Sporfornyelse Fredericia-Padborg, Ekspropriationsforretning den 24. april, 2024

EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg sporfornyelse, jernbanestrækningen Fredericia – Padborg vil der efter reglerne i statsekspropriationsprocesloven blive afholdt en ekspropriationsforretning

 

ONSDAG DEN 24. APRIL 2024

 

Forretningen begynder kl. 9.30 på hotel Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding og omfatter de ejendomme, der er opført i arealfortegnelse nr. 1 i Fredericia Kommune og Kolding Kommune.

 

Forretningen fortsætter kl. 11.30 på Hotel Kløver Es, Brystrupvej 2, 6230 Rødekro og omfatter de ejendomme, der er opført i arealfortegnelse nr. 1 i Haderslev Kommune og Aabenraa Kommune.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere og brugere af ejendommene som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

På mødet vil ekspropriationens omfang blive påvist. Kommissionen vil i fornødent omfang besigtige forholdene i marken.

 

Møde om erstatningen forventes færdigbehandlet på stedet. Der kan i den forbindelse opstå ventetid.

 

Erstatningsspørgsmålet vedrørende midlertidigt arbejdsareal forventes udskudt til efter projektets brug af arealerne og behandles således ikke af ekspropriationskommissionen på forretningen.

 

Ovennævnte fortegnelse over de rekvirerede arealer m.v. er tilsendt de berørte ejere og brugere. Fortegnelsen og ekspropriationsplanerne vil senest den 27. marts 2024 være tilgængelig på kommissariatets hjemmeside www.kommissarius.dk/indkaldelser.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 15.03.2024

Mette Plejdrup Nielsen

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk

 

Klik her for at se Banedanmarks Fortegnelse 1