Udvidelse af nationalt testcenter for vindmøller i Østerild, besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 13. september 2018

 

UDSKRIFT

AF

FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

FOR

STATSEKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN

FOR JYLLAND

UDVIDELSE AF NATIONALT TESTCENTER

FOR VINDMØLLER I ØSTERILD

(Besigtigelses- og ekspropriationsforretningen den 13. september 2018)

  1. hæfte

Torsdag den 13. september 2018 kl. 13.00 samledes kommissionen på Spisehuset Thy, Østerild Byvej 65, Thisted for at afholde en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning i anledning af udvidelse af nationalt testcenter for vindmøller i Østerild.

Til stede var Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Mette Plejdrup Nielsen, de af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udpegede medlemmer af kommissionen, tidligere gårdejer Holger Hedegaard, Vinderup og tidligere tømrermester Ole Riber Kjær, Henne samt Bent Braüner, Bryrup og Albert Vinther Krogh, Thyborøn, der af kommissarius er udtaget fra den af kommunerne udarbejdede liste over kommunale medlemmer af kommissionen.

Som repræsentant for Thisted Kommune mødte formand for klima-, miljø- og teknikudvalget Esben Oddershede.

Den ledende landinspektør, Søren Andersen, mødte.

Protokollen førtes af fuldmægtig, cand. jur. Mads Dalsgaard.

For anlægsmyndigheden, Erhvervsstyrelsen, mødte chefkonsulent Eva Sanvig, arkitekt Janne Christensen, viceinstitutdirektør Peter Hjuler Jensen, DTU, projektleder Freddy Mortensen, DTU, landinspektør Jørgen Knudsen og advokat Britta Moll Bown.

En række af de af anlægget berørte lodsejere og andre interesserede var mødt.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 2. juli 2018 bemyndiget Erhvervsstyrelsen til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen.

Erhvervsstyrelsen gjorde rede for projektet og oplyste følgende:

Forudsætninger

Udvidelsen af anlægget udføres i henhold til lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 11 i lov nr. 1667 af 26. december 2017 og lov nr. 705 af 8. juni 2018.

 

Baggrund

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild) med ikrafttræden den 1. juli 2018. Loven får fremover titlen ”Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild”.

 

Loven muliggør udvidelse af det eksisterende testcenter for store vindmøller ved Østerild, som er beliggende i Thisted Kommune. Der skal etableres yderligere to standpladser for prototypevindmøller med tilhørende infrastruktur syd for det eksisterende anlæg langs med Testcentervej i forlængelse af den eksisterende møllerække, og der kan ifølge loven ske en forøgelse af totalhøjden for de midterste syv af i alt ni testmøller op til 330 meter.

 

Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan erhvervsministeren for den driftsansvarlige for testcentret ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentret, herunder til nødvendigt nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentret. Ministeren kan endvidere i medfør af lovens § 15, stk. 3, ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret.

 

Den driftsansvarlige for testcentret er Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

 

For at gennemføre projektet vil det være nødvendigt, for at kunne overholde støjreglerne i vindmøllebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1736 af 21. december 2015 om støj fra vindmøller), at ekspropriere en enkelt bolig. Det drejer sig om boligen på landbrugsejendommen Gl. Aalborgvej 9. På grund af landbrugslovens regler (se nedenfor under afsnittet: Landbrugsloven) er det nødvendigt at ekspropriere hele ejendommen. Derudover er det nødvendigt at ekspropriere en campingplads beliggende Klitvejen 75, Hjardemål Klit. En campingplads er støjfølsom arealanvendelse efter reglerne i støjbekendtgørelsen, og der skal derfor overholdes skærpede støjkrav. Dette kan ikke overholdes på det pågældende sted. Endvidere er det for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret nødvendigt at ekspropriere i alt fem ældre produktionsvindmøller. For at sikre en ændret placering af målemaster i forbindelse med forøgelsen af totalhøjden på møller på testcentret vil der desuden være behov for at ekspropriere mindre jordarealer hertil. Al ejendom og rettigheder over ejendom skal erhverves permanent, dog erhverves der midlertidigt ret til at anvende arealer omkring de fem produktionsvindmøller i forbindelse med møllernes nedtagning.

 

Udvidelsen af testcentret inkl. udgifter til etablering og drift, herunder opkøb og ekspropriation af fast ejendom, finansieres fuldt ud af den driftsansvarlige for testcentrene, DTU. Anlægsarbejdet planlægges igangsat i efteråret 2018.

Forholdet til anden lovgivning

Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (Lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015, som senest ændret ved lov nr. 705 af 8. juni 2018) bestemmer, at etablering af testcentret ikke kræver tilladelse efter følgende lovgivning:

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, jf. § 3 (om beskyttede naturtyper) og § 17 (beskyttelseslinjer omkring skove),
planlovens § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne),
planlovens regler om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner,
skovlovens §§ 8-13 og 26-28 og
vandløbsloven, kapitlerne 6, 9 og 10.

 

Museumsloven (lbkg. nr. 314/2014 som ændret ved lov 1715/2016)

Museum Thy er orienteret om projektet med henblik på at varetage de arkæologiske interesser i forbindelse med anlægsarbejdet. Lovens § 29a om beskyttelse af sten- og jorddiger finder ikke anvendelse, da der ikke findes beskyttede sten- og jorddiger inden for anlægsområdet.

 

Landbrugsloven (lbkg. nr. 27/2017)

En del af ejendommene i området er undergivet landbrugspligt. På grund af landbrugslovens bestemmelse om, at en landbrugsejendom, som hovedregel, skal være forsynet med en beboelsesbygning, kan man ikke ekspropriere beboelsesbygningen alene. Det er således nødvendigt at ekspropriere hele landbrugsejendommen. Eksproprierede arealer, som ikke skal anvendes til anlægget og som anlægsmyndigheden ikke beholder, skal afhændes i overensstemmelse med landbrugslovens regler.

 

Lov om offentlige veje (lbkg. nr. 1520/2014 med senere ændringer)

Der skal foreligge tilladelse efter lov om offentlige veje til tilslutning af en privat fællesvej til en offentlig vej.

 

Bekendtgørelsen om bestemmelser om luftfartshindringer

Lysmarkering af vindmøller i testområderne skal ske i henhold til bekendtgørelsen om bestemmelser om luftfartshindringer, jf. bekendtgørelse nr. 9285 af 21. marts 2013 om bestemmelser om ændring af BL 3-10, bestemmelser om luftfartshindringer, 2. udgave af 22. januar 2010 (BL 3-10A), der med BL 3-11 fastsætter bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastlægger de endelige afmærkningskrav efter en dialog med Forsvaret.

 

Luftfartsloven (lbkg. nr. 1149/2017 med senere ændringer)

Luftfartslovens § 65 forudsætter, at der pålægges højdebegrænsninger til sikring af indflyvninger til lufthavne. Det er en forudsætning for udvidelse af testcentret i Østerild, at hindringsplanet omkring Thisted Lufthavn nedgraderes, idet de nye vindmøller påtænkes opsat inden for dette hindringsplan, ligesom den mulige øgning af højden på de eksisterende vindmøller overskrider hindringsplanet. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som er myndighed.

 

Planloven (lbkg. nr. 287/2018)

En forudsætning for udvidelsen af testcentret i Østerild er, at en ikke udnyttet lokalplan for etablering af et feriehotel ved Hjardemål Klit ophæves. Det skal ske i henhold til planlovens bestemmelser.

 

Lov om forurenet jord (lbkg. nr. 282/2017 som ændret ved lov 278/2018)

Der er ikke registreret jordforurening inden for de områder, der overgår til anden arealanvendelse.

 

Miljøbeskyttelsesloven (lbkg. nr. 966/2017 med senere ændringer)

Afløb fra nye bygninger i området ledes til nedsivning. Thisted Kommune har i forbindelse med opførelse af et besøgs- og driftscenter meddelt tilladelse til nedsivning af husspildevand.

 

Byggeloven (lbkg. nr. 1178/2016)

Udvidelsen af testcentret kræver ikke tilladelse efter byggeloven, idet vindmøller ikke er omfattet af byggeloven. Teknikhuse, herunder transformatorstationer, er undtaget fra bygningsreglementet. Det fremgår af § 11 i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, at erhvervsministeren kan stille krav til bygningernes ydre udformning, og ministeren har mulighed for at dispensere for reglerne, hvis der er en funktionel begrundelse herfor.

Projektbeskrivelse

 

Generelt

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild) med ikrafttræden den 1. juli 2018. Loven har nu titlen ”Lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild” (lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 11 i lov nr. 1667 af 26. december 2017 og lov nr. 705 af 8. juni 2018). De to ændringslove fra 2017 er i denne sammenhæng uden betydning.

 

Loven regulerer anlæg og drift af bl.a. testcenter Østerild, herunder spørgsmål om placering af testcentret og udvidelsen heraf, arealanvendelse, naturbeskyttelse, skovrydning og erstatningsskov, muligheder for arealerhvervelse og erhvervelse af eksisterende produktionsvindmøller, herunder ved ekspropriation, planlægningsmæssige forhold og forholdet til anden lovgivning. Opgaver og beføjelser i henhold til loven er tillagt erhvervsministeren som ressortansvarlig for testcentret.

 

Ændring af loven muliggør en udvidelse af testcentret med to vindmøller syd for den eksisterende møllerække. Loven udpeger Danmarks Tekniske Universitet som driftsansvarlig og dermed med ansvar for anlæg og drift af testcentret.

 

Miljø- og fødevareministeren varetager driften, herunder naturpleje, af de statsejede naturarealer. I testområdet sker naturplejen i samarbejde med den driftsansvarlige. Erhvervsministeren er som ressortansvarlig myndighed ansvarlig for at sikre, at der udføres afværgeforanstaltninger af hensyn til dyre- og plantelivet og kan pålægge den driftsansvarlige at udføre afværgeforanstaltningerne.

 

Ekspropriationshjemmel

I henhold til § 15, stk. 1, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild kan den driftsansvarlige (DTU) med henblik på udbygning og drift af testcentret bl.a. erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling, og erhverve vindmøller, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret.

 

Ifølge lovens § 15, stk. 2, kan erhvervsministeren for den driftsansvarlige ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måleområdet, når det er nødvendigt for etablering og drift af testcentret, herunder til nødvendigt ny anlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg og nødvendige supplerende foranstaltninger, herunder ret til adgang til en ejendom i måleområdet for at foretage tekniske målinger eller for at pleje naturarealer af hensyn til driften af testcentret. Ministeren kan endvidere i medfør af lovens § 15, stk. 3, ekspropriere fast ejendom inden for støjkonsekvensområdet, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring møllerne på testcentret. Ifølge lovens § 15, stk. 5, sker ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.

 

Erhvervsstyrelsen forbereder ekspropriationen efter bemyndigelse fra ministeren, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 8. juni 2018.

 

Udformningen af testcentret

Loven muliggør udvidelse af det eksisterende testcenter for store vindmøller ved Østerild, som er beliggende i Thisted Kommune. Der skal etableres yderligere to standpladser (standplads nr. S8 og S9) for prototypevindmøller med tilhørende infrastruktur syd for det eksisterende anlæg langs med Testcentervej i forlængelse af den eksisterende møllerække (standplads nr. S1 til S7).

 

Projektet indebærer endvidere, at der kan ske en forøgelse af totalhøjden for de midterste syv (standplads nr. S2 til S8) af i alt ni testmøller op til 330 meter. Totalhøjden for den nordligste og sydligste mølle (standplads nr. S1 og S9) begrænses til 210 meter med baggrund i reglerne om afstand på minimum 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste nabo for at begrænse antallet af ekspropriationer mest muligt. Totalhøjden på S1 og S9 kan øges til 250 meter, men kun hvis dette kan ske uden yderligere ekspropriation af ejendom. Tilsvarende gælder for standplads nr. S8, at totalhøjden for møller, som opstilles på denne plads, begrænses til 300 meter, og at totalhøjden for møller på denne standplads kun kan øges til 330 meter, hvis dette kan ske uden yderligere ekspropriation af ejendom.

 

For at sikre en bedre logistik på de enkelte standpladser åbnes der mulighed for at placere vindmøllefundamenterne på i alt ni standpladser lidt mod vest i forhold til den nuværende placering. Der gives mulighed for placering af målemaster vest for de to nye standpladser, ligesom målemasterne ved de eksisterende syv standpladser løbende kan flyttes længere mod vest, efterhånden som totalhøjden på de enkelte pladser øges. Udvidelsen af testcentret ved Østerild vil desuden medføre flytning af den sydligste lysmarkeringsmast til en placering mellem de to sydligste standpladser (standplads nr. S8 og S9) og placering af en ekstra lysmarkeringsmast mellem standplads nr. S4 og S5.

 

I testcentrets nuværende udformning er udlagt syv standpladser for vindmøller nummereret fra nord mod syd med betegnelserne S1 til S7. Standpladserne ligger på en nord-sydgående linje i Østerild og Hjardemål Klitplantager. De syv standpladser ligger med en indbyrdes afstand på 600 meter. Hver mølleplacering indeholder to detailplaceringer, nemlig en hovedplacering (A), og en biplacering (B), der ligger 50 meter syd for placering A. 500 meter vest for hver mølleplacering er udlagt en plads for opstilling af en målemast.

 

Udvidelsen muliggør etablering af yderligere to vindmøller på standpladser, kaldet S8 og S9. S8 ligger 600 meter syd for S7, og S9 ligger 500 meter syd for S8.

 

Det har vist sig, at muligheden for at forberede opstilling af en ny mølle på den alternative placering ikke har været udnyttet. Det er derfor blevet bestemt, at der på standplads S8 og S9 kun udlægges én placering benævnt C. C-placeringen ligger 42 meter vest for den eksisterende møllelinje. I forbindelse med udskiftning af møller på de eksisterende standpladser, vil nye møller blive flyttet til C-placeringen, således at alle møller over tid igen kommer til at stå på en lige linje.

 

Totalhøjden for vindmøller på S2 – S8 må fremtidig være op til 330 meter. På standplads nr. S1 og S9 må totalhøjden være op til 250 meter, som nævnt ovenfor dog midlertidigt højdebegrænset til 300 meter på S8 og 210 meter på S1 og S9. For at opnå den øgede totalhøjde for alle 9 møllestande fordrer det, at målemaster skal rykkes længere mod vest, og at målemasterne bliver højere.

 

Den driftsansvarlige har fastlagt den nærmere udstrækning af arealbehovet omkring mølleplaceringerne og målemasterne samt bredden af veje mellem mølleplaceringerne og veje til målemasterne.

 

Udvidelsen af testcentret inkl. udgifter til etablering og drift, herunder opkøb og ekspropriation af fast ejendom, finansieres fuldt ud af den driftsansvarlige for testcentrene, DTU. Den driftsansvarlige oppebærer indtægter ved udlejning af standpladserne til test af prototypevindmøller, således at brugerne af standpladserne afholder udgifterne til anlæg og drift af testcentrene, herunder udvidelsen af de to testcentre. Anlægsarbejdet planlægges igangsat i efteråret 2018.

 

Beskrivelse af de forskellige områder

Anlægsloven opdeler arealet i følgende områder:

 

Testområdet er det område, hvor møllerne opstilles, og hvor adgangsveje, målemaster, lysmaster, bygninger og andre tekniske anlæg, herunder transformatorer og ledninger, placeres. Testområdet er 1.400 meter bredt. Der er 840 meter fra møllelinjen til vestgrænsen og 560 meter fra møllelinjen til østgrænsen. Inden for testområdet kan der opstilles yderligere målemaster og andet udstyr til midlertidig brug. Ved midlertidig brug forstås fra nogle få måneder til flere år.

 

Måleområdet er 2,8 km bredt, og der er 1,4 km fra møllelinjen til områdebegrænsningen. Inden for måleområdet kan der opstilles målemaster og andet udstyr til midlertidig brug, tilsvarende som i testområdet.

 

Vindfeltet er et 5,6 km bredt område beliggende vest, sydvest og nordvest for møllelinjen. Dog er byområderne ved Østerild, Hunstrup og Hjardemål undtaget fra vindfeltet. Inden for vindfeltet kan der ryddes skov og læhegn og fastsættes begrænsninger for fremtidig plantning af skov og læhegn samt begrænsning for dyrkning af særlige landbrugsafgrøder, f.eks. juletræer, pyntegrønt og energipil.

 

Støjkonsekvensområdet er det område, hvor den samlede støjbelastning fra vindmølletestcentret og 5 eksisterende vindmøller ved Hjardemål er 37 dB(A) (ved vindhastighed 6 m/s) eller derover.

 

Beskyttelseszonen er 8,4 km vest for testcentret og 4,2 km øst for testcentret. I beskyttelseszonen kan kommunalbestyrelsen kun meddele tilladelse efter den øvrige lovgivning til at opføre vindmøller, hvis beskyttelseszonens funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold til testcentret, jf. anlægslovens bilag 3.

 

Redegørelse for boliger

Inden for støjgrænsen på 42 dB(A) målt ved vindhastighed på 6 m/s findes der én bolig, nemlig stuehuset på landbrugsejendommen matr. nr. 1a m.fl. Abildhave Gde., Østerild. Ejendommen påregnes eksproprieret i sin helhed.

 

Ifølge bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (bkg. 1590/2014) skal der være en afstand på 4 gange en mølles total højde til nærmeste nabo. Med de begrænsninger, der er anført i foranstående afsnit ”Udformning af testcentret”, er dette krav overholdt ved alle boliger.

 

Redegørelse for adgangsveje og ændringer af eksisterende veje

I forbindelse med udvidelsen af testcentret skal adgangsvejen til besøgscentret omlægges. Den fremtidige vejadgang til besøgscentret etableres fra besøgscentrets parkeringsplads mod øst med en ca. 500 meter lang ny vej, der tilsluttes en eksisterende skovvej, kaldet ”Den brede vej”, der udmunder i Gl. Aalborgvej. Der anlægges veje til målemasterne. Disse veje følger i flere tilfælde eksisterende skovveje, der om nødvendigt forstærkes og udvides.

 

Thisted Kommune har ved brev af 18. juni 2018 meddelt tilladelse til tilslutning af en privat fællesvej (hidtidig skovvej ”Den brede vej”) fra testcentrets besøgs- og driftscenter til Gl. Aalborgvej.

 

Redegørelse for lysmarkeringer

Der er en eksisterende lysafmærkning med to 250 meter høje lysmaster med lys i tre niveauer med højintensivt blinkende hvidt lys om dagen og lavintensivt lys om natten. Endvidere er der konstant lavintensivt rødt lys på de to master i 3 højder. Endelig er der konstant lavintensivt rødt lys på en af de midterste vindmøller. Der er radarstyring af det hvide lys om natten, så lyset er slukket, når der ikke er fly i området omkring testcentret.

 

Der er et forslag til behandling i Trafikstyrelsen med følgende ændringer:

 

Den sydlige mast flyttes til en placering mellem mølle 8 og 9 med fastholdt samme lysbestykning.

 

Der opsættes en lysmast mellem mølleplads 4 og 5 med samme lysbestykning som de andre lysmaster.

 

Der er ikke længere lysafmærkning på en af de midterste vindmøller.

 

I forslaget til lysafmærkning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmodes om, at radarstyringen fortsat kan være en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse, således at alle lysmasters hvide lys om natten slukkes, når der ikke er fly i området omkring testcentret.

 

Redegørelse for aflysning af hindringsplan for Thisted Lufthavn

Thisted Kommune ejer Thisted Lufthavn. Thisted kommunalbestyrelse har på sit møde den 31. oktober 2017 godkendt, at Thisted Lufthavn nedgraderes fra en IMC til VMC Lufthavn for at sikre, at testcentret i Østerild kan udvides med to pladser samt åbne mulighed for, at der kan etableres op til 330 meter høje møller på testcentret. Der er den 28. maj 2018 fremsendt et forslag til hindringsplan for den nedgraderede Thisted Lufthavn til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. En gennemgang af alle servitutter på ejendomme beliggende inden for det eksisterende hindringsplan og inden for det område, hvor testcentret skal udvides, viser, at der ikke er tinglyst servitutter om hindringsplanet.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 13. juni 2018 meddelt Thisted Kommune (Lufthavn), at det nye VMC indflyvningsplan er godkendt.

 

Redegørelse for lokalplaner

Thisted Kommune har sendt et forslag til ophævelse af lokalplan nr. 6.1 for et feriehotel i Hjardemål Klit i høring fra den 26. april til 24. maj 2018. Kommunen har ikke modtaget indsigelser imod ophævelsen. Thisted Kommunes klima-, miljø- og teknikudvalg har den 11. juni 2018 vedtaget endeligt at ophæve lokalplan nr. 6.1.

 

Eksisterende produktionsmøller ved Hjardemål er omfattet af lokalplan nr. 6.2 Hjardemål, og lokalplan 300.003 Vindmøllerne ved Danopal er omfattet af lokalplan 4.13 Frøstrup og lokalplan 300.002 Vindmøller ved Danopal. Som beskrevet i afsnittet ”Nedtagning af eksisterende produktionsmøller” nedtages de to vestlige møller ved Hjardemål og de 2 resterende ved Danopal. Herefter er lokalplanerne 6.2, 4.13 og 300.002 overflødige og vil kunne ophæves af Thisted Kommune og Erhvervsministeriet.

 

Redegørelse for eksisterende forsyningsledninger

Inden for testområdet ligger flere kabelanlæg. I det omfang sådanne kabelanlæg er til hinder for etablering af testcentret, skal der ske omlægning af kabelanlægget.

 

Redegørelse for nye forsyningsledninger

Forsyningsledninger fremføres som nedgravede ledninger. Der er tale om:

Elforsyning af bygninger, lysmaster m.v.
El-transmissionsledninger til transmission af den producerede elektricitet.
Tele- og datatransmissionsledninger.
Vandforsyningsledninger til forsyning af bygninger.

 

I testområdet føres forsyningsledninger langs den nord-sydgående vej og langs vejene fra mølleplaceringerne til målemasterne. Tilslutning til de eksisterende forsyningsnet sker efter nærmere aftale med forsyningsselskaberne.

 

Redegørelse for tekniske anlæg

I sin endelige udformning efter udvidelsen vil testcentret bestå af 9 møller (nummereret fra 1 til 9, med den nordligste mølle som nr. 1) på hver op til 330 meter totalhøjde (dog 210 meter for mølle 1 og 9 og 300 meter for mølle 8), 9 faste målemaster (nummereret tilsvarende) på hver op til 190 meter (dog op til 140 meter for mast 1 og 9 og op til 175 meter for mast 8) samt 3 lys-/meteorologimaster på hver 250 meter. Lys- og meteorologimasterne er betegnet som Lysmast Nord, Lysmast Midt og Lysmast Syd. Derudover er der mulighed for at opstille midlertidige målemaster inden for test- og måleområdet.

 

Øvrige tekniske anlæg er:

Mulighed for anlæg af en el-testfacilitet. Arealbehovet vil være 750 m2. Placeres nær transformerstationen.
Lagerhal.
Formidlings- og besøgscenter (opført 2017).

 

Fælles for disse tekniske anlæg er, at de placeres i testcentrets sydlige del. Disse tekniske anlæg kan etableres uden ekspropriation, idet staten ejer de pågældende arealer. Erhvervsministeren kan efter anlægslovens § 11 ændre placeringen, bygningshøjde m.v., hvis der er en funktionel begrundelse herfor.

 

Fældning af skov og læhegn

Inden for testområdet, i måleområdet vest for testområdet og i vindfeltet kan der ifølge § 5, stk. 1, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild ryddes skov i det omfang, der er nødvendigt for at anlægge og drive testcentret. Omfanget af fældningen kan ikke overstige 450 ha i alt, jf. lovens § 5, stk. 3. Anlægsloven indeholder i § 5, stk. 4 en dispensationsmulighed, hvorefter der kan fås dispensation til at fælde yderligere 100 ha, såfremt internationale standarder for vindmålinger tilsiger dette.

 

I forbindelse med udvidelsen af testcentret kan der inden for den ramme, der er nævnt i § 5, stk. 3 og stk. 4, i loven, ryddes i alt 76 ha skov, jf. lovens § 5, stk. 6. Al skov, som ryddes i forbindelse med udvidelsen af testcentret, er placeret på statslige arealer.

 

Forbud mod skovrejsning, læhegn og særlige landbrugsafgrøder

I vindfeltet, måleområdet og testområdet kan der ved ekspropriation pålægges forbud mod rejsning af ny skov, plantning af nye høje læhegn og pålægges forbud mod dyrkning af særlige landbrugsafgrøder såsom pyntegrønt, juletræer, energipil og lignende.

 

Ved udvidelsen er der ikke behov for sådanne tiltag.

 

Nedtagning af eksisterende produktionsmøller

Inden for støjkonsekvensområdet, jf. anlægslovens kortbilag 2, kan der ved ekspropriation erhverves vindmøller med henblik på nedtagning, når det er nødvendigt for at begrænse støjbelastningen fra vindmøller omkring testcentret.

 

Støjberegninger viser, at såfremt de 2 nordvestligste vindmøller af de 7 vindmøller nordøst for Hjardemål by, de 2 tilbageværende vindmøller ved virksomheden Danopal nordvest for Frøstruplejren samt vindmøllen på adressen Grønbjerg 16, 7700 Thisted nedtages, vil den samlede støjbelastning fra de resterende 5 vindmøller ved Hjardemål sammen med de 9 møller i testcentret ikke overstige 37 dB(A) (vindhastighed 6 m/s) ved nærmeste punkt af støjfølsom arealanvendelse.

 

Vindmøllerne ved Hjardemål er omfattet af lokalplan nr. 6.2 Hjardemål og lokalplan 300.003 Vindmøller ved Hjardemål, og vindmøllerne ved Danopal er omfattet af lokalplan 4.13 Frøstrup og lokalplan 300.002 Vindmøller ved Danopal. Lokalplanerne udlægger adgangsvej til møllerne. Adgangsvejene er etableret i marken. Der er således adgang til færdsel til og fra møllerne i forbindelse med disses nedtagning og borttransport af mølledele, fundamenter og vejmaterialer.

 

Lokalplanerne bestemmer, at i forbindelse med nedtagning af møllerne skal såvel møller som fundamenter fjernes, og arealerne retableres til det oprindelige formål. Omkostningerne herved skal betales af ejeren. Efter ekspropriationens gennemførelse er ejeren Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen. For den sydlige mølle ved Danopal indebærer retableringen ligeledes, at arealet retableres til landbrugsmæssig drift. For den vestlige mølle ved Hjardemål indebærer det, at arealet retableres til landbrugsmæssig drift. Arealet, som den anden mølle er opstillet på, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Forud for møllens nedtagelse skal der søges dispensation fra disse bestemmelser til arbejde i forbindelse med møllens nedtagning og til arealets retablering.

 

De pågældende ejendomme pålægges servitutbestemmelse om midlertidig råden over det nødvendige areal omkring hver mølle til brug ved møllernes nedtagning.

 

Afvikling af testcentret

Efter anlægslovens § 26 kan den driftsansvarlige efter godkendelse fra erhvervsministeren beslutte at nedlægge testcentret. I forbindelse med en fremtidig nedlæggelse skal arealet ryddes for alle anlæg og retableres, således at arealet kan overgå til skov- eller naturformål efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse.

***************

Anlægsmyndigheden har forud for forretningens afholdelse ved brev af 6. september 2018 forelagt ekspropriationskommissionen en projektændring, der medfører en tilbagekaldelse af totalekspropriationen af ejendommen tilhørende løbenummer 1.

Anlægsmyndigheden har endvidere forud for forretningens afholdelse ved brev af 12. september 2018 forelagt ekspropriationskommissionen en projektændring, der medfører en tilbagekaldelse af arealafståelserne for løbenumrene 2 og 3. Anlægsmyndigheden foreslår i sit oplæg, at der i stedet for en arealafståelse pålægges ejendommene en servitut om ret til anbringelse af barduner, forbud mod dyrkning samt ret for anlægsmyndigheden til færdsel i forbindelse med eftersyn og vedligeholdelse.

Endelig foreslog anlægsmyndigheden under forretningens afholdelse den 13. september 2018, at projektet skal faseinddeles i to faser, hvor fase 1 vil have en tidshorisont på 0-2 år. Fase 2, som udelukkende indebærer totalekspropriation af ejendommen tilhørende løbenummer 1, vil først blive aktuel på det tidspunkt, hvor støjniveauet vil nå et bestemt antal dB, hvilket estimeres at have en tidshorisont på 4-5 år.

Anlægsmyndighedens repræsentanter, ekspropriationskommissionen, de fremmødte lodsejere og disses repræsentanter havde efter den overordnede projektgennemgang lejlighed til at udtale sig.

De væsentligste bemærkninger var følgende:

Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste indledningsvis, at der er en vis tidsmæssig usikkerhed forbundet med projektets fase 2, som indebærer totalekspropriation af den ejendom, der tilhører løbenummer 1, hvorfor dette indgreb ønskes tilbagekaldt. Det blev således fremført, at et indgreb i form af en totalekspropriation af ejendommen ikke skønnes at have den fornødne aktualitet set i forhold til faseinddelingen af projektet. Det blev endvidere anført, at såfremt ekspropriationskommissionen ikke er enige i, at totalekspropriationen skal tilbagekaldes, bør der alene ske besigtigelse af projektet for så vidt angår indgrebet på ejendommen tilhørende løbenummer 1 og ikke fremme af ekspropriation på dette løbenummer. Endelig anførte anlægsmyndighedens repræsentanter, at det er anlægsmyndighedens opgave at definere projektets omfang, og at anlægsmyndigheden ikke finder det hverken nødvendigt eller aktuelt at ekspropriere ejendommen tilhørende løbenummer 1.

I forbindelse med det ovenfor anførte bemærkede anlægsmyndighedens repræsentanter, at der ved et projekts godkendelse og gennemførelse, i henhold til ekspropriationsprocesloven, vil være en besigtigelsesdel og en ekspropriationsdel, hvorfor der typisk vil være en pause mellem de to forretninger, hvor anlægsmyndigheden har mulighed for at tilrette projektet. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede hertil, at de for så vidt angår nærværende projekt nu har konstateret, at anlægsmyndigheden har brug for en sådan pause.

Sluttelig oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at anlægsmyndigheden først sent har erfaret, at der har vist sig at være råstoffer på ejendommen. Det er anlægsmyndighedens opfattelse, at dette forhold skaber en stor usikkerhed om ejendommens værdi, og ønsket om ikke at inddrage løbenummer 1 i ekspropriationerne for nærværende bunder derfor også i, at det økonomisk vil kunne være for belastende for projektet.

Kommissarius konstaterede i forbindelse med ovenstående, at der med de nye oplysninger og ønsker om ændrede indgreb er tale om en decideret projektændring i forhold til det i fortegnelsen oplyste og således i forhold til det forud for forretningen udsendte og fremlagte materiale.

En lodsejers rådgiver oplyste i forbindelse med anlægsmyndighedens ønske om at tilbagekalde totalekspropriationen af ejendommen tilhørende løbenummer 1, at råstoffernes eksistens på ejendommen har været kendt siden 1980’erne. Lodsejers rådgiver anførte, at en tilbagekaldelse på baggrund af erstatningsstørrelsen er et usagligt hensyn. Endvidere anførte lodsejerens rådgiver, at hensynet til sagens aktualitet ikke findes at være sagligt, idet aktualitetshensynet er en beskyttelse af borgeren og ikke staten.

Samme rådgiver bemærkede, at ejendommen tilhørende løbenummer 1 er den eneste ejendom, som er nævnt i bemærkningerne til anlægsloven, hvorfor ekspropriationen af ejendommen er en forudsætning for hele projektet.

Samme rådgiver anførte, at den nye faseopdeling, som anlægsmyndigheden foreslår, er en udokumenteret projektændring, som udelukkende er skabt for at undgå totalekspropriation af den ejendom, som tilhører løbenummer 1.

Samme rådgiver anførte endvidere, at der forud for forretningen er indgået en mundtlig aftale lodsejer og anlægsmyndigheden imellem, som lodsejers rådgiver mener, at lodsejer kan støtte ret på. Det blev endvidere anført, at anlægsmyndigheden med sit tidligere tilsagn om at ville totalekspropriere ejendommen har udøvet en begunstigende forvaltningsakt, som er bindende for anlægsmyndigheden.

Sluttelig anførte samme rådgiver, at lodsejeren har spildt en masse ressourcer i forbindelse med forberedelsen af et ikke relevant projekt, såfremt projektet ikke fremmes.

Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede i forbindelse med ovenstående, at anlægsloven har til funktion at definere rammerne for ekspropriationen, og derved også støjrummeligheden. Det blev endvidere anført, at der i forhold til anlægsloven ikke er en pligt for anlægsmyndigheden til at ekspropriere fuldt ud til lovens rammer, hvorfor der i henhold til loven heller ikke er en ret for lodsejerne at blive eksproprieret. Anlægsmyndighedens repræsentanter bemærkede endvidere, at staten ikke skal ekspropriere mere end, hvad der findes at være nødvendigt, til hvilket ekspropriationskommissionen heller ikke har den fornødne hjemmel til at ekspropriere mere, end hvad anlægsmyndigheden ønsker.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om aftalebrud mellem lodsejeren og anlægsmyndigheden, anførte anlægsmyndighedens repræsentanter, at der ikke foreligger en underskrevet aftale, men alene en tilkendegivelse fra parterne.

For så vidt angår spørgsmålet om lodsejers spildte ressourcer i forbindelse med forberedelsen af projektet anførte anlægsmyndighedens repræsentanter, at selve forløbet op til forretningen ikke danner grundlag for en erstatning. Anlægsmyndighedens repræsentanter anerkendte dog, at der skal tildeles en godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand.

En lodsejer anførte, at de omkringliggende berørte beboelsesejendomme bør opkøbes, idet ejendommene bliver usælgelige på grund af projektet. Det blev hertil bemærket af anlægsmyndigheden, at anlægsloven har taget højde herfor, idet man som lodsejer har ret til at lade sin beboelsesejendom blive opkøbt, såfremt beboelsen befinder sig inden for 1.500 meter fra nye vindmøller eller standpladser, der får forøget deres maksimalhøjde.

En lodsejer bemærkede til ovenstående, at mange lodsejere ikke vil have interesse i at få deres ejendomme opkøbt til den offentlige ejendomsvurdering, som anlægsloven giver mulighed for.

Den ledende landinspektør bemærkede, at ejendommen tilhørende løbenummer 1 umiddelbart ligger inden for den i fortegnelsen oplyste støjkonsekvenszone, hvorfor det ifølge kortet lader til, at ejendommen bør totaleksproprieres. Til dette oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en totalekspropriation af ejendommen, idet støjgrænsen først vil blive overskredet på et senere tidspunkt, jf. beskrivelsen af fase 2.

Anlægsmyndighedens repræsentanter gennemgik, efter anmodning fra kommissarius, den foreslåede projektændring for så vidt angår løbenumrene 2 og 3. Anlægsmyndighedens repræsentanter oplyste, at ændringen vil medføre, at der til brug for bardunplaceringen på markarealerne ikke længere vil blive foretaget en arealafståelse, men i stedet blive tinglyst en servitut, som giver ret til bardunernes eksistens med videre. Adspurgt oplyste anlægsmyndighedens repræsentanter, at servitutteksten, som blev tilsendt kommissionen dagen før forretningen, indeholder servituttens endelige ordlyd, men at denne endnu ikke er tilsendt de berørte lodsejere til orientering.

En lodsejer og dennes repræsentant oplyste, at der for så vidt angår løbenummer 9 allerede er indgået en aftale mellem lodsejer og anlægsmyndigheden, hvorfor ekspropriationskommissionen ikke skal behandle totalekspropriationen af dennes ejendom. Det blev endvidere oplyst, at der mellem lodsejer og anlægsmyndigheden har været en dialog mellem de to parter siden januar 2018. Kammeradvokaten har sidenhen udarbejdet en aftale, som endnu ikke er underskrevet. Lodsejeren og dennes repræsentant anførte endvidere, at en totalekspropriation af ejendommen vil være et uproportionelt og ulovligt indgreb, idet det samme mål vil kunne opnås ved at pålægge ejendommen en servitut, som begrænser retten til at drive campingvirksomhed.

I forlængelse af ovenstående oplyste begge parter i løbet af mødets afholdelse, at aftalen vedrørende ejendommen nu under mødet var underskrevet parterne imellem, hvorfor anlægsmyndigheden anmodede kommissionen om at lade indgrebet på ejendommen udgå af forretningen.

Kommissionens beslutning og bemærkninger

Kommissionen drøftede de ovenstående spørgsmål og bemærkninger og besluttede ikke at godkende projektet. Kommissionen skal bemærke følgende:

Kommissionen skal indledningsvis bemærke, at en anlægsmyndighed under normale omstændigheder i et vist omfang vil have mulighed for at tilrette et projekt og foreslå projektændringer i tiden mellem en besigtigelsesforretning og frem mod en ekspropriationsforretning. Efter anmodning fra anlægsmyndigheden herom, er der til nærværende møde sket indvarsling til en kombineret besigtigelses- og ekspropriationsforretning, hvilket indebærer, at der som udgangspunkt og under forudsætning af projektets godkendelse vil ske ekspropriation i umiddelbar forlængelse af besigtigelsesforretningen. Ekspropriationskommissionen stiller ved en kombineret forretning krav om, at der af anlægsmyndigheden bliver præsenteret et veldefineret projekt, som ikke giver anledning til uklarheder – i særdeleshed med hensyn til de af anlægsmyndigheden ønskede ekspropriative indgreb på de enkelte ejendomme.

Kommissionen skal endvidere bemærke, at der i henhold til ekspropriationsprocesloven findes en i loven hjemlet varslingsregel, hvor man som lodsejer skal indvarsles senest 4 uger før en forretningsafholdelse. Denne bestemmelse har blandt andet til hensigt at sikre, at de af projektet berørte lodsejere har tid og mulighed for at forholde sig til og forstå projektets omfang.

For nærværende projekt har anlægsmyndigheden ved brev af 6. september 2018 tilsendt kommissionen et ønske om en projektændring, der medfører, at totalekspropriationen af ejendommen tilhørende løbenummer 1 udgår. Anlægsmyndigheden har anført, at totalekspropriationen ikke længere er aktuel, og at der kun bør foretages en delekspropriation af ejendommens stuehus. Anlægsmyndigheden har endvidere ved brev af 12. september 2018 tilsendt kommissionen et ønske om en yderligere projektændring, der medfører, at løbenumrene 2 og 3 ikke skal afstå markarealerne omkring vindmøllernes bardunplaceringer, og anfører, at et servitutpålæg i stedet vil være en mere proportionel og mindre indgribende løsning. Endvidere anførte anlægsmyndigheden i et oplæg under besigtigelsesforretningen en projektændring, som medfører en faseinddeling af projektet, idet anlægsmyndigheden oplyste, at de af vindmøllerne genererede støjgener først forventes at overstige grænserne i støjbekendtgørelsen efter en 4-5-årsperiode. Endelig blev der under forretningens afholdelse mellem lodsejeren for løbenummer 9 og anlægsmyndigheden indgået en aftale vedrørende indgrebet på ejendommen, hvorfor anlægsmyndigheden anmodede om at tilbagekalde dette ekspropriationsindgreb.

Kommissionen finder ikke, at det af anlægsmyndigheden forelagte projekt er oplyst på en sådan måde, eller uden sådanne uklarheder, at kommissionen kan træffe beslutning om at godkende projektet. Kommissionen finder det ligeledes stærkt problematisk, at flere lodsejere ikke forud for forretningens afholdelse har haft enten tid eller mulighed for at sætte sig behørigt ind i projektet, idet de af anlægsmyndighedens forslag til projektændringer ikke tids nok er tilsendt de berørte lodsejere.

Kommissionen skal på baggrund af de ovenfor anførte grunde anmode anlægsmyndigheden om at udfærdige et nyt, færdigudarbejdet og fuldstændigt dokumenteret projekt, som ikke efterlader usikkerheder med hensyn til de konkrete indgreb på de enkelte ejendomme.

Hermed afsluttedes forretningen.

Mette Plejdrup Nielsen

Holger Hedegaard                             Ole Riber Kjær

Bent Braüner               Albert Vinther Krogh

/Mads Dalsgaard

Udskriftens rigtighed bekræftes.

​​Mads Dalsgaard