LINJEBESIGTIGELSE
Med henblik på anlæg af 3. Limfjordsforbindelse indkalder jeg i henhold til ekspropriationsprocesloven til en linjebesigtigelsesforretning på følgende delstrækninger
ONSDAG DEN 29. JANUAR 2025
Delstrækning st. 116.130 – 120.000
Forretningen begynder kl. 12.00 på Lindholm Høje (Vikingemuseet), Vendilavej 11, 9400 Nørresundby, hvor der vil blive givet en kort orientering om projektet. Her gennemgås strækningen fra st. 16.130 nord for Høvejen og mod nord frem til st. 120.550 ved E39, Hirtshalsmotorvejen.
TORSDAG DEN 30. JANUAR 2025
Delstrækning st. 108.650 – 116.500
Forretningen begynder kl. 08.30 på Lindholm Høje (Vikingemuseet), Vendilavej 11, 9400 Nørresundby, hvor der vil blive givet en kort orientering om projektet. Her gennemgås strækningen fra st. 109.500 i Limfjordens sydlige del (Sønderdyb) og mod nord til st. 116.130 syd for Høvejen.
TIRSDAG DEN 4. FEBRUAR 2025
Delstrækning st. 105.300 – 108.650
Forretningen begynder kl. 10.00 på Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV, hvor der vil blive givet en kort orientering om projektet. Her gennemgås strækningen vedrørende Mølholmvej fra st. 108.000 ved Nørholmsvej og mod nord til st. 109.500 i Limfjordens sydlige del (Sønderdyb) samt Mølholmsvejs forlængelse.
Forretningen fortsætter kl. 13.30 på Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV, hvor der vil blive givet en kort orientering om projektet. Her gennemgås strækningen fra st. 105.300 nord for Ny Nibevej og frem mod nord til st. 108.000 syd for Nørholmsvej.
ONSDAG DEN 5. FEBRUAR 2025
Delstrækning st. 102.700 – 105.300
Forretningen begynder kl. 08.30 på Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV, hvor der vil blive givet en kort orientering om projektet. Her gennemgås strækningen fra st. 102.680 vest for jernbanen ved Hobrovej og mod nord til st. 105.300 syd for Ny Nibevej.
**********
Ved besigtigelsen vil der alene blive foretaget en gennemgang og vurdering af projektets linjeføring og forholdet til de krydsende veje m.m. Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt en mere detaljeret besigtigelsesforretning, og først derefter vil de nødvendige ekspropriationer blive gennemført.
Enhver, der kan blive berørt af vejanlægget, kan møde og udtale sig om projektet samt foreslå ændringer. Lodsejere, der efter anlægsmyndighedens opfattelse berøres af anlægget, modtager et eksemplar af denne kundgørelse og bedes orientere eventuelle brugere om sagen.
Kommissionen vil efterfølgende foretage en besigtigelse af forholdene i marken i fornødent omfang. Den nærmere tidsplan for besigtigelsen vil blive fastlagt i forbindelse med møderne.
Oversigtsplaner for det påtænkte projekt vil senest den 1. januar 2025 være tilgængelig på kommissariatets hjemmeside www.kommissarius.dk/indkaldelser.
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,
den 6. december 2024
Mette Plejdrup Nielsen
www.kommissarius.dk post@kommissarius.dk
Klik her for at se Vejdirektorats Linjebesigtigelsesmappe