Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild, besigtigelsesforretningen den 5. og 6. april 2011

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

NATIONALT TESTCENTER FOR VINDMØLLER

VED ØSTERILD

(Besigtigelsesforretningen den 5. og 6. april 2011)

1. hæfte

 

 

Tirsdag den 5. april 2011 kl. 19.00 samledes kommissionen i Multicenter i Østerild, for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af anlæg af et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild.

 

Til stede var kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, og de af Transportministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidl. gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup, og tidl. tømrermester Ole Riber Kjær, Henne, samt Bent Braüner, Bryrup, og Niels Juel Nielsen, Nørager, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Thisted Kommune mødte Torben Juul-Olsen.

 

Den ledende landinspektør Niels K. Nielsen mødte ved landinspektør Søren Andersen.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Anders Westergaard.

 

Endvidere var følgende mødt:

For anlægsmyndigheden Naturstyrelsen, mødte: Souschef Peter Hjuler Jensen, Risø DTU, projektleder Freddy Mortensen, Risø DTU, driftsleder Bjarne Sønderskov, Risø DTU, projektleder Claus Rasmussen, skovrider Ditte Svendsen,  landinspektør Jørgen Knudsen, kontorchef Juliane Albjerg, Miljøstyrelsen og civilingeniør Jesper Mogensen, Miljøstyrelsen.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Kommissarius fremlagde brev af 25. februar 2011 fra Transportministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

 

Skovrider Ditte Svendsen, Naturstyrelsen, redegjorde for projektet og oplyste følgende:

 

Forudsætninger

Anlægget udføres i henhold til Lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild som ændret ved Lov nr. 159 af 1. marts 2011.

Baggrund

Folketinget har ved ovennævnte anlægslov vedtaget, at der skal etableres et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thy.

Ifølge anlægslovens § 15 kan miljøministeren ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og inden for test- og måleområdet i det omfang, det er nødvendigt for etablering og drift af testcentret. Der kan endvidere foretages ekspropriation til rydning af beplantning. Boliger inden for en støjzone på 42 dB(A), målt ved en vindhastighed på 6 m/s eksproprieres, da beboelse ikke er tilladt inden for støjzonen.

Ændringsloven ændrer § 15 således at miljøministeren kan ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring testcentret. Miljøministeren kan endvidere erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring testcentret.

De foran omtalte områder, felter og støjzone fremgår af kortbilag “Oversigtskort”.

Forholdet til anden lovgivning

Anlægsloven bestemmer, at etablering af testcentret ikke kræver tilladelse efter følgende lovgivning

  • naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 og 3, jfr. §§ 3 (om beskyttede naturtyper) og 17 (beskyttelseslinjer omkring skove),
  • planlovens § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne),
  • planlovens regler om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner samt Viborg Amts regionplan 2005 med tilhørende regionplantillæg,
  • skovlovens §§ 8-13 og 26-28 og
  • vandløbsloven, kapitlerne 6, 9 og 10.

Museumsloven

Museet for Thy og Vester Hanherred er orienteret om projektet med henblik på at varetage de arkæologiske interesser i forbindelse med anlægsarbejdet. Lovens § 29a om beskyttelse af sten- og jorddiger finder ikke anvendelse, da der ikke findes beskyttede sten- og jorddiger inden for anlægsområdet.

Landbrugsloven

En del af ejendommene i området er undergivet landbrugspligt. Ved ekspropriation i henhold til en anlægslov bortfalder landbrugspligten. Ved ekspropriation af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal landbrugsejendommen noteres som en landbrugsejendom uden beboelse, der skal ejes lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, eller jorderne skal tillægges en anden landbrugsejendom, alt i overensstemmelse med landbrugslovens regler. Eksproprierede arealer som ikke skal anvendes til anlægget og som anlægsmyndigheden ikke beholder, skal afhændes i overensstemmelse med landbrugslovens regler.

Lov om offentlige veje

Thisted Kommune har ved brev af 18. januar 2011 meddelt tilladelse til

  • tilslutning af vejen fra møllerne (privat fællesvej) til Gl. Aalborgvej
  • tilslutning af en privat fællesvej (hidtidig skovvej) fra testcentrets formidlings/ besøgscenter til Gl. Aalborgvej og
  • tilslutning af en privat fællesvej (hidtidig skovvej) til Klitvejen.

Lov om private fællesveje

Thisted Kommune har ved brev af 18. januar 2011 meddelt tilladelse til udlæg af de private fællesveje som anlægget fordrer. Nedlæggelse af private fællesveje kan ske ved ekspropriationen forudsat at ingen ejendom afskæres fra vejadgang til offentlig vej. Udlæg af erstatningsveje kræver ikke tilladelse fra lov om private fællesveje i det omfang vejene alene tjener som adgang til landbrugsarealer.

Lov om forurenet jord

Der er ikke registreret jordforurening inden for de områder, der overgår til anden arealanvendelse.

Miljøloven

Afløb fra nye bygninger i området ledes til nedsivning. Thisted Kommune har ved skrivelse af 20. september 2010 meddelt tilladelse til nedsivning af husspildevand fra formidlings/besøgscenter og kontorfaciliteter.

Byggeloven

Thisted Kommune tillader ikke vingeoverslag over skel. Det betyder at der skal eksproprieres areal med minimum afstand 102,50 m fra centrum ved hver mølleplacering, idet møllevingerne i planlægningsfasen er anslået til længden 100 m, svarende til rotordiameter på 200 m.

Kortbilag

Emne                          Tegningsdato        Rev. dato            Målforhold

Oversigtskort              10.1.2011                                         1:30.000

Rydningsplan              31.1.2011                                          1:9.000

Projektbeskrivelse

Generelt

Folketinget har vedtaget Lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Loven er en anlægslov, der beskriver placering af testcentret, anvendelse af testområdet, muligheder for arealerhvervelse, herunder ved ekspropriation, planlægningsmæssige forhold og forholdet til anden lovgivning. Loven udpeger Danmarks Tekniske Universitet som driftsansvarlig og dermed med ansvar for anlæg og drift af testcentret. I praksis varetages driften af Risø DTU. Miljøministeren varetager driften, herunder naturpleje, af de statsejede naturarealer. I testområdet sker naturplejen i samarbejde med Risø DTU.

I november 2010 blev man opmærksom på, at byen Hjardemål og Frøstruplejren er områder med støjfølsom arealanvendelse, hvor støjniveauet ikke må overstige 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. Folketinget har derfor vedtaget Lov nr. 159 af 1. marts 2011 om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Ændringsloven giver mulighed for at ekspropriere det nødvendige antal produktionsvindmøller, der står i området i dag, så den samlede støj fra testcentret og de eksisterende produktionsvindmøller ikke overskrider gældende støjgrænser.

Ekspropriationshjemmel

Ekspropriation til etablering og drift af testcentret samt ekspropriation af et antal produktionsmøller, der står i området i dag, gennemføres med hjemmel i Lov nr. 647 af 15. juni 2010 om et testcenter for store vindmøller ved Østerild som ændret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, herefter benævnt anlægsloven. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.

Ekspropriationshjemmelen er tillagt miljøministeren, og i praksis er det Naturstyrelsen der forbereder ekspropriationen.

Mølleplacering

I testcentrets endelige udformning placeres 7 vindmøller på en nord-sydgående linje i Østerild og Hjardemål Klitplantager. De 7 mølleplaceringer ligger med en indbyrdes afstand på 600 m. Hver mølleplacering indeholder 2 detailplaceringer, nemlig en hovedplacering (A), der er vist på oversigtskortet og en biplacering (B), der ligger 50 m syd for placering A.  500 m vest for hver mølleplacering udlægges en plads for opstilling af en målemast. Den overordnede udformning fremgår af kortbilag “Oversigtskort”. Den driftsansvarlige har fastlagt den nærmere udstrækning af arealbehovet omkring mølleplaceringerne og målemasterne, samt bredden af veje mellem mølleplaceringerne og veje til målemasterne. Endvidere udlægges plads til 2 master henholdsvis nord og syd for møllerækken til såvel lysmarkering som meteorologiske målinger.

Formålet med at have 2 placeringsmuligheder ved hver mølle er, at man kan forberede opstilling af en mølle på den anden placering, medens den første mølle stadig er i drift. Derved kan tiden der går med udskiftning af møller forkortes.

Indtil testcentret har nået sin endelige udformning, kan der anlægges flere prøvepladser for mindre vindmøller i hele møllelinjen, således at der kan være opstillet mere end 7 møller i møllelinjen samtidig.

Beskrivelse af de forskellige områder

Anlægsloven opdeler arealet i forskellige områder:

  • Testområdet er det område hvor møllerne opstilles og hvor adgangsveje, målemaster, lysmaster, bygninger og andre tekniske anlæg, herunder transformatorer og ledninger placeres. Testområdet er 1 km bredt. Der er 600 m fra møllelinjen til vestgrænsen og 400 m fra møllelinjen til østgrænsen. Testområdet afsluttes med halvcirkler mod nord og syd, således at der er ca. 500 m fra henholdsvis nordligste og sydligste mølle til områdebegrænsningen. Inden for testområdet kan der opstilles yderligere målemaster og andet udstyr til midlertidig brug. Ved midlertidigt brug forstås fra nogle få måneder til flere år.
  • Måleområdet er 2 km bredt og der er 1 km fra møllelinjen til områdebegrænsningen. Inden for måleområdet kan der opstilles målemaster og andet udstyr til midlertidigt brug, tilsvarende som i testområdet.
  • Vindfeltet er et op til 4 km bredt område beliggende vest, sydvest og nordvest for møllelinjen. Inden for vindfeltet kan der ryddes skov og læhegn og fastsættes begrænsninger for fremtidig plantning af skov og læhegn samt begrænsning for dyrkning af særlige landbrugsafgrøder, f.eks. juletræer, pyntegrønt og energipil.
  • Støjkonsekvensområdet er det område hvor den samlede støjbelastning fra vindmølletestcentret og 6 eksisterende vindmøller ved Hjardemål og 1 vindmølle ved Danopal (Frøstruplejren) er 37 dB(A) (ved vindhastighed 6 m/s) eller derover.

De forskellige områder fremgår af oversigtskortet.

Redegørelse for boliger

Inden for test- og måleområdet findes der i alt 6 boliger. Inden for støjgrænsen på 42 dB(A) målt ved vindhastighed på 6 m/s findes der i alt 5 boliger, idet den nordligste bolig ligger udenfor støjgrænsen.

Ifølge vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (vejl. 39/2001) skal der være en afstand på 4 gange en mølles totale højde til nærmeste nabo. Idet afstanden fra mølle 1 til boligen udenfor støjgrænsen er ca. 838 m målt fra A-placeringen ved M1 og ca. 887 m målt fra B-placeringen følger det heraf, at møllehøjden ved opstilling i A-placeringen ikke må overstige ca. 209 m og ved opstilling i B-placeringen ikke må overstige ca. 221 m.

De eksproprierede boliger (som ikke påregnes nedrevet) kan fremtidig anvendes i forbindelse med driften af testcentret.

Redegørelse for adgangsveje og ændringer af eksisterende veje

Der etableres adgangsvej fra Gl. Aalborgvej til testcentret. Ved vejens tilslutning til Gl. Aalborgvej anlægges vejen med svingkurver, således at lange transporter, f. eks. med møllevinger, kan svinge ind på adgangsvejen. I testområdet anlægges en vej parallelt med møllelinjen. Fra hver mølleplacering anlægges en vej mod vest til placeringssted for målemast. Ved mølleplacering M1 anlægges ingen vej til målemasten. Målemasten vejbetjenes ved at anlægge en kortere vej mod vest til en eksisterende skovvej, der løber mod nord, og tilsluttes kommunevej Klitvejen lidt syd for bebyggelsen ved Hjardemål Klit Kirke. Ved mølleplacering M5, M6 og M7 anlægges vej til målemast så vidt muligt på eksisterende skovveje, der om nødvendigt forstærkes og udvides.

Eksisterende veje til boliger der eksproprieres krydser i to tilfælde den nye vej langs møllelinjen. Vejene opretholdes som adgangsveje og til landbrugstrafik. De nye veje, der anlægges i forbindelse med testcentret, må ikke anvendes til landbrugstrafik. Der kan dog anlægges passager for landbrugs- og skovbrugstrafik.

Redegørelse for eksisterende forsyningsledninger

Testområdet gennemskæres af 150 kV højspændingsluftledningen Frøstrup – Nors og af 60 kV luftledningen Frøstrup – Hanstholm. Anlægslovens § 7 fastsætter at luftledninger fjernes eller kabellægges gennem testområdet.

Inden for testområdet ligger flere kabelanlæg. I det omfang sådanne kabelanlæg er til hinder for etablering af testcentret skal der ske omlægning af kabelanlægget.

Redegørelse for nye forsyningsledninger

Forsyningsledninger fremføres som nedgravede ledninger. Der er tale om

  • Elforsyning af bygninger, lysmaster m.v.
  • El-transmissionsledninger til transmission af den producerede elektricitet.
  • Tele- og datatransmissionsledninger.
  • Vandforsyningsledninger til forsyning af bygninger.

I testområdet føres forsyningsledninger langs den nord-syd gående vej og langs vejene fra mølleplaceringerne til målemasterne. Tilslutning til de eksisterende forsyningsnet sker efter nærmere aftale med forsyningsselskaberne.

Redegørelse for nye tekniske anlæg

I sin endelige udformning vil testcentret bestå af 7 møller på hver 250 m (dog ca. 209 m for nordligste mølle, jfr. foranstående afsnit “Redegørelse for boliger”), 7 faste målemaster på hver 150 m og 2 lys-/meteorologimaster på hver 250 m. Mølleplaceringerne er nummereret fra 1 til 7 med den nordlige som mølle nr. 1. De tilhørende faste målemaster er nummereret tilsvarende. Lys- og meteorologimasterne er betegnet som Lysmast Nord og Lysmast Syd. Derudover er der mulighed for at opstille midlertidige målemaster inden for test- og måleområdet. Indtil testcentret har nået sin endelige udformning, kan der anlægges flere prøvepladser for mindre møller i hele møllelinjen.

Øvrige tekniske anlæg er

  • Mulighed for anlæg af en transformerstation såfremt det ikke er muligt at anvende den eksisterende transformerstation ved Frøstrup. Transformerstationen skal have en maksimal effekt på 140 MW. Arealbehovet vil være 750 m².
  • Mulighed for anlæg af en el-testfacilitet. Arealbehovet vil være 750 m². Placeres nær transformerstationen.
  • Administrationsbygning og lagerhal.
  • Formidlings- og besøgscenter.
  • Parkeringsplads.
  • Oplagrings- og samleplads for vindmølledele.

Fælles for disse tekniske anlæg er, at de placeres i testcentrets sydlige del, jfr. kortbilaget til anlægsloven. Disse tekniske anlæg kan etableres uden ekspropriation, idet staten ejer de pågældende arealer. Miljøministeren kan efter anlægslovens § 6 ændre placeringen, bygningshøjde m.v., hvis der er en funktionel begrundelse herfor.

Fældning af skov og læhegn

Inden for testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet kan der eksproprieres til fældning af skov og til rydning eller nedkapning af læhegn. Omfanget af fældningen kan dog ifølge anlægsloven ikke overstige 450 ha i alt. Anlægsloven indeholder en dispensationsmulighed, hvorefter der kan fås dispensation til at fælde yderligere 100 ha såfremt internationale standarder for vindmålinger tilsiger dette.

I den nuværende proces begrænses fældning af skov og rydning af læhegn til arealer inden for testområdet og til arealer inden for den del af vindfeltet, der ligger nærmere møllelinjen end 2 km.

Den nærmere udpegning af de arealer, hvor der skal fældes skov og ryddes læhegn, herunder private arealer, hvor der eksproprieres til rydning af skov og læhegn, fremgår af kortbilaget “Rydningsplan”. Der ryddes i alt 266 ha skov, herunder på privatejede arealer.

Forbud mod skovrejsning, læhegn og særlige landbrugsafgrøder

I vindfeltet, måleområdet og testområdet kan der ved ekspropriation pålægges forbud mod rejsning af ny skov, plantning af nye høje læhegn og pålægges forbud mod dyrkning af særlige landbrugsafgrøder såsom pyntegrønt, juletræer, energipil og lignende.

I den nuværende proces pålægges der alene forbud mod rejsning af ny skov, plantning af nye høje læhegn og forbud mod dyrkning af særlige landbrugsafgrøder til arealer inden for testområdet og til arealer inden for den del af vindfeltet, der ligger nærmere møllelinjen end 2 km.

Nedtagning af eksisterende produktionsmøller

Indenfor støjkonsekvensområdet, jfr. anlægslovens kortbilag 2, kan der ved ekspropriation erhverves vindmøller med henblik på nedtagning, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring testcentret.

Støjberegninger viser, at såfremt de 2 nordligste vindmøller af de 8 vindmøller nordøst for Hjardemål by og de 3 sydligste vindmøller ved virksomheden Danopal nordvest for Frøstruplejren nedtages, vil den samlede støjbelastning fra de resterende 6 vindmøller ved Hjardemål og den resterende ene vindmølle ved Danopal sammen med de 7 møller i testcentret ikke overstige 37 dB(A) (vindhastighed 6 m/s) ved nærmeste punkt af støjfølsom arealanvendelse.

I den nuværende proces eksproprieres alene den nordvestligste vindmølle ved Hjardemål og de to sydligste møller ved Danopal. Det fremgår af supplementet til VVM redegørelsen at disse 3 vindmøller skal fjernes allerede i forbindelse med at den første vindmølle i testcentret opstilles for at overholde vindmøllebekendtgørelsen. De to sidste møller behøver først at blive eksproprieret når udbygningen af testcentret kræver det.

Vindmøllerne ved Hjardemål er omfattet af lokalplan nr. 6.2 Hjardemål og vindmøllerne ved Danopal er omfattet af lokalplan 4.13 Frøstrup. Lokalplanerne udlægger adgangsvej til møllerne. Adgangsvejene er etableret i marken. De er således adgang til færdsel til og fra møllerne i forbindelse med disses nedtagning og borttransport af mølledele, fundamenter og vejmaterialer.

Lokalplanerne bestemmer at i forbindelse med nedtagning af møllerne, skal såvel møller som fundamenter fjernes og arealerne retableres til det oprindelige formål. Omkostningerne herved skal betales af ejeren. Efter ekspropriationens gennemførelse er ejeren Miljøministeriet, Naturstyrelsen. For de to sydlige møller ved Danopal indebærer retableringen ligeledes at vej til møllerne opbrydes, og arealet retableres til landbrugsmæssig drift. For møllen ved Hjardemål indebærer det, at den ca. 30 m lange stikvej til møllen opbrydes, og arealet retableres til landbrugsmæssig drift.

De pågældende ejendomme pålægges servitutbestemmelse om midlertidig råden over et areal på 1 ha for hver mølle i forbindelse med møllens nedtagning.

Afvikling af testcentret

Den driftsansvarlige kan ifølge anlægslovens § 26 beslutte at nedlægge testcentret. I forbindelse med en fremtidig nedlæggelse skal arealet ryddes for alle anlæg og retableres, således at arealet kan overgå til skov- eller naturformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse.

Servitutter

Servitutbestemmelse om vedligehold af nedkappede læhegn og om forbud mod plantning af nye høje læhegn, som skal sikres ved tinglysning

Læhegn der ved ekspropriation til vindmølletestcentret er krævet nedkappet til 3 m højde skal stedse af ejeren holdes nedkappet til ikke over 3 m højde.

Der må kun plantes nye læhegn på arealer inden for testområdet og i den del af vindfeltet der ligger inden for en afstand af 2 km fra møllelinjen, således som disse områder er defineret i anlægsloven, såfremt læhegnene stedse af ejeren holdes nedkappet til ikke over 3 m højde over terræn.

Bestemmelserne gælder ikke plantninger i eksisterende haver omkring beboelse.

Såfremt ejeren ikke overholder ovennævnte forpligtelser, er den påtaleberettigede berettiget til, såfremt den nødvendige nedkapning ikke sker inden 14 dage efter at skriftligt påkrav er givet ved anbefalet brev, da at lade overskridelsen konstatere ved en landinspektør, udpeget af Den Danske Landinspektørforening, og herefter selv lade foretage den nødvendige nedkapning i overensstemmelse med landinspektørens udtalelse, om nødvendigt ved umiddelbar fogedforretning. Omkostningerne til landinspektør og omkostningerne forbundet med nedkapningen afholdes af den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten såfremt testcentret nedlægges.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Servitutbestemmelse om forbud mod skovrejsning, som skal sikres ved tinglysning

Der må ikke foretages skovrejsning og udyrkede arealer må ikke springe i skov på arealer inden for testområdet og i den del af vindfeltet der ligger inden for en afstand af 2 km fra møllelinjen, således som disse områder er defineret i anlægsloven.

Bestemmelserne gælder ikke plantninger i eksisterende haver omkring beboelse.

Såfremt ejeren ikke overholder ovennævnte forpligtelser, er den påtaleberettigede berettiget til, såfremt skovrejsning er sket i strid med ovennævnte bestemmelse og skovrejsningen ikke bortfjernes inden 14 dage efter at skriftligt påkrav er givet ved anbefalet brev, da at lade overskridelsen konstatere ved en landinspektør, udpeget af Den Danske Landinspektørforening, og herefter selv lade foretage den nødvendige skovfjernelse i overensstemmelse med landinspektørens udtalelse, om nødvendigt ved umiddelbar fogedforretning. Omkostningerne til landinspektør og omkostningerne forbundet med fjernelse af skov afholdes af den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten såfremt testcentret nedlægges.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Servitutbestemmelse om forbud mod dyrkning af visse landbrugsafgrøder, som skal sikres ved tinglysning

Der må ikke dyrkes landbrugsafgrøder som bliver særligt høje på arealer inden for testområdet og i den del af vindfeltet der ligger inden for en afstand af 2 km fra møllelinjen, således som disse områder er defineret i anlægsloven.

Bestemmelsen omfatter afgrøderne: Juletræer, pyntegrønt og energipil. Bestemmelsen omfatter tillige andre afgrøder hvis højde erfaringsmæssigt bliver tilsvarende som de foran nævnte afgrøder. Bestemmelsen omfatter ikke majs.

Såfremt ejeren ikke overholder ovennævnte forpligtelser, er den påtaleberettigede berettiget til, såfremt dyrkningen af afgrøder er sket i strid med ovennævnte bestemmelse og afgrøderne ikke bortfjernes inden 14 dage efter at skriftligt påkrav er givet ved anbefalet brev, da at lade overskridelsen konstatere ved en landinspektør, udpeget af Den Danske Landinspektørforening, og herefter selv lade foretage den nødvendige fjernelse af afgrøderne i overensstemmelse med landinspektørens udtalelse, om nødvendigt ved umiddelbar fogedforretning. Omkostningerne til landinspektør og omkostningerne forbundet med fjernelse af afgrøderne afholdes af den til enhver tid værende ejer af ejendommen.

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten såfremt testcentret nedlægges.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Servitutbestemmelse om forbud mod opførelse af nye bygninger, som skal sikres ved tinglysning

(servitutten tinglyses på de ejendomme på hvilke eksisterende beboelse eksproprieres, men tinglyses ikke på ejendomme der eksproprieres i deres helhed)

Der må ikke opføres nye bygninger til beboelse eller indrettes beboelse i eksisterende bygninger på det areal af ejendommen, der ligger indenfor området, hvor den beregnede støjbelastning fra testcentret er over 42dB (målt ved vindhastighed 6 m/s).

Om udstrækningen af området, hvor den beregnede støjbelastning er over 42dB, henvises til vedhæftede [nedenstående] kortbilag, jfr. kortbilag i bilag 1 til VVM redegørelse om Nationalt Testcenter for Vindmøller ved Østerild – projektændring (supplement).

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten såfremt testcentret nedlægges.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Støjkontur 42 dB (A), målt ved vindhastighed 6 m/s

(Udsnit af kortbilag fra VVM-redegørelse – supplement)

Servitutbestemmelse om ret til midlertidig opstilling af forskningsudstyr, målemaster mm, som skal sikres ved tinglysning

Den driftsansvarlige for testcentret er berettiget til midlertidigt at opstille forskningsudstyr, målemaster mm til brug for driften af testcentret på privat ejendom inden for testområdet og måleområdet, således som disse områder er defineret i anlægsloven.

Den driftsansvarlige for testcentret er endvidere berettiget til midlertidigt at anvende privat ejendom inden for testområdet og måleområdet i forbindelse med opstilling, nedtagning og udskiftning af vindmøller og målemaster såfremt opstilling, nedtagning og udskiftning ikke kan ske indenfor de arealer som hører til testcentret.

Det bestemmes at den driftsansvarlige betaler erstatning til ejeren for dyrkningsmæssige gener, afgrødetab, tab af EU-støtte og strukturskade.

Ved dyrkningsmæssige gener forstås den defigurering af det areal der fortsat kan dyrkes uanset forskningsudstyrets, målemasternes mm tilstedeværelse eller uanset arealer der berøres i forbindelse med opstilling, nedtagning og udskiftning af vindmøller og målemaster.

Dyrkningsmæssige gener erstattes med 10 % af grundværdien af det areal som tilstedeværelsen af forskningsudstyret, målemasterne mm beslaglægger. Dyrkningsmæssige gener erstattes én gang for hver dyrkningsår der berøres.

Afgrødetab, tab af EU-støtte og strukturskade erstattes efter reglerne i den mellem organisationerne Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og EnerginetDK indgåede “Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord” for det pågældende dyrkningsår.

Såfremt forskningsudstyret, målemasterne mm er opstillet i så lang tid at flere dyrkningsår berøres betales erstatning for afgrødetab og tab af EU-støtte for hvert dyrkningsår. Erstatningen fastsættes efter taksterne for pågældende dyrkningsår. Erstatning for andet og følgende dyrkningsår forfalder til betaling d. 1. april det pågældende år. Der betales ikke erstatning for strukturskade for andet og følgende dyrkningsår.

Såfremt “Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord” ikke længere fornys af organisationerne betales erstatningerne efter forhandling mellem parterne, og i mangel af enighed mellem parterne ved voldgift efter reglerne i voldgiftsloven.

Uenighed omkring fastsættelsen af erstatningerne har ikke opsættende virkning for adgangen til at disponere over arealerne.

Den driftsansvarlige skal varsle lodsejeren før et areal ønskes midlertidigt disponeret. Varslet skal indeholde oplysninger om hvilket areal der ønskes disponeret samt perioden arealet ønskes disponeret.

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten såfremt testcentret nedlægges.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Servitutbestemmelse om pligt til at standse støjende arbejde i grusgrav medens der foretages målinger af støj fra vindmøller i testcentret, som skal sikres ved tinglysning

Indenfor det på [nedenstående kortbilag] med priksignatur angivne område, hvorpå der findes tilladelse til at indvinde råstoffer (sand og grus) skal indvinderen indstille alt støjende arbejde i perioder, hvor der foretages måling af støj fra vindmøller opstillet i vindmølletestcentret.

Arealet omfatter matr.nr. 40s og 40ah og del af matr.nr. 4m Østerild By, Østerild.

Servitutbestemmelsen er gældende for den til enhver tid værende ejer af ejendommen og den til enhver tid værende indehaver af tilladelse til råstofindvinding på arealet.

Standsning af støjende arbejde varsles overfor indehaveren af tilladelsen til at indvinde råstoffer på arealet af den driftsansvarlige (Risø DTU) med mindst 1 times varsel. Standsning af støjende arbejde kan påbydes indenfor tidsrummet kl. 07.00 til 16.00 på hverdage. Standsning af støjende arbejde kan maksimalt påbydes 4 gange indenfor et kalenderår. Hvert enkelt standsningspåbud kan maksimalt omfatte standsning i 1 time.

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten såfremt testcentret nedlægges eller når råstofindvinding på arealet er ophørt og arealets retablering er godkendt af Thisted Kommune.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Servitutbestemmelse om arbejdsareal til brug ved nedtagning af vindmøller, som skal sikres ved tinglysning

I forbindelse med nedtagning af en vindmølle, der er eksproprieret af miljøministeren i forbindelse med etablering af vindmølletestcenter ved Østerild skal der gives den driftsansvarlige ret til bruge af et areal på 100 m gange 100 m (1 ha). Samme ret gives de af den driftsansvarlige bemyndigede personer eller virksomheder, som den driftsansvarlige måtte overdrage arbejdet med nedtagning af møllen.

Arealet, der udgør et kvadrat, udlægges med den ene side parallelt med den pågældende vindmøllerækkes retning og med den pågældende vindmølle stående så vidt muligt i kvadratets midte, idet det dog bestemmes at kvadratet ikke kan overskride ejendomsskel.

Det bestemmes at den driftsansvarlige betaler erstatning til ejeren for afgrødetab, tab af EU-støtte og strukturskade.

Afgrødetab, tab af EU-støtte og strukturskade erstattes efter reglerne i den mellem organisationerne Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og EnerginetDK indgåede “Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord” for det pågældende dyrkningsår.

Såfremt “Landsaftale for elanlæg på landbrugsjord” ikke længere fornys af organisationerne betales erstatningerne efter forhandling mellem parterne, og i mangel af enighed mellem parterne ved voldgift efter reglerne i voldgiftsloven.

Uenighed omkring fastsættelsen af erstatningerne har ikke opsættende virkning for adgangen til at disponere over arealet.

Den driftsansvarlige skal varsle lodsejeren før møllen ønskes nedtaget. Varslet skal indeholde oplysning om tidsplan for møllens nedtagning om arealets retablering.

Den påtaleberettigede drager omsorg for at aflyse servitutten når vindmøllen er nedtaget, arealet er ryddet, erstatningen er udbetalt og eventuel uenighed om erstatningens fastsættelse er endeligt afgjort.

Påtaleberettiget er Naturstyrelsen.

Bestemmelse om midlertidigt arbejdsareal

I anlægsperioden kan arealet f.eks. anvendes til

  • arbejdsareal
  • ledningsarbejder

Når arealet ikke anvendes mere, afleveres det i ryddet tilstand.

Hvis Naturstyrelsen og lodsejeren ikke indbyrdes kan blive enige om vilkårene for arealernes aflevering, fastsætter Ekspropriationskommissionen efterfølgende erstatningen for skader på de arealer, der har været brugt midlertidigt.

 

Ledningsprotokol

Ledningsprotokol vil blive fremlagt i forbindelse med ekspropriationsforretningen.

 

De fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde herefter lejlighed til at udtale sig.

 

Herefter afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Anders Westergaard

 

 

Onsdag den 6. april 2011 kl. 8.00 fortsatte forretningen med en besigtigelse af forholdene i marken.

 

Til stede var på ny kommissarius og de af Transportministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

 

Den ledende landinspektør mødte på ny og protokollen førtes som i går.

 

Anlægsmyndigheden var repræsenteret ved souschef Peter Hjuler Jensen, Risø DTU, projektleder Freddy Mortensen, Risø DTU, driftsleder Bjarne Sønderskov, Risø DTU, projektleder Claus Rasmussen, Naturstyrelsen, Skovridder Ditte Svendsen, Naturstyrelsen og landinspektør Jørgen Knudsen.

 

Thisted Kommune var repræsenteret som i går.

 

Kommissionen kørte i bus igennem området og gjorde holdt på en række steder, der på forhånd var aftalt med lodsejerne.

 

Disse fik på ny lejlighed til at udtale sig.

 

Efter besigtigelse i marken fortsattes forretningen på Hotel Limfjorden, Thisted, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom under besigtigelsen i marken og det indledende møde i går.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

Anmodninger om aflysning af besigtigelsesforretningen.

Kommissionen blev, på baggrund af den af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening rejste sag ved Europa Kommissionen og den af Landsforeningen for Bedre Miljø rejste retssag ved Vestre Landsret, anmodet om at aflyse besigtigelsesforretningen. Kommissionen skal henholde sig til brev af 25. februar 2011 fra Transportministeriet, hvorved sagen forelægges for kommissionen, og hvorved der meddeles bemyndigelse til at afholde en besigtigelsesforretning. Der foreligger ikke oplysninger om sådanne omstændigheder vedrørende de nævnte verserende sager, at disse tilsiger en aflysning af besigtigelsesforretningen.

 

Kommissionen blev videre anmodet om en aflysning af besigtigelsesforretningen begrundet i, at ekspropriation af arealer med henblik på videresalg til private virksomheder findes at stride mod kravet om, at ekspropriation kun kan finde sted, hvor hensynet til almenvellet tilsiger det, jfr. grundlovens § 73. Kommissionen skal henholde sig til, at anlægsprojektet er vedtaget ved lov nr. 647 af 15. juni 2010, ændret ved lov nr. 159 af 1. marts 2011, samt at Transportministeriet ved brev af 25. februar 2011 har forelagt sagen for kommissionen og meddelt bemyndigelse til afholdelse af besigtigelsesforretningen. Der findes således ikke at være grundlag for en aflysning af besigtigelsesforretningen som påstået.

 

Ekspropriation og heraf følgende nedtagelse af eksisterende vindmøller ved Hjardemål og ved Danopal.

Eksisterende vindmøller ved Hjardemål.

En lodsejer fremsatte forslag om, at der ikke foretages ekspropriation og nedtagelse af de 2 nordligste vindmøller ved Hjardemål som foreslået af anlægsmyndigheden, men at der i stedet foretages ekspropriation af de beboelser i Hjardemål, hvor støjniveauet i forbindelse med driften af testcentret kommer over 37 dB ved en vindhastighed på 6 m/s. Som begrundelse blev anført, at vindmøllerne genererer arbejdspladser og at disse arbejdspladser vil forsvinde, såfremt vindmøllerne eksproprieres og nedtages. Herudover blev den økonomiske interesse for ejerne af de pågældende vindmøller anført som begrundelse.

 

Anlægsmyndigheden oplyste, at de 2 nordligste vindmøller ved Hjardemål giver de største støjbidrag ved de boliger i byområdet, der ligger tættest ved de eksisterende vindmøller. Anlægsmyndigheden oplyste videre, at såfremt de 2 nordligste vindmøller ved Hjardemål ikke eksproprieres og nedtages, vil dette medføre, at beboelsesejendomme i Hjardemål skal eksproprieres for at vindmøllebekendtgørelsens regler overholdes, når testcentret idriftsættes og i forbindelse med at testcentret udbygges fuldt ud.

 

Kommissionen har truffet afgørelse om, at de 2 nordligste vindmøller ved Hjardemål skal eksproprieres og nedtages. Kommissionen har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at det er en forudsætning for overholdelsen af vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006), når testcentret er fuldt udbygget, at der sker ekspropriation af de 2 nordligste vindmøller ved Hjardemål. Kommissionen har ikke fundet, at der er grundlag for at ekspropriere beboelsesejendomme i Hjardemål med henblik på at de 2 nordligste vindmøller ved Hjardemål i stedet kan bevares.

 

Eksisterende vindmøller ved Danopal.

Der blev af en lodsejer stillet forslag om, at de 3 nordligste møller ved Danopal eksproprieres og nedtages i stedet for de 3 sydligste som foreslået af anlægsmyndigheden. Ændringsforslaget blev begrundet i hensynet til beboelsesejendommene beliggende nord for møllerækken, idet der vil ske en reduktion af støjniveauet på ejendommene såfremt de 3 nordligste vindmøller eksproprieres og nedtages. Endvidere blev det oplyst, at den tættest beliggende ejendom syd for vindmøllerækken og den sydligste af vindmøllerne ejes af samme person, hvorfor det blev anført, at denne formentligt ikke vil protestere over, at den sydligste vindmølle ikke eksproprieres og nedtages.

 

Anlægsmyndigheden oplyste, at støjpåvirkningen fra hver af de 4 vindmøller er ens i forhold til det støjfølsomme område ved Frøstruplejren, hvorfor det i forhold til Frøstruplejren er underordnet støjmæssigt, hvilke 3 af de 4 vindmøller der eksproprieres og nedtages. Anlægsmyndigheden oplyste videre, at i forhold til beboelsesejendommene nord og syd for vindmøllerækken kan den største støjreduktion på beboelsesejendommene opnås i forhold til beboelsesejendommen syd for vindmøllerækken. Endvidere oplyste anlægsmyndigheden, at ekspropriation og nedtagelse af de 3 sydligste vindmøller vil medføre den største reduktion af støjbidraget til støjkonsekvensområdet i forhold til ekspropriation og nedtagelse af de 3 nordligste vindmøller.

 

Kommissionen har truffet afgørelse om, at de 3 sydligste vindmøller skal eksproprieres og nedtages. Kommissionen har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at den største reduktion af støj fra vindmøllerne i forhold til nabobeboelserne opnås ved at ekspropriere de sydligste 3 vindmøller, ligesom kommissionen har lagt afgørende vægt på, at der efter det for kommissionen oplyste opnås den største reduktion af støjbidraget til støjkonsekvensområdet ved at ekspropriere og nedtage de 3 sydligste vindmøller.

 

Rækkefølge af ekspropriation og nedtagelse af eksisterende vindmøller ved Hjardemål og Danopal.

Kommissionen har overvejet spørgsmålet om gennemførelse af ekspropriation og nedtagelse af henholdsvis de 2 eksisterende vindmøller ved Hjardemål og de 3 eksisterende vindmøller ved Danopal i forbindelse med de planlagte ekspropriationer til testcentret i løbet af 2011.

 

Det fremgår af den supplerende VVM redegørelse af december 2010 til anlægsprojektet, at af de 2 vindmøller ved Hjardemål og af de 3 vindmøller ved Danopal skal 3 af de eksisterende vindmøller eksproprieres og nedtages allerede i forbindelse med, at den først vindmølle på testcentret opstilles for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen. Det fremgår videre af den supplerende VVM redegørelse, at det drejer sig om den nordligste af de eksisterende vindmøller ved Hjardemål og de 2 sydligste af de eksisterende vindmøller ved Danopal. De 2 tilbageværende vindmøller, 1 ved Hjardemål og 1 ved Danopal vil skulle eksproprieres og nedtages i forbindelse med at testcentret udbygges fuldt ud.

 

Anlægsmyndigheden har oplyst, at den første vindmølle i testcentret forventes opstillet april 2012, mens testcentret forventes fuldt udbygget i 2016.

 

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til ændring af lov om testcenter for store vindmøller ved Østerild, at ekspropriation af eksisterende produktionsmøller først vil ske, når der af hensyn til begrænsning af støjbelastningen fra de eksisterende vindmøller opstår behov for, at disse nedtages.

 

Kommissionen har på baggrund af ovenstående truffet afgørelse om, at der skal ske ekspropriation og nedtagelse af de eksisterende vindmøller i 2 etaper. I 1. etape skal der ske ekspropriation og nedtagelse af 1 vindmølle ved Hjardemål og 2 vindmøller ved Danopal, og i 2. etape 1 vindmølle ved Hjardemål og 1 vindmølle ved Danopal. Kommissionen skal bemærke, at anlægget først forventes fuldt udbygget i 2016, hvorfor det ikke, efter det oplyste, findes fornødent at foretage ekspropriation og nedtagelse af samtlige 5 vindmøller med henblik på idriftsættelsen af testcentret, forventeligt i april 2012.

 

I forhold til vindmøllerne ved Hjardemål har kommissionen truffet afgørelse om, at den nordligste vindmølle eksproprieres og nedtages i 1. etape. Kommissionen har lagt afgørende vægt på, at det er en forudsætning for overholdelsen af støjbekendtgørelsen, at den nordligste vindmølle skal eksproprieres og nedtages i forbindelse med, at den første vindmølle opstilles på testcentret. Vindmølle nr. 2 ved Hjardemål set fra nord vil blive eksproprieret og nedtaget i forbindelse med at testcentret udbygges fuldt ud.

 

I forhold til vindmøllerne ved Danopal har kommissionen truffet afgørelse om, at den sydligste vindmølle samt vindmølle nr. 3 set fra syd eksproprieres og nedtages i 1. etape. Kommissionen har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at den sydligste vindmølle bidrager med den største støjmængde set i forhold til ejendommen beliggende syd for møllerækken. Vedrørende beslutningen om ekspropriation og nedtagelse af vindmølle nr. 3 set fra syd har kommissionen lagt afgørende vægt på, at vindmølle nr. 2 fungerer som koblingsfelt i forhold til de øvrige vindmøller, idet kabelføring er sket til denne vindmølle, og hvorfra kablerne føres videre til de øvrige vindmøller.

 

Vindmølle nr. 2 ved Danopal set fra syd vil blive eksproprieret og nedtaget i forbindelse med at testcentret udbygges fuldt ud.

 

 

 

Spørgsmål vedr. servitut i forhold til støjende virksomhed.

På baggrund af anlægsmyndighedens gennemgang af projektet fremkom spørgsmål om udstrækningen af servitut til at standse støjende arbejde i grusgrav, mens der foretages målinger af støj fra vindmøllerne i testcentret. Adspurgt blev det af anlægsmyndigheden understreget, at servitutten kun vedrører grusgravningsvirksomheden på matr. nr. 40s og 40ah og del af matr. nr. 4m Østerild By, Østerild, og således ikke eksempelvis sandgravning ved Danopal eller landbrugsdriften i området.

 

Spørgsmål vedrørende en eventuel udvidelse af skydebane.

Det blev af en lodsejer anført, at der er planer om en udvidelse af eksisterende skydebane beliggende syd for det projekterede testcenter, hvorefter der er en bekymring i relation til etablering af nødvendige volde i forhold til skydebanen, ligesom der er bekymring for det samlede støjbillede på berørte ejendomme efter fældning af bevoksning og eventuel etablering af ny skydebane. Det blev oplyst af anlægsmyndigheden, at der har været en henvendelse til Naturstyrelsen, hvor spørgsmålet om en udvidelse af skydebanen har været drøftet, men at der ikke Naturstyrelsen bekendt foreligger en egentlig anmodning til Thisted Kommune herom. Repræsentanten fra Thisted Kommune oplyste, at der ikke er modtaget en anmodning om udvidelse af skydebanen, men at såfremt en sådan modtages vil sagen skulle behandles efter de sædvanlige regler, og de sædvanlige krav til skydebaner vil skulle opfyldes.

 

 

Spørgsmål vedrørende salg af testpladser i vindmølletestcentret.

Anlægsmyndigheden blev anmodet om at oplyse, hvorvidt der foreligger aftaler med vindmølleindustrien vedrørende salg af testpladserne. Det blev af anlægsmyndigheden oplyst, at der er indgået aftale med Vestas og Siemens om køb af hver 2 testpladser. Adspurgt om aktindsigt blev spørger af anlægsmyndigheden henvist til at søge Finansministeriet og Miljøministeriet om aktindsigt i salgsaftalerne.

 

Spørgsmål vedrørende hævelse af vandstand på eksproprierede arealer og arealer tilhørende Naturstyrelsen.

Anlægsmyndigheden redegjorde for, at der på visse arealer vil ske en hævelse af vandstanden begrundet i naturhensyn og begrundet i, at en hævelse af vandstanden vil begrænse mulighederne for at der opstår nye skove på arealerne i vindfeltet. Adspurgt blev det understreget af anlægsmyndigheden, at hævelse af vandstanden kun vil ske, hvor der ikke er risiko for at hævelsen vil medfører gener for de omkringliggende ejendomme. Det blev understreget af anlægsmyndigheden, at bestående skelgrøfter bevares som de er på nuværende tidspunkt.

 

 

Ekspropriationskommissionen godkendte herefter det fremlagte projekt.

 

 

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Holger Hedegaard                                                                 Ole Riber Kjær

Niels Juel Nielsen                                                      Bent Braüner

 

/Anders Westergaard

 

Udskriftens rigtighed bekræftes

 

 

Anders Westergaard