoraf der er udledt et såkaldt ”forsigtighedsprincip”.

Afvanding

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der i forbindelse med projektet er taget højde for afvandingsforhold.

Anlægsmyndighedens repræsentanter bekræftede dette og oplyste i den forbindelse, at anlægsmyndigheden er forpligtet til at overholde gældende lovgivning.

Bro nr. 21166 – V. Hobrovej 605

Flere lodsejere udtrykte utilfredshed med den omvejskørsel, der er forbundet med, at bro nr. 21166 ved Hobrovej 605 foreslås nedlagt af Banedanmark, og at man som følge heraf ledes ud på større trafikerede veje med store landbrugskøretøjer. Lodsejerne stillede i den forbindelse forslag om, at bro nr. 21166 ved Hobrovej 605 opgraderes til en vejbærende bro.

Anlægsmyndigheden oplyste, at de veje, der er henvist til ved den ændrede adgangsvej fra ejendommens bygninger til de enkelte lodder, vurderes at kunne håndtere den øgede landbrugskørsel.

Hegn langs jernbanen

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt lodsejernes eget eksisterende hegn kan blive stående, når servitut om eldrift pålægges ejendommene langs med jernbanen.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at med mindre hegnet er over 2 meter og elektrisk og nærmere end 19 meter fra nærmeste spormidte, så kan hegnet forblive uforandret på ejendommen. Måtte det forholde sig anderledes, vil den forstfaglige tage nærmere stilling til dette på et senere tidspunkt.

Brønd med stift pumperør under 14 meter fra nærmeste elektrificerede spormidte

En lodsejer ønskede oplyst, hvorledes Banedanmark forholder sig til eksisterende vandboringer med brønde udstyret med stift pumperør, som berøres af projektet.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette vil kræve en nærmere sagsbehandling ved den konkrete boring, samt at anlægsmyndigheden vil anmode kommissionen om at udrede en erstatning ved en eventuel flytning for at bringe det servitutstridige forhold til ophør.

Anlægsmyndigheden anmodede således lodsejere, der måtte have en brønd til vandforsyning med stift pumperør, om at rette henvendelse til projektet, så der kan tages hånd om forholdet op mod ekspropriationsforretningen.

Beplantning

En lodsejer ønskede oplyst, hvem der bekoster fjernelse af beplantning som følge af servitut om eldrift.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark i første omgang forestår den nødvendige rydning, hvorefter forpligtelser i henhold til servitutten påhviler den enkelte lodsejer.

Flere lodsejere ønskede tidsplanen for beskæring af træer oplyst, idet lodsejerne fremførte et ønske om at etablere ny beplantning hurtigst muligt.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark kompenserer de enkelte lodsejere for det, der fjernes, men at et træ ikke erstattes med et nyt. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at særligt interesserede lodsejere bedes henvende sig til Banedanmark for derved at få et fingerpeg om hvilken beplantning, der skal fjernes på de enkelte ejendomme. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste i den forbindelse, at det anbefales, at man som lodsejer igangsætter ny beplantning efter Banedanmarks anvisninger. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste også, at der er mange lodsejere på jernbanestrækningen fra Aarhus til Lindholm, hvorfor det er en tidskrævende proces at besigtige alle ejendomme sammen med den forstfaglige. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste herpå, at den forstfaglige muligvis kan foretage en hurtigere besigtigelse af enkelte ejendomme, hvis der er en særlig årsag hertil.

En lodsejer udtrykte utilfredshed med, at man som lodsejer skal vente endnu en rum tid, inden det vides, om der kan igangsættes ny beplantning, idet lodsejeren bemærkede, at nærværende projekt allerede har strakt sig over en lang periode.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at nærværende projekt desværre er langstrakt og har krævet meget forarbejde. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste derudover, at man nu er ved besigtigelsesforretningen, hvorefter der – såfremt projektet godkendes – vil være en ekspropriationsforretning, hvor indgrebene på de enkelte ejendomme belyses nærmere, og hvor der vil blive udredt kompensation.

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt der vil ske fjernelse af beplantning fra jernbanens arealer eller fra havesiden af de enkelte ejendomme.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det ikke altid vil være muligt at fjerne beplantning fra jernbanens arealer, men at lodsejerne vil blive varslet, såfremt der er behov for adgang til privat grund.

Forventet anlægsperiode ved brosteder

En lodsejer ønskede oplyst, hvornår det forventes, at broer, som af Banedanmark ønskes nedlagt, nedrives.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at det forventes, at nedrivelse af broer påbegyndes i 2022.

Bro nr. 21170 – Hjortevej

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt Banedanmark påtænker at opsætte støjmur i forbindelse med broarbejder ved bro nr. 21170 ved Hjortevej.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at en sådan foranstaltning ikke er indeholdt i nærværende projekt.

Erstatningsfastsættelse

Flere lodsejere ønskede oplyst reglerne for fastsættelse af kompensation i forbindelse med pålæg af servitut om eldrift. Kommissarius oplyste hertil, at der er tale om en rådighedsindskrænkning, som pålægges ved en ekspropriationsforretning og herefter tinglyses på de enkelte ejendomme. Kommissarius oplyste derudover, at kommissionen ved erstatningsfastsættelsen ser på tyngden af rådighedsindskrænkningen, ejendommens anvendelse samt på størrelsen af det areal, rådighedsindskrænkningen omfatter. Kommissarius oplyste endvidere, at der er mange lodsejere på den omhandlede jernbanestrækning, og at alle lodsejere skal behandles ud fra de samme kriterier.

Genopførelse af bygninger

En lodsejer ønskede oplyst, hvorvidt det er muligt at genopføre en ejendom, som ligger nærmere end 10 meter fra nærmeste spormidte, som er pålagt servitut om eldrift, og som skal nedrives i tilfælde af eksempelvis brand.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at dette ikke som udgangspunkt vil være et problem, men at lodsejer skal tage en dialog med Banedanmark, hvis spørgsmålet skulle blive aktuelt, da der jo tillige er tale om et sikkerhedsmæssigt spørgsmål.

Afskærmning på nye broer

En lodsejer ønskede oplyst, om der i forbindelse med risiko for stenkast og udspring fra broer etableres foranstaltninger, som besværliggør forhold som disse.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at der ved nyopførelse af broer etableres almindeligt rækværk samt skærmtag af hensyn til kørestrømsledninger.

Dieseltog

En lodsejer ønskede oplyst, om der vil køre dieseltog på jernbanen, når denne elektrificeres.

Anlægsmyndighedens repræsentanter bekræftede dette, men oplyste samtidig, at dieseltogene formentlig udfases i forbindelse med den grønne omstilling.

Bro nr. 21174 – Planetvej

En lodsejer stillede forslag om, at der ved kommunevej Indkildevej etableres indkørsel til privat vej Ådalen, idet lodsejeren bemærkede, at det efter dennes opfattelse savner mening, såfremt kolonihaveforeningerne i området skal køre igennem hinandens foreninger.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste hertil, at Banedanmark har fået tilladelse til at lave indkørsel fra kommunevej Indkildevej og ind til privat vej Engen af hensyn til bl.a. økonomi, natur og naboer.

Repræsentanten fra Aalborg Kommune oplyste i forlængelse heraf, at Aalborg Kommune ikke har villet give tilladelse til 2 indkørsler på grund af vejenes afstand mellem hinanden samt det forhold, at det af hensyn til trafiksikkerheden anbefales, at man på et sted som det omhandlede alene har én indkørsel.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Ekspropriationskommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående.

I forhold til de fremførte forslag om opgradering af bro nr. 21150 ved Klæstrupholmvej har kommissionen besluttet, at dette forslag ikke imødekommes, idet der etableres fornøden vejadgang til de ejendomme, der er berørt af dette brosted.

I forhold til de fremførte forslag om opgradering af bro nr. 21159 ved Svenstrup Banevej til en vejbærende bro har kommissionen besluttet, at dette forslag ikke imødekommes, idet der er fornøden vejadgang til de ejendomme, der er berørt af dette brosted. Dog anmodes anlægsmyndigheden om at gennemgå standen af den eksisterende private fællesvej på jernbanens østlige side fra bro nr. 21159 frem til kommunevejen Dall Møllevej, således den er tjenlig til den fremtidige brug. Ligeledes anmodes anlægsmyndigheden om at undersøge behovet for anlæg af vigepladser i fornødent omfang langs samme private fællesvej.

I forhold til de fremførte forslag om opgradering af bro nr. 21166 ved Hobrovej 605 har kommissionen besluttet, at dette forslag ikke imødekommes, idet der sikres den fornødne vejadgang til de ejendomme, der er berørt af nedlæggelsen af dette brosted.

I relation til det fremførte forslag om en ændret placering af forsyningsstationen på matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup samt nabogrunden matr. nr. 9f Sdr. Svenstrup By, Svenstrup er det kommissionens opfattelse, at der ikke er grundlag for at dele et ekspropriationsindgreb imellem to naboer, hvis indgrebet kan begrænses til alene at berøre én ejendom. På baggrund af de fremførte bemærkninger om optimal udnyttelse af restejendommen anmodede kommissionen Banedanmark om at arbejde videre med den nærmere placering af forsyningsstationen.

Kommissionen anmodede derudover Banedanmark om at se nærmere på ledningstracéet over matr. nr. 4c Sdr. Svenstrup By, Svenstrup og matr. nr. 14k Dall By, Dall frem til Energinets ejendom henholdsvis matr. nr. 14d Dall By, Dall og matr. nr. 8ai Ferslev By, Ferslev.

Endelig noterede kommissionen sig det af ejeren af bl.a. matr. nr. 4a Lere By, Svenstrup oplyste om, at denne tillige er ejer af matr. nr. 3d og 4bi Lere By, Svenstrup.

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter det fremlagte projekt.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 231.030 – 251.500

Jernbanen elektrificeres.

St. 231.950 – 232.040 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1a, 1aa og 1dø Annerup, Ellidshøj til kommunevej Råkildevej (vejlitra 7000c Annerup, Ellidshøj).

Privat fællesvej over matr. nr. 1aa og 1dø Annerup, Ellidshøj reguleres og tilsluttes kommunevej Råkildevej (vejlitra 7000c Annerup, Ellidshøj).

St. 231.960 – 232.100 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1dv og 1ap Annerup, Ellidshøj til kommunevejen Råkildevej (vejlitra 7000g Annerup, Ellidshøj). Sti fra kommunevejen Råkildevej til matr. nr. 6 Annerup, Ellidshøj nedlægges.

St. 231.980

Råkildevej (bro nr. 21148).

Eksisterende bro nedlægges og erstattes med ny bro, der hæves.

St. 233.520

Klæstrupholmvej (bro nr. 21150).

Broen nedlægges.

St. 233.520 h.s.

Fremtidig adgang til offentlig vej Våsevej (matr. nr. 4c og 6ch Ellidshøj By, Ellidshøj) for ejendomme, der fratages fornøden vejadgang ved nedlæggelse af broen Klæstrupholmvej, sker via privat fællesvej Klæstrupholmvej matr. nr. 10an, 20aæ, 20o, 20z, 4g, 20ø, 20n, 20ad, 8u og 8b Ellidshøj By, Ellidshøj. Jernbanen kan krydses ad ny bro ved kommunevejen Mjels Brovej.

St. 237.100 – 237.400 h.s.

Der eksproprieres ret til anbringelse af strømførende kabler samt tinglysning af tilstedeværelsesdeklaration på matr. nr. 14d og 14k Dall By, Dall samt matr. nr. 4c Sdr. Svenstrup By, Svenstrup.

St. 237.320 – 237.410 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup til forsyningsstation på jernbane, matr. nr. 44a Sdr. Svenstrup By, Svenstrup.

Der omlægges privat fællesvej på matr. nr. 9f Sdr. Svenstrup By, Svenstrup til vejens reelle beliggenhed i marken samt udlægges og anlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup som adgang til forsyningsstation.

Der tildeles vejret til forsyningsstation for Banedanmark ad den nye private fællesvej over matr. nr. 2an Sdr. Svenstrup By, Svenstrup samt den eksisterende og omlagte private fællesvej over matr. nr. 9f Sdr. Svenstrup By, Svenstrup.

St. 237.930 – 238.250 h.s.

Fremtidig adgang til offentlig vej Dall Møllevej (vejlitra 7000f Sdr. Svenstrup By, Svenstrup) for ejendomme, der fratages fornøden vejadgang ved nedlæggelse af broen Svenstrup Banevej, sker via privat fællesvej Svenstrup Banevej matr. nr. 2a, 9g, 9n, 9k, 10e, 10æ, 10z, 10n, 26h, 44a, 19d, 3o og 11af Sdr. Svenstrup By, Svenstrup samt vejlitra 7000r Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Jernbanen kan krydses ad ny bro ved kommunevejen Dall Møllevej.

St. 238.060 – 238.100 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 18b og 11ae Sdr. Svenstrup By, Svenstrup til ny privat fællessti Svenstrup Banevej matr. nr. 11ak Sdr. Svenstrup By, Svenstrup.

St. 238.080

Svenstrup Banevej (bro nr. 21159).

Eksisterende vejbærende bro nedlægges og erstattes med en ny stibro, der hæves.

St. 238.290 – 238.340 v.s.

Sundhedsstyrelsens opmærksomhedsområde på 0,4 mikrotesla findes overskredet for så vidt angår magnetfeltspåvirkning for beboelsen på matr. nr. 35 Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Ejendommen kan overtages af Banedanmark.

St. 238.925 – 238.940

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 26h Sdr. Svenstrup By, Svenstrup til jernbane (matr. nr. 44a Sdr. Svenstrup By, Svenstrup).

St. 239.280

Gangbro ved Svenstrup Station (bro nr. 21161).

Eksisterende gangbro hæves.

St. 241.390 – 241.410 h.s.

Der eksproprieres areal til omlægning af privat fællesvej på matr. nr. 3x Lere By, Svenstrup.

St. 241.390 – 241.420 v.s.

Del af jernbane matr. nr. 11 Lere By, Svenstrup, der har fungeret som areal til endevederlag for bro, kan eventuelt nedlægges og henføres under matr. nr. 3z Lere By, Svenstrup.

St. 241.400

  1. Hobrovej 605 (bro nr. 21166).

Broen nedlægges.

St. 241.495 – 242.635 h.s.

Udlagt privat fællesvej matr. nr. 2o Lere By, Svenstrup etableres og udvides.

Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 1i og 4e Lere By, Svenstrup og matr. nr. 1m Skalborg By, Skalborg samt på jernbane matr. nr. 11 Lere By, Svenstrup.

St. 242.610 – 242.685 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1ed, 1sf og 1n Skalborg By, Skalborg til kommunevej og kommunesti Hjortevej (vejlitra 7000o Skalborg By, Skalborg).

Eksisterende kommunevej fra bro nr. 21170 til vejkryds ved indkørsel til matr. nr. 1n, 1ee og 6 Skalborg By, Skalborg nedklassificeres til kommunesti.

Eksisterende færdselsregulerende foranstaltning i form af bomme på Hjortevej (vej- litra 7000o Skalborg By, Skalborg) ud for matr. nr. 1ed Skalborg By, Skalborg fjernes for at skabe kørende adgang til matr. nr. 1ed, 1ee, 1sf, 1n, 6 og 7 Skalborg By, Skalborg.

Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 1ee, 1ed og 1sf Skalborg By Skalborg til matr. nr. 6 Skalborg By, Skalborg som adgangsvej til kommunevej Hjortevej (vejlitra 7000o Skalborg By, Skalborg).

Afskåret areal på matr. nr. 1sf Skalborg By, Skalborg sydvest for kommunesti Hjortevej kan eventuelt tillægges matr. nr. 1ee og 6 Skalborg By, Skalborg.

Privat fællesvej over matr. nr. 4d Svenstrup By, Svenstrup reguleres og tilsluttes kommunevej Hjortevej (vejlitra 7000o Skalborg By, Skalborg).

Privat vej til matr. nr. 1n Svejstrup By, Råsted reguleres og tilsluttes kommunevej Hjortevej (vejlitra 7000o Skalborg By, Skalborg).

Trappe fra kommunevej Hjortevej til matr. nr. 1sf og 6 Skalborg By, Skalborg nedlægges.

St. 242.600 – 242.625 v.s.

Der eksproprieres areal fra privat fællesvej matr. nr. 1k Skalborg By, Skalborg og fra matr. nr. 1s Skalborg By, Skalborg til kommunevej Hjortevej (vejlitra 7000d Skalborg By, Skalborg).

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1fr Skalborg By, Skalborg til privat fællesvej Hjortevej matr. nr. 1k Skalborg By, Skalborg.

St. 242.630

Hjortevej (bro nr. 21170).

Eksisterende vejbærende bro nedlægges og erstattes med en ny stibro, der hæves.

St. 244.720 – 244.725

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 35b Scheelsminde, Aalborg Jorder til jernbane (matr. nr. 51a Scheelsminde, Aalborg Jorder).

St. 244.870 – 244.950 h.s.

Der etableres privat vej på matr. nr. 33a Scheelsminde, Aalborg Jorder som adgangsvej til kommunevej Indkildevej (vejlitra 7000n Scheelsminde, Aalborg Jorder).

Eksisterende privat sti, der krydser ny adgangsvej til Indkildevej, reguleres.

St. 245.595

Planetvej (bro nr. 21174).

Eksisterende vejbærende bro nedlægges og erstattes med en ny stibro, der hæves.

St. 245.595 v.s.

Rampeanlæg til ny stibro reguleres på matr. nr. 33lg Scheelsminde, Aalborg Jorder og vejlitra 7000f Scheelsminde, Aalborg Jorder.

St. 245.595 h.s.

Rampeanlæg til ny stibro reguleres på matr. nr. 33a Scheelsminde, Aalborg Jorder.

St. 249.295 – 249.315 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1246 Aalborg Bygrunde til jernbane matr. nr. 1410f Aalborg Bygrunde.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Jens Ole Juhler                             Holger Hedegaard

Albert Vinther Krogh               Preben Jensen

/Frederik Jacobi Grøn

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Frederik Jacobi Grøn