Elektrificering af jernbanestrækningen Mariagerfjord – Aalborg, besigtigelsesforretningen den 25. september 2018

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

ELEKTRIFICERING

MARIAGERFJORD – AALBORG

(Besigtigelsesforretningen den 25. september 2018)

  1. hæfte

Tirsdag den 25. september 2018 kl. 8.00 samledes kommissionen på Hotel Amerika, Amerikavej 48, Hobro for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af elektrificering af jernbanestrækningen fra Mariagerfjord til Aalborg for delstrækningen fra st. 183.410, hvor Mariagerfjord Kommune grænser op til Randers Kommune, og til st. 200.860, hvor kommunevejen Nordre Ringvej krydser jernbanen i Hobro.

Forretningen fortsatte kl. 10.00 samme sted og i samme anledning for delstrækningen fra st. 200.860, hvor kommunevejen Nordre Ringvej krydser jernbanen i Hobro, og til st. 218.250, hvor Mariagerfjord Kommune grænser op til Rebild Kommune.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere regionskonsulent Jens Ole Juhler, Fredericia og tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup samt Albert Vinther Krogh, Thyborøn og Preben Jensen, Odder, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Som repræsentant for Mariagerfjord Kommune mødte Jens Røndbjerg Jeppesen.

Den ledende landinspektør, Inger Juhl Larsen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Anne Cathrine Worning Jensen.

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Ditte Holst Nielsen. Som rådgivere for anlægsmyndigheden mødte fra NIRAS ingeniør Stine Kirkeskov, og fra Vejdirektoratet mødte landinspektør Kenneth Vittrup, landinspektør Anja Holmgaard Graversen, landinspektør Kirsten Friis samt projektassistent Birgitte Eriksen Honar.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Der henvises til brev af 2. februar 2018 fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

Indledning

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen. I denne lov bemyndiges transportministeren til at undersøge, projektere og etablere de nødvendige anlæg med henblik på hel eller delvis elektrificering af statslige jernbanestrækninger

Formålet med elektrificeringen er, at den på sigt skal skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima. Elektrificeringen giver nye muligheder for at anvende moderne eldrevet togmateriel. Elektrificering skal også bidrage til at nå målet om, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.

Med elektrificering af Fredericia – Lindholm bliver det muligt at køre med el-tog på strækningen mellem København og Lindholm Station. Det giver et markant løft til togbetjeningen og bedre muligheder for at tilrettelægge materielanvendelsen på en hensigtsmæssig måde.

Overordnet omhandler projektet bl.a. følgende elementer:

Forberedelse til etablering af køreledningsanlæg på strækningen med tilhørende strømforsyningsanlæg. Strømforsyningsanlæg omfatter koblere, nye fordelingsstationer og strømforsyning fra det offentlige højspændingsnet.

 

Etablering af det nødvendige profil for køreledningsanlæggene. En del af de nuværende broer er for lave til det større fritrum, som en elektrificering kræver. Enten skal disse broer udskiftes med nye, hæves eller nedlægges, alternativt skal sporet sænkes.

 

Beskyttelse (immunisering) af de øvrige jernbanetekniske installationer som sikrings-, fjernstyrings- og teleanlæg imod elektrisk støj genereret af elektriske tog. Immuniseringen er tidligere delvist gennemført, og projektet omfatter de resterende installationer.

 

Etablering af elektrisk udligning af jordpotentialet mellem jernbanetekniske anlæg og øvrige ledende genstande på strækninger og stationer.

 

Forudsætninger

Projektet er omfattet af lov nr. 609 af 12. juni 2013, lov om elektrificering af jernbanen, samt lov nr. 686 af 27. maj 2015, jernbaneloven.

Projektet har gennemløbet en VVM-proces med to offentlige høringer. Den første offentlige høring var idéfasen og blev gennemført i perioden 20. april 2015 til 31. maj 2015. De indkomne forslag er behandlet i et høringsnotat. Den anden offentlige høring løb fra den 3. oktober 2016 til 27. november 2016. De næsten 200 indkomne høringssvar er behandlet i et høringsnotat fra marts 2017.

Myndighedsgodkendelser

Elektrificeringsloven medfører ikke ændringer i andre miljølove, herunder naturbeskyttelsesloven, museumsloven og miljøbeskyttelsesloven m.m.

I det omfang elektrificeringsprojektet berører forhold, der er omfattet af ovennævnte eller andre love, kan der således blive tale om, at der i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at gennemføre elektrificeringsprojektet, skal søges dispensation fra disse regler. I den forbindelse vil det indgå i vurderingen, at elektrificeringen er en samfundsmæssigt begrundet opgave.

Myndigheder, der skal rettes ansøgninger til på jernbanestrækningen Mariagerfjord – Aalborg, er: Miljøstyrelsen, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Aalborg Kommune og Nordjyllands Historiske Museum.

Ved anlægsarbejde omkring broerne på strækningen vil plan-, natur- og miljøforhold samt rekreative og kulturhistoriske interesser blive påvirket. Derfor er der ansøgt om dispensationer, jf. gældende lovgivninger, som redegjort for i nedenstående. På udvalgte broer ønsker Nordjyllands Historiske Museum at gennemføre arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med dette projekt.

Modtagne myndighedstilladelser

Det er den 19. januar 2018 afklaret med Mariagerfjord Kommune, at der, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 8, ikke skal søges landzonetilladelse for etablering af arbejdsplads i landzone i forbindelse med offentlige trafik- og forsyningsanlæg.

Det er den 28. november 2017 og 12. april 2018 afklaret med Mariagerfjord Kommune, at der ikke skal gives tilladelse til afledning af regnvand for broerne i Mariagerfjord Kommune.

Bro nr. 21048 – Vesterlandsvej

Mariagerfjord Kommune har den 30. april 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af ca. 30 m2 eng og midlertidig inddragelse af ca. 210 m2 eng med ringe naturværdi på matr. nr. 10a Handest By, Glenstrup til tilpasning af vej.

Mariagerfjord Kommune har i mail af 16. januar 2018 meddelt, at der, jf. vandløbslovens § 64, stk. 2, ikke skal gives dispensation, jf. reguleringsbekendtgørelsens § 9 (BEK nr. 834 af 27/06/2016) for udskiftning af rør for vandløbet Kragebæk under Vesterlandsvej på matr. nr. 4c og 6o Handest By, Glenstrup. Jævnfør aftale med kommunen bliver det nye rør Ø80 cm.

Nordjyllands Historiske Museum har den 13. oktober 2017 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Vesterlandsvej.

Autotransformer ved Gråkærvej

Nordjyllands Historiske Museum har den 2. maj 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved autotransformer ved Gråkærvej.

Bro nr. 21058 – Engvej

Nordjyllands Historiske Museum har den 2. maj 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Engvej.

Bro nr. 21066 – Klejtrupvej

Mariagerfjord Kommune har den 14. juni 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation for ny bro og placering af arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt terrænregulering inden for skovbyggelinjen omkring en privat skov mellem Lokes Plantage og Trinderup Krat, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Mariagerfjord Kommune har den 14. juni 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation for permanent berøring af fortidsmindebeskyttelseslinjen for rundhøj fra oldtiden (Frednings nr.: 181174), jf. naturbeskyttelseslovens § 18. Beskyttelseslinjen berøres permanent, idet der inddrages et lille areal til tilpasset vejforløb af Klejtrupvej.

Miljøstyrelsen har den 7. maj 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt på matr. nr. 1c og 1k Trinderup, Hvornum. Der er stillet som vilkår fra Miljøstyrelsen, at:

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 21. november 2017.
Af hensyn til flagermus fældes der kun træer, der kan være flagermusegnede, eller som har spættehuller, i perioden 1. september – 31. oktober.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om et offentligt anlægsprojekt, vil der skulle påregnes erstatningsskovsarealer svarende til 200 % af de påvirkede fredskovsarealer.

Nordjyllands Historiske Museum har den 13. oktober 2017 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Klejtrupvej.

Bro nr. 21070 – Væggedalen

Trafikstyrelsen har den 21. februar 2018 truffet afgørelse om ikke VVM-pligt for ny løsning for Væggedalen med ny bro ved siden af eksisterende bro, idet det vurderes, at den valgte løsning ikke medfører øgede eller andre væsentlige påvirkninger end de i VVM-redegørelsen behandlede løsninger.

Mariagerfjord Kommune har den 14. juni 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation for tilpasning af vej inden for åbeskyttelseslinjen omkring Onsild Å, jf. naturbeskyttelseslovens § 16.

Mariagerfjord Kommune har den 14. juni 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation til ny bro og placering af arbejdsareal med opstilling af skurvogn med mandskabsfaciliteter og midlertidigt oplag af jord samt terrænregulering inden for skovbyggelinjen for Lokes Plantage, jf. naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Miljøstyrelsen har den 13. april 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på ca. 60 m2 og midlertidigt på ca. 370 m2 på matr. nr. 45a og 5o Nr. Onsild By, Nr. OnsildDer er stillet følgende vilkår:

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 11. december 2017.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om offentligt anlægsprojekt, vil der skulle påregnes erstatningsskovsarealer svarende til 200 % af de påvirkede fredskovsarealer.

Nordjyllands Historiske Museum har den 13. oktober 2017 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Væggedalen.

Bro nr. 21092 – V. Skivevej 76

Mariagerfjord Kommune har den 30. april 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for midlertidig inddragelse af ca. 20 m2 af overdrev med moderat naturværdi til arbejdsareal på matr. nr. 150a Hobro Markjorder.

Nordjyllands Historiske Museum har den 13. oktober 2017 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Skivevej (Ølsvej).

Bro nr. 21108 – Hobrovej

Mariagerfjord Kommune har den 30. april 2018 afgjort, at der ikke skal gives dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, for permanent inddragelse af ca. 170 m2 af eng med høj naturværdi til ny vejdæmning samt midlertidig inddragelse af ca. 500 m2 eng til arbejdsareal på matr. nr. 2a Ulstrup By, Valsgård.

Mariagerfjord Kommune har ved mail af 16. januar 2018 meddelt, at der, jf. vandløbslovens § 64, stk. 2, ikke er behov for en reguleringstilladelse i henhold til reguleringsbekendtgørelsens § 9 (BEK nr. 834 af 27/06/2016) til at omlægge ca. 60 m af en åben grøft på strækning nærmest jernbanen. Grøften lægges langs dæmningsfod for den nye vejdæmning med samme dimensioner som den eksisterende grøft.

Miljøstyrelsen har den 11. juni 2018 givet dispensation til at ophæve fredskovspligt permanent på ca. 210 m2 og midlertidigt på ca. 180 m2 på matr. nr. 8a Ulstrup By, Valsgård. Der er stillet følgende vilkår:

Projektet skal gennemføres som ansøgt ved mail af 6. marts 2018.
Der tages stilling til erstatningsskovsspørgsmålet, når samtlige ansøgninger for strækningen fra Aarhus til Lindholm er behandlet, idet erstatningsskovsarealet beregnes ud fra den samlede påvirkning af anlægsarbejdet på fredskovsarealer. Da der er tale om offentligt anlægsprojekt, vil der blive stillet vilkår om erstatningsskov på 200 % af det påvirkede fredskovsareal.

Nordjyllands Historiske Museum har den 2. maj 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Hobrovej.

Bro nr. 21110 – Ulstrupvej

Nordjyllands Historiske Museum har den 2. maj 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Ulstrupvej.

Autotransformer ved Ulstrupvej

Nordjyllands Historiske Museum har den 2. maj 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved autotransformerstation ved Ulstrupvej.

Bro nr. 21114 – Stenstrupvej

Nordjyllands Historiske Museum har den 2. maj 2018 ud fra en arkivalsk kontrol afgjort, at der ikke ønskes foretaget arkæologiske forundersøgelser ved Stenstrupvej.

Tegningsoversigt

Tegningsnr. Tegningsnavn Mål
TATKC-X-24-184990-001 Oversigtskort Mariagerfjord Kommune 1:25.000
SA-24-183410-05-17 Besigtigelsesplan st. 183.410 – 187.300 1:4.000
SA-24-185090-05-17 Besigtigelsesplan st. 185.090

Bro nr. 21048 – Vesterlandsvej og

AT ved Gråkærvej

1:1.000
SA-24-187100-05-17 Besigtigelsesplan st. 187.100 – 191.000 1:4.000
SA-24-188215-05-17 Besigtigelsesplan st. 188.215

Bro nr. 21058 – Engvej

1:1.000
SA-24-190700-05-17 Besigtigelsesplan st. 190.700 – 193.900 1:4.000
SA-24-192705-05-17 Besigtigelsesplan st. 192.705

Bro nr. 21066 – Klejtrupvej

1:1.000
SA-24-193600-05-17 Besigtigelsesplan st. 193.600 – 197.400 1:4.000
SA-24-194205-05-17 Besigtigelsesplan st. 194.205

Bro nr. 21070 – Væggedalen

1:1.000
SA-24-197300-05-17 Besigtigelsesplan st. 197.300 – 199.700 1:2.000
SA-24-198280-05-17 Besigtigelsesplan st. 198.280

Bro nr. 21092 – V. Skivevej 76

1:1.000
SA-24-199500-05-17 Besigtigelsesplan st. 199.500 – 203.700 1:4.000
SA-24-202100-05-17 Besigtigelsesplan st. 202.100 – 203.000

Bro nr. 21108 – Hobrovej og

AT ved Ulstrupvej

1:1.000
SA-24-203600-05-17 Besigtigelsesplan st. 203.600 – 207.400 1:4.000
SA-24-207400-05-17 Besigtigelsesplan st. 207.400 – 209.600 1:2.000
SA-24-208750-05-17 Besigtigelsesplan st. 208.750

Bro nr. 21114 – Stenstrupvej

1:1.000
SA-24-209500-05-17 Besigtigelsesplan st. 209.500 – 213.300 1:4.000
SA-24-213300-05-17 Besigtigelsesplan st. 213.300 – 215.500 1:2.000
SA-24-215500-05-17 Besigtigelsesplan st. 215.500 – 218.250 1:4.000

Projektbeskrivelse

Elektrificeringsprojektet udføres i flere trin. Først udføres et projekt, der omfatter de forberedende arbejder, det vil sige udførelse af de anlæg, der dels skal etableres og dels skal fjernes for at muliggøre elektrificeringen. Dernæst udføres selve elektrificeringen, det vil sige, der etableres køreledningsanlæg i form af master og andet udstyr langs jernbanen, og samtidig etableres der autotransformere og forsyningsstationer, som skal føde anlægget med strøm.

Kørestrøm

Projektet omfatter etablering af kørestrømsanlæg på hele strækningen. Køreledningerne vil blive monteret på køreledningsmaster, placeret med ca. 60 – 80 meters mellemrum på hver side af jernbanen på frie strækninger. I kurver, omkring broer, sporskifter og på stationsområder placeres masterne tættere og vil eventuelt erstattes af rammer og galgemaster. Masterne er ca. 7 meter høje og monteres på betonfundamenter.

Broer og tilstødende vejanlæg

Broerne på jernbanestrækningen skal enten hæves eller erstattes med nye broer for at skabe det nødvendige fritrumsprofil til køreledningsanlægget og strømaftagere, der er monteret på togene.

I Mariagerfjord Kommune skal tre broer erstattes, to broer skal hæves, en bro nedlægges, og der foretages én sporsænkning.

Bro nr. 21048 – Vesterlandsvej

Vesterlandsvej er en kommunevej og betegnes som mindre befærdet. Fra den nordlige side af broen er der forbindelse til Handest.

Vesterlandsvej erstattes med en ny bro. Der ændres ikke på linjeføringen over broen.

Vesterlandsvej udføres med 2 x 2,25 meter kørespor og 2 x 1,30 meter rabat (inkl. autoværn). Vejen er dimensioneret til 50 km/t.

Bro nr. 21058 – Engvej

Engvej er en privat fællesvej og ligger i åbent land. Broens dimensioner tillader ikke, at den anvendes af større landbrugsmaskiner. Der er landbrugsarealer på begge sider af broen. Nord for broen er der desuden et mindre skovområde.

Broen nedlægges, og underføringen (bro nr. 21060) af kommunevejen Viborg Landevej ca. 1,5 km vest for broen vil fungere som erstatning for broen Engvej.

Ejendommene matr. nr. 3i Ulstrup By, Sdr. Onsild m.fl. og matr. nr. 5d Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild m.fl., syd for den nedlagte bro, får adgang til kommunevejen Mejerivej og derfra til Viborg Landevej, ad eksisterende vej, der udlægges som privat fællesvej i matrikelkortet.

Nord for broen opbrydes vejen, og vejforløbet tilpasses. Syd for broen opbrydes vejen på rampen, og vejforløbet tilpasses. Der etableres ikke vendepladser.

Bro nr. 21066 – Klejtrupvej

Klejtrupvej er en kommunevej, som forbinder bysamfundene Nørre Onsild og Sønder Onsild øst for jernbanen med Hvornum/Klejtrup på vestsiden. Klejtrupvej er en fordelingsvej på landet.

Klejtrupvej erstattes med en ny bro. Linjeføringen forlægges 8,75 meter mod nord.

Klejtrupvej udføres med en 2 x 3 meter køresporsbredde, 2 x 0,50 meter kantbane og 2 x 1,30 meter rabat (inkl. autoværn).

Bro nr. 21070 – Væggedalen

Væggedalen er en privat fællesvej og betjener alene én lodsejer, som har landbrugsarealer på begge sider af jernbanen.

Væggedalen erstattes med en ny bro 20 meter syd for den oprindelige bro.

Bro nr. 21092 – V. Skivevej 76

Broen ved Skivevej 76 er en stibro og benyttes kun i meget begrænset omfang. Vest for broen findes et rekreativt område.

Broen, der forbinder stien mellem kommunevejene Ølsvej og Skivevej, nedlægges. Jernbanen kan i stedet krydses til fods ved Hobro Station.

På begge sider af jernbanen opbrydes stien lokalt 10 – 15 meter fra jernbanen. Der etableres beplantning på opbrudt vej.

Bro nr. 21108 – Hobrovej

Hobrovej er en kommunevej, som forbinder Hobro og Støvring, samt en del mindre bysamfund på strækninger herimellem.

Brodækket ved Hobrovej hæves over en strækning på 350 meter. Sidevejen, Ved Banen, der tilsluttes Hobrovej umiddelbart nord for jernbanen, hæves over en strækning på ca. 100 meter. P-pladserne nord for jernbanen og markoverkørslen syd for jernbanen genetableres.

Hobrovej udføres med 2 x 3,25 meter kørespor, 2 x 1 meter kantbane, 2 x 2,50 meter rabat og 2 x 1 meter autoværnstillæg.

Bro nr. 21114 – Stenstrupvej

Stenstrupvej er en kommunevej, der krydser jernbanen nord for Øster Doense.

Brodækket ved Stenstrupvej hæves op til 100 cm over en strækning på ca. 250 meter. Der ændres ikke på linjeføringen.

Tværprofilet af vejen vil være det samme, dog øges rabatten til 1,50 meter og 1 meter autoværnstillæg i hver side.

Autotransformerstationer og forsyningsstationer

I forbindelse med elektrificering af jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm skal der etableres to forsyningsstationer og otte autotransformerstationer til køreledningsanlæggets strømforsyning. På jernbanestrækningen i Mariagerfjord, Rebild og Aalborg Kommune placeres én forsyningsstation og fire autotransformerstationer.

En forsyningsstation består af to jernbanetransformere og en fordelingsstation. Jernbanetransformeren omformer transformatorstationens 150 kV vekselstrøm til 25 kV vekselstrøm, der benyttes i køreledningsanlægget. Fordelingsstationen fordeler strømmen til køreledningerne og afhjælper nødsituationer.

Autotransformerne har til formål at fordele strømmen jævnt i køreledningsanlægget og transformere spændingen fra 50 kV til 25 kV, som herefter fødes ind på de enkelte forsyningsafsnit.

Det permanente arealbehov til placering af forsyningsstationerne og autotransformerstationer vil generelt være henholdsvis ca. 3.500 mog 1.300 m2 pr. lokalitet. Derudover skal der tinglyses servitut til beskyttelse af kablerne til strømforsyning fra nærmeste transformerstation.

Autotransformer ved Gråkærvej

Der etableres en autotransformerstation mellem jernbanen og kommunevejen Gråkærvej. Autotransformerstationen placeres ca. 200 meter vest for overføringen af kommunevejen Vesterlandsvej.

Der etableres adgangsvej fra kommunevejen Gråkærvej.

Autotransformer ved Ulstrupvej

Nord for Hobro etableres en autotransformerstation ved kommunevejen Ulstrupvej. Autotransformerstationen placeres nord for overføringen af Ulstrupvej i en respektafstand fra en eksisterende gasledning, der er underført Ulstrupvej.

Der etableres adgangsvej fra kommunevejen Ulstrupvej.

Generelle bestemmelser

Arealer og ekspropriationer

Kørestrømsanlægget med master, køreledninger m.m. etableres primært på Banedanmarks egne arealer, hvorfor der som hovedregel ikke skal erhverves permanente arealer hertil. Der vil dog være enkelte steder, hvor der er behov for arealerhvervelse til placering af master, autotransformerstationer og forsyningsstationer.

Ombygning af de eksisterende broer, anlæg af nye broer, tilhørende vejanlæg, nedrivning af broer og sporsænkning medfører et større arealbehov, som følge af ændringer i længdeprofil og linjeføring, samt ændringer af tilsluttende veje og adgangsveje. Til disse arbejder skal der ske permanent arealerhvervelse ved ekspropriation. Til eksempel skal selve brokonstruktionen stå på jernbanens areal efter anlæggets afslutning.

I forbindelse med anlægsarbejderne vil det være nødvendigt at foretage ekspropriationer til arealer, som benyttes til arbejdspladser, arbejdsveje m.m. i anlægsperioden. Når projektet er gennemført og taget i brug, vil de midlertidige eksproprierede arealer blive leveret tilbage til de pågældende lodsejere. Disse arealer eksproprieres midlertidigt.

Eldriftsservitut

Langs jernbanestrækningen pålægges naboarealer servitut om eldrift. Servitutten pålægges af hensyn til sikkerheden omkring kørestrømsanlæg og togenes uforstyrrede drift og pålægger restriktioner på bevoksning, bygninger og lignende.

Servitutten om eldrift forventes at få følgende ordlyd:

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreledningsanlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

Inden for 10 meter:

    a) Tilskuerpladser, oplagspladser og nyopførsel af bygninger.  
    b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.  
    c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.  
    d) Flagstænger.  
    e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør.  
    f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.  
    g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.  
  Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

Linjer svarende til afstandene 10, 14 og 19 meter fra spormidte er vist på arealplanerne.

Magnetfelter

Den strøm, der løber i køreledningsanlægget, skaber et magnetfelt omkring jernbanen. Magnetfeltet bliver hurtigt mindre, når man fjerner sig fra kilden. Langs jernbanen vil styrken af magnetfeltet variere afhængigt af strømstyrken, det trafikale mønster og kørestrømsanlæggets udformning.

Der er ingen lovgivning eller grænseværdier for magnetfelter, men Sundhedsstyrelsen anbefaler et forsigtighedsprincip, der bl.a. siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Banedanmark følger Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip på 0,4 µT (mikrotesla) som en årlig gennemsnitsværdi.

Såfremt det nye køreledningsanlæg etableres med samme teknologi som på de øvrige elektrificerede jernbanestrækninger, vil der på strækningen Mariagerfjord – Aalborg opstå et magnetfelt langs med jernbanen, som betyder, at nogle boliger vil være udsat for magnetfelter over 0,4 μT. Derfor er der udført særskilte magnetfeltsberegninger for nærliggende boliger, som viser magnetfeltets udbredelse på disse ejendomme.

Boliger, der berøres med et magnetfelt over 0,4 µT for beboelsesrum, pålægges servitut om magnetfelt. Det vurderes af Banedanmark med inddragelse af lodsejer, om der er mulighed for afværgeforanstaltning, således at der ikke vil være beboelsesrum påvirket af magnetfelt over 0,4 µT. Såfremt det ikke er muligt at finde passende afværgeforanstaltning, således at magnetfeltsservitut skal pålægges, tilbydes lodsejer at afstå ejendommen til Banedanmark.

Servitutten om magnetfelt forventes at få følgende ordlyd:

 

Ved ændring til elektrisk jernbanedrift på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm vil der opstå et magnetfelt omkring de spændingsførende dele af køreledningsanlægget. Magnetfeltet omkring de enkelte dele aftager hurtigt med afstanden til anlægget.

I forhold til magnetfelter anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sundhedsmyndigheder, at der anvendes et forsigtighedsprincip, så det undgås, at beboelsesrum og børneinstitutioner udsættes for magnetfelter større end 0,4 µT (mikrotesla) i døgnmiddel over flere år.

Banedanmark har gennemført beregninger af magnetfeltets udbredelse. Magnetfeltet er beregnet som et døgnmiddel baseret på en række forudsætninger såsom spændingsforhold, togtyper, køreplaner, terrænforhold m.m. På baggrund af beregninger er der udpeget eventuelle eksisterende beboelsesrum og børneinstitutioner, som udsættes for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel.

I forbindelse med etablering af kørestrømsanlæg på jernbanestrækningen Aarhus – Lindholm pålægges ejendomme med eksisterende beboelsesrum eller børneinstitutioner, som er udsat for et magnetfelt over 0,4 µT i døgnmiddel, servitut om magnetfelt som nævnt i §§ 1 – 2.

§ 1 Der er på ejendommen et magnetfelt på 0,4 µT i døgnmiddel. Ejendommens beboelsesrum er på tinglysningstidspunktet placeret inden for dette område. Magnetfeltets udbredelse er vist med skravering på vedlagte kortrids.

 

§ 2 Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

Fremmede ledninger

Der er afholdt møder med ledningsejere og udarbejdet ledningsprotokoller.

De underskrevne ledningsprotokoller fremvises på ekspropriationsforretningen.

Støj og vibrationer i driftsfasen

I driftsfasen vil projektet ikke medføre ændringer af støj- og vibrationsforholdene i forhold til dagens situation, idet både støj- og vibrationsniveauet for eldrevne tog ikke er højere end for dieseldrevne tog.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed på projektet.

Vedligeholdelse

Banedanmark varetager fremtidig drift og vedligeholdelse af jernbanen. Der ændres ikke ved nuværende ejerforhold af bygværker i tilknytning til jernbanen.

Den fremtidige vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse, af de ved anlægget nyanlagte, ombyggede og forlagte veje skal – fra det tidspunkt, hvor vejene åbnes for trafik – i overensstemmelse med vejlovgivningens almindelige regler, påhvile de vejbestyrelser eller private ejere og brugere, til hvem vejene afleveres efter anlæggets færdiggørelse.

Anlægsfasen

Banedanmark forventer at gennemføre anlægsarbejderne i 2018 – 2024. Arbejdet med opsætning af master og kørestrøm er planlagt til at blive gennemført i 2024 – 2025.

Togtrafikken

I anlægsperioden vil togtrafikken blive påvirket af sporspærringer. Der er planlagt flere perioder med spærring af sporene.

Nogle af spærringerne omfatter kun det ene spor, hvormed togdriften kan opretholdes i det andet spor. I disse perioder vil strækningen fungere som en enkeltsporet jernbane, hvor der forekommer togdrift fra begge retninger i samme spor. Dette vil give nogle ændringer og eventuelle forsinkelser i forhold til togdriften.

I andre perioder etableres der en totalspærring, hvormed togdriften indstilles i begge spor. I de togfrie perioder vil der køre togbusser mellem stationerne.

Vejtrafikken

I de perioder, hvor en bro nedrives, og indtil en ny forbindelse over jernbanen er etableret, vil der blive tale om omvejskørsel for vejtrafikken eller kørsel via midlertidige anlagte vejanlæg (interimsveje). Med hensyn til kollektiv trafik vil Banedanmark, i samarbejde med kommune og busselskaber, planlægge omvejskørsel, flytning af stoppesteder m.m.

Støj

Under nedrivning af de eksisterende broer og anlæg af nye broer samt etablering af nyt vejanlæg over broerne kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af støj.

De primære kilder til støjbelastningen under anlægsarbejdet vil være:

Ramning af spunsvægge og pæle til stabilisering af de nye broer.
Ramning af fundamenter til køreledningsmaster.
Nedbrydning og bygning af broer.
Entreprenørkørsel og materialehåndtering omkring brostederne.

Anlægsarbejder vil primært finde sted i dagtimerne, men det kan ikke undgås, at der ind imellem også vil forekomme støjende aktiviteter i aften- og nattetimerne. Igennem hele anlægsperioden vil støjende aktiviteter fra bygge- og oplagringspladser berøre nærliggende boliger. Derudover vil der forekomme støjpåvirkning langs hele strækningen i forbindelse med etablering af fundamenter til køreledningsmaster, opsætning af køreledningsanlæg og spunsning ved broarbejder. Opsætning af køreledningsanlægget vurderes at berøre den enkelte bolig i 2 – 3 dage.

Vibrationer

Under nedrivning af eksisterende broer, anlæg af nye broer samt etablering af køreledningsanlæg kan nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive påvirket af vibrationer. Ved særligt vibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand til omkringliggende ejendomme vil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsniveauet.

Inden anlægsarbejdet igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til anlægsaktiviteten. Således kan der foreligge dokumentation, hvis der skulle opstå skader på bygninger.

***************

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

Kommissionen drøftede herefter det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom på de indledende møder.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Kommunevej Vesterlandsvej (Bro nr. 21048)

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om Handestvej bliver asfalteret, idet omkørsel skal ske ad denne vej.

Hertil svarede anlægsmyndigheden, at det ikke er en del af projektet. Endvidere blev det oplyst, at anlægsmyndighedens entreprenører vil blive pålagt at opretholde standen på vejen i forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse.

Lodsejerne anførte endvidere, at broen, Nørbæk Bro, der krydser Skals Å, som skal krydses i forbindelse med omkørslen, ikke er bred nok til maskinerne, samt at der er en vægtbegrænsning på 20 tons på denne bro.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at man vil indgå i en dialog omkring problemstillingerne såvel med berørte lodsejere som med vejbestyrelsen, således at der kan findes en løsning. Det er den eneste adgang til det øvrige offentlige vejnet, når bro nr. 21048, der fører kommunevejen Vesterlandsvej over jernbanen, ikke kan benyttes.

Privat fællesvej Engvej (Bro nr. 21058)

Enkelte lodsejere oplyste, at der er mange, der benytter broen rekreativt.

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at broen er opført, for at landmænd kunne få adgang til deres lodder på den modsatte side af jernbanen. Der foreligger nu en politisk beslutning samt en VVM-høring, som indstiller, at broen lukkes, og anlægsmyndigheden kan ikke gå ud over det politiske ophav.

Kommunevej Klejtrupvej (Bro nr. 21066)

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, om broen kan bevares i anlægsperioden, således at man undgår omkørsel.

Dette blev afvist af anlægsmyndigheden. En del af brokonstruktionen skal genbruges, hvorfor det anlægsteknisk ikke er muligt.

Endvidere spurgte lodsejerne ind til, om anlægsmyndigheden havde overvejet andre muligheder i forbindelse med omkørslen, herunder at benytte den eksisterende vejunderføring ved bro nr. 21064 umiddelbart syd for bro nr. 21066 Klejtrupvej.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at projektet endnu ikke er endeligt detailprojekteret. Endvidere blev det oplyst, at omkørsler vælges i samarbejde med kommunen.

Ved Skivevej (Bro nr. 21092)

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvad der skal til for at bevare broen.

Anlægsmyndigheden oplyste, at man har set på, hvordan pengene anvendes mest optimalt i projektet. Man har vurderet, at broen ikke er nødvendig fremadrettet og derfor ikke skal genopføres. Der blev i denne sammenhæng henvist til vejunderføringen på Skivevej (bro nr. 21082), stianlægget under jernbanen ved Hobro Station (bro nr. 21095) samt den for nyligt udvidede vejoverføring Løgstørvej (bro nr. 21098) som alternative krydsningsmuligheder af jernbanen i området.

Autotransformerstation ved kommunevej Ulstrupvej

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvorfor autotransformeren er blevet flyttet tættere på beboelsesejendomme, og udtrykte i den forbindelse bekymring for støj.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at der er tale om en besparelse, da vejanlægget til autotransformeren bliver kortere. Endvidere var der ved den tidligere placering et beskyttet vandløb.

Det blev endvidere oplyst, at anlægsmyndigheden har fastsat et krav i udbuddet om, at autotransformeren må støje op til 35 dB.

Magnetisme

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvor tæt på jernbanen ejendomme skal være for at blive ramt af magnetfelter. Endvidere ønskede lodsejerne oplyst, om der tages hensyn til beboerne i de ejendomme, som ligger meget tæt på banen.

Hertil oplyste anlægsmyndigheden, at der er foretaget meget komplicerede beregninger på hele strækningen. På de ejendomme, hvor forsigtighedsprincippet overskrides, forsøger anlægsmyndigheden at lave afværgeforanstaltninger, mens der ikke gøres noget for at minimere magnetismen på de ejendomme, hvor forsigtighedsprincippet ikke overskrides. Anlægsmyndigheden har været i dialog med ejerne af de ejendomme, hvor forsigtighedsprincippet overskrides.

Beplantning / hegn / støj

Der blev fremsat spørgsmål om, hvorvidt der sættes hegn, anden beplantning eller lyddæmpende foranstaltninger op til erstatning for den beplantning, der måtte skulle fjernes på grund af eldriftsservitutten.

Hertil oplyste Banedanmark, at det ikke er en del af projektet at opsætte hegn eller beplantning. Hvis den enkelte lodsejer ønsker at opsætte hegn eller andet, skal det ske i overensstemmelse med servituttens indhold.

Anlægsmyndigheden oplyste endvidere, at der vil komme en forstfaglig person ud på lodsejernes ejendomme og se på beplantningen for at vurdere, om den skal fjernes eller kan blive stående. Et stort træ skal ikke nødvendigvis fjernes, med mindre det er sygt eller på anden måde svagt – eller står for tæt på kørestrømsanlægget.

Lodsejerne ønskede endvidere oplyst, om der foretages lyddæmpende foranstaltninger.

Anlægsmyndigheden oplyste, at der ikke opsættes støjskærm eller lignende, idet støjniveauet forventes at blive det samme som nu – eller måske endda med en marginal forbedring ved stationer grundet udfasningen af dieselmotorerne. I øvrigt blev det oplyst, at det ikke er en del af det politisk vedtagne projekt at etablere støjafskærmning. I den forbindelse oplyste Banedanmark videre, at træer og anden beplantning ikke har en bevist støjdæmpende effekt, men alene har en visuel effekt, der kan give en oplevelse af, at støjkilden og dermed støjen er langt væk og lavere, end det reelt er tilfældet.

Master

Enkelte lodsejere stillede spørgsmål til masternes placering og udtrykte i den sammenhæng bekymring for, hvorvidt disse ville kunne få en dominerende effekt på ejendommene.

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at det endnu ikke vides præcist, hvor masterne placeres, men at det i Mariagerfjord Kommune sker på jernbanens areal og med en varierende afstand. Der vil være størst afstand mellem masterne på lige strækninger og kortere afstand mellem masterne i kurver. Banedanmark vil forsøge at opstille masterne, så de generer naboerne mindst muligt, men der kan ikke gives garantier for placeringen. Masterne vil i videst muligt omfang blive opsat fra jernbanens side i forbindelse med anlægsarbejdet. Endvidere oplyste anlægsmyndigheden, at detailprojekteringen af masternes placering ikke vil ske, før der pålægges servitut om eldrift ved ekspropriationsforretningerne.

Lodsejerne blev endvidere vejledt om, at man som nabo til et projekt har mulighed for at anmode ekspropriationskommissionen om at vurdere spørgsmålet om projektets nærhed til ens ejendom i op til et år efter anlæggets ibrugtagning. Det er sædvanlig praksis, at ønske om prøvelse af erstatningsgrundlaget afventer anlæggets ibrugtagning, således at kommissionen kan forholde sig konkret til projektets indvirkning på ejendommen.

Værdiforringelse

Flere lodsejere udtrykte bekymring for værdiforringelse af ejendomme, når der pålægges servitut om eldrift, og beplantningen ud mod banen fjernes. Ligeledes blev der udtrykt bekymring for muligheden for eventuelt salg af ejendomme, inden projektet er færdigt.

Anlægsmyndigheden oplyste, at der er tale om et erstatningsspørgsmål, som skal drøftes med kommissionen i forbindelse med de kommende ekspropriationsforretninger. Endvidere opfordrede Banedanmark lodsejerne til at rette henvendelse til anlægsmyndigheden, såfremt der opstår spørgsmål i forbindelse med et eventuelt salg af ejendomme.

Diverse

Adspurgt oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at anlægsarbejderne i forbindelse med broerne i Mariagerfjord Kommune primært vil finde sted i løbet af 2019. Alt efter hvilken bro der er tale om, vil omkørslen stå på i 3 – 4 måneder og op til ca. 1 år.

Enkelte lodsejere ønskede oplyst, hvorvidt togene kører i hele anlægsperioden.

Anlægsmyndigheden oplyste, at der typisk vil være tale om weekend- eller natspærringer i forbindelse med dette projekt, men det kan ikke udelukkes, at der bliver perioder, hvor der ikke vil køre tog, for eksempel i forbindelse med sporsænkninger.

Ekspropriationskommissionens beslutning

Kommissionen drøftede de fremsatte bemærkninger og forslag indgående og besluttede at godkende det af Banedanmark fremlagte projekt med følgende bemærkning:

Aflagt vejareal på matr. nr. 1ai Nr. Onsild By, Nr. Onsild afrømmes og muldpålægges.

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

St. 183.410 – 218.250

Jernbanen elektrificeres.

St. 185.060 – 185.120 h.s.

Der eksproprieres areal fra kommunevej Vesterlandsvej (vejlitra 7000k Handest By, Glenstrup) til jernbane matr. nr. 35 Handest By, Glenstrup.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 8d og 10a Handest By, Glenstrup til kommunevej Vesterlandsvej (vejlitra 7000k Handest By, Glenstrup).

Privat vej til matr. nr. 10a Handest By, Glenstrup reguleres og tilsluttes kommunevej Vesterlandsvej (vejlitra 7000k Handest By, Glenstrup).

St. 185.060 – 185.120 v.s.

Der eksproprieres areal fra kommunevej Vesterlandsvej (vejlitra 7000d Handest By, Glenstrup) til jernbane matr. nr. 35 Handest By, Glenstrup.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 6o og 4c Handest By, Glenstrup til kommunevej Vesterlandsvej (vejlitra 7000d Handest By, Glenstrup).

St. 185.090

Vesterlandsvej (bro nr. 21048).

Broen udskiftes og hæves.

St. 185.270 – 185.340 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 4c Handest By, Glenstrup til autotransformerstation på jernbane matr. nr. 35 Handest By, Glenstrup.

Adgang til autotransformerstation vil ske ad ny overkørsel til kommunevej Gråkærvej (vejlitra 7000d Handest By, Glenstrup).

St. 188.200 – 188.230 h.s.

Del af jernbane matr. nr. 9 Ulstrup By, Sdr. Onsild og matr. nr. 69 Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild, der har fungeret som areal til endevederlag for bro, kan eventuelt nedlægges og henføres under matr. nr. 1a Ulstrup By, Sdr. Onsild og matr. nr. 5h Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild.

St. 188.200 – 188.230 v.s.

Del af jernbane matr. nr. 9 Ulstrup By, Sdr. Onsild og matr. nr. 69 Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild, der har fungeret som areal til endevederlag for bro, kan eventuelt nedlægges og henføres under matr. nr. 8 Ulstrup By, Sdr. Onsild og matr. nr. 5i Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild.

St. 188.215

Engvej (bro nr. 21058).

Broen nedlægges.

St. 188.640 – 189.300 v.s.

Eksisterende vej i marken over matr. nr. 5d, 56 og 19ø Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild til eksisterende privat fællesvej over matr. nr. 18am Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild til kommunevej Mejerivej litra 7000e Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild og kommunevej Viborg Landevej litra 7000r Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild, udlægges som privat fællesvej i matrikelkortet med vejret for ejendommene matr. nr. 3i Ulstrup By, Sdr. Onsild m.fl. og matr. nr. 5d Sdr. Onsild By, Sdr. Onsild m.fl.

St. 192.630 – 192.730 h.s.

Der eksproprieres areal fra kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000a Trinderup, Hvornum) samt fra matr. nr. 1k Trinderup, Hvornum til jernbane matr. nr. 2a Trinderup, Hvornum.

Der eksproprieres areal fra jernbane matr. nr. 2a Trinderup, Hvornum samt fra matr. nr. 1c, 1f og 1k Trinderup, Hvornum til forlagt kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000a Trinderup, Hvornum).

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1f Trinderup, Hvornum til udvidelse af eksisterende privat fællesvej (vejlitra 7000a Trinderup, Hvornum).

Privat fællesvej (vejlitra 7000a Trinderup, Hvornum) berigtiges matrikulært til udlagt privat fællesvej, hvor arealet oprettes som en ny matrikel eller kan tillægges matr. nr. 1c og/eller 1f Trinderup, Hvornum.

Vejtilslutning fra privat fællesvej tilsluttes og reguleres forlagt kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000a Trinderup, Hvornum).

St. 192.650 – 192.730 v.s.

Der eksproprieres areal fra kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000c Trinderup, Hvornum) samt fra matr. nr. 1a Trinderup, Hvornum til jernbane matr. nr. 2a Trinderup, Hvornum.

Der eksproprieres areal fra jernbane matr. nr. 2a Trinderup, Hvornum samt fra matr. nr. 1i, 1l og 1a Trinderup, Hvornum til forlagt kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000c Trinderup, Hvornum).

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1i og 1l Trinderup, Hvornum til udvidelse af eksisterende privat fællesvej (vejlitra 7000c Trinderup, Hvornum).

Privat fællesvej (vejlitra 7000c Trinderup, Hvornum) berigtiges matrikulært til udlagt privat fællesvej, hvor arealet kan tillægges matr. nr. 1i og 1l Trinderup, Hvornum.

Vejtilslutning fra privat fællesvej tilsluttes og reguleres forlagt kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000c Trinderup, Hvornum).

Overkørsel fra matr. nr. 1a Trinderup, Hvornum til kommunevej Klejtrupvej (vejlitra 7000c Trinderup, Hvornum) flyttes til en placering længere mod vest.

St. 192.705

Klejtrupvej (bro nr. 21066).

Eksisterende bro nedrives og erstattes med ny bro, der hæves og etableres umiddelbart nord for eksisterende bro.

St. 194.180 – 194.215 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1ai Nr. Onsild By, Nr. Onsild til omlægning af privat fællesvej Væggedalen.

St. 194.190 – 194.260 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 1d Nr. Onsild By, Nr. Onsild til omlægning af privat fællesvej og privat vej Væggedalen.

Tilslutning af privat fællesvej til matr. nr. 16e Nr. Onsild By, Nr. Onsild over matr. nr. 1d Nr. Onsild By, Nr. Onsild reguleres og omlægges i fornødent omfang.

Privat fællesvej til matr. nr. 5q Nr. Onsild By, Nr. Onsild over matr. nr. 1d Nr. Onsild By, Nr. Onsild nedlægges, og tilslutning genetableres ikke.

St. 194.205

Væggedalen (bro nr. 21070).

Eksisterende bro i st. 194.225 nedrives og erstattes af ny bro, der hæves og etableres umiddelbart sydvest for eksisterende bro.

St. 198.280

  1. Skivevej 78 (bro nr. 21092).

Broen nedlægges.

St. 202.130 – 202.250 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14g og 28 Tobberup By, Hørby og matr. nr. 2a Ulstrup By, Valsgård til kommunevej Aalborgvej (vejlitra 7000a Tobberup By, Hørby og 7000g Ulstrup By, Valsgård).

Adgang til matr. nr. 28 Tobberup By, Hørby (ubebygget areal) reguleres og tilsluttes kommunevej Aalborgvej (vejlitra 7000a Tobberup By, Hørby).

St. 202.160 – 202.470 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 3a Ulstrup By, Valsgård til jernbane matr. nr. 8a Ulstrup By, Valsgård.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 14k og 32a Tobberup By, Hørby samt matr. nr. 4i og 8b Ulstrup By, Valsgård til kommunevej Ved Banen (vejlitra 7000b Tobberup By, Hørby og 7000c Ulstrup By, Valsgård).

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 4i og 3a Ulstrup By, Valsgård til kommunevej Hobrovej (vejlitra 7000a Ulstrup By, Valsgård).

St. 202.240

Hobrovej (bro nr. 21108).

Broen hæves.

St. 202.670

Ulstrupvej (bro nr. 21110).

Der udføres sporsænkning.

St. 202.700 – 202.790 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 2k Ulstrup By, Valsgård til autotransformerstation på jernbane matr. nr. 8a Ulstrup By, Valsgård.

Der udlægges og anlægges ny privat fællesvej på matr. nr. 2k Ulstrup By, Valsgård til autotransformerstation fra kommunevej Ulstrupvej (vejlitra 700b Ulstrup By, Valsgård).

Banedanmark tildeles vejret ad ny privat fællesvej til autotransformerstation.

St. 208.710 – 208.770 v.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 3as Ø. Doense By, Vebbestrup og matr. nr. 2f Fragdrup By, Vebbestrup til kommunevej Stenstrupvej (vejlitra 7000d Fragdrup By, Vebbestrup).

St. 208.725 – 208.775 h.s.

Der eksproprieres areal fra matr. nr. 3a og 2a Fragdrup By, Vebbestrup til kommunevej Stenstrupvej (vejlitra 7000a Fragdrup By, Vebbestrup).

St. 208.750

Stenstrupvej (bro nr. 21114).

Broen hæves.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Jens Ole Juhler                              Holger Hedegaard

Albert Vinther Krogh               Preben Jensen

/Anne Cathrine Worning Jensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Anne Cathrine Worning Jensen