Udbygning af banestrækningen Vamdrup – Vojens, besigtigelsesforretningen den 3., 4., 11. og 12. juni 2013

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

UDBYGNING AF BANESTRÆKNINGEN

VAMDRUP – VOJENS

(Besigtigelsesforretningen den 3., 4., 11. og 12. juni 2013)

5. hæfte

 

 

Mandag den 3. juni 2013 kl. 10.00 samledes kommissionen på Vamdrup Station, Vamdrup for at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af udbygning af jernbanestrækningen fra Vamdrup til Vojens.

 

Forretningen fortsatte samme dag kl. 13.30 ved Dysse Ager, Vamdrup for også der at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af udbygningen.

 

Forretningen fortsatte herefter samme dag kl. 14.45 ved Ballegårdsvej, Vamdrup, hvor denne krydser jernbanen med samme formål.

 

Endelig fortsatte forretningen kl. 16.30 samme dag ved Bastrup Skovvej, Vamdrup, hvor denne krydser jernbanen i samme anledning.

 

Til stede var kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, det af Transportministeriet udpegede medlem af kommissionen, tidl. tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup og Arne Lauridsen, Erslev, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen. Det af Transportministeriet udpegede medlem af kommissionen, tidl. gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup, havde meldt forfald til dagens forretning.

 

Som repræsentant for Kolding Kommune mødte landinspektør Hans Peter Therkildsen.

 

Den ledende landinspektør, Søren Kjerside Hansen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mia L. Larsen.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Tom Serup Andersen, projekteringsleder for miljø, arkæologi og arealer Herluf Due Madsen, bygherrerådgiver Rikke Hald, Atkins, assisterende projektleder Jørn Jensen samt projektsupporter Karina Feltendahl.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Kommissarius fremlagde brev af 25. marts 2013 fra Transportministeriet, hvormed sagen forelægges for ekspropriationskommissionen.

 

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste følgende:

 

Indledning

Den ca. 18,5 km lange strækning mellem Vamdrup og Vojens er i dag enkeltsporet med to krydsningsstationer i henholdsvis Farris og Sommersted. Strækningshastigheden er i dag 160 km/t med lokale nedsættelser til 120 km/t og 80 km/t på dele af strækningen samt gennem krydsningsstationerne.

 

I 1993 blev der vedtaget en anlægslov (Lov nr. 218, 1993) for hele den sønderjyske længdebane og på grundlag heraf gennemført en VVM-undersøgelse for udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg. Strækningen mellem Vojens og Tinglev blev færdiggjort i 1996.

 

Banedanmark ønsker at udbygge banen til en dobbeltsporet strækning med en strækningshastighed på 160 km/t. Endvidere ønskes det, at der anlægges en transversal i sydenden af Vamdrup station samt i nordenden af Vojens station.

 

Ved de to nuværende krydsningsstationer i Farris og Sommersted fjernes sporskifterne således, at der fremover kun er to gennemgående parallelle spor på stationerne.

 

Udbygning af banen til dobbeltspor skal ske ved at anlægge det nye 2. spor langs med det eksisterende spor. Udbygningen skal ske skiftevis på højre og venstre side af det eksisterende spor, da det eksisterende spor er placeret skiftevis på højre og venstre side af nuværende banedæmning.

 

Banestrækningen gennem Sønderjylland udgør frem til åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt hovedkorridoren for banegodstrafikken mellem Skandinavien og Kontinentet. Også på lang sigt vil korridoren udgøre en vigtig forbindelse for dansk banegods til og fra det øvrige Europa. Den enkeltsporede delstrækning Vamdrup – Vojens udgør en flaskehals for udvikling af banegodstrafikken og vil indenfor få år medføre en direkte begrænsning for yderligere vækst.

 

Udbygningen vil først og fremmest styrke jernbanegodstrafikken i form af en højere kapacitet samt kortere rejsetid. Rejsetiden for godstog forventes at kunne reduceres med ca. 7 minutter. Kapacitetsmæssigt forventes det, at der vil kunne køre 3 godstog i timen i hver retning efter udbygningen, mens der i dag kører 2 godstog i timen i hver retning. Med en fremtidig udbygning af strækningen mellem Tinglev og Padborg vil de 2 udbygninger tilsammen kunne afvikle 5 godstog i timen i hver retning.

 

Samtidig forbedres også kvaliteten i passagertogsbetjeningen primært på grund af en kortere rejsetid, som reduceres med ca. 4 minutter. Der planlægges ikke flere passagertog indsat med baggrund i det nuværende passagerantal, men udbygningen giver mulighed for, at man på sigt vil kunne indsætte flere tog.

 

Projektet består af følgende hovedelementer:

–    Etablering af elektrificeret nyt 2. spor mellem Vamdrup og Vojens.

–    Ombygning af eksisterende sikringsanlæg.

–    Undersøgelse af miljø- og planforhold samt gennemførelse af konsekvensvurderinger, der skal udgøre grundlaget for miljøredegørelsen.

 

Lovgrundlag m.v.

Der foreligger en anlægslov vedtaget i 1993, Lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg (Lov nr. 218 af 28.04.1993) samt en ændringslov vedtaget i 2012, Lov om ændring af lov om udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Padborg (Lov nr. 447 af 23.05.2012).

 

I den politiske aftale “En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009 blev det besluttet at opdatere projektforslaget om “Dobbeltspor i Sønderjylland, Vamdrup – Vojens” baseret på tidligere udarbejdet materiale fra 1993.

 

I 2010-2011 er der gennemført en VVM-undersøgelse for projektet.

Baneanlæggets udformning generelt

Ekspropriationer

For at projektet kan blive gennemført, er det nødvendigt at ekspropriere arealer til forskellige formål og med forskellig varighed. Arealer, som skal bruges til selve anlægget inkl. skråninger og dæmninger, bliver eksproprieret permanent.

 

Der er i 1942 erhvervet arealer til anlæg af et dobbeltspor, og det nye spor kan derfor placeres på den eksisterende banedæmning. Omfanget af permanente ekspropriationer er derfor begrænset.

 

Der eksproprieres også permanente arealer til etablering af forsinkelsesbassiner. Der skal desuden etableres nogle teknikhytter langs banen. Teknikhytterne er placeret på Banedanmarks areal, men arealerne, der skal bruges som adgangsvejene til disse, skal også eksproprieres permanent. Der kan desuden eksproprieres arealer til erstatningsbiotoper og kompensationsvandhuller samt udvidelse af sneværnsbælter.

 

Yderligere bliver der foretaget en del midlertidige ekspropriationer af arealer, som skal bruges til arbejdsveje langs banen. Adgangsvejene skal bruges i hele anlægsperioden. Desuden er der behov for arbejdspladsarealer, dels til oplag af materialer, dels til midlertidig opbevaring af jord i anlægsperioden. Når anlægget er færdigt og taget i brug, bliver de midlertidigt eksproprierede arealer leveret tilbage til den pågældende lodsejer.

 

Den nye anlægslov giver desuden mulighed for, at der, når særlige betingelser er opfyldt, kan foretages fremrykket ekspropriation af hele ejendomme. Der er foretaget 6 fremrykkede ekspropriationer.

 

Stationer

Vamdrup Station (Kolding Kommune)

På Vamdrup Station etableres der et nyt I- og U-signal, et nyt PU- og DV-signal samt et antal nye togveje. DV-signal 21 nedlægges.

 

På Vamdrup Station erstattes et sporskifte med en ny transversal. I spor 1 udskiftes nøgleaflåst sporskifte S3/S4 med et nyt centralaflåst sporskifte S1a/b, og i sydenden af spor 3 etableres et nyt afløbssporskifte.

 

Farris Station (Vejen Kommune)

På Farris Station skal der fjernes 2 sporskifter, 4 PU-signaler og et antal togveje. Der etableres 2 nye I-signaler og 2 nye U-signaler samt et antal nye togveje. Desuden indikeres 7 nye stations- og strækningsisolationer.

 

Sommersted Station (Haderslev Kommune)

På Sommersted Station skal der fjernes 2 sporskifter, 4 PU-signaler og et antal togveje. Der etableres 2 nye I-signaler og 2 nye U-signaler samt et antal nye togveje. Desuden indikeres 8 nye stations- og strækningsisolationer.

 

Vojens Station (Haderslev Kommune)

På Vojens Station erstattes et sporskifte med en ny transversal. Der etableres et nyt I- og U-signal, et antal nye togveje samt 5 nye stations- og strækningsisolationer.

Broer

På strækningen Vamdrup – Vojens findes i alt 22 broer.

 

De sporbærende broer (banebroerne) udgør 14 stk., heraf 4 stk. stenkister med lysvidde på mindst 1,0 meter.

 

De vejbærende broer (vejbroerne) udgør 8 stk., hvoraf 2 stk. ejes/bestyres af Vejdirektoratet.

 

Der er udført en vurdering af renoveringsbehovet på baggrund af de geometriske krav til broerne samt deres bæreevne og generelle tilstand.

 

Der skal udføres mindre arbejder på flere af bygværkerne, og 2 bygværker skal udskiftes.

 

Det drejer sig om følgende i Kolding Kommune:

Underføring af Bastrup Bæk, km 40.63, som udskiftes med en ny kombineret faunapassage og vandløbsunderføring.

 

Det drejer sig om følgende i Haderslev Kommune:

Udskiftning af underføring af Kestrupvej, da denne ikke er forberedt til et nyt 2. spor, km 53.66.

 

Desuden pågår der i skrivende stund overvejelser omkring broer, hvor der i dag ikke er tilstrækkeligt fritrumsprofil. Problemet forsøges i første omgang løst ved at sænke sporet frem for en regulering af broerne.

 

Det drejer sig om følgende bro i Kolding Kommune:

Bastrup Skovvej,  km 41.89

 

Det drejer sig om følgende broer i Haderslev Kommune:

Juhls Vej,             km 44.97

Sommerstedvej,  km 48.48

Vodskovvej,         km 49.64

Sønderløkke,       km 54.51

Støj og vibrationer generelt

Vibrationer i anlægsfasen

Den mest kritiske proces i forhold til risiko for vibrationsgener er ramning af fundamenter til kørestrømsmaster. I byområderne Vamdrup, Jegerup og Vojens vurderes det, at fundamenterne skal stampes for at undgå bygningsskadelige vibrationer. I det åbne land kan fundamenterne rammes uden risiko for bygningsskadelige vibrationer. Til dokumentation af bygningsskadelige vibrationer fotoregistreres udvalgte ejendomme, inden arbejdet igangsættes. I særlige tilfælde kan det blive aktuelt at foretage en løbende overvågning af vibrationsniveauet.

 

Støj i driftsfasen

Støjbelastning fra togdriften på det færdige dobbeltspor er undersøgt i forhold til en situation, hvor dobbeltsporet ikke er etableret (0-alternativ). En bolig er støjbelastet, hvis enten årsmiddelværdien (Lden) er større end 64 dB eller maksimalniveauet (LAmax) er større end 85 dB. (Lden er et støjniveau, som er målt over et døgn. Lden tager hensyn til, at jernbanetrafik er mere forstyrrende om aftenen og natten end om dagen. LAmax er det højeste støjniveau, som forekommer ved en enkelt togpassage. Generelt opleves støjen i omkring ½ minut).

 

Etablering af dobbeltsporet medfører en stigning i antallet af støjbelastede boliger. Årsmiddelværdien på 64 dB er overskredet ved 137 boliger og 64 boliger i 0-alternativet. Ved 19 ud af de 137 boliger overskrides både maksimalniveauet og årsmiddelværdien, mens der i 0-alternativet overskrides både maksimalniveau samt årsmiddelværdi for 10 boliger.

 

Boliger, der bliver støjbelastet, det vil sige, når støjkriterierne Lden > 64 dB og LAmax > 85 dB er overskredet på facaden, vil blive tilbudt facadeisolering. Dog tilbydes facadeisoleringen ikke, hvis boligen allerede har fået udført facadeisolering i forbindelse med projektet fra 1993. Hvis boligen har fået tilbudt facadeisolering, men ikke har fået udført facadeisolering, vil tilbuddet blive fremsat igen. Facadeisoleringen betales af anlægsprojektet og sker på baggrund af en individuel vurdering af alle boliger, der er udpeget som værende støjbelastet i driftsfasen.

Planforhold, natur og miljø, arkitektur, kulturhistoriske og rekreative interesser

Projektet gennemføres i overensstemmelse med kommuneplanerne i de 3 berørte kommuner: Kolding, Vejen og Haderslev og udføres forsvarligt, således at landskabets særlige karaktertræk fortsat består.

 

Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelse af en udbygning af banestrækningen mellem Vamdrup og Vojens, varetages alene af transportministeren (Anlægslovens § 1a).

 

Der indhentes udtalelser fra de berørte kommuner i forhold til naturbeskyttelsesloven og museumsloven. Der etableres nye og forbedrede faunapassager ved Konge Å, Bastrup Bæk, Blå Å og Nørre Å. Banedanmark er i løbende dialog med de berørte kommuner om udformningen af faunapassagerne.

 

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev vil udføre arkæologiske forundersøgelser langs hele strækningen på de arealer, som eksproprieres midlertidigt såvel som permanent.

 

Fredninger m.m. i Kolding og Vejen Kommune

Bevaringsværdige bygværker og stenkister

Der er 2 bygværker, som er over 50 år gamle:

Broen ved Kongeåen, km 39.40 opført 1866 og restaureret 1953.

Broen ved Blå Å, km 44.47.

 

Disse er i skrivende stund ikke planlagt udskiftet eller ombygget, men det kan ikke udelukkes, at det vil blive nødvendigt at foretage ombygningsarbejde på disse.

 

Idet § 26 i Lov om bygningsfredning er ophævet, jf. Lov nr. 1247 af 18.12.2012, er det ikke længere nødvendigt at orientere Kulturstyrelsen i forbindelse med nedrivning af et statsejet bygværk.

Kulturhistoriske interesser

Arkæologiske forundersøgelser udføres før anlægsarbejdet af Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev.

 

Fredninger m.m. i Haderslev Kommune

Gravhøje

De fredede gravhøje syd for Sommersted, ved km 52.38, og syd for Jegerup, km 56.70 – 57.10, ligger i kanten af projektområdet. Den tekniske udførelse ud for disse 2 gravhøje kan tilpasses, således at gravhøjene ikke bliver berørte af anlægsarbejdet.

 

Bevaringsværdige bygværker og stenkister

Der er ét bevaringsværdigt bygværk, som er over 50 år gammelt:

Broen ved Kestrupvej, km 53.65.

 

Denne er jf. ovenstående afsnit om broer planlagt udskiftet.

 

Idet § 26 i Lov om bygningsfredning er ophævet, jf. Lov nr. 1247 af 18.12.2012, er det ikke længere nødvendigt at orientere Kulturstyrelsen i forbindelse med nedrivning af et statsejet bygværk.

 

Kulturhistoriske interesser

Omfanget af arkæologiske forundersøgelser er under afklaring med Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, og undersøgelser skal udføres før anlægsarbejdet.

 

Afvanding

Det sikres, at vandet fra det nye sporanlæg kan blive ledt bort. En del af nedbøren vil løbe til banegrøfterne og herfra ledes videre ud i krydsende vandløb. En del nedsiver i området. I projektforslagsfasen er der udarbejdet en “blue spot analyse”, som viser, hvor vandet samler sig nær banen. Analysen er blevet sammenholdt med klimakonsekvensvurderingen og sætter rammen for dimensionering og klimatilpasning af baneafvandingen samt de hydrauliske analyser og dimensionering af vandløbskrydsninger under banen med henblik på at klimasikre banedæmninger og vandløbsunderføringer.

 

Afvanding langs strækningen sker hovedsageligt til grøfter. Den eksisterende grøft, fjernest fra det nye spor, forbliver uændret, når det eksisterende spor siderykkes væk fra denne. Hvor det eksisterende spor bliver siderykket mod afvandingsgrøften, skal der ske justering/reprofilering af grøften, så banenormgrundlaget kan blive overholdt. Grøfter, der ikke justeres/reprofileres i anlægsprojektet, oprenses inden opstart af det nye baneanlæg.

 

Udledningen fra grøfterne vil ske direkte til recipienter eller via et forsinkelsesbassin. Der vil blive etableret 4 forsinkelsesbassiner langs strækningen. Dette skyldes primært, at anlægget skal klimasikres.

 

Regnvandsbassiner bliver indpasset i landskabet og placeres, så beskyttede naturtyper ikke bliver påvirket. Banedanmark er i løbende dialog med de berørte kommuner omkring afvandingsforholdene.

Økonomiske forhold

Banedanmark er anlægsmyndighed.

 

Projektets anlægsbevilling udgør 692 mio. kr.

 

Servitutter

Adgang til forsinkelsesbassiner

Kolding og Vejen Kommune:

Der er ikke planlagt forsinkelsesbassiner på strækningen i Kolding Kommune og Vejen Kommune.

 

Såfremt der senere planlægges forsinkelsesbassiner, skal der sikres vejadgang til disse via servitutpålæg på de berørte ejendomme.

 

Der skal til enhver tid være adgang for Banedanmarks ansatte til at udføre repara­tions- og vedligeholdelsesarbejde i forbindelse med forsinkelsesbassinerne.

 

Haderslev Kommune:

Der sikres vejadgang til forsinkelsesbassiner via servitutpålæg på følgende matrikel numre:

 

Matr. nr. 76 Lerte, Sommersted og 204 Lerte, Sommersted

Matr. nr. 7 Lerte, Sommersted

Matr. nr. 579 Jegerup Ejerlav, Jegerup

Matr. nr. 624 Jegerup Ejerlav, Jegerup

 

Der skal til enhver tid være adgang for Banedanmarks ansatte til at udføre repara­tions- og vedligeholdelsesarbejde forbundet med forsinkelsesbassinerne.

 

Ejendommen pålægges servitut om færdselsret til teknisk anlæg.

 

Servitutten skal sikre, at der er adgang til jernbanens tekniske anlæg i form af forsinkelsesbassiner, regnvandsbassiner m.m. i forbindelse med tilsyn, vedligehold og diverse undersøgelser. Ejendommens ejer kan anvise en anden adgang end den, der er vist på kortet.

 

Der anlægges ikke vej på arealet.

 

Adgang til det tekniske anlæg skal så vidt muligt varsles til ejeren af ejendommen.

 

Eventuel skade på ejendommen som følge af færdslen til anlægget erstattes.

 

Banedanmark har påtaleretten.

 

Eldrift

Naboejendomme til alle elektrificerede jernbanestrækninger får pålagt en servitut vedrørende eldrift. Servitutten medfører nogle begrænsninger i ejerens ret til at råde over sin ejendom i forbindelse med beplantning ud mod banen, bebyggelse og lignende. I det omfang de berørte ejendomme allerede tidligere har fået pålagt en lignende servitut i forhold til det eksisterende spor, vil den gamle servitut blive aflyst og erstattet af en ny, jf. Banedanmarks gældende eldriftservitut.

 

Servitut om rådighedsindskrænkning i forbindelse med indførelse af elektrisk drift på Banedanmarks hovedstrækninger

 

Ejendommen pålægges servitut om rådighedsindskrænkning som nævnt i §§ 1, 2, 3 og 4.

 

§ 1

Ingen dele af ejendommens træer og buske må være tættere end 3 meter på køreledningsanlægget målt fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget. For at opfylde dette krav, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget, såfremt bevoksningen ikke er underlagt en driftsform, der sikrer, at den ikke vil kunne nå nærmere end 3 meter til nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

Stk. 2. Ingen dele af ejendommens træer og buske må ud fra en forstfaglig helhedsvurdering udgøre en risiko for ved væltning eller nedfald at komme tættere end 3 meter på køreled­nings­anlægget. Dette er en skærpelse af de almindelige naboretlige bestemmelser vedrørende træer og beplantning, og for at opfylde dette krav kan Banedanmark pålægge ejeren af ejendommen for egen regning at fælde risikotræer.

 

§ 2

Inden for de nedenfor nævnte afstande, målt vandret fra nærmeste elektrificerede spormidte, må følgende ikke findes på ejendommen:

 

1)   Inden for 10 meter:

a)   Tilskuerpladser, oplagspladser og bygninger.

b)   Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget.

c)   Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 meter til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget.

d)   Flagstænger.

e)   Brønde til vandforsyning med stift pumperør.

f)    Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står.

g)   Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner.

 

2)   Mellem 10 meter og 14 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl.

 

3)   Mellem 14 meter og 19 meter:

De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl.

 

§ 3

Såfremt de i §§ 1 og 2 anførte bestemmelser om ejerens forpligtelser ikke overholdes, kan Banedanmark pålægge ejeren af ejen­dom­men at bringe den servitutstridige tilstand til ophør. Sker dette ikke inden udløbet af en af Banedanmark fastsat frist, kan Banedanmark på ejerens bekostning gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

 

For de under § 1 nævnte bestemmelser kan Banedanmark umiddelbart bringe et servitutstridigt forhold til ophør på ejerens bekostning, når hensynet til banens uforstyrrede drift nødvendiggør det.

 

Banedanmark har desuden til enhver tid ret til for egen regning at beskære træer og anden bevoksning, som er mindre end 6 meter fra en lodret linje gennem nærmeste spændingsførende del af køreledningsanlægget.

 

§ 4

Ejendommens ejer er endvidere pligtig at tåle, at Banedanmark ved tilsyn med servituttens overholdelse og i forbindelse med foretagelse af nødvendige og påbudte foranstaltninger på ejendommen, herunder fornøden beskæring eller fældning af bevoksning, har ret til færdsel på ejendommen mod erstatning for derved eventuel forvoldt skade. En sådan erstatning udredes i mangel af mindelig overenskomst af Banedanmark i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

 

§ 5

Påtaleretten tilkommer Banedanmark.

 

Anlægsfasen

Banedanmark ønsker at igangsætte anlægsarbejderne i marts 2014 og forventer at have afsluttet arbejderne i sidste kvartal af 2015.

 

Togtrafikken

Denne trafik vil i løbet af byggeperioden være påvirket i større eller mindre grad.

 

Det forventes, at såvel passagertog som godstog kan køre på strækningen det meste af anlægsperioden. På strækninger, hvor der skal udføres anlægsarbejde, vil der som udgangspunkt være drift i sporet. Der er dog behov for et antal spærringer af strækningen suppleret med hastighedsnedsættelse til 40 km/t visse steder på strækningen i kortere eller længere perioder.

 

For til stadighed at holde påvirkningerne af driften på et acceptabelt niveau, skal der tages de normale forholdsregler ved arbejde på eller ved jernbaneinfrastrukturen.

 

Støj og vibrationer

Der skal udføres udgravning af jord, etablering af sporkasser og sporombygning. Visse steder skal der foretages spunsning med rambuk.

Støj og vibrationer i anlægsfasen

Under anlæg af det nye spor vil nogle af de ejendomme, der ligger nærmest jernbanen, blive støjbelastet. I projektet forventes det at udføre ca. 85 % af anlægsarbejdet om dagen.

 

De primære kilder til støjbelastning under anlægsarbejdet vil være:

–    Ramning af fundamenter til kørestrømsmaster langs hele strækningen.

–    Arbejdsprocesser til sporombygning og renovering langs hele strækningen.

–    Entreprenørkørsel og materialehåndtering ved arbejdsveje og arbejdspladser langs hele strækningen.

–    Ramning af pæle til understøttelse af jernbanen ved km 40.5.

 

Støjbelastningen vil være af forskellig styrke og varighed. Typisk vil en ejendom blive støjbelastet over støjgrænsen på 70 dB i ca. 1-3 dage ved hver aktivitet. Dog vil der være aktivitet på arbejdsveje og på arbejdspladsarealerne i hele anlægsperioden, men kun få ejendomme vil være støjbelastet over støjgrænsen på 70 dB.

 

I tilfælde af anlægsarbejde udenfor dagperioden vil nogle ejendomme, som er beliggende tæt op ad banen, blive støjbelastet over støjgrænsen på 40 dB.

 

Vibrationer i anlægsfasen

Den mest kritiske proces i forhold til risiko for vibrationsgener er ramning af fundamenter til kørestrømsmaster. I byområderne Vamdrup, Jegerup og Vojens vurderes det, at fundamenterne skal stampes for at undgå bygningsskadelige vibrationer. I det åbne land kan fundamenterne rammes uden risiko for bygningsskadelige vibrationer. Til dokumentation af bygningsskadelige vibrationer fotoregistreres ved udvalgte ejendomme, inden arbejdet igangsættes. I særlige tilfælde kan det blive aktuelt at foretage en løbende overvågning af vibrationsniveauet.

 

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

 

Kommissionen besigtigede herefter forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og myndighedsrepræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen.

 

 

Hermed afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Mia L. Larsen

 

 

Tirsdag den 4. juni 2013 kl. 8.30 samledes kommissionen ved Farrisvej, Rødding, hvor denne krydser jernbanen, for at fortsætte forretningen vedrørende udbygning af jernbanestrækningen fra Vamdrup til Vojens.

Forretningen fortsatte herefter samme dag kl. 10.00 ved Juhls Vej, Sommersted, hvor denne krydser jernbanen med samme formål.

 

Endelig fortsatte forretningen kl. 13.00 ved Vodskovvej, Sommersted, hvor denne krydser jernbanen for også der at afholde en besigtigelsesforretning vedrørende udbygning af jernbanestrækningen.

 

Til stede var på ny kommissarius og de af Transportministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer. Det af Transportministeriet udpegede kommissionsmedlem, Holger Hedegaard, tiltrådte kommissionen.

 

Vejen Kommune var repræsenteret ved Thomas McCulloch.

 

Haderslev Kommune var repræsenteret ved Jens Østergaard Larsen.

 

Den ledende landinspektør, Søren Kjerside Hansen, mødte på ny ved Bendt Lauritz Schaarup, og protokollen førtes som ved gårsdagens forretning.

 

Banedanmark var repræsenteret som ved gårsdagens forretning, dog havde Jørn Jensen meldt forfald til dagens forretning.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Banedanmark gennemgik projektet som anført foran i protokollen, jf. gårsdagens forretning.

 

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

 

Kommissionen besigtigede efterfølgende forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og myndighedsrepræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen.

 

 

Hermed afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Mia L. Larsen

 

 

Tirsdag den 11. juni 2013 kl. 10.00 samledes kommissionen ved Jernbanegade, Sommersted for at fortsætte besigtigelsesforretningen i anledning af udbygning af jernbanestrækningen fra Vamdrup til Vojens.

 

Forretningen fortsatte samme dag kl. 13.30 ved Kestrupvej, Sommersted for også der at afholde en besigtigelsesforretning i anledning af udbygningen.

 

Samme dag kl. 15.00 samledes kommissionen ved Sønderløkke, Sommersted i samme anledning.

 

Endelig fortsatte forretningen kl. 16.30 samme dag ved Bygaden i Jegerup, Vojens i samme anledning.

 

Til stede var kommissarius ved statens ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen og de af Transportministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidl. gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup og tidl. tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup og Arne Lauridsen, Erslev, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

 

Som repræsentant for Haderslev Kommune mødte byrådsmedlem H. P. Geil.

 

Den ledende landinspektør, Søren Kjerside Hansen, mødte ved landinspektør Bendt Lauritz Schaarup.

 

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Helle Johansen.

 

For anlægsmyndigheden, Banedanmark, mødte projektleder Tom Serup Andersen, projekteringsleder for miljø, arkæologi og arealer Herluf Due Madsen, bygherrerådgiver Rikke Hald, Atkins, assisterende projektleder Jørn Jensen samt projektsupporter Karina Feltendahl.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Banedanmarks repræsentanter redegjorde for projektet og oplyste det samme som angivet foran i protokollen.

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

 

Kommissionen besigtigede efterfølgende forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og myndighedsrepræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

 

De væsentligste bemærkninger samt kommissionens beslutninger fremgår under den sidste dag i protokollen.

 

 

Hermed afsluttedes mødet.

Mette Plejdrup Nielsen

/Helle Johansen

 

 

Onsdag den 12. juni kl. 8.30 fortsatte forretningen ved Adelvej i Vojens.

 

Til stede var på ny kommissarius og de af Transportministeriet udnævnte og kommunalt udpegede kommissionsmedlemmer.

 

Haderslev Kommune var repræsenteret som i går.

 

Den ledende landinspektør mødte på ny, og protokollen førtes som i går.

 

Anlægsmyndigheden, Banedanmark, var repræsenteret som i går.

 

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

 

Banedanmarks repræsentanter gjorde rede for projektet og oplyste det samme som angivet foran i protokollen.

 

Projektets indflydelse på de enkelte ejendomme blev herefter gennemgået for kommissionen og de fremmødte lodsejere, der havde lejlighed til at udtale sig.

 

Kommissionen besigtigede efterfølgende forholdene i marken, hvor de fremmødte lodsejere og myndighedsrepræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.

 

Efter besigtigelse i marken fortsatte forretningen på Tyrstrup Kro, Christiansfeld, hvor kommissionen drøftede det fremlagte projekt i lyset af de bemærkninger, der fremkom ved mødestederne og besigtigelserne i marken.

 

De væsentligste bemærkninger var følgende:

 

Flere lodsejere udtrykte generel forvirring over, at der tidligere havde været tale om totalekspropriation af flere ejendomme, end det er tilfældet med det nuværende projekt.

 

Banedanmark oplyste hertil, at projektet er blevet ændret fra dets oprindelige udformning, hvor også en ombygning af Vamdrup Station samt højere hastighed var omfattet. Disse forhold er imidlertid udgået af projektet, hvilket har betydet færre ekspropriationer af hele ejendomme.

 

Nogle lodsejere udtrykte i den forbindelse forundring over, at naboen skal totaleksproprieres, når de ikke selv har fået samme tilbud, selv om de efter deres opfattelse bor i samme afstand fra banen. Banedanmark oplyste hertil, at belastningen i form af støj og vibrationer er afgørende for, om en ejendom skal eksproprieres i sin helhed. Der er i den forbindelse blevet foretaget nogle teoretiske beregninger af fremtidigt støj- og vibrationsniveau, som tager højde for vind- og vejrforhold samt terrænforskelle, og det er på baggrund heraf, at ejendommene er blevet vurderet i forhold til en totalekspropriation.

 

Derudover blev der stillet spørgsmål til det fremtidige støjniveau på strækningen, og flere lodsejere udtrykte bekymring for, om deres ejendomme kommer til at falde i værdi grundet forøgede støj- og vibrationsgener. Anlægsmyndigheden kunne oplyse, at støjberegninger har vist, at støjniveauet vil forøges og forandres med udbygningen af jernbanen og tilføjede, at ejendomme, der bliver meget støjbelastet af projektet, vil få tilbudt støjisolerende foranstaltninger i det omfang, de ikke tidligere har modtaget tilsvarende tilbud. Banedanmark vil kontakte de ejendomme, der vil være omfattet.

 

Flere lodsejere udtrykte herudover bekymring for støj i anlægsfasen og ønskede oplyst, om sporarbejdet kommer til at foregå i døgndrift. Banedanmark oplyste i den sammenhæng, at arbejdet både vil komme til at foregå i dag-, aften- og nattetimerne, samt at arbejdet vil forårsage en lukning af jernbanen i visse perioder; første gang i påsken 2014, herefter nogle enkelte weekender samt 3 uger i sommeren 2014 og 2015. Inden for disse perioder vil der kunne forekomme arbejde i døgndrift. Banedanmark understregede dog, at man er underlagt restriktioner i forhold til støj og vibrationer. Det blev endvidere oplyst, at lodsejerne vil kunne få flere oplysninger om støj i anlægsperioden ved ekspropriationsforretningen.

 

En del lodsejere udtrykte endvidere bekymring for de vibrationer, som et ekstra jernbanespor med mere jernbanetrafik vil forårsage på deres ejendom, idet de allerede nu kan berette om rystelser, som for flere lodsejeres vedkommende har forårsaget skader på bygningerne i form af revnedannelser. En lodsejer anførte i den forbindelse, at rystelserne er kraftigere om vinteren end om sommeren. Banedanmark oplyste, at deres vibrationsberegninger tager højde for en eventuel forskel afhængig af årstid og vil desuden foretage fotoregistreringer af udsatte ejendomme før projektet, som vil blive sammenlignet med revneudviklingen efter færdiggørelse af sporudvidelsen.

 

Der blev udtrykt bekymring for, om støj- og vibrationsgenerne forværres, når naboejendomme eksproprieres, og bygningerne nedrives, idet bygningerne tidligere må have taget noget af støjen.

 

Banedanmark oplyste, at de vil undersøge dette forhold nærmere frem mod ekspropriationsforretningen.

Der blev fremsat spørgsmål om, hvorvidt den eksisterende støjvæg ved Vamdrup Station skal flyttes i forbindelse med projektet. Anlægsmyndigheden oplyste hertil, at støjvæggen flyttes mod vest, men fortsat vil være placeret på Banedanmarks areal. Støjvæggen vil således kunne flyttes, uden der er brug for at erhverve areal fra omkringliggende haver.

 

Der blev endvidere fremsat spørgsmål om, hvorvidt stiforløbet på den højre side af jernbanen ved Kongeå bevares, og hvor den i givet fald placeres. Banedanmark kunne oplyse, at stien ejes af Kolding Kommune, som er interesseret i at bevare det nuværende stisystem, hvilket anlægsmyndigheden også vil indrette sig efter. Anlægsmyndigheden kunne dog ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor stien præcis placeres.

 

En lodsejer ønskede oplyst, hvad hastigheden på jernbanestrækningen bliver, hvortil Banedanmark kunne oplyse, at strækningshastigheden bliver på max. 160 km/t, hvilket også er tilfældet i dag.

 

En del lodsejere stillede forslag om, at ekspropriationsindgrebene til sporudvidelsen, herunder særligt til bl.a. adgangsveje, teknikhytter og vendepladser, afsættes således, at der ikke skabes unødig defigurering på deres arealer. Anlægsmyndigheden lovede at tage højde herfor ved udarbejdelsen af ekspropriationsmaterialet. Adspurgt oplyste Banedanmark endvidere, at vendepladserne ikke bliver indhegnet.

 

En del lodsejere stillede forslag om, at banens sneværnsbælter kunne indgå i en jordfordeling i forbindelse med arealerhvervelsen til banens udvidelse. Anlægsmyndigheden oplyste i denne forbindelse, at sneværnsbælterne har en funktion for banens drift, men at forholdet vil blive undersøgt op til ekspropriationsforretningen.

 

Anlægsmyndigheden blev af flere lodsejere gjort opmærksom på specifikke dræn- og afvandingsforhold på strækningen.

 

Der blev endvidere stillet spørgsmål til den beplantning, der findes på ejendommene, og hvorvidt og i hvilket omfang denne medgår ved ekspropriationen, ligesom flere lodsejere var i tvivl om de eksisterende skel mod banen. Anlægsmyndigheden oplyste, at spørgsmålet om beplantning først kan besvares endeligt på ekspropriationsforretningen, hvor indgrebet er præciseret, og ekspropriationsgrænserne er afsat med markeringspæle med flag.

 

Herudover var der flere lodsejere, som stillede spørgsmål til elservituttens indhold og især forskel i forhold til den eksisterende servitut, som flere ejendomme i forvejen er pålagt. Banedanmark oplyste, at servitutten primært omhandler bevoksning, som med den nye servitut også skal vurderes i højden, idet der ikke må kunne vælte beplantning ind i det servitutbelagte areal.

 

En lodsejer ønskede i den forbindelse oplyst, om det kunne bekræftes, at de nye servitutgrænser var blevet rykket en smule i forhold til de eksisterende servitutgrænser.

 

Anlægsmyndigheden oplyste, at hvor man tidligere har taget udgangspunkt i ledningsmasternes placering, tager man nu udgangspunkt i spormidten, hvilket godt kan give en lille ændring af servitutgrænserne.

 

Lodsejerne ønskede herudover oplyst, hvorvidt der opsættes hegn omkring jernbanen efter anlæggets udførelse. Banedanmark kunne oplyse, at der ikke opsættes hegn, med mindre der er risiko for utilsigtede passager af jernbanen.

 

Nogle lodsejere ønskede endvidere oplyst, hvordan arealerne retableres, når anlægsmyndigheden har anvendt dem til midlertidig arbejdsvej, og hvorvidt køreplader er en løsning. Banedanmark oplyste, at køreveje etableres med fiberdug og fibergrus, som efterfølgende fjernes og muldpålægges. Køreplader er en mulighed, men vil formentlig blive en for dyr løsning.

 

Lodsejerne blev endelig oplyst om, at anlægsmyndigheden kontakter dem, før de opstarter eventuelle arbejder på deres ejendom, så de er varslet på forhånd.

 

Kommissionens beslutning

Banedanmarks forslag om udvidelse af jernbanestrækningen mellem Vamdrup og Vojens tiltrædes.

 

Kommissionen fastsatte herefter følgende:

Tekniske bestemmelser

På strækningen mellem Vamdrup og Vojens km 38.45 – 60.00 udbygges banen til dobbeltspor. Udbygningen sker ved anlæggelse af et nyt spor på den eksisterende banedæmning og sideforflytning af det eksisterende spor. Der foretages forstærkninger af banedæmningen på udvalgte strækninger.

 

Det nye spor anlægges henholdsvis øst og vest for det eksisterende spor, da det eksisterende spor har et antal tracéskift på strækningen. Hvor der anlægges nyt spor i den ene side i tracéen, foretages generelt en sideflytning af eksisterende grøfter i samme side med henblik på at leve op til tværprofilkrav defineret i den nu gældende banenorm. Arealbehov i denne forbindelse henhører under betegnelsen udvidelse af jernbanen.

 

Ved lokaliteter med tracéskift af det eksisterende spor skal tværprofilet for begge spors vedkommende leve op til tværprofilkrav i den nu gældende banenorm. Arealbehov i denne forbindelse henhører under betegnelsen udvidelse af jernbanen.

 

I forbindelse med anlæg af det nye spor skal der endvidere udføres en række sikringstekniske installationer, hvor der skal være adgang for mindre køretøjer. I denne forbindelse anlægges der et antal adgangsveje til teknikhytter ind til banen og langs banen.

 

Det nye spor skal endvidere forsynes med køreledningsanlæg med deraf følgende pålæggelse af eldriftservitut. Den oprindeligt pålagte servitut aflyses, og der pålægges en ny revideret servitut for det samlede anlæg.

 

Kolding Kommune

Her følger en gennemgang af, hvad der sker langs banen i Kolding Kommune. Arealer langs banen beskrives henholdsvis banens venstre side, bvs., og banens højre side, bhs. De nævnte kilometreringer er omtrentlige. Højre og venstre side er i forhold til kørselsretningen fra Vamdrup mod Vojens.

 

Vamdrup – Farris km 38.45 – 43.04

 

Km 38.45 – 38.80 bhs.

Ved stationsbygningen eksproprieres der et midlertidigt areal til arbejdsplads, som dels ligger på matr. nr. 61d Ø ibd., som ejes af DSB, og dels fra kommunevejen litra 7000aa ibd. En del af arbejdspladsarealet ligger desuden på matr. nr. 61a Ø. Vamdrup By, Vamdrup, der er en del af Banedanmarks areal. Arbejdspladsarealet skal anvendes som oplagsplads.

 

Km 39.10 – 39.15 bvs.

Bygningerne med adressen Østergade 5A og 5B, 6580 Vamdrup, matr. nr. 15b Ø. Vamdrup By, Vamdrup eksproprieres i forhold til nuværende anvendelsesformål, idet disse bliver belastet af vibrationer efter ombygning af jernbanen. Det vil fremover således kun være muligt at anvende bygningerne til erhverv. Ejendommen har i dag status som en beboelses- og erhvervsejendom, idet der fra stueetagen drives erhverv, mens den resterende del af bygningen rummer flere lejligheder, som anvendes til beboelse. Den øgede vibrationsbelastning begrænser sig til bygningerne langs Østergade, mens bygningerne beliggende nordligere på matr. nr. 15b ibd. ikke belastes ud over grænseværdierne. Disse bygninger anvendes til lager og garager.

 

Km 39.15 – 39.20 bvs.

Beboelses- og forretningsejendom, matr. nr. 16ab Ø. Vamdrup By, Vamdrup bliver efter udbygning af jernbanen udsat for en øget støj- og vibrationsbelastning, og derfor totaleksproprieres ejendommen.

 

Ejendommen er eksproprieret ved fremrykket ekspropriation efteråret 2012.

 

Km 39.18 – 39.24 bvs.

Beboelses- og erhvervsejendommen, matr. nr. 16g Ø. Vamdrup By, Vamdrup totaleksproprieres, idet ejendommens bygninger efter udbygning af jernbanen bliver vibrationsbelastet.

 

Km 39.30 – 39.85 bhs.

Der eksproprieres midlertidigt et areal til en 3 meter bred arbejdsvej fra henholdsvis ejendommen matr. nr. 16a Ø. Vamdrup By, Vamdrup og ejendommen matr. nr. 16ae ibd. Arbejdsvejen skaber forbindelse mellem jernbanen og kommunevejen Søndergade.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra ejendommen matr. nr. 4hi Bastrup By, Vamdrup.

 

Der eksproprieres permanent et areal til forlægningen af kommunal sti.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 4ds Bastrup By, Vamdrup. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til en 10 meter bred arbejdsvej langs banen samt en 3-4 meter bred arbejdsvej, der skaber forbindelse mellem jernbanen og Søndergade.

 

Km 39.32 – 40.10 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal fra matr. nr. 16at Ø. Vamdrup By, Vamdrup. Arealet ejes af Kolding Kommune og anvendes til boldbaner. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til arbejdsvej. Arbejdsvejen skaber forbindelse mellem jernbanen og Stadionvej.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 4cu Bastrup By, Vamdrup. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til en 10-12 meter bred arbejdsvej og vendeplads. Arbejdsvejen har forbindelse til Ballegårdsvej. Arealerne er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt. En del er delvist beplantet.

 

Km 39.33 – 39.52

Eksisterende dæmning for underføring af Kongeå forstærkes. Underføringen udbygges som faunapassage.

 

Km 39.85 – 40.07 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal fra matr. nr. 4ih Bastrup By, Vamdrup ibd. til udvidelse af jernbanen. Der eksproprieres et midlertidigt areal til en op til 10 meter bred arbejdsvej og vendeplads fra samme ejendom. Endvidere eksproprieres der et midlertidigt areal til arbejdsvej, som forbinder arbejdsvejen langs banen med den private fællesvej Dysse Ager. Der eksproprieres midlertidigt areal til en vendeplads, som ligger i forlængelse af arbejdsvejen på matr. nr. 4ih ibd.

 

Km 40.02 – 40.12 bvs.

Beboelsesejendommen matr. nr. 81 Bastrup By, Vamdrup totaleksproprieres, og bygningerne nedrives. Restarealet vil eventuelt kunne overføres til naboejendommen matr. nr. 4cu Bastrup By, Vamdrup.

 

Ejendommens bygning berøres af både arealindgrebet og eldriftservitutten, og samtidig øges vibrationsbelastningen på bygningerne. Det vurderes, at ejendommen ikke vil kunne udnyttes tilstrækkeligt efter projektets gennemførelse.

 

Som adgangsvej for teknikhytter, der opføres i km 39.84, anvendes den eksisterende private fællesvej på den sydlige del af matr. nr. 4cu ibd. Det er herefter muligt at færdes på jernbanens egne arealer frem til km 39.84.

 

Km 40.07 – 40.12 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal fra beboelsesejendommen matr. nr. 8c Bastrup By, Vamdrup i hele ejendommens længde mod banen. Arealet er beplantet og udgør en del af ejendommens have.

 

Km 40.14 – 40.62 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal fra matr. nr. 8bc Bastrup By, Vamdrup til jernbanens udvidelse. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal, som skal anvendes til arbejdspladsareal. Arealet skal bl.a. anvendes som midlertidigt jorddepot samt omlastningsplads. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanente arealer til kontrabanket i forbindelse med jernbanens udvidelse fra matr. nr. 17b og 69b Bastrup By, Vamdrup.

 

Fra arbejdsarealet på matr. nr. 8bc eksproprieres der midlertidigt areal til en 5-10 meter bred arbejdsvej, der forløber mod syd på matr. nr. 17b og 69b ibd. Arealerne, som den anlægges på, er alle landbrugsarealer, som dyrkes landbrugsmæssigt.

Km 40.33 – 40.62 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal fra matr. nr. 8a Bastrup By, Vamdrup til anlæg af en kontrabanket i forbindelse med jernbanens udvidelse. Arealet er en del af en landbrugsejendom og er beplantet. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til en 10 meter bred arbejdsvej, som ligger parallelt med arealet til kontrabanketten. Fra matr. nr. 8a og 8p ibd. eksproprieres der midlertidigt et areal til en arbejdsvej, som skaber forbindelse mellem jernbanen og Ballegårdsvej.

 

Km 40.33 – 40.87

Eksisterende dæmning for underføring af Bastrup Bæk forstærkes med kontrabanketter. Underføringen af Bastrup Bæk udskiftes med en kombineret faunapassage og vandløbsunderføring.

 

Km 40.62 – 41.35 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til kontrabanketter i forbindelse med jernbanens udvidelse fra matr. nr. 42a Bastrup By, Vamdrup. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt. Der eksproprieres midlertidigt areal til en 10 meter bred arbejdsvej fra samme ejendom.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra beboelsesejendommen matr. nr. 5d ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til arbejdsvejens videreførelse. Arealerne, som eksproprieres, er beplantede og udgør en del af ejendommens have.

 

Matr. nr. 82 ibd., der har status som selvstændig beboelsesejendom, berøres ved, at der eksproprieres et permanent areal til jernbanens udvidelse, hvorved beboelsesbygningen på ejendommen berøres. Desuden er beboelsesbygningen og ejendommen berørt af eldriftservitutten og en øget vibrationsbelastning. Ejendommen vil ikke kunne udnyttes tilstrækkeligt efter projektets gennemførelse, og derfor totaleksproprieres ejendommen, og bygningerne nedrives. Restarealet vil eventuelt kunne overføres til naboejendommene.

 

Der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvejens fortsættelse på matr. nr. 42a ibd. til statsvejen Koldingvej. Her føres arbejdsvejen langs beplantningen mod statsvejen, til den får forbindelse med Bastrup Skovvej. Der eksproprieres midlertidigt arealer til arbejdsvejen fra matr. nr. 42a, 9c, 67b og 16g ibd. Det er alle landbrugsarealer.

 

Km 40.62 – 41.35 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal til kontrabanketter i forbindelse med jernbanens udvidelse fra matr. nr. 44 Bastrup By, Vamdrup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt areal til en 10-16 meter bred arbejdsvej fra Bastrup bæk til statsvejen Koldingvej. Arbejdsvejen føres langs skråningsfoden mod Koldingvej, til den får forbindelse til Koldingvej ca. 170 meter øst for jernbanen. Vejen føres uden om en gammel mergelgrav, som ligger op mod skellet til Koldingvej.

 

Km 41.40 – 41.87 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 19c Bastrup By, Vamdrup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en vendeplads og en 10 meter bred arbejdsvej. Arealerne er en del af en landbrugsejendom, og de dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 5e ibd. På en del af det permanente areal er der placeret en container. Fra samme ejendom eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvejens fortsættelse. Arbejdsvejen føres derefter på matr. nr. 66c og 15c ibd., til den får forbindelse med kommunevejen Bastrup Skovvej.

 

Km 41.50 – 41.87 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal til udvidelse af jernbanen fra matr. nr. 5n Bastrup By, Vamdrup. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til udvidelse af jernbanen fra matr. nr. 5q ibd., som er en privat beboelsesejendom. Arealet, der eksproprieres, er beplantet og udgør en del af ejendommens have.

 

Matr. nr. 84 ibd. udgør en beboelsesejendom på 865 m2, der består af en beboelsesbygning samt en garage/udhusbygning. Beboelsesbygningen berøres af arealindgrebet. Ejendommen vil desuden blive udsat for en øget vibrationsbelastning. Ejendommen vurderes ikke at kunne udnyttes tilstrækkeligt på grund af arealindgrebet, pålæg af eldriftservitutten samt vibrationsbelastningerne, og derfor totaleksproprieres ejendommen. Bygningerne nedrives, og restarealet kan eventuelt overføres til naboejendomme.

 

Ejendommen er eksproprieret ved fremrykket ekspropriation i foråret 2013.

 

Km 41.82 – 41.85 bhs.

Den private beboelsesejendom, matr. nr. 66c Bastrup By, Vamdrup (Bastrup Skovvej 10, 6580 Vamdrup) totaleksproprieres til nedrivning. Arealindgrebet som følge af jernbanens udvidelse kommer i konflikt med en skurbygning, som er sammenbygget med beboelsesbygningen. Eldriftservituttens 10 meter linje går desuden gennem beboelsesbygningen, og samtidig udsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning. Restarealet søges afhændet til naboejendommen matr. nr. 66b ibd.

 

Km 41.87 – 41.95 begge sider

Ved overføringen af Bastrup Skovvej over jernbanen eksproprieres et midlertidigt areal til arbejdsvej og regulering af kommunevejen Bastrup Skovvej, dels fra vejlitra nr. 7000q og 7000f ibd., dels fra beboelsesejendommene matr. nr. 15c og 66b ibd. og dels fra landbrugsarealerne matr. nr. 15a, 5ae og 5h ibd.

Km 41.92 – 42.43 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 15a Bastrup By, Vamdrup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidige arealer til arbejdsvej med forbindelse til Bastrup Skovvej samt arbejdspladsareal. Arbejdspladsarealet skal anvendes som oplags- samt omlastningsplads. Arealet er en del af en landbrugsejendom. En del af det dyrkes landbrugsmæssigt, mens en del af det er beplantet og henligger som natur omkring et vandhul.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 15e ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der et areal til arbejdspladsareal, arbejdsvej og vendeplads. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 41.95 – 42.40 bvs.

Der eksproprieres permanente arealer fra matr. nr. 5h Bastrup By, Vamdrup, som er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt samt fra landbrugsejendommen matr. nr. 6e ibd. Arealet, der eksproprieres, er dels en del af ejendommens have og dels en del af ejendommens dyrkningsareal, der henligger som brak.

 

Km 42.40 – 42.65 bvs.

Der anlægges permanent en adgangsvej til teknikhytte.

 

Km 42.40 – 43.04 bvs.

Der eksproprieres midlertidigt et areal til en 5-10 meter bred arbejdsvej på matr. nr. 49b ibd. Der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvejens forbindelse til Kragredevej over matr. nr. 2cv ibd. Arealerne er dele af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt. Fra samme ejendom eksproprieres der permanent et areal til jernbanens udvidelse samt teknikhytte i km 42.560 bvs.

 

Der opføres yderligere en teknikhytte i km 42.840 i bvs., og som adgangsvej til denne eksproprieres der et permanent areal til en 5 meter bred vej fra landbrugsejendommene med matr. nr. 49b og 49a ibd. og frem til teknikhytten i km 42.560. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side.

 

For at sikre vejret til teknikhytten fra kommunevejen Bastrup Skovvej skal der sikres vejret ad eksisterende privat fællesvej på matr. nr. 2cv ibd.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 49a Bastrup By, Vamdrup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej.

 

Vejen Kommune

Her følger en gennemgang af, hvad der sker langs banen i Vejen Kommune. Arealer langs banen beskrives henholdsvis banens venstre side, bvs., og banens højre side, bhs. Højre og venstre side er i forhold til kørselsretningen fra Vamdrup mod Vojens.

 

Farris – Blå Å km 43.04 – 44.49

 

Km 43.04 – 43.15 bvs.

Der eksproprieres et midlertidigt areal til arbejdsvej og vendeplads fra matr. nr. 1367 Jels Ejerlav, Jels. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 43.82 bvs.

Ved ombygning af jernbanen bliver beboelsesejendommen matr. nr. 290 Jels Ejerlav, Jels udsat for en øget vibrationsbelastning, og ejendommen totaleksproprieres alene på grund af vibrationsbelastningen.

 

Km 43.98 – 44.30 bvs.

Der anlægges permanent en adgangsvej til teknikhytte.

 

Km 43.98 – 44.47 bvs.

Der eksproprieres permanente arealer til en 5 meter bred adgangsvej, udvidelse af jernbanen, kontrabanket samt til teknikhytter, fra matr. nr. 1368 Jels Ejerlav, Jels. Adgangsvejen slutter ved en teknikhytte. Den udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdsvej, som sammen med den permanente eksproprierede vej anvendes som en 10 meter bred midlertidig arbejdsvej i anlægsperioden. Der eksproprieres desuden midlertidigt et areal til arbejdspladsareal fra samme ejendom. Arbejdspladsarealet skal anvendes som oplags- og omlastningsplads. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 44.10 – 44.51

Eksisterende dæmning for underføring af Blå Å udbygges. Underføringen udbygges som faunapassage.

 

Km 44.47 – 44.49 Blå Å, begge sider af banen

Dæmningen gøres bredere for at stabilisere eksisterende dæmning, og derfor eksproprieres der permanente arealer på begge sider af jernbanen. I banens venstre side eksproprieres der et permanent areal fra matr. nr. 1146 Jels Ejerlav, Jels. Arealet er en del af en landbrugsejendom, og arealet er bevokset. I banens højre side eksproprieres der et permanent areal fra matr. nr. 1365 ibd., som ligeledes er beplantet og del af en landbrugsejendom.

 

Arbejdsvejen krydser Blå Å på matr. nr. 1146 Jels Ejerlav, Jels og føres videre gennem beplantningsbæltet på jernbanens areal, matr. nr. 42 Lerte, Sommersted.

 

Haderslev Kommune

Her følger en gennemgang af, hvad der sker langs banen. Arealer langs banen beskrives henholdsvis banens venstre side, bvs., og banens højre side, bhs. De nævnte kilometreringer er omtrentlige. Højre og venstre side er i forhold til kørselsretningen fra Vamdrup mod Vojens.

 

Blå Å – Sommersted km 44.49 – 52.00

 

Km 44.49 – 44.52 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens og dæmningens udvidelse fra matr. nr. 157 Lerte, Sommersted. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 44.49 – 44.95 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 154 Lerte, Sommersted. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til en 10 meter bred arbejdsvej. Arbejdsvejen har forbindelse til en arbejdsvej, der etableres gennem jernbanens sneværnsbælte. Arbejdsvejen forløber langs jernbanen til overføringen af kommunevejen Juhls Vej og rundt langs skellet mellem matr. nr. 7000c (Juhls Vej) og matr. nr. 154 ibd., til den får forbindelse til Juhls Vej.

 

Km 44.97, Juhls Vej – begge sider

Der eksproprieres midlertidige arealer på begge sider af banen til en eventuel hævning og regulering af Juhls Vej. Der eksproprieres permanent et areal langs Juhls Vej fra matr. nr. 166 Lerte, Sommersted. Der eksproprieres midlertidigt et areal fra selve Juhls Vej samt fra landbrugsarealerne matr. nr. 166 og 168 ibd.

 

Km 44.98 – 48.45 bvs.

På sydsiden af Juhls Vej langs banen eksproprieres der permanent flere små arealer fra matr. nr. 104 Lerte, Sommersted til udvidelse af jernbanen. Arealerne udgør en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10-16 meter bred arbejdsvej. I hjørnet mellem overføringen af Juhls Vej og jernbanen eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplags- og omlastningsplads. Fra arbejdspladsarealet føres arbejdsvejen omkring jernbanens sneværnsbælte og uden om et mindre vådområde. Arbejdsvejen fortsætter langs jernbanen og krydser skellet til landbrugsejendommen matr. nr. 206 ibd. I km 45.20 – 45.34 føres der samtidig en 5 meter bred arbejdsvej igennem beplantningsbæltet på banens areal matr. nr. 215 ibd.

 

Fra matr. nr. 206, 82 og 126 ibd. eksproprieres der permanente arealer til jernbanens udvidelse. Arealerne er dele af landbrugsejendomme, hvor en del dyrkes landbrugsmæssigt, og en del er beplantet.

 

Der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvej på matr. nr. 206, 82 og 126 ibd. Alle arealerne tilhører landbrugsejendomme og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 274 Ørsted, Oksenvad, som er en del af en landbrugsejendom.

 

Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdsvej. Arbejdsvejen føres i en bredde af 5 meter uden om en klynge træer, hvorefter den udvides til 16 meter i bredden. Der føres samtidig en 5 meter bred arbejdsvej gennem beplantningen på banens areal matr. nr. 66 ibd. i km 46.36 – km 46.42. Arbejdsvejen forløber herefter langs banen over matr. nr. 274 ibd. Det meste af arealet, der eksproprieres her, er dyrket landbrugsmæssigt, mens den sydlige del af matr. nr. 274 ibd. ligger udyrket hen og er delvist beplantet.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 149 Lerte, Sommersted. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til arbejdsvejens videreførelse. Ved km 47.22 snævres arbejdsvejen ind til 10 meter og føres dels uden om og dels igennem jernbanens sneværnsbælte på matr. nr. 216 ibd.

 

Der eksproprieres permanent et areal til en 5 meter bred adgangsvej til en teknikhytte. Adgangsvejen føres over matr. nr. 197 ibd. således, at den får forbindelse til kommunevejen Kærgårdvej. Adgangsvejen anlægges langs skellet mod matr. nr. 204 ibd. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Fra matr. nr. 197 ibd. eksproprieres der midlertidigt et areal til fortsættelse af arbejdsvejen i 6 meters bredde langs sneværnsbæltet. Arealerne er dele af landbrugsejendomme og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal fra matr. nr. 204 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til fortsættelse af arbejdsvejen i 10 meters bredde langs banen. Arealet, der eksproprieres, er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til brug for etablering af et forsinkelsesbassin og jernbanens udvidelse. Arealet eksproprieres fra landbrugsejendommen matr. nr. 76 ibd.

 

Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til fortsættelse af arbejdsvejen i 16 meters bredde langs banen. Arealet, der eksproprieres, er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvejens fortsættelse i 10 meters bredde på matr. nr. 228 ibd. Arealet er et nedlagt vejareal, men er ikke synligt i marken.

 

Der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvejens fortsættelse i 10 meters bredde på matr. nr. 7 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplags- og omlastningsplads. Arealet ligger mellem banen og kommunevejene Sommerstedvej og Kærgårdvej. Arealerne udgør en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der etableres en 5 meter bred vej i jernbanens sneværnsbælte på matr. nr. 42 ibd., hvorefter vejen svinger mod øst og får forbindelse med arbejdspladsarealet på matr. nr. 7 ibd.

 

Km 48.45, Sommerstedvej – begge sider

Der eksproprieres midlertidigt arealer på begge sider af banen til en eventuel hævning og regulering af Sommerstedvej. Der eksproprieres midlertidigt et areal fra selve Sommerstedvej, Kærgårdvej samt fra landbrugsarealerne med matr. nr. 181 og 176 Lerte, Sommersted. Arealerne dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 48.50 – 49.63 bvs.

Der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdspladsareal i hjørnet mod jernbanen ved overføringen af Sommerstedvej. Arealet skal anvendes til oplags- og omlastningsplads. Arealet eksproprieres fra landbrugsejendommen matr. nr. 175 Lerte, Sommersted. Fra samme ejendom eksproprieres der langs jernbanen midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej, som forløber umiddelbart uden på jernbanens sneværnsbælte. Der føres samtidig en 5 meter bred parallel arbejdsvej i sneværnsbæltet på banens areal fra arbejdspladsarealet, hvor den fletter sammen med den 16 meter brede arbejdsvej på matr. nr. 68 ibd. Arealerne dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 68 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til dels en 16 meter bred arbejdsvej og dels til et arbejdspladsareal, som skal anvendes som omlastningsplads med forbindelse til kommunevejen Vodskovvej. Arealerne er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 49.63, Vodskovvej – begge sider

Der eksproprieres midlertidigt arealer på begge sider af banen til en eventuel hævning og regulering af Vodskovvej. Der eksproprieres midlertidigt et areal fra selve Vodskovvej, Sønderbyvej og Sillerupvej samt fra landbrugsarealerne matr. nr. 200, 201, 187, 186, 185 og 23 Lerte, Sommersted.

Km 49.76 – 50.97 bvs.

Beboelsesejendommen matr. nr. 32 Lerte, Sommersted bliver i forbindelse med projektets gennemførelse udsat for en øget vibrationsbelastning og totaleksproprieres.

 

Der eksproprieres permanente arealer dels til jernbanens udvidelse og dels til en ca. 5 meter bred permanent adgangsvej fra det nedlagte vejareal matr. nr. 234 ibd. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej med forbindelse til kommunevejen Sønderbyvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Fra samme ejendom eksproprieres der et midlertidigt areal til arbejdsvej.

 

Til brug for en permanent ny adgangsvej eksproprieres permanent et areal langs skellet mod banen fra landbrugsarealet matr. nr. 192 ibd. Adgangsvejen føres gennem et sneværnsbælte og fortsætter derefter igen på matr. nr. 192 ibd. Adgangsvejen skaber forbindelse mellem kommunevejen og en teknikhytte. Der eksproprieres permanent et areal til en vendeplads ved teknikhytten. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Fra samme ejendom eksproprieres der permanent et areal til jernbanens udvidelse samt et midlertidigt areal til en 5-8 meter bred arbejdsvej og en 10-16 meter bred arbejdsvej. Arbejdsvejen forløber uden på arealet til den permanente vej. Arealerne er en del af en landbrugsejendom, og de dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse samt dæmningsudvidelse ved Nørre Å fra matr. nr. 11 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal dels til arbejdsvej og dels til arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplagsplads i forbindelse med broarbejder ved Nørre Å. Arealet henligger udyrket som natur/engområde.

 

Km 49.77 – 50.97 bhs.

Der eksproprieres midlertidigt et areal til en 5-10 meter bred arbejdsvej fra matr. nr. 18 Lerte, Sommersted. Arealet er en del af en landbrugsejendom. Ejendommens driftsbygninger er beliggende på den nordlige del af arealet, her udlægges arbejdsvejen i 5 meters bredde. Driftsbygningerne berøres ikke af arbejdsvejen. Den sydlige del af arealet dyrkes landbrugsmæssigt, og her udlægges arbejdsvejen i en bredde af 10 meter.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse samt til dæmningsudvidelse ved Nørre Å fra matr. nr. 1 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal, dels til en 10 meter bred arbejdsvej og dels til et arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplagsplads i forbindelse med broarbejder ved Nørre Å.

 

Km 49.78 – 50.60 bvs.

Der anlægges permanent en adgangsvej til teknikhytte.

 

Km 50.60 – 50.92

Eksisterende dæmning for underføring af Nørre Å forstærkes. Underføringen renoveres og udbygges som faunapassage.

 

Km 50.97 – 51.25 bvs.

Syd for Nørre Å eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplagsplads i forbindelse med broarbejder ved Nørre Å og til en arbejdsvej på matr. nr. 724 Sommersted Ejerlav, Sommersted. Arealet henligger udyrket og udgør en del af en landbrugsejendom. Arbejdsvejen anlægges dels på jernbanens areal, dels på matr. nr. 724 ibd. Arbejdsvejen snævres ind til en 5 meter bred vej, og der eksproprieres midlertidigt et areal til arbejdsvejens fortsættelse over den private fællesvej på matr. nr. 679 ibd., som er en del af en landbrugsejendom. Arbejdsvejen fortsætter derefter over den private fællesvej på matr. nr. 624 ibd., som ejes af Haderslev Spildevand og anvendes til spildevandsanlæg. Herfra får arbejdsvejen forbindelse med kommunevejen Industrivej.

 

Km 50.97 – 51.80 bhs.

Syd for Nørre Å eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdspladsareal og til en 16 meter bred arbejdsvej fra matr. nr. 775, 790, 169 og 193 Sommersted Ejerlav, Sommersted. Arealerne er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

I Sommersted etableres der en midlertidig arbejdsvej og arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplagsplads, på jernbanens areal, matr. nr. 49 ibd.

 

Sommersted – Vojens km 52.00 – 58.60

 

Km 51.96 – 52.10 bhs.

Beboelsesejendommen matr. nr. 181 Sommersted Ejerlav, Sommersted. Ved ombygning af jernbanen udsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning, hvorfor ejendommen skal totaleksproprieres. Ejendommens bygninger agtes nedrevet og arealet overdraget til naboejendom.

 

Km 52.00 – 53.64 bhs.

Der eksproprieres midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej på matr. nr. 381 Sommersted Ejerlav, Sommersted. Arbejdsvejen skaber forbindelse til jernbanen fra kommunevejen Parkvej. Arealet er ubebygget og udgør sammen med matr. nr. 74 ibd., som er beliggende på modsatte side af Parkvej, en samlet fast beboelsesejendom.

 

Ved udbygning af jernbanen udsættes beboelsesejendommen matr. nr. 103 Sommersted Ejerlav, Sommersted for en øget vibrationsbelastning, og ejendommen totaleksproprieres. Ejendommens bygninger agtes nedrevet og arealet overdraget til naboejendom.

 

Arbejdsvejen føres over jernbanens areal, til den får forbindelse med den sydlige ende af Parkvej.

 

Km 52.20 – 53.65 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 131 Sommersted Ejerlav, Sommersted. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej med vendeplads langs jernbanen. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 391 ibd. Der eksproprieres endvidere midlertidigt et areal til et arbejdspladsareal, som skal anvendes til oplags- og omlastningsplads, samt en 10 meter bred arbejdsvej, der føres langs jernbanen frem til skellet mod matr. nr. 119 ibd.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra landbrugsejendommen matr. nr. 622 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej.

 

Bygningen på beboelsesejendommen matr. nr. 251 ibd. er beliggende tæt på jernbanen og kommer i konflikt med både arealindgrebet og eldriftservitutten. Endvidere udsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning. Eftersom ejendommen blot udgør et areal på 872 m2, vurderes det, at ejendommen efter arealindgreb m.v. ikke vil kunne udnyttes tilstrækkeligt, og ejendommen skal derfor totaleksproprieres, og bygningen nedrives. Det tilbageværende areal vil eventuelt kunne overføres til en af naboejendommene.

 

Ejendommen er eksproprieret ved fremrykket ekspropriation i foråret 2013.

 

Der eksproprieres et areal til arbejdsvej over den private fællesvej matr. nr. 651 smst.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 138 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej, som får forbindelse til Kestrupvej. Der eksproprieres midlertidigt et areal langs Kestrupvej fra jernbanen, til der opnås forbindelse med Tovskovvej. Arealet er en del af en landbrugsejendom og fredskovsnoteret. Arealet er tilplantet med nåletræer.

 

Km 52.90 – 53.05 bhs.

Beboelsesejendommen matr. nr. 119 Sommersted Ejerlav, Sommersted bliver efter udbygning af jernbanen udsat for en øget støj- og vibrationsbelastning, og derfor totaleksproprieres ejendommen. Bygningerne nedrives, og restarealet kan eventuelt overføres til naboejendomme.

 

Ejendommen er eksproprieret ved fremrykket ekspropriation efteråret 2012.

 

Km 53.59 – 53.64 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 581 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 53.60 – 53.88

Eksisterende dæmning ved Kestrupvej udvides.

Eksisterende bro ved Kestrupvej nedrives og erstattes af ny bro. Den nye bro forberedes for en fremtidig sænkning af Kestrupvej.

Km 53.64 – 53.67, Kestrupvej – begge sider

Ved underføringen af Kestrupvej eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdspladsarealer til brug for broarbejder på Kestrupvej fra landbrugsarealerne matr. nr. 487 og 579 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Arealerne dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres midlertidigt arealer på begge sider af banen fra selve Kestrupvej samt landbrugsarealet matr. nr. 581 ibd., som skal anvendes i forbindelse med reguleringer af Kestrupvej forårsaget af udskiftningen af broen over Kestrupvej.

 

Km 53.67 – 53.88 bvs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 15 og 487 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdsvej. Arbejdsvejen har forbindelse til arbejdspladsarealet, der er udlagt i forbindelse med broarbejdet, der skal udføres ved Kestrupvej. Arealerne udgør en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 53.67 – 54.39 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse samt til forsinkelsesbassin fra matr. nr. 579 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 16 meter bred arbejdsvej. Arealerne udgør en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra beboelsesejendommen matr. nr. 14. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdsvejens fortsættelse. En del af arealet, der eksproprieres, er beplantet.

 

Der eksproprieres permanent et areal fra matr. nr. 572 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdsvej. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Km 54.40, Sønderløkke – begge sider

Der eksproprieres permanent arealer på begge sider af banen til en hævning og regulering af Sønderløkke. Der eksproprieres permanent et areal fra landbrugsarealerne matr. nr. 573, 584 og 585 Jegerup Ejerlav Jegerup. Fra samme ejendomme samt matr. nr. 572 og 652 samt vejlitra 7000n ibd. eksproprieres der midlertidigt arealer, som skal anvendes i forbindelse med arbejder på overføringen af Sønderløkke. Sønderløkke har status som kommunevej på den vestlige side af jernbanen, mens vejen på den østlige side af jernbanen anvendes som privat fællesvej.

Km 54.43 – 55.86 bhs.

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 585 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 16 meter bred arbejdsvej. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

På ejendommen matr. nr. 341 ibd. ligger der et gammelt ledvogterhus. Ejendommen udgør et areal på 521 m2. Der skal eksproprieres et permanent areal til jernbanens udvidelse, og samtidig udsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning. Desuden bliver bygningen på ejendommen omfattet af eldriftservitutten. Ejendommen skal derfor totaleksproprieres, og bygningen nedrives. Eventuelle restarealer fra ejendommen vil eventuelt kunne overføres til den tilgrænsende ejendom matr. nr. 585 ibd.

 

En privat fællesvej fører ned til ledvogterhuset beliggende på matr. nr. 341 ibd. Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra vejarealet. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 16 meter bred arbejdsvej.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse, kontrabanket, teknikhytte samt permanent vejadgang til teknikhytte fra landbrugsejendommen matr. nr. 575 ibd. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej. I km 54.83 snævres arbejdsvejen ind til en bredde på 5 meter. Arealet dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse, kontrabanket, teknikhytte samt permanent vejadgang og vendeplads ved teknikhytte fra matr. nr. 604 ibd. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej samt et arbejdspladsareal til brug for materialeoplag m.m.

 

Arbejdspladsarealet får forbindelse til kommunevejen Overbæksvej. Arealerne tilhører landbrugsejendomme og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 57 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdsvej og vendeplads. Ejendommen er en beboelsesejendom, og arealet mod banen er delvist beplantet og dyrket.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra et kommunalt areal, matr. nr. 446 ibd.

 

Km 54.51 – 55.10 bvs.

Der anlægges permanent en adgangsvej til teknikhytte.

Km 54.84 – 55.42 bvs.

Der eksproprieres et areal til kontrabanket fra landbrugsarealerne matr. nr. 615, 640 og 551 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Arealerne er beplantet og dyrket landbrugsmæssigt og anvendes desuden som matrikulær vejadgang til matr. nr. 551 ibd.

 

Der eksproprieres permanent et areal til forlægningen eksisterende privat fællesvej.

Arealet udlægges som en privat fællesvej.

 

Km 55.86 – 55.92 bhs.

Beboelsesejendommen matr. nr. 475 Jegerup Ejerlav, Jegerup bliver efter udbygning af jernbanen udsat for en øget støj- og vibrationsbelastning, og derfor totaleksproprieres ejendommen. Bygningerne nedrives, og restarealet kan eventuelt overføres til naboejendomme.

 

Ejendommen er eksproprieret ved fremrykket ekspropriation efteråret 2012.

 

Km 55.90 – 58.12 bhs.

Beboelsesejendommen matr. nr. 478 Jegerup Ejerlav, Jegerup bliver efter udbygning af jernbanen udsat for en øget vibrationsbelastning, og derfor totaleksproprieres ejendommen til nedrivning.

 

Ejendommen er eksproprieret ved fremrykket ekspropriation i foråret 2013.

 

Beboelsesejendommen matr. nr. 222 ibd. udsættes for en øget vibrationsbelastning efter udvidelsen af jernbanen. Ejendommen totaleksproprieres, og bygningerne nedrives. Restarealet overføres eventuelt til naboejendom matr. nr. 73 ibd.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 514 ibd., som er en fabriks- og lagerejendom. Arealet, der eksproprieres, er en del af et beplantningsbælte, som er etableret mellem ejendommen og jernbanen.

 

Der eksproprieres permanent et areal fra en erhvervsejendom til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 516 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej. Arealet, der eksproprieres, er en del af et beplantningsbælte, som er etableret mellem ejendommen og jernbanen. Arbejdsvejen fortsætter på den private fællesvej Gl. Stadsvej, til den får forbindelse med kommunevejen Gl. Stadsvej.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra landbrugsejendommen matr. nr. 237 ibd. I km 56.30 – 56.55 er arealet dyrket landbrugsmæssigt, og en del af det, der eksproprieres, er afskærmende beplantning mod banen. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til arbejdspladsareal, som skal anvendes som oplags- og omlastningsplads samt en 5 meter bred arbejdsvej, som føres langs beplantningsbæltet ved bebyggelsen på ejendommen, til den får forbindelse med den Gl. Stadsvej. I km 56.56 – 56.62 foretages der både permanent og midlertidig ekspropriation af beplantning samt en del af et befæstet areal med forbindelse til ejendommens bygninger.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra kommunevejen Gl. Stadsvej, litra 7000p Jegerup Ejerlav, Jegerup. Der eksproprieres desuden midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej.

 

På sydsiden af Gl. Stadsvej ligger en ubebygget beboelsesejendom med matr. nr. 325 ibd. Ejendommen udgør et areal på 436 m2. Der skal eksproprieres et permanent areal fra ejendommen, men eftersom ejendommen efter arealindgrebet vil være reduceret til en størrelse som umuliggør en tilstrækkelig udnyttelse, totaleksproprieres ejendommen. Restarealet vil eventuelt kunne overføres til naboejendommen matr. nr. 634 ibd.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 634 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 177 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej samt et arbejdspladsareal, der skal anvendes som oplags- og omlastningsplads. Arbejdspladsarealet får forbindelse til kommunevejen Adelvej. Arealet er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt. Den sydlige del af arealet mod Adelvej er beplantet.

 

Kommunevejen Adelvej grænser op til jernbanen. Der eksproprieres et permanent areal til jernbanens udvidelse fra matr. nr. 7000r ibd. Der eksproprieres desuden midlertidigt et areal til arbejdsvej over Adelvej.

 

Der eksproprieres permanent et areal til jernbanens udvidelse, forsinkelsesbassin, adgangsvej og vendeplads til teknikhytte samt kontrabanket fra matr. nr. 624 ibd. Den permanente adgangsvej til teknikhytten får forbindelse til kommunevejen Adelvej. Adgangsvejen udlægges som en privat fællesvej. Vejen etableres i en bredde af 3 meter med grusbelagt kørebane og 0,5 meter rabat i hver side samt et afvandingstrug med en bredde på 1 meter i den ene side. Med forbindelse til kommunevejen Adelvej eksproprieres der midlertidigt et areal til en 5 meter bred arbejdsvej fra samme ejendom. Arealerne er en del af en landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt.

 

Der eksproprieres permanent et areal til kontrabanket fra matr. nr. 2354 Vojens Ejerlav, Vojens. Fra samme ejendom eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej.

 

Der eksproprieres permanent et areal til kontrabanket fra matr. nr. 1995 ibd. Fra samme ejendom eksproprieres midlertidigt et areal til en 10 meter bred vej uden på kontrabanketten, som får forbindelse til kommunevejen Odinsvej. Arealet tilhører Haderslev Kommune og er udlejet til en kolonihaveforening. Arealet, der eksproprieres, er beplantet og virker afskærmende mod banen. Beplantningsbæltet er bredt, og arealindgrebet vil ikke forringe afskærmningseffekten.

 

Km 57.42 – 57.84 bvs.

Der eksproprieres arealer til kontrabanket fra matr. nr. 333 Jegerup Ejerlav, Jegerup og matr. nr. 870 Vojens Ejerlav, Vojens. Fra samme ejendomme eksproprieres der midlertidigt et areal til en 10 meter bred arbejdsvej. Som midlertidig adgangsvej mellem arbejdsvejen og kommunevejen Volbrovej eksproprieres der midlertidigt et areal til en 5 meter bred adgangsvej, som følger skellet mod banen over matr. nr. 33 og 333 Jegerup Ejerlav, Jegerup. Vejen føres forbi bygningerne på matr. nr. 33 ibd., til den får forbindelse til Volbrovej. Alle ovenfor nævnte arealer tilhører samme landbrugsejendom og dyrkes landbrugsmæssigt. En del af arealet, der eksproprieres, er beplantet. Den sidste del af Volbrovej er fysisk nedlagt i marken, det vil sige fra skellet mellem matr. nr. 33 Jegerup Ejerlav, Jegerup og matr. nr. 4 Vojens Ejerlav, Vojens til skellet mod jernbanen. Vejarealet er formentligt nedlagt i forbindelse med lukning af en overkørsel, og det dyrkes nu sammen med de tilgrænsende marker, og der er således ingen fysiske skel eller brugsgrænser i marken. Vejarealet er ved vejens fysiske nedlæggelse ikke nedlagt matrikulært. I forbindelse med den matrikulære berigtigelse af jernbaneprojektet berigtiges forholdene omkring Volbrovej, hvorved arealet matr. nr. 660 ibd. kan henlægges under ejendommen matr. nr. 33 ibd. m.fl.

 

Omkring km 58.50 – 60.00, Vojens Station – begge sider

På Vojens Station udlægges der arbejdspladsarealer på matr. nr. 62d og 62a Vojens Ejerlav, Vojens. Arealerne skal anvendes som oplagspladser samt danne udgangspunkt for sporkørende anlægsmateriel til anvendelse nord for Vojens.

 

 

Kommissionen anmodede afslutningsvis anlægsmyndigheden om frem til ekspropriationsforretningen at have klarhed over de midlertidige arbejdsarealers udstrækning og arbejdsvejes placering, idet anlægsmyndigheden på forretningen flere gange tilkendegav, at der formentlig ikke er brug for arbejdsarealer i den udstrækning, der lægges op til. Anlægsmyndigheden blev endvidere bedt om at undersøge de af lodsejerne fremkomne forslag om midlertidige arbejdsarealer nærmere.

 

 

Herefter afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Holger Hedegaard                              Ole Riber Kjær

Bent Braüner               Arne Lauridsen

/Helle Johansen

 

 

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Mia L. Larsen               Helle Johansen