Udvidelse af 400 kV højspændingsstation Endrup, besigtigelses- og ekspropriationsforretning den 27. januar 2026

 

BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg af 400 kV højspændingsstation Endrup vil der i henhold til ekspropriationsprocesloven blive afholdt en besigtigelses- og ekspropriationsforretning

 

TIRSDAG DEN 27. JANUAR 2026

 

Forretningen begynder kl. 12.45 på Endrup Kro, Bygaden 74, 6740 Bramming og omfatter de ejendomme, der er opført i arealfortegnelse nr. 1 under løbenummer 1 og 2.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Forretningen vil begynde med en besigtigelse, hvor både anlægsmyndigheden og de berørte lodsejere vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.

 

Hvis kommissionen kan godkende projektet, vil den med det samme foretage de nødvendige ekspropriationer. Kommissionen vil herefter forhandle med ejerne om erstatningens størrelse.

 

Arealfortegnelse med ekspropriationsplanerne vil senest den 30. december 2025 være tilgængelig på kommissariatets hjemmeside www.kommissarius.dk/indkaldelser.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 12. december 2025

Mette Plejdrup Nielsen

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk

 

Klik her for at se materiale fra Energinet Eltransmission: Besigtigelsesbog–og-arealfortegnelse-nr.-1-inkl.-bilag-og-kortbilag-(anonymiseret)—400-kV-højspændingsstation-Endrup-webtilgæ