Jernbanen Bjerringbro – Viborg, besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 6. september 2011.

BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION

 

Med henblik på nedlæggelse af overkørsler på banestrækningen fra Bjerringbro til Viborg vil der efter reglerne i statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) blive afholdt en besigtigelses- og ekspropriationsforretning

 

TIRSDAG DEN 6. SEPTEMBER 2011

Forretningen begynder kl. 8.30 på Ans Kro, Vestre Langgade 5, Ans By, og omfatter de ejendomme, der er opført på arealfortegnelse nr. 2A under løbenumrene 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50 og 51.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere og eventuelle brugere af ejendommene som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt.

 

Forretningen vil begynde med en orientering og gennemgang af projektet, hvor både anlægsmyndigheden og de berørte lodsejere vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.

 

Hvis kommissionen kan godkende projektet, vil den med det samme foretage de nødvendige ekspropriationer. Kommissionen vil herefter forhandle med ejerne om erstatningens størrelse. Hvis forhandlingerne ikke afsluttes på stedet, vil de fortsætte senere samme dag efter nærmere aftale.

 

Arealfortegnelse med ekspropriationsplanen vil fra og med den 9. august 2011 være fremlagt til gennemsyn hos Borgerservice i Viborg Kommune.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, tlf. 86 52 16 55,

den 3. august 2011

 

Mette Plejdrup Nielsen

 

www.kommissarius.dk   post@kommissarius.dk