400 kV luftledning Vestkysten, Endrup – Grænsen den 31. oktober, 2024

BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION

 

Med henblik på anlæg af 400 kV luftledning Vestkysten, Endrup – Grænsen vil der i henhold til ekspropriationsprocesloven blive afholdt en besigtigelses- og ekspropriationsforretning

 

TORSDAG DEN 31. OKTOBER 2024

 

Forretningen begynder kl. 10.00 på Restaurant Marsk, Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk og omfatter de ejendomme, der er opført i arealfortegnelse nr. 2 under løbenumrene 702, 736, 736, 738, 739, 746, 748, 781, 787 og 793.

 

Jeg indkalder derfor såvel ejere som enhver anden, der har en interesse at varetage, til at møde ved forretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt. Ejere bedes orientere eventuelle brugere om forretningen.

 

Forretningen vil begynde med en besigtigelse, hvor både anlægsmyndigheden og de berørte lodsejere vil få lejlighed til at udtale sig om projektet.

 

Hvis kommissionen kan godkende projektet, vil den med det samme foretage de nødvendige ekspropriationer. Kommissionen vil herefter forhandle med ejerne om erstatningens størrelse.

 

Arealfortegnelse med ekspropriationsplanerne vil senest den 3. oktober 2024 være tilgængelig på kommissariatets hjemmeside www.kommissarius.dk/indkaldelser.

 

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland,

Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, telefon 86 52 16 55,

den 19.09.2024

Mette Plejdrup Nielsen

www.kommissarius.dk            post@kommissarius.dk

 

Klik her for at se Energinets Fortegnelse nr. 2