BESIGTIGELSE
Med henblik på elektrificering af jernbanestrækningen fra Aarhus til Randers indkalder jeg i henhold til statsekspropriationsloven (lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008) til en besigtigelsesforretning
TIRSDAG DEN 19. APRIL 2022
Forretningen begynder kl. 12.30 på Fladbro Kro, Randersvej 75, 8920 Randers NV, hvor der vil blive foretaget en orientering om og gennemgang af projektet. De berørte lodsejere og anlægsmyndigheden vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.
Herefter vil kommissionen drøfte projektets indflydelse på de enkelte ejendomme med hver enkelt af de fremmødte lodsejere. Der kan i den forbindelse forekomme ventetid.
Kommissionen vil efterfølgende foretage en besigtigelse af forholdene i marken i fornødent omfang. Den nærmere tidsplan og rækkefølge for besigtigelsen aftales på mødet.
Enhver, der berøres af anlægget, kan møde og udtale sig om projektet samt foreslå ændringer.
Såfremt kommissionen kan vedtage projektet, vil de nødvendige ekspropriationer blive foretaget ved en senere lejlighed.
Lodsejere, der efter det foreliggende projekt berøres af anlægget, modtager et eksemplar af denne kundgørelse og bedes orientere eventuelle brugere om sagen.
Oversigtsplaner for det påtænkte projekt vil fra og med den 22. marts 2022 være fremlagt til gennemsyn på Hovedbiblioteket, Dokk1, i Aarhus Kommune og hos Borgerservice i Randers Kommune.
Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,
den 11. marts 2022
Mette Plejdrup Nielsen
www.kommissarius.dk post@kommissarius.dk