Fredericia – Aarhus, nedlæggelse af stitunnel ved bro 20556, besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 14. maj 2013

EKSTRAKT

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

NEDLÆGGELSE AF STITUNNEL VED BRO 20556

FREDERICIA – AARHUS

(Besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 14. maj 2013)

1. hæfte

 

 

Tirsdag den 14. maj 2013 kl. 10.00 samledes kommissionen på Ibæk Strandvej ud for stitunnel, bro 20556, for at afholde en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning i anledning af nedlæggelse af stitunnelen.

 

Til stede var kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup  Nielsen, de af Transportministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, gårdejer Niels Wind-Friis, Vamdrup og tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Arne Lauridsen, Erslev og Peter M. Bojsen, Rødding, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Vejle Kommune mødte Paw Bro Larsen.

 

Den ledende landinspektør, Søren Kjerside Hansen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mia L. Larsen.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Jens Søgaard Nielsen, arealforvalter Claus Kjær Sørensen samt landinspektør Preben Lyngsø, LIFA.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere var mødt.

 

Kommissarius fremlagde brev af 7. januar 2013 fra Transportministeriet, hvorved sagen blev forelagt for kommissionen, og hvorved der samtidig blev givet den fornødne ekspropriationsbemyndigelse.

 

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

Forudsætninger

 

Indledning

Banedanmark renoverer som et led i fornyelsen af jernbanen mellem Fredericia og Aarhus i 2012 og 2013 broerne på denne strækning for at forlænge deres levetid. Et stort antal broer skal derfor repareres for skader og forsynes med tidssvarende sikkerhedsudstyr. Enkelte broer er dog i så dårlig stand, at de skal udskiftes eller helt fjernes.

 

Hvorvidt en bro erstattes eller indstilles til nedlæggelse afhænger af en række faktorer, hvor den nuværende og fremtidige anvendelse af broen er en af de væsentligste. Mange broer har ændret betydning for lokalsamfundet, siden de blev opført i starten af sidste århundrede, blandt andet som følge af ændret trafikmønster.

 

Broen ved Ulvehave, bro 20556, km 22.325, er opført i 1919 og teknisk set i en så dårlig forfatning, at det vil være omkostningskrævende at sætte den i forsvarlig stand. Omkostningerne står ikke i forhold til behovet for stien under broen, som i dag benyttes af enkelte lodsejere og af gående og cyklende trafik til og fra skoven og stranden. Stien har i en periode på 3 måneder været afspærret for at indsamle reaktioner på en eventuel lukning, og Banedanmark modtog i den forbindelse 6 henvendelser fra berørte borgere.

 

Nedlæggelsen af stitunnel under bro 20556, km 22.325, herefter benævnt stitunnel, afventer nærværende besigtigelses- og ekspropriationsforretning.

 

I det følgende beskrives de ejendomme, som berøres af nedlæggelsen af stitunnelen.

 

Tegningsoversigt

 

Tegningsnr.                   Plan                                                           Målforhold

SA-32-022325-06-12    Besigtigelses- og ekspropriationsplan

stitunnel under bro 20556                             1:4000

 

Projektbeskrivelse

Projektet ligger i Vejle Kommune i Region Syddanmark.

 

Banen er stationeret fra Fredericia mod Aarhus.

 

Det foreliggende projekt omfatter nedlæggelse af følgende:

 

Vejle Kommune:

Stitunnel under bro 20556                km 22.325

 

Ledninger

Der er ingen fremmede ledninger i broområdet.

 

Økonomi

Alle omkostninger i forbindelse med nedlæggelse af stitunnelen, herunder ekspropriationserstatninger, vil blive afholdt af Banedanmark.

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

 

Kommissionen besigtigede tillige forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere havde lejlighed til at udtale sig.

 

Følgende passerede vedrørende den enkelte overkørsel:

 

Særlige bestemmelser

 

Stitunnel under bro 20556 – km 22.325

Besigtigelses- og ekspropriationsplan nr. SA-32-022325-06-12.

 

Historiske forhold

Stitunnelen og bro 20556 blev etableret ved ekspropriation i 1919 som afløsningsanlæg for den private overgang nr. 56 i forbindelse med anlægget af 2. spor på strækningen fra Fredericia til Daugaard. I uddrag af ekspropriationskommissionens forhandlingsprotokol fra den 11.10.1917 beskrives tunnelen som en 2½ m høj og 2½ m bred underføring for gående. Der er ikke beskrevet nærmere, hvem som er færdselsberettigede til stitunnelen ved forretningen i 1917.

 

Da den private overgang nr. 56 blev etableret tilbage i 1908, var dette som erstatning for den private overkørsel nr. 56, idet der i forbindelse med etableringen af Ulvehave Badehotel, efter ønske fra ejeren af hotellet, blev besluttet at forbedre adgangsforholdene for gående (hotellets gæster) og erstatte den private overkørsel nr. 56 med en bevogtet overgang, sikret med vindebomme. I den forbindelse blev der den 24.06.1908 tinglyst en servitut, hvor ejerne af matr. nr. 9a, 12n, 23a, 74, 75a, 75b, 75d og 9u ibd., som færdselsberettigede til overkørsel nr. 56, samtykkede i, at overkørslen blev ændret til en sikret overgang. Servitutten fra 1908 er tinglyst på matr. nr. 9u (lb. nr. 1), 12n (lb. nr. 3), 74 (lb. nr. 4) og 75b (lb. nr. 6) ibd.

 

Stitunnelen blev benyttet som adgangsvej for gående færdsel til Ulvehave Badehotel og den samhørende skovparcel matr. nr. 9u Vinding By, Vinding (lb. nr. 1), beliggende på banens sydlige side, fra Ibæk Strandvej beliggende på banens nordlige side og fra stranden, hvor der bl.a. var landgangsbro med turistsejlads til Vejle indtil 1964.

 

Ulvehave Badehotel blev nedlagt sidst i 1960’erne, og alle bygninger blev fjernet i 1971. I kommuneplanen 2009-2021 for Vejle Kommune ligger de berørte ejendomme i et rekreativt område i landzone, og ifølge planens bestemmelser skal området friholdes for anden bebyggelse end de bygninger, der er nødvendige for driften.

 

Nuværende forhold

Vejen gennem stitunnelen under bro 20556 er en græsbevokset sti, som forbinder den private fællesvej Ibæk Strandvej på banens nordlige side med en sti gennem skoven på banens sydlige side.

 

Stitunnelen benyttes i dag af gående og cyklende færdsel til og fra skoven syd for banen.

 

350 meter øst for bro 20556 krydser den private fællesvej Djævlekløftvej banen i underføring under bro 20554, km 21.959, og fortsætter på banens sydlige side frem til skovområdet. Langs banens nordlige side er der adgang fra stitunnelen ved bro 20556 til Djævlekløftvej ad den private fællesvej Ibæk Strandvej.

 

Ejendommen matr. nr. 9u Vinding By, Vinding (lb. nr. 1), har vejadgang fra syd fra kommunevejen Ulvehavevej, ad den private fællesvej Bellevuevej og privat fællesvej over matr. nr. 9y og 9ae (lb. nr. 5) Vinding By, Vinding.

 

Den 11.12.1929 er der tinglyst en servitut om ret for matr. nr. 75a (lb. nr. 2) ibd. til gående og kørende færdsel over matr. nr. 9u (lb. nr. 1) ibd. fra vestskellet af matr. nr. 75a ibd. frem til Ulvehave Badehotel. I samme servitut tillægges matr. nr. 9u ibd. og de ejendomme, som ligger øst for matr. nr. 75a ibd., ret til færdsel ad en projekteret vej over matr. nr. 75a ibd. Denne ret er dog betinget af, at de brugsberettigede til en daværende vej bliver enige om en ophævelse af vejen.

 

Forslag

Stitunnelen under bro 20556, km 22.325, nedlægges.

 

Gående og cyklende færdsel er tilladt på veje og stier i det åbne land i medhold af Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1.

 

Al gående og cyklende trafik til/fra skoven syd for banen henvises derfor til at foregå fra Ibæk Strandvej, ad de private fællesveje Ibæk Strandvej og Djævlekløftvej gennem vejunderføring ved bro 20554, privat fællesvej over matr. nr. 34g Vinding By, Vinding og herefter ad de eksisterende skovveje og stier over matr. nr. 75a ibd.

 

Vejareal over matr. nr. 106a (lb. nr. 7, banen) ibd. nedlægges.

 

Vejadgangen fra den private fællesvej Bellevuevej til matr. nr. 9u (lb. nr. 1) ibd. er uændret.

 

Adgangsforholdene vedr. matr. nr. 75a (lb. nr. 2), 12n (lb. nr. 3), 74 (lb. nr. 4), 9ae og 9y (lb. nr. 5) samt 75b (lb. nr. 6) ibd. er uændrede.

 

Bemærkninger til forslaget

Flere lodsejere bemærkede indledningsvist, at de fandt processen omkring Banedanmarks forudgående undersøgelser i forbindelse med nedlæggelsen af stitunnelen utilfredsstillende, idet en lukning af stitunnelen i vintermånederne ikke giver et retvisende billede af, hvor mange der rent faktisk benytter den. Dertil kommer, at den e-mailadresse, som var oplyst som kontaktadresse, ikke fungerede.

 

Derudover oplyste lodsejerne, at Banedanmark forud for forretningen havde opsat skilte, hvorpå de varslede en lukning af tunnelen. Dette fandt lodsejerne noget provokerende, idet deres tilstedeværelse og selve formålet med denne forretning da syntes overflødig. Banedanmarks repræsentant beklagede, at skiltene var blevet sat op, idet han understregede, at det er kommissionen, som træffer afgørelse om en eventuel lukning af tunnelen og tilføjede, at spærringen også vedrører andre arbejder på strækningen.

 

I forhold til selve projektet udtrykte flere lodsejere stor ærgrelse over at miste adgangen gennem stitunnelen, som for nogle lodsejere bruges som adgang til kommunevejen Ibæk Strandvej, ligesom den for matr. nr. 75b Vinding By, Mølholm oprindeligt var den eneste tinglyste adgangsvej til Vejle. Dertil kommer en generel indskrænkning af mulighederne for at passere jernbanen for både lokalbefolkning og turister.

 

Vejle Kommunes repræsentant anførte i den forbindelse, at de generelt er kede af at miste en overgang, idet jernbanen i forvejen udgør en barriere for byens sammenhæng med naturen.

 

Lodsejerne påpegede endvidere, at den fremtidige overgang ved Djævlekløftvej er en privat vej, hvor de ikke har lov til at færdes. Banedanmark oplyste hertil, at der er tale om en privat fællesvej, hvor alle må færdes til fods. Derudover påpegede lodsejerne, at overgangen ved Djævlekløftvej er svært fremkommelig og meget stejl, hvorfor det ikke just inviterer til en familietur i skoven, med mindre man vil trække sine børn igennem skoven og op ad skrænten.

 

Flere lodsejere udtrykte i den sammenhæng bekymring over, hvem der skal stå for at holde den nye overgang via Djævlekløftvej farbar, idet de tidligere selv har stået for at gøre dette ved stitunnelen.

 

En lodsejer oplyste endvidere, at stitunnelen er en del af et større stisystem i Vinding, som Vejle Kommune har brugt ressourcer på at få udlagt, hvorfor det synes paradoksalt med en lukning af tunnelen og dermed en indskrænkning af stisystemet.

 

Flere lodsejere påpegede endvidere, at en lukning af tunnelen også vil være til gene for dyrevildtet, som benytter den. De har ved selvsyn konstateret, at lukning af tunnelen har betydet flere påkørte dyr. Adspurgt om tunnelens værdi som faunapassage oplyste Vejle Kommunes repræsentant, at man ikke kan udelukke, at tunnelen har værdi som faunapassage. Banedanmark anførte hertil, at kommunen tidligere har udtalt, at passagens brug som veksel må anses som tvivlsom og henviste i den forbindelse til mail af 2. april 2013 fra Vejle Kommune.

 

Lodsejerne ønskede endvidere oplyst, hvorfor anlægsmyndigheden ikke har overvejet en renovering af tunnelen og stillede i den forbindelse forslag om en rørgennemgang. Ekspropriationskommissionen ønskede i den forbindelse en nærmere redegørelse for, hvorledes arbejdet skal udføres ved henholdsvis en lukning og en renovering af tunnelen.

 

Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at en renovering eller anlæg af en ny tunnel ikke modsvares af behovet for færdsel over overgangen og tilføjede, at der i øvrigt er en overgang blot ca. 300 meter derfra. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste endvidere, at en renovering af tunnelen ligger prismæssigt tæt på anlæggelse af en helt ny tunnel, hvorimod en nedlæggelse af tunnelen er væsentligt billigere. Anlægsmyndighedens repræsentant forklarede i den sammenhæng, at det primært er fugtmembranen, som er placeret i tunnelens loft, der er i meget dårlig stand, og som ved en renovering skal udskiftes; en udskiftning, der er meget dyr. Efter anlægsmyndighedens vurdering vil det derfor enten være en ny tunnel eller nedlæggelse af den eksisterende, der er relevant. Anlægsmyndigheden oplyste endvidere, at der ikke er regnet på alternative renoveringsformer for tunnelen, men at det vil være tvivlsomt, om en rørgennemgang vil være realistisk – både med hensyn til fundering og frihøjde samt økonomi.

 

Kommissionens beslutning

Efter en indgående drøftelse og under hensyntagen til, at ejendommene fortsat har uændret adgang til deres ejendomme og mulighed for at krydse banen ved Djævlekløftvej, besluttede kommissionen at tiltræde det af Banedanmark fremlagte forslag om nedlæggelse af stitunnel ved bro 20556, km 22.325.

 

Der fremlagdes herefter arealfortegnelse nr. 1 med tilhørende ekspropriationsplan.

 

Kommissionen foretog de rekvirerede ekspropriationer vedrørende de i fortegnelsen under løbenumrene 1-7 inkl. opførte ejendomme.

 

Der gælder følgende generelle bestemmelser vedrørende ekspropriationerne:

 

Rentefoden er 0,00 %.

 

Ekspropriationen er gældende pr. 14. maj 2013, og et eventuelt erstatningsbeløb forrentes fra denne dato, med mindre andet er anført under det enkelte løbenummer.

 

Sag om spørgsmål af ekspropriationernes lovlighed skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra ekspropriationsdatoen.

 

Med hensyn til de enkelte løbenumre passerede følgende:

 

……….

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Niels Wind-Friis                              Ole Riber Kjær

Arne Lauridsen               Peter M. Bojsen

/Mia L. Larsen

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

 

 

Mia L. Larsen